Skip to main content

Kort nyt

Journalist, Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. nov. 2005
8 min.

Diabetespatienter skal have flere piller og hurtigere ifølge ekspertgruppe > London

Læger verden over er ikke raske nok til at udskrive medicin for at bekæmpe eller undgå komplikationerne ved type 2-diabetes. Og når de gør det, ordinerer de for lidt.

Det mener ekspertgruppen The Global Partnership for Effective Diabetes Management, som i sidste uge præsenterede »10 praktiske skridt« mod bedre behandling af type 2-diabetes på et pressemøde i London.

Planen og den underliggende argumentation er netop blevet offentliggjort i The International Journal of Clinical Practice.

Efter eksperternes mening skal sukkerindholdet i blodet ned på et niveau på under 6,5 pct. HbA1c for at kunne siges at være under kontrol, og lægerne skal behandle patienterne aggressivt, så det niveau nås inden for et halvt år efter diagnosticering.

Planen skal bidrage til at dæmme op for det voksende problem med diabetes i verden, som James LaSalle, praktiserende læge i USA og medlem af ekspertgruppen, kaldte for en pandemi.

»Ingen bør liste rundt om dette og sige, at det kan løses med bare en lille ændring i kosten og bare en lille smule mere motion«, sagde han.

Ifølge gruppen går der alt for lang tid med, at lægerne forsøger at bringe blodsukkerniveauet ned hos patienterne ved at få dem til at lægge deres livsstil om. I de værste tilfælde kan der gå op mod to år, før der startes medicinsk behandling.

Det virker slet ikke, mener eksperterne.

»Over 60 pct. af type 2-diabetes-patienterne har glukoseniveauer, som ligger over det anbefalede«, sagde Stefano Del Prato, professor i endokrinologi og metabolisme ved Pisa Universitets medicinske fakultet.

Implementeringen halter

I vid udstrækning findes sådanne anbefalinger allerede i diverse handlingsplaner og vejledninger i de enkelte lande. Også i Danmark, hvor bl.a. Dansk selskab for almen medicin (DSAM) udgav en vejledning sidste år.

Og der udskrives da også mere og mere medicin. Ifølge Lægemiddelindustriforeningen i Danmark er det danske forbrug af antidiabetika steget med 15,6 pct. fra 2002 til 2004 målt i apotekernes indkøbspriser.

Men nogen mener, at der muligvis må mere til.

»Måske bruger vi for lidt medicin. Men de seneste mange år er der kun kommet ganske få nye lægemidler på markedet«, siger professor i endokrinologi på H:S Hvidovre Hospital, Sten Madsbad. »Der mangler rigtigt gode lægemidler«.

Sten Madsbad har været med til at forske i, hvordan DSAM-vejledningen implementeres, og det viser sig, at vejledningen ikke følges alle steder.

Læger - og patienter - har forskellige holdninger til medicinering, og det kan ses. Den pågældende forskning er på vej til at blive offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Men der er også risiko for overbehandling. Professor Carl Erik Mogensen fra Århus Sygehus er som udgangspunkt enig i behovet for at sætte tidligt ind med tilstrækkelig medicin, men han mener, at DSAM-vejledningens mål for HbA1c på under 6,1 pct. er for lavt. Han foretrækker 7 pct.

»Ellers risikerer man, at patienten får for lavt blodsukker. Det er især en risiko for ældre, svagelige mennesker«, siger han.

Industrisponsorering

Den internationale ekspertgruppe på i alt 18 medlemmer støttes af medicinalfirmaet GSK, men de føler sig ikke i lommen på industrien.

»Dette program er ikke nogen promovering, og vi anbefaler jo ikke nogen specifik medicin«, sagde professor Bernard Zinman fra The Sinai Centre for Diabetes i Toronto ved pressemødet i London.

»Det er i alles bedste interesse, at patienter med diabetes behandles rigtigt. Men åbenhed [om industriens sponsorering] er vigtigt«.

I samme ånd oplyses, at Ugeskrift for Læger deltog i pressemødet i London på GSK's invitation.

Ti praktiske skridt mod bedre glukosekontrol

  1. Sats på god blodsukkerkontrol defineret som under 6,5 pct. HbA1c.

  2. Hold opsyn med HbA1c hver tredje måned ud over jævnlig selvmonitorering.

  3. Behandl hyperglykæmi, dyslipidæmi og hypertension aggressivt og med samme intensitet for at nå det bedste resultat for patienten.

  4. Henvis alle nyligt diagnosticerede patienter til en enhed, der specialiserer sig i diabetesbehandling, hvor det er muligt.

  5. Behandl den underliggende patofysiologi inkl. behandling af insulinresistens.

  6. Behandl patienterne intensivt for at nå målet på maks. 6,5 pct. HbA1c inden seks måneder efter, at diagnosen er stillet.

  7. Hvis patienterne ikke har nået målet på maks. 6,5 pct. HbA1c efter tre måneder, så overvej kombinationsbehandling.

  8. Start kombinationsbehandling eller insulin med det samme for alle patienter med HbA1c på over 9 pct. ved diagnosen.

  9. Brug kombinationer af oral antidiabetisk medicin sammen med supplerende aktiviteter.

  10. Implementer en multi- og interdisciplinær holdtilgang til behandling af diabetes for at fremme, at patienten uddannes, behandler sig selv og deler ansvaret for at nå glukosemålene.

  11. Inte J Clin Pract, november 2005

Følgende er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Dansk gennembrud i kampen mod fugleinfluenza
> København

Et hold forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ifølge Politiken i front med et forslag til en ny metode, som hurtigt kan udvikle en vaccine, hvis en verdensomspændende fugleinfluenzaepidemi bliver en realitet.

På computeren kan forskerne analysere hvilke proteiner, immunforsvaret reagerer imod, og hvilken vaccine, der derfor vil være effektiv mod smitte, skriver DTU-forskerne i en pressemeddelelse.

»Så kan udviklingstiden for en ny type vaccine komme ned på 3-6 uger. Da man havde SARS-epidemien, tog det os tre uger at komme med de første forlag til vacciner«, siger lektor Claus Lundegaard fra DTU's Biocentrum. På DTU kan forskerne være klar med den nye, effektive metode om 1-2 år, forudser Claus Lundegaard.

Indtil videre bliver forskerne nødt til at fremdyrke vaccinerne i hønseæg, hvilket betyder, at det tager op til et halvt år at udvikle vaccinen, efter at epidemien er brudt ud.

»Et andet problem er, at vi skal bruge høns til at udvikle vaccinen, men de høns, der lægger æggene, kan være blevet dræbt, fordi de er syge«, siger overlæge Steffen Glismann fra Statens Serum Institut, til avisen.

Roche overvejer at lade andre producere Tamiflu
> Schweiz

Nu, hvor fugleinfluenzaen har passeret de europæiske grænser, overvejer det schweiziske medicinalfirma Roche at give tilladelse til, at andre end Roche selv må fremstille Tamiflu. I en udtalelse fastslår Roche, at man er villig til at diskutere alle muligheder med henblik på at øge muligheden for behandling - herunder at give sublicens til regeringer og andre firmaer til at producere Tamiflu til brug for akut pandemisk brug.

Til nyhedsbureauet Reuters udtaler den ansvarlige for det schweiziske medicinalfirmas produktions- og salgsafdeling, at hvis et firma mener sig i stand til fra start til slut at forestå produktionen, er Roche parat til at diskutere det med dem.

Thailand har tidligere givet udtryk for, at det vil være parat til at gå uden om Roches patent og fremstille sin egen version af Tamiflu: »Alle lande står i kø for at købe Tamiflu hos Roche, og vi er bange for, at vi ikke vil være i stand til at kunne få tilstrækkelige mængder, når vi får brug for det«, udtalte en departementschef fra Thailands sundhedsstyrelse til Reuters forleden.

Patienter skal ikke forholdes virkningsfuld medicin
> København

Danske brystkræftlæger afstår fra at lade Herceptin være standardbehandling til kvinder, der er opereret for brystkræft, fordi de mangler godkendelse fra sundhedsmyndighederne til at gøre det.

Men direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, opfordrer nu lægerne til at tage Herceptin i brug også som adjuverende behandling. Han mener, det er forkert at holde patienterne som gidsler i et spil om at godkende medicinen, når der er beviser for, at den virker, skriver Ritzau.

Baggrunden er, at to nye undersøgelser - som beskrevet i forrige nummer af Ugeskriftet - viser, at behandling med Herceptin kan nedsætte risikoen for tilbagefald med helt op til 50 procent for kvinder, der lider af en meget aggressiv form for brystkræft.

Den danske gruppe af brystkræftlæger (DBCG) har besluttet, at de indtil videre kun vil oplyse kræftpatienter om behandlingsmuligheden, men at de ikke vil behandle med Herceptin, før de får grønt lys fra Lægemiddelstyrelsen. Og det kan trække ud, fordi producenten, Roche, først i det nye år indleverer en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMEA.

Ifølge Berlingske Tidende den 20. oktober 2005 har Sundhedsstyrelsen nu godkendt en fremgangsmåde, der i praksis kan betyde en midlertidig lyngodkendelse af Herceptin allerede inden jul.

Generisk navn med store typer
> København

Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen, vil have ændret reglerne om lægemidler, således at der fokuseres på det generiske navn frem for på handelsnavnet.

»Der er næppe mange patienter, som interesserer sig for hvilket firma, de enkelte lægemidler er produceret af. Patienten vil have det rigtige lægemiddel til den rigtige pris. Vi skal ikke finde os i, at firmaernes indbyrdes kamp om markedsdele sker på bekostning af patientsikkerhed«, udtaler Bent Hansen til MANDAT. I forbindelse med en ændring af lægeloven, hvor der er lagt op til, at det skal være et krav, at det generiske navn optræder med mindst halvt så store bogstaver som handelsnavnet, mener han, at man bør tage skridtet fuldt ud og forlange, at det generiske navn bør stå med en større skrift end handelsnavnet.

Ifølge Bent Hanen vil det være en stor gevinst for patientsikkerheden, hvis alle generiske lægemidler optræder med samme navn. Den generiske substitution vil kunne håndteres lettere på apotekerne. Dels behøver apotekspersonalet ikke forklare patienterne, at der er tale om samme lægemiddelstof, dels vil patienternes forvirring mindskes ved hyppige substitutioner mellem lægemidler med forskellige navne.

Patientdagbøger skal øge tryghed og kvalitet
> Ringkøbing

Som det eneste sted i landet får patienterne på sygehusene i Ringkjøbing Amt nu udleveret en dagbog sammen med en opfordring fra personalet til at skrive om det, de oplever, mens de er indlagt. Målet med dagbogen er at give patienterne mulighed for at blive hørt og at forbedre dialogen mellem patient og sygehusvæsen.

Opfordringen til at skrive dagbog under indlæggelsen er blandt de ti gode råd, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Trygfonden netop har lanceret på landsplan, og som udleveres til patienterne ved indlæggelsen. Ifølge kvalitetschef i Ringkjøbing Amts Sygehusvæsen, Dorthe Tilsted, har amtet fået produceret 5.000 dagbøger, hvori patienterne kan aflevere deres erfaringer og oplevelser og nedskrive ting, som de ønsker at få svar på, inden de skal hjem: »Det giver os en god mulighed for at forbedre indlæggelsesforløbet«, udtaler Dorthe Til-sted. Patienterne kan også vælge at tage dagbogen med hjem og holde den privat.

Når kvalitetsafdelingen har gennemgået dagbøgerne, vil den melde tilbage til de respektive afdelinger, hvad patienterne har skrevet.

Invitation til afskedsreception for Direktør Jørgen Funder
> København

Direktør Jørgen Funder forlader Den Almindelige Danske Lægeforening med udgangen af oktober måned 2005 for at gå på pension.

I den anledning holder Den Almindelige Danske Lægeforening afskedsreception

mandag den 31. oktober 2005 kl. 15.30-17.30 i Store Sal, Domus Medica, Kristianiagade 12, København

Med venlig hilsen Jens Winther Jensen, Formand