Kort nyt

> København

Forbruget af p-piller blandt de helt unge piger i alderen 10-14 år er steget støt gennem de seneste år. Og de seneste offentliggjorte tal fra Lægemiddelstyrelsen for 2004 er ingen undtagelse.

P-pille-forbruget pr. 1000 piger i alderen 10-14 år var sidste år opgjort til 33,94 for hele landet, hvor de tilsvarende tal for 2002 og 2003 var henholdsvis 27,52 og 30,32. Der er store udsving amterne imellem. Forbruget er størst i Storstrøms (53,06), Vestsjællands (47,50), Viborg (42,87) og Fyns (39,80) Amter, mens København (29,71), Ringkøbing (29,78), Frederiksborg (31,31) og Århus (31,80) Amter ligger under landsgennemsnittet.

Men hvor foreningen Børns Vilkår samt børne- og ungelæge Vibeke Manniche er bekymret over udviklingen - dels på grund af den seksuelle lavalder på 15 år, dels på grund af det »hav af kendte bivirkninger ved p-piller« - maner faglig leder af Sex & Samfunds præventionsklinik, gynækologisk overlæge Charlotte Wilken-Jensen, til besindelse. Faktisk mener hun, der er grund til at glæde sig over tallene: »Jeg synes, vi skal råbe hurra. Man har altid en god grund til at ordinere p-piller til de helt unge piger. Enten er de påbegyndt et seksualliv og skal beskytte sig mod at blive gravide, eller også har de invaliderende menstruationssmerter,« fastslår Charlotte Wilken-Jensen, som finder det vigtigt at understrege, at der stadig er tale om meget små tal: »Disse tal (på landsplan 5.588 p-pille-spisende piger i alderen 10-14 år i 2004, red.) er jo ingen ting. Det er små tal, set i forhold til årgangenes størrelse.«

Flest fordele

Pigers seksuelle debutalder er 16, men de yngre piger, der går i gang, skal »naturligvis beskytte sig mod at blive gravid,« mener Charlotte Wilken-Jensen: »Er der tale om blot sporadiske samlejer i løbet af et år, er kondomet løsningen, men når pigerne får fast kæreste skal de have p-piller. Jeg ser jo netop pigerne, når de f.eks. som 12-årige er blevet gravide og skal have en abort, hvilket resulterer i en forkvaklet indstilling til liv og død.«

Hvad angår p-piller som behandling af stærke menstruationssmerter, afviser Charlotte Wilken-Jensen, at disse alene kan takles med en varmepude eller en løbetur: »Jamen de piger er jo syge. P-piller er en relativ ufarlig og særdeles effektiv behandling af dem, der ellers ville have det hammerdårligt, kaste op og ligge i sengen i op til en uge hver måned. Det ville være urimeligt, hvis de blev ofre for deres køn, derved at hele deres klasse ved, at de ingenting kan, ikke skal til gymnastik og enten må tage piller eller være syge en hel uge. Forhold, der vil præge dem resten af livet.«

Charlotte Wilken-Jensen mener ikke, at der er risici forbundet med at ordinere p-piller til de 10-14-årige piger. Risikoen for brystkræft er nærmest afkræftet i de seneste internationale undersøgelser.

Tværtimod - påpeger Charlotte Wilken-Jensen - er der mange fordele forbundet med, at piger i denne aldersgruppe spiser p-piller: »De slipper for vandcyster på æggestokkene - og på længere sigt for den modbydelige og vanskeligt opdagelige kræft i æggestokkene.«

Charlotte Wilken-Jensen mener, at den eneste alvorlige bivirkning ved p-pillerne er risikoen for blodpropper, og derfor skal lægerne være omhyggelige og spørge ind til den familiære baggrund med hensyn til blodpropper: »Og selv om vi ikke har noget belæg herfor, siger vi, at pigerne helst først må spise p-piller, når de har haft menstruation i to år«, præciserer Charlotte Wilken-Jensen.

Formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birte Skaarup (DF) er imidlertid chokeret over tallene og finder det »helt grotesk«, at de praktiserende læger udskriver p-piller som prævention til piger under den seksuelle lavalder. »De er jo børn, og det skal de have lov til at være. Det må være forældrenes opgave og ansvar at forklare deres unge døtre, at det dér, det må de vente med til senere,« siger Birte Skaarup.

Årsmøde om EPJ

> FAS

Overlægeforeningens årsmøde den 26. august 2005 på Hotel Nyborg Strand sætter fokus på den elektroniske patientjournal - hvordan ønsker overlægegruppen at definere klinikkens nye kommunikations- og dokumentationsredskab?

En tværfaglig elektronisk patientjournal er en omfattende ændring i organisationsstrukturen, der vil skabe nye samarbejdsformer og nye normer for patientkontakt.

Det bliver i høj grad overlægegruppen, der kommer til at lede arbejdet og bære følgerne af en så markant organisationsændring.

Der kommer seks foredragsholdere, der har investeret i EPJ's fremtid fra hver deres vinkel. Med disse belyses forskellige sider af den udvikling, der er sat i gang.

I fortsættelse af årsmødet afholdes ordinært repræsentantskabsmøde i Overlægeforeningen, som afsluttes lørdag eftermiddag. Møderne er åbne for alle medlemmer af Overlægeforeningen.

Programmet og flere oplysninger kan ses på www.fas.dk

Transfedtsyrer forbydes på restauranter

> USA

Sundhedsmyndighederne i New York har netop bedt alle restauranter i byen om at undlade at servere mad, der indeholder transfedtsyrer. Kravet er det seneste tiltag i en større kampagne rettet mod transfedtsyrer, der er medvirkende årsag til hjertesygdomme, som er den hyppigste dødsårsag i New York. En undersøgelse foretaget af de lokale fødevareinspektører viser, at op til 60 procent af byens cirka 25.000 restauranter gør brug af transfedtsyrer i køkkenet.

Antirygerannoncer lugter

> Storbritannien

Nye antirygerannoncer fra det britiske National Heath Service (NHS) stinker.

Adskillige hundrede tusinde pjecer tilsat en gennemtrængende stank af tobak, der har til formål at overtale teenagere til ikke at begynde at ryge, er netop blevet omdelt. Derudover er pjecerne at finde i dameblade som f.eks. Cosmopolitan. Den noget utraditionelle kampagneform er valgt på baggrund af markedsresearch, der viser, at kvinder i denne aldersgruppe er upåvirket af traditionelt udformede sundhedsbudskaber, men i højere grad lader sig påvirke af spørgsmål, der relaterer sig til udseendet. I annoncerne optræder en attraktiv kvinde, der udsender ikke en duft, men en lugt, der mere end antyder, hvordan rygere lugter. Annoncerne er en del af en større kampagne, der spiller på unge menneskers bekymring for deres udseende, og som bl.a. minder om, at rygning kan forårsage rynker og misfarvede tænder.

Små sygehuse har en fremtid

> København

Der er ikke evidens for, at det vil være en fordel at koncentrere sygehusudbuddet på få, meget store sygehuse. Hverken økonomiske analyseresultater eller resultater fra kvalitetsstudier taler herfor. I stedet kan man koncentrere de behandlinger, som er meget specialiserede, og hvor patientgrundlaget er begrænset, på få sygehuse, hvor de fornødne støttefunktioner vil være til stede. Der vil således fortsat være økonomisk og kvalitetsmæssig basis for decentrale sygehustilbud - f.eks. visse ambulante ydelser og visse medicinske behandlinger med stort patientgrundlag.

Det fremgår alt sammen af en ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen - »Sygehusstruktur i Danmark - en antologi om konsekvenserne af centralisering i sygehusvæsenet.«

En udvikling hen imod en større koncentration af sygehu sudbudet støder ifølge rapporten imod andre interesser, bl.a. lokalbefolkningernes ønsker om nærhed til sygehusafdelinger - ikke mindst i tilfælde af akut opstået sygdom. Ligesom planer om sammenlægninger ofte møder modstand blandt det berørte sygehuspersonale. Hertil kommer, at en norsk patienttilfredshedsundersøgelse peger på, at patienttilfredsheden tilsyneladende generelt er større på mindre sygehuse end på store sygehuse.

Rapporten kan downloades via http://www.dsi.dk/frz_omdsi.htm

Forskere skaber verdens første nervestamceller

> Storbritannien

Forskere ved universitetet I Edinburgh har skabt de første nervestamceller ud fra embryonale stamceller.

Ifølge BBC skal cellerne på lang sigt bl.a. bruges til at erstatte neuralt væv hos Alzheimer- og Parkinson-patienter - men her skønnes tidshorisonten at være 5-10 år. Ifølge den professor, der har stået i spidsen for forsøget, er forskerne allerede i dialog med bioteknologiske og biofarmaceutiske virksomhed med henblik på at udvikling af ny medicin.

Abortpille som prævention

> København

Selv om salget af fortrydelsespiller er eksploderet, får flere unge kvinder aborter. I 2004 fik 2.218 unge piger mellem 15 og 19 år en abort, fremgår det af en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er en stigning på 15 procent inden for de seneste tre år. Samtidig er salget af fortrydelsespiller nærmest eksploderet.

Birk Christensen, sekretariatschef for Børns Vilkår, udtaler i den anledning til Fyens Stiftstidende, at noget tyder på, at de unge er blevet mindre tilbøjelige til at beskytte sig. Et problem, der ikke er blevet mindre af det stigende p-pilleforbrug blandt unge kvinder: »Hverken p-piller eller fortrydelsespiller er god prævention for børn og helt unge. Det her er noget, som både forældre og lærere må tage meget alvorligt,« siger Birk Christensen til avisen.

Børne- og ungelæge Vibeke Manniche er sikker på, at mange aborter blandt de helt unge piger er »undfanget i en ordentlig brandert«: »Pigerne er for dårligt klædt på til at blive klædt af, og det skyldes, at seksualvejledningen fører en stedmoderlig tilværelse. Både forældre, sundhedsplejersker, lærere og læger har et ansvar, og alle håber, at nogen andre tager sig af det,« lyder det fra Vibeke Manniche.

Revideret GEPJ version 2.2

> København

Efter at have været i høring i maj i år, er GEPJ-version 2.2 nu at finde i en ny udgave. Den ny udgave indeholder ikke væsentlige modelmæssige ændringer, men en række småjusteringer og enkelte fejlrettelser. Disse er dokumenteret i de enkelte dokumenter, og der findes specifikke ændringslogger. En GEPJ-koordinationsgruppe, der skal koordinere versionsstyring og videreudvikling af GEPJ, vil blive nedsat i regi af Den nationale EPJ-styregruppe i løbet af efteråret.

Overvægtspulje skal gøre århusianerne sundere

> Århus

I Århus Amt er 33% af den voksne befolkning overvægtige, svarende til mere end 200.000 personer. Heraf er omkring 50.000 så overvægtige, at det udgør et helbredsproblem med en øget risiko for at udvikle blandt andet sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Det er baggrunden for, at Århus Amt i strategien »Krop, mad og bevægelse« også har fokus på sund kost og fysisk aktivitet for overvægtige.

Alle, der har en god idé til aktiviteter, der omhandler fysisk aktivitet og/eller sundere kostvaner for overvægtige, kan søge økonomisk støtte fra Overvægtspuljen - et nyt initiativ i projektet Krop, mad & bevægelse. Der er tale om en 4-årig strategi til fremme af fysisk aktivitet, sunde kostvaner og forebyggelse af fedme blandt amtets borgere. Den nye pulje skal medvirke til at stimulere kreativiteten og sætte flere kost- og motionsaktiviteter for den overvægtige del af amtets befolkning i gang.

Fugleinfluenza - ikke øget beredskab i Danmark

> København

De seneste fund af den farlige type fugleinfluenza H5N1 i Rusland, giver ifølge leder af Epidemiologisk Afdeling hos Statens Serum Institut, overlæge Kåre Mølbak, ikke anledning til større bekymring eller et øget beredskab herhjemme: »Det er jo forventeligt, at smitten spreder sig blandt fuglene, og det er naturligvis meget bekymrende, hvis man er fjerkræproducent. Men smitterisikoen for mennesker er umådelig lille, så det er ikke noget, der får os til at se anderledes på sundhedsrisikoen for mennesker,« siger Kåre Mølbak til Ritzau.

YL tager skarpt afstand fra sygehuse uden læger

> København

»Discountløsning« kalder Mette Worsøe forslaget om, at de yngste læger skal vurdere patienterne i Tarm og Lemvig pr. telefon fra Herning eller Holstebro. Amtsrådet skal tage stilling til planerne på deres møde den 23. august

Som led i den aktuelle debat om at droppe lægeberedskabet på sygehusene i Tarm og Lemvig fra klokken 18 til klokken 8, siger Yngre Lægers formand Mette Worsøe, bl.a. til TV Midt/Vest den 16. august:

»Som læger har vi ansvaret for, hvad vi siger og gør. Derfor mener jeg, at det må være rimeligt, at de yngste læger har mulighed for at se patienterne og i bogstaveligste forstand også røre ved patienterne, hvis det er det, der er brug for. Det bør være en speciallæge, der skal stå for telefonkontakten, for det kræver noget erfaring og uddannelse at klare de her ting pr. telefon. På samme måde som med lægevagten, der mener vi jo også, at det skal være en praktiserende læge, der tager telefonen.«

Yngre Læger skrev allerede før sommerferien til formanden for Sundhedsudvalget og gjorde opmærksom på problemerne.