Kort nyt

Stor vægtforøgelse under graviditeten øger risiko for kejsersnit>USA

Gravide, som tager mere på under deres graviditet end anbefalet, har 40 procent større risiko for at føde ved kejsersnit. Amerikanske forskere påviser i en ny undersøgelse af 9.800 førstegangsfødende, at de, som tog mere på i vægt, end hvad anbefalingerne lyder, var mere tilbøjelige til at føde deres barn ved kejsersnit - uanset barnets størrelse.

I undersøgelsen tog 48 procent af de gravide mere på, end hvad anbefalingerne foreskriver: (normalvægtige: 25-35 pund og overvægtige ikke mere end 25 pund).

Dog var det kun blandt normalvægtige kvinder, der overskred normerne for anbefalet vægtforøgelse, at risikoen for deres barn blev forløst ved kejsersnit var forhøjet.

Læs mere I Obstet Gynecol. 2004;104:671-7.

Kemikaliebørn
>Storbritannien

Børnene i en ny britisk undersøgelse har et højere eller det samme indhold af kemikalier i blodet som deres forældre og bedsteforældre. Det fremgår af en britisk undersøgelse, som WWF Verdensnaturfondens britiske afdeling har foretaget sammen med investeringsbanken The Cooperative Bank af kemikalieindholdet i syv britiske familier. Af de i alt 80 kemikalier de fandt, optrådte 75 af dem hos børnene, 75 hos deres mor og far og 56 hos bedsteforældrene. De har højere stofskifte og lav legemsvægt. Og så har de bogstaveligt talt fået stofferne ind med modermælken.

De fundne kemikalier tæller bl.a. blødgørende ftalater, som er under mistanke for at forårsage dårlig sædkvalitet hos drenge og tidlig pubertet hos piger.

Samme mistanke retter sig mod nogle af de bromerede flammehæmmere, som bl.a. finder vej til blodet via bideringe.

Selv om datagrundlaget i den britiske rapport er spinkelt, svar resultatet til, hvad der fx blev påvist i en svensk rapport for et par siden, nemlig at indholdet af bromerede flammehæmmere i brystmælk er 50-doblet på 25 år.

SF foreslår ifølge Politiken, at man indfører forbud mod de problematiske bromerede flammehæmmere. I overgangsperioden skal stofferne pålægges afgifter, som skal bruges til forbrugeroplysning, og der skal også kanaliseres flere penge over i forskning på kemiområdet.

Fedt at have fede lår
>København

Ny forskning viser, at det er bedre at have eventuelle ekstra kilo på under- end på overkroppen. Det er en gruppe danske forskere, der ifølge Politiken har fundet forklaringen på, hvorfor det notorisk er sundere at være pæreformet end æbleformet. Og svaret på spørgsmålet vil behage de kvinder, der har håndtag på hofterne og rundbuer på lårene, idet denne fedtplacering i et vist omfang beskytter mod alvorlige sygdomme som åreforkalkning, sukkersyge og blodpropper i hjertet.

»Det kan være farligere for helbredet at veje 70 kg, som er forkert fordelt, end 100 kg, som er rigtigt fordelt,« udtaler lederen af undersøgelsen, læge, ph.d. László Tankó fra Center for Clinical and Basic Research i Ballerup til avisen.

Han og hans kolleger mener at kunne påvise, at det er et hormon ved navn adiponektin, som udskilles i store mængder fra fedtdepoterne på underkroppen, der har en gavnlig effekt på bl.a. blodsukkeret og de fedtstoffer, der øger risikoen for åreforkalkning og dermed hjertesygdom.

290 danske kvinder mellem 60 og 85 år med forskellige ekstreme former af fedtfordeling deltog i undersøgelsen.

Læs mere i Circulation 2004;110:2246-52.

Gigtbehandling halter
>København

En af landets gigtlæger, Lis Smedegaard Andersen, advarer på Sundhedstinget om manglen på speciallæger til gigtområdet: »Sætter man tidligt ind og med den rette behandling af gigtpatienter, både med konventionelle lægemidler og biologiske, så forsvinder gigten fuldkommen for op mod 40 pct. af patienterne. Derfor er det et problem, at vi har en uensartet behandling i amterne,« udtaler hun. Mens 25 ud af 1.000 patienter er i behandling med biologiske lægemidler Øst for Storebælt, får kun 13 ud af 1.000 biologiske lægemidler vest for Storebælt, viser en opgørelse, som Gigtforeningen har foretaget.

En MTV-rapport fra 2002 dokumenterede, at der - da rapporten blev udarbejdet - var 13.000 gigtpatienter pr. speciallæger i H:S, mens der eksempelvis i Århus Amt var op mod 50.000 patienter pr. speciallæge.

I dag er der omkring 200 reumatologer. I 2015 vil der v ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognoser - være halvt så mange speciallæger til gigtområdet.

For få æg til forskning i stamceller
>København

Et år efter at Folketinget gav lov til, at overskydende æg fra kunstig befrugtning kan bruges til stamcelleforskning, viser en undersøgelse, at kun én procent af de nødvendige æg fremskaffes på denne vis. Ifølge et dansk forskerhold fra H:S Rigshospitalet er der brug for 100 gange flere æg, end der er udsigt til at kunne skaffe via lovændringen. I hvert fald hvis der skal være et realistisk grundlag for en dansk forskning i stamceller fra fosteranlæg.

»I dag er det lykkedes at få seks æg til det trin, hvorfra vi eventuelt kan frembringe stamceller. Men efter britiske erfaringer lykkes det kun med fire procent af æggene. Jeg skal altså bruge 25 æg for at få blot en enkelt stamcellelinje ud af det. Til sammenligning skal der udvikles flere tusind, hvis alle vævstyper i Danmark skal dækkes ind. Så det siger sig selv, at jeg skal være meget ihærdig for at kunne dække det behov,« siger professor og stamcelleforsker Claus Yding Andersen til Berlingske Tidende.

Ud over at samarbejde med Storbritannien, mener han, at Danmark bør følge briternes eksempel med at tillade kloning af menneskeceller med henblik på at skabe fosteranlæg, der kan bruges til stamcelleforskning.

Læs mere i Hum Reprod. 2004;19:2415-9

Hygiejnekontrol på handicapinstitutioner
>Aabenraa

Sundheden på institutioner for handicappede er ikke sikret lige så godt som på plejehjem, hvor embedslægerne fører årlige, uvildige tilsyn. Derfor har Sønderjyllands Amt bedt embedslægerne om at føre tilsyn med amtets 20 handicapinstitutioner i løbet af næste år. Sundhedsstyrelsen vil bruge tilsynene samt erfaringerne fra tilsyn på de 39 handicapinstitutioner i Københavns Kommune, hvor embedslægerne som det eneste sted i landet har haft tilsynspligt for handicapinstitutioner, til at vurdere, om ordningen bør være landsdækkende.

»Det bringer os et skridt videre i overvejelserne om, hvorvidt der skal føres samme tilsyn på handicapinstitutioner som på plejehjem,« udtaler ledende embedslæge i hovedstadsområdet, Søren Klebak til Kristeligt Dagblad.

Baggrunden for det nye initiativ er, at et embedslægetilsyn på en døgninstitution for handicappede børn i Ribe Amt - som var udløst af tre beboeres dødsfald - afslørede en dårlig hygiejne. Tilsynene i Sønderjyllands Amt skal forløbe efter næsten sammen procedure som på plejehjem, hvor embedslægerne tager ud på institutionerne for at gå i dialog med personalet om, hvordan de håndterer sundhedsfaglige forhold som medicinhåndtering, hygiejne og patientrettigheder.

Flere vil arbejde i sundhedssektoren
>København

Flere og flere har lyst til at uddanne sig inden for sundhedssektoren. Nye tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT, der omfatter både amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, viser, at antallet af ansøgere til sygepleje- og radiografskolerne i 2004 er steget markant. Samtidig har det samlet set været muligt at efterkomme flere af ansøgernes ønsker end sidste år. Alene stigningen til sygeplejerskeuddannelsen udgør ifølge Mandat hele 16,7 pct., og der er næsten 10 pct. flere, der har ønsket uddannelsen som første prioritet i forhold til i 2003. Søgningen til radiografuddannelsen er i samme periode steget med over 20 pct., mens antallet af førsteprioritetsansøgere er steget med mere end 30 pct.

Kvindeligt Selskab vil hjælpe færøske kvinder til abort
>København

Kvindeligt Selskab og SF's ligestillingsordfører Kamal Qureshi har indledt en indsamling, som skal hjælpe de færøske kvinder, der rejser til Danmark for at få foretaget en abort. Kvinderne kan søge om penge til at dække rejseudgifter, hotelophold eller behandling på et privathospital.

Den færøske lovgivning åbner kun op for abortmuligheden, hvis kvinden har været udsat for voldtægt, hvis kvindens helbred er truet, eller hvis der er risiko for alvorlige arvelige sygdomme hos barnet.

»Alle kvinder i rigsfællesskabet skal have ret til fri abort, uanset om de henvender sig i Torshavn eller på Rigshospitalet. At blive tvunget til at gennemføre en uønsket graviditet er lige forfærdeligt, om man bor på Færøerne, i Danmark eller andre steder i verden,« udtaler Kamal Qureshi til Ritzau.

Initiativtagerne håber på økonomisk støtte fra både fagforeninger, virksomheder og privatpersoner.

Konsulenthonorarer steget med firs procent
>København

Sundhedsstyrelsen har haft en voldsom stigning i udgifterne til konsulenter. Udgifterne steg således fra 2002 til 2003 med 26 mio. kr. til i alt 58 mio. kr. Den markante stigning skyldes i langt overvejende grad, at Center for Forebyggelse blev oprettet i 2001, og at centret først begyndte at bruge sin bevilling, efterhånden som strategi, arbejdsgange og samarbejdspartnere kom på plads. Det forklarer sekretariatschef Jakob Cold fra Sundhedsstyrelsen til Økonomisk Ugebrev.

Centret har eksempelvis købt mange ydelser ude i byen, fx i forbindelse med forebyggelseskampagner.

Sidste år løb statsadministrationens samlede udgifter til konsulenter op i samlet knap 1,2 mia. kr., hvilket er en stigning på over 10 procent i forhold til året før. Samtidig er der blevet skåret ned med 3,2 procent i arbejdsstyrken i staten svarende til over 5.000 fuldtidsstillinger.

Tyrkisk menneskerettighedsforkæmper modtager ny dansk anti-tortur pris
>København

Den internationalt anerkendte tyrkiske professor, læge og menneskerettighedsforkæmper, Veli Lök, har for sit arbejde i kampen mod tortur modtaget den første Inge Genefke Pris på 10.000 dollar.

Veli Lök er adskillige gange blevet retsforfulgt af de tyrkiske myndigheder bl.a. på grund af sin systematiske dokumentation af, at tortur stadig er udbredt i Tyrkiet i dag.