Skip to main content

Priser på medicin stiger voldsomt

> København

Felodipin er en medicin, som måske ryger ind i på politikernes toilethylder i disse dage. Hvis ikke den stod der i forvejen.

Samme dag som den nye lov om medicintilskud trådte i kraft, strøg priserne i vejret på flere af de lægemidler, der koster samfundet mest.

Meningen med loven var ellers det stik modsatte: At sænke de offentlige medicinudgifter.

Loven betyder, at kun det billigste lægemiddel får tilskud fra det offentlige. En stor gevinst for blandt andre kopiproducenterne; men knap så godt for deres originale konkurrenter.

Men med den nye lov faldt grundlaget for en aftale mellem industrien og Indenrigs- og Sundhedsministeriet væk. Aftalen holdt priserne på medicin fast på et europæisk gennemsnit. Derfor kan industrien nu for første gang i otte år frit sætte prisen på de mediciner, der er beskyttet af patent, og som der derfor ikke er konkurrence på.

Loven trådte i kraft den 1. april. Tre måneder forinden faldt udgifterne til medicin, hvilket var helt usædvanligt. Men som en uventet aprilsnar strøg udgifterne herefter i vejret og i maj måned var stigningen hele 13 procent, hvilket er langt over gennemsnittet for de foregående måneder. I de efterfølgende måneder har det sløjet lidt af.

Medicinalindustrien og politikerne har i årevis skændtes om tilskudssystemet og medicinpriserne. I årevis tordnede den offentliges sygesikrings udgifter til medicin opad, indtil væksten sløjede lidt af i 2003 og 2004.

Udsigten til at loven måske ikke får den tilsigtede virkning, gør både amts- og folketingspolitikere rasende. Virksomhederne forsvarer sig med, at de bare haler foregående års tab ind. Formand for amternes sundhedsudvalg Bent Hansen (S) kræver en ny prisaftale, men Peter Popowicz, som er administrerende direktør for Wyeth i Danmark, mener, at hvis politikerne vil have en ny aftale, så skal industrien have noget til gengæld:

»På en lang række områder halter Danmark efter udlandet. Det drejer sig om blandt andet godkendelses- og registreringstider på nye lægemidler, som koster os mange penge. Kunne det blive inddraget i en eventuel forhandling, så vil jeg ikke afvise, at vi vil være med«, siger han til Berlingske Tidende.

Erfaringerne viser, at det ikke er usædvanligt med store prishop, når tilskudssystemet bliver ændret, hvorefter priserne igen finder et roligere leje.

Det er ikke kun originalproducenterne, der har hævet priserne. Prisen på Felodipin, som sænker blodtrykket og er et kopiprodukt, steg med over 500 procent fra en dag til den næste.

Spørgsmålet er så, hvor meget de hjælper, når 100 tabletter af 10 mg den ene dag koster 54,15 og 262,80 den næste.

Vær med til at bestemme Yngre Lægers politik

> Yngre Læger

Stil op til Yngre Lægers repræsentantskab og få indflydelse på, hvad der skal ske i Yngre Læger de næste to år.

Fristen for at opstille er den 5. september, og på www.fayl.dk kan du læse mere om, hvad repræsentantskabet laver, ligesom du her finder opstillingsblanketten, som du kan udfylde elektronisk.

Utilsigtede virkninger af børnevaccinationer undersøgt

> København

I en stor undersøgelse har Statens Serum Institut undersøgt, om børnevacciner kan medføre en øget risiko for alvorlige infektioner. I undersøgelsen indgik ca. 800.000 danske børn, og der kunne ikke påvises en øget risiko blandt vaccinerede børn for efterfølgende at pådrage sig alvorlige infektioner. I forhold til tidligere består børnevaccinationsprogrammerne i dag primært af kombinationsvacciner, der med et enkelt stik beskytter barnet mod flere sygdomme. Ændringerne af programmet har ført til teoretiske overvejelser over, om barnets immunforsvar kan overbelastes af enten det øgede antal vacciner eller kombinationsvaccinerne med det resultat, at barnet er mere modtageligt over for andre infektionssygdomme. Den nye undersøgelse tilbageviser disse spekulationer. Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift JAMA og er den hidtil eneste af sin art.

Læs evt. mere i JAMA 2005; 294: 699-705

Klamydiatest med posten

> Hillerød

Alle unge på 21 og 22 år i Frederiksborg Amt modtager i disse dage et brev, som opfordrer dem til at teste sig selv for klamydia ved hjælp af en hjemmetest. Testen - der vil være vedlagt brevet - har som mål at få behandlet flere af de smittebærere, som ikke ved, at de har sygdommen.

Den seneste kampagne fra Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt viste, at flere end dobbelt så mange af de unge end forventet havde klamydia.

Atten ud af 100 unge, som testede sig selv for klamydia i forbindelse med sidste års kampagne, havde kønssygdommen mod forventet syv ud af 100. Sidste års kampagne viste også, at det ikke var helt så let som ventet at få de unge til selv at hente testudstyret på det lokale apotek. Derfor målrettes kampagnen yderligere ved at sende testen direkte til en mindre gruppe af unge. Ud over opfordringen til de unge om at foretage klamydiatesten vil kampagnen også indeholde en opfordring om at dyrke sikker sex.

Behersket begejstring for EPJ

> København

Der er langt mellem MTV'erne af EPJ, men med tre års forsinkelse er en medicinsk teknologivurdering af den elektroniske fødejournal (EFJ) ved Frederiksborg Amts Gynækologisk-obstetriske Afdeling netop publiceret af DSI. Den bekræfter, at EPJ er dyrt, besværligt og tidskrævende, men slukker ikke for håbet om faglige om end ikke nødvendigvis økonomiske benefits på sigt.

Investerings- og indføringsomkostningerne ved indførelse af EFJ på afdelingen kostede 8,4 millioner kroner. Heraf 43 procent til selve it-strukturen og 57 procent til det rent organisatoriske og til brugeruddannelse. På landsplan svarer det til en investering på ca. 120 millioner kroner - og det altså bare til indførelse af EPJ på fødeområdet. Årlige ekstra driftsudgifter beregnedes til ca. to millioner kroner. Der blev undersøgt afledte besparelser eller ekstraomkostninger, men undersøgelsen kunne kun vise en mulig afledt økonomieffekt i form af 5-10 minutters længere konsultationer, fordi lægerne og jordemødrene selv skriver direkte ind i journalen. Det svarer omregnet i kroner til million ekstra i personaleudgift for afdelingen, som dog ikke kunne dokumenteres faktisk i øget normering eller nedsat aktivitet. EFJ gav ikke anledning til målbare ændringer i fejl og utilsigtede hændelser.

Undersøgelsen kunne ikke konstatere større effekter på den direkte patientbehandling. Sygeplejerskerne var de mest positive, jordemødrene en smule forbeholdne og en del læger var bl.a. bekymrede for, at arbejdet med at finde rundt blandt diagrammer og tabeller på computerskærmen tog opmærksomheden fra patienten. Og patienten? Hun synes det afgørende var, om personalet kunne inddrage hende i dialog om informationerne på skærmen; kunne de det, var hun positiv, og det gav hende tryghed.

Ny fond for uhelbredeligt syge

> København

Hvis uhelbredeligt syge skal sikres den bedst mulige pleje og omsorg i den sidste tid, er det afgørende, at der afsættes ressourcer til at udvikle nye metoder i den smertelindrende indsats. Det er ifølge Kristeligt Dagblad baggrunden for oprettelsen af den ny fond, Hospice Fonden Danmark, der - ud over at støtte arbej det på landets hospicer - vil arbejde for at få forbedret vilkårene for døende på hospitalerne og i hjemmeplejen.

En af initiativtagerne til fonden, Ole Bang, peger over for avisen på, at der stadig er alt for få tilbud til de døende. For eksempel er der fra dette efterår 30 pladser i Storkøbenhavn, hvilket er for lidt i forhold til en befolkning på 1,6 millioner mennesker.

Bestyrelsesmedlem i den nye fond, sygeplejerske Knud Ole Pedersen, der i seks år har ledet KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, siger, at hvis forbud mod medlidenhedsdrab skal give mening, er det vigtigt, at man bliver dygtigere til at lindre smerterne og i det hele taget udvikle nye metoder i indsatsen for de uhelbredeligt syge.

F.eks. har forsøg med musikterapi vist, at musikken kan lindre fysiske og psykiske smerter og give uhelbredeligt syge nyt mod.

Der findes i dag seks hospicer i Danmark. Regeringen har vedtaget, at der skal være i alt 14 hospicer inden udgangen af 2006. Hospicerne skal oprettes som selvejende institutioner, der har driftsoverenskomster med amterne.

Krisestemning på brystkræftcenter

> Odense

Brystkirurgisk Center på Odense Universitetshospital står fra den 1. november uden kirurger. De to, der i dag foretager brystkræftoperationer, har begge sagt op.

Centret har ifølge Fyens Stiftstidende igennem lang tid været plaget af et ekstremt arbejdspres, der har fået overlægerne i sygehusets brystkræftteam til at råbe vagt i gevær. På et netop afholdt krisemøde mellem centerledelsen og den ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling enedes man om at slå to stillinger op så hurtigt som muligt og samtidig forsøge at få genbesat den overlægestilling, der har været ledig siden december sidste år.

Når de to læger forlader afdelingen, bliver arbejdet med at operere de brystkræftramte kvinder indtil videre overtaget af andre kirurger: »Det gør de, fordi de får besked på det. Og de er fuldt uddannede til det,« udtaler ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling, Thorkild Bremholm Rasmussen til avisen.

Formanden for Dansk Mammakirurgisk Selskab, overlæge Henrik Flyger, vurderer imidlertid, at OUH ikke længere opfylder betingelserne for at kunne uddanne brystkræftkirurger: »Lægerne på OUH lever ikke op til de krav, man normalt stiller internationalt til brystkræftkirurger,« siger Henrik Flyger. Han mener ikke, at læger bør operere, hvis de ikke opfylder kravet om at foretage mindst 50 brystkræftoperationer om året - og det gør de ifølge Flyger ikke i Odense.

2.064 utilsigtede hændelser indrapporteret på tre måneder

> København

I perioden 1. april til 30. juni i år blev der i alt indrapporteret 2.064 utilsigtede hændelser via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsen modtog i samme periode i alt 1.573 rapporter, hvoraf 707 omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, 177 knyttede an til utilsigtede hændelser i forbindelse med operative/invasive procedurer, og de resterende 689 rapporter drejede sig om andre alvorlige hændelser.

Enogfyrre af de indsendte rapporter er rubriceret som meget alvorlige.

I de rapporter, hvor der er anført lokal opfølgning og handleplaner foranlediget af hændelserne, er det beskrevet under den aktuelle hændelse.

Forskellen på antallet af rapporterede hændelser via hjemmesiden og antallet af rapporter indsendt til Sundhedsstyrelsen hænger sammen med, at amtskommunerne og H:S har 90 dage til at færdiggøre deres analyser.

I det første halve år af 2005 er der blevet rapporteret i alt 3.690 utilsigtede hændelser via hjemmesiden. Sundhedsstyrelsen modtog i samme periode i alt 2.714 rapporter.

Blodprøve skal afsløre kræft

> Odense

Indledende resultater fra en fynsk forskergruppe på Syddansk Universitets Institut for Biokemi og Molekylær Biologi tyder på, at man i løbet af nogle år kan være klar med en ny metode, der kan afsløre kræft på et tidligt stadie.

I første omgang er målgruppen kvinder, der rammes af kræft i brystet eller i æggestokkene. Forskerne har ved hjælp af avanceret massespektrometriudstyr undersøgt blodet fra en række kvinder med og uden brystkræft og har set på proteinmønstrene i blodet. På den baggrund vurderer de, at man kan give et meget præcist billede af kvindernes sygdomstilstand, og at det i princippet bør være muligt at skelne kvinder med brystkræft fra dem, der ikke har kræftsygdommen.

Ud over projektet omkring brystkræft arbejder gruppen også intenst med at kortlægge proteinmønstre, der på lignende måde gør det muligt - på et tidligt stadie - at identificere kvinder med kræft i æggestokkene.

Den nye målemetode vil blandt andet give mulighed for at undersøge kvinder, der har særlig risiko for at udvikle kræft og dermed at diagnosticere kræftsygdommen allerede inden, den giver nogen form for symptomer. Såfremt dette lykkes, forventer forskerne, at der sker en ligefrem drastisk øgning i antallet af kvinder, der overlever sygdommene: »Hvis alt går op i en højere enhed, er der ingen tvivl om, at det vil være en milepæl i kræftforskningen. Og når først vi har metoderne, kan vi faktisk overføre principperne til andre kræftsygdomme og livsstilssygdomme. Så det kan blive rigtig stort, hvis det lykkes,« udtaler ph.d.-forsker Anne Kjærgaard Callesen på Syddansk Universitets hjemmeside.