Skip to main content

Kvinder genoptager hormonbehandling

>USA

Godt en fjerdedel af de kvinder, som stoppede deres hormonbehandling efter det blev påvist, at behandlingen forøgede risikoen for at pådrage sig hjertesygdomme samt visse kræftformer, har påbegyndt behandlingen igen.

Da de kontroversielle undersøgelser af hormonernes skadelige virkninger blev åbenbaret i 2002, stoppede cirka 65 procent af de kvinder der var i hormonbehandling denne, men ifølge de seneste opgørelser har omkring en fjerdedel af kvinderne genoptaget behandlingen. Det sker ifølge det amerikanske selskab for obstetrik og gynækologi fordi, at hormonbehandling fortsat udgør den bedste lindring af menopausale symptomer.

»Vi har bevæget os hen imod en passende balance, hvor vi accepterer, at hormonbehandling er forbundet med risici, men hvor vi samtidig erkender, at en sådan behandling kan være passende under visse omstændigheder – så længe kvinderne er informeret om disse risici og afvejer deres beslutning med lægen,« udtaler en repræsentant for selskabets tænketank vedrørende hormonbehandling til Reuters.

To amter prioriter stamcelleforskning

>København

Sidste år vedtog Folketinget en lovændring, der gav danske forskere lov til at eksperimentere med embryonale stamceller fra tidlige fostre. Men lovændringen er ikke fulgt op af bevillinger. Nu har Fyns og Københavns amter tilsammen afsat knap 20 mio. kr. til formålet, skriver Mandat.

På Fyn har man vedtaget at oprette et nyt Center for Stamcellebehandling, der skal ledes af professor Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital. Centeret skal beskæftige sig både med de voksne stamceller og med embryonale stamceller.

I Københavns Amt har politikerne bevilliget 7,5 mio. kr. til et nybyggeri ved Amtssygehuset i Herlev, hvor man vil samle amtets stamcelleforskning. Her åbnes næste år Copenhagen Stem Cell Center, der også vil forske både i embryonale og voksne stamceller. Planen er, at centerets aktiviteter skal finansieres af fondsmidler.

Styrket indsats mod resistente stafylokokbakterier

>København

Forekomsten af antibiotikaresistente stafylokokbakterier – MRSA – i Danmark har hidtil været meget lav, men inden for de seneste år er der imidlertid set en stigning af MRSA erhvervet uden for sygehusene. Herfra kan bakterierne finde fodfæste på sygehusene, hvilket medfører store omkostninger af social og økonomisk karakter. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut arbejder derfor på en langsigtet handlingsplan til bekæmpelse af MRSA forekomsten i Danmark. Men allerede nu har Indenrigs- og Sundhedsministeriet prioriteret 2,1 mio. kr. til en øget indsats mod MRSA. Indsatsen omfatter kortlægning af forekomsten, forbedring af påvisningen samt initiativer til oplysning og undervisning af sundhedspersonale.

Reklame for stamcellebank uetisk og ulovlig

>København

TV-reklamer for Klaus Riskær Pedersens nye stamcellebank CopyGene er dybt uetisk og ulovlig, mener formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling. Han undrer sig ifølge Kristeligt Dagblad over, at reklamen ikke allerede er blevet forbudt, idet der i loven om markedsføring af sundhedsydelser står klart, at »markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, film, video eller lignende«.

»Reklamen er usmagelig. Den spiller på folks dårlige samvittighed over ikke at sikre barnet mod mulige sygdomme i fremtiden. Men der er jo ikke nogen forsikring. Når man sikrer sig mod brand, ved man, hvad forsikringen dækker. Med stamceller aner man ikke, hvad det er, man køber,« siger Ole Hartling til avisen.

CopyGenes direktør Klaus Riskær Pedersen mener ikke, at der er noget at komme efter, hverken juridisk eller etisk: »Jeg synes faktisk, vi gør det meget klart, at vores service er baseret på forventninger. Resten er op til forældrene«.

CopyGenes konkurrent på det danske marked, Stemcare, har allerede indgivet en officiel klage over reklamerne til Radio- og tv-nævnet. I Sundhedsstyrelsen vil man ikke forholde sig til den konkrete tv-reklame, før Radio- og tv-nævnet er kommet med sin vurdering.

Takststyring evalueret

>København

Vil indførelse af takststyring føre til øget aktivitet og øget produktivitet i sygehusvæsenet? Eller vil denne styringsform gå ud over kvaliteten og amternes kontrol med de samlede udgifter?

I en ny rapport fra DSI – Institut for Sundhedsvæsen belyses incitamenterne i takststyringsmodellerne i 4 amter. Det sker via interviews på forvaltnings-, sygehus- og afdelingsniveau. På baggrund af analyserne forudsiger DSI nogle af de konsekvenser, der er forbundet med at indføre takststyring i det danske sygehusvæsen.

Af rapporten fremgår det, at taksterne tilsyneladende dækker sygehusenes behandlingsomkostninger. På grund af forskelle i dækningsbidraget inden for samme DRG-gruppe og mellem forskellige DRG-grupper kan det forventes, at økonomien kommer til at spille en rolle for hvilke patienter, der behandles.

Eksistensen af lofter for hvor meget sygehusene kan få udbetalt, sætter en stærk begrænsning på hvor stor meraktiviteten vil blive. Til gengæld sikrer lofterne, at amterne bevarer styringen med sygehusudgifterne.

Der er ifølge rapporten også bred accept af såvel princippet om en aktivitetsbaseret afregning, som af selve DRG-systemet, der ligger til grund for afregningen. Alligevel er der afdelingsledelser, der synes at takststyringsmodellerne er uoverskuelige og vanskelige at forstå.

Rapportens vurderinger bygger på interview gennemført ca. 1 måned efter ordningens indførelse. En senere interviewrunde, der vil have til formål at afdække de faktiske konsekvenser af takststyringen, vil blive gennemført, når denne har eksisteret i et år.

Rapporten kan downloades via http://www.dsi.dk/frz_omdsi.htm

Ramadanen kan være farlig for muslimske patienter

>Storbritannien

Fastemåneden – ramadanen, der indledes d. 15. oktober - kan føre til problemer for de muslimske patienter, som undlader at tage deres medicin. Således advarer marokkanske forskere i en ny undersøgelse mod, at muslimske patienter kan pådrage sig problemer med helbredet, hvis de lever op til Ramadanens forskrifter om ikke at måtte hverken spise eller drikke (herunder indtage medicin) i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang.

I to undersøgelser er det således påvist, at henholdsvis 58 procent og 64 procent af de muslimske patienter ændrer såvel dosis samt tidspunkt for indtagelse af medicin.

Derfor bør læger være særligt opmærksomme på de af deres muslimske patienter med kroniske lidelser, der efterlever ramadanens forskrifter og være medvirkende til, de indtager den rette medicin på det rette tidspunkt i den rette dosis.

Læs mere i BMJ 2004;329:778-782

Sundhed.dk parat til donorregistrering

>København

Den offentlige sundhedsportal sundhed.dk er klar til at registrere tilmeldinger fra borgere, der ønsker at være organdonorer.

Amtsrådsforeningens formand, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), der er formand for sundhed.dk, siger til Mandat, at det er oplagt at anvende sundhed.dk som indgang i forbindelse med donorregistreringer. Borgerne vil både kunne tilmelde sig med digital signatur og via en simpel e-mailfunktion.

Samtidig vil det være muligt at give borgerne online adgang til egne donordata, hvilket betyder, at man hurtigt og nemt kan ændre i registreringen, hvis man skifter mening.

Den simple e-mailløsning kræver til gengæld, at tilmeldingen bekræftes med et brev til donoren, men der er ifølge Ebbensgaard intet til hinder for, at begge tilmeldingsformer kan eksistere sideløbende.

Donorregistrering via internettet har været en stor succes i Sverige, hvor antallet af registrerede donorer hurtigt blev tyvedoblet, efter at man indførte muligheden for at lade sig registrere via nettet.

Risikovurdering og fosterdiagnostik

>København

Kvindens frie valg er i centrum i de nye regler for, hvordan gravide skal informeres om risikovurdering og fosterdiagnostik. I en ny pjece »Risikovurdering og fosterdiagnostik« informeres de gravide om mulighederne og om de undersøgelser, de nu tilbydes.

I pjecen hedder det bl.a., at kvinden »kan sige nej til information fx ud fra tanken om, at det er bedst at lade naturen råde – eller måske blot i tillid til, at du får et rask barn.«

Den gravide kan også sige ja til information og vælge oplysning på flere niveauer: Basal information, som foregår hos den praktiserende læge i forbindelse med første graviditetsundersøgelse, hvor lægen giver en kort orientering om de forskellige undersøgelser og besvarer spørgsmål. Udvidet information vil ofte ske på fødestedet, hvor kvinden kan få tid til en samtale med en jordemoder eller en læge med særlig viden om undersøgelserne.

Pjecen, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning kan downloades via <http://www.sst.dk/publ/Publ2004/fosterdiagnostik_pjece.pdf&gt;

Inspektorrapporter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

>København

Inspektorrapporter – der vurderer yngre lægers uddannelse på sygehusafdelinger – er nu ved at blive lagt ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Men ifølge styrelsen er det en lang og omfattende proces, hvorfor det kan tage sin tid, før alle rapporter er på nettet.

Når det drejer sig om genbesøgsrapporter, vil rapporterne fra tidligere besøg blive lagt ud samtidig.

Der vil desuden være en tekst, der oplyser, at rapporterne afspejler uddannelsesforholdene på besøgstidspunktet og hurtigt kan ændre sig.

Rapporterne vil ikke længere blive udsendt i papirversion. Relevante parter vil blive orienteret, når rapporterne er tilgængelige.

Fyns Amt går nye veje i Motion som medicin-projektet

>Odense

Fyns Amt søger i øjeblikket efter 2-4 samarbejdspartnere, som kan forestå træning af patienter med livsstilssygdomme i projektet Motion som Medicin. Både fysioterapeutklinikker, træningscentre, idrætsforeninger og andre organisationer med motionstilbud opfordres til at byde ind på opgaven.

I lignende projekter i andre amter er det primært fysioterapeuter, der står for træningen af patienterne. Ved også at lade andre motionsudbydere søge opgaven, kan Fyns Amt få nye erfaringer med, hvordan motion kan bremse udviklingen af livsstilssygdomme, og hvordan patienter med livsstilssygdomme bedst kan fastholdes i en fysisk aktiv livsstil.