Kort nyt

Muslimske læger vil hele sårene> Danmark

Efter den første tv-transmitterede afbrænding af dannebrog oplevede Mansoor Mirza, onkologisk overlæge på Odense Universitetshospital, at en af hans kolleger ytrede, at han ikke længere ville tale med muslimen Mansoor. Denne foreslog, at de drak en kop kaffe, og det ellers gode forhold blev opretholdt. Hændelsen er enestående og ikke dækkende for det billede, som herboende muslimske læger tegner af deres oplevelser oven på Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

De tre muslimske læger, som Ugeskriftet har talt med, har ikke oplevet at blive slået i hartkorn med de mest ekstreme muslimer og disses gerninger som følge af karikaturtegningerne. Alle er de enige om at tage afstand fra dels afbrændinger af det danske flag og ildspåsættelserne af skandinaviske ambassader og konsulater, dels Jyllands-Postens måde at anvende ytringsfriheden på.

»Jeg blev ikke krænket af den dumhed, der ligger bag, at Jyllands-Posten bragte tegningerne. Det var provokation for provokationens skyld, og man kan ikke f.eks. parallelisere til, at Jens Jørgen Thorsen for over 20 år siden malede Jesus med et erigeret lem. Danmark er siden hen blevet en del af en globaliseret verden, og det må man tage bestik af,« siger Mansoor Mirza.

»Tegningerne er jo i øvrigt ,ren skovtur` i forhold til de angreb og beskyldninger, muslimer er blevet udsat for i de senere år. Men hele sagen om tegningerne er blevet en vindersag for de ekstreme kræfter blandt muslimer - herunder visse imamer - og for Dansk Folkeparti med det resultat, at polariseringen mellem dem og os er øget betragteligt,« vurderer Mansoor Mirza, der er medinitiativtager til det nyoprettede netværk for Moderate Muslimer, der ved redaktionens slutning havde rundet 700 medlemmer foruden 3.000 støttemedlemmer.

Mens Mansoor Mirza ikke har følt sig krænket af tegningerne, er det i høj grad tilfældet for Ayob Farouk, reservelæge på H:S Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling: »Det påvirker mig meget. Jeg har grædt og grædt og græder stadig«.

Muslim eller ikkemuslim

Ayob Farouk er irakisk flygtning og har opholdt sig i Danmark siden 2002. Spørger kolleger og patienter til Ayobs holdning til hændelserne foranlediget af tegningerne, meddeler han, at han ikke vil tale politik. Han bruger sin tid på at udfylde stillingen som læge efter at have været arbejdsløs i tre år.

»Jeg elsker min profet højt - højere end jeg elsker mig selv. Jeg forsøger at være en god muslim, samtidig med at jeg respekterer alle regler her i Danmark, og jeg er aldrig blevet mødt med negative bemærkninger fra danskere. Men vi kommer fra og med en anden kultur, og det skal vi være ærlige omkring. Vi skal turde sige, at der er forskel på os og jer, uden at der dermed er grund til at se os som fjender.

Jeg ser kun på mine patienter som patienter. Om de er jyder, jøder eller sympatiserer med Dansk Folkeparti - lige meget hvem og hvad de er - har jeg kun en mission: at hjælpe dem«.

Med vanlig journalistisk tilbøjelighed til at rubricere muslimer som enten ekstreme eller moderate, bliver også Ayob spurgt, hvilken fløj han tilhører.

»For mig er opdelingen i moderate muslimer på den ene side og ekstreme eller rabiate muslimer på den anden side, kunstig. Enten er man muslim, eller også er man ikke muslim. For mig at se er det, som om det nye netværk for Moderate Muslimer er optaget af at sige præcis det, der gør danskerne tilfredse med dem«. Ayob Farouk håber, at læren af denne sag er, at ytringsfriheden ikke bruges skrupelløst men forvaltes under ansvar.

Ali Khalid Mohamad, irakisk læge i kursusstilling på Århus Sygehus, er enig men gør opmærksom på, at der ikke er konsensus om, hvad der ligger i begrebet ytringsfrihed: »I de muslimske lande tror man, at ytringsfrihed er at sige det, som er regeringens holdning. De tror, at hver en sætning der skrives, forudgående er godkendt af regeringen. Derfor burde imamerne på deres rundrejse i Mellemøsten have gjort opmærksom på, at Jyllands-Posten ikke repræsenterer det danske folk. Men de har ikke villet sige, at Jyllands-Posten ikke er den danske regerings talerør. I stedet har de spredt rygter om forholdene i Danmark«, siger Ali Khalid Mohamad, der finder det evident, at de respektive landes regeringer har givet tilladelse til såvel flagbrændinger som ildspåsættelser.

»Faktisk respekterer Danmark i langt højere grad herboende muslimer, end mange muslimske lande respekter folk med en anden tro. F.eks. bliver shiamuslimer overhovedet ikke respekteret i Saudi-Arabien. Og tænk på, at al-Qaeda har slået mennesker ihjel i Muhammeds navn - det er da langt værre end at bringe disse tegninger.«

Læserrejsen til Indien er udsolgt
> Ugeskrift for Læger

På mindre end to uger blev Ugeskriftets Læserrejse til Indien og »Lille Tibet« udsolgt.

Det er vi naturligvis glade for, og det har givet os blod på tanden til i samarbejde med Albatros Rejser at arrangere en ny tur til januar. Det er endnu ikke klart, hvilket rejsemål turen vil gå til, men vi vil inden sommer omtale den nye læserrejse.

Advarsel mod at udskrive ADHD-medicin
> USA

En ekspertgruppe nedsat af de amerikanske lægemiddelmyndigheder - Food and Drug Administration (FDA) - er i færd med at undersøge, hvorvidt ADHD-lægemidler kan forårsage øget risiko for hjertesygdom og død.

Det sker, efter at der i perioden 1999-2003 blev anmeldt 25 pludselige dødsfald blandt patienter, som var i behandling med amfetamin og methylphenidat - bl.a. kendt som Ritalin.

Nitten af patienterne var børn og unge. Der blev yderligere anmeldt 54 tilfælde af alvorlig, men ikke dødelig, hjertesygdom.

I USA udskriver lægerne hver måned to millioner recepter på ADHD-medicin til børn og en million recepter til voksne.

To en halv million amerikanske børn i alderen 4-17 år får ADHD-medicin: 9,3 procent af drenge i 12-års-alderen og 3,7 procent af samtlige 11-årige piger. Fra marts 2002 til juni 2005 steg forbruget til den voksne del af den amerikanske befolkning med 90 procent.

FDA overvejer at indføre en såkaldt black box warning, så informationen om risici bliver gjort mere tydelig for patienterne.

På baggrund heraf udmelder Lægemiddelstyrelsen herhjemme, at methylphenidat ikke må udskrives til patienter med hjerte-kar-lidelser, uregelmæssig hjerterytme eller kraftigt forhøjet blodtryk.

Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på, at methylphenidat er kontraindiceret hos patienter med uregelmæssig hjerterytme og svær angina pectoris. Methylphenidat bliver i Danmark først og fremmest anvendt til børn i 6-15-års-alderen, hvor risikoen for hjertesygdomme og hypertension må antages at være lille.

I Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase er der fundet ti rapporter om bivirkninger såsom uregelmæssig hjerterytme og blodtrykspåvirkning. Ingen af disse bivirkningsrapporter er dødsfald.

Regering vil aflytte svenske læger
> Sverige

Et lovforslag fremsat af den svenske regering lægger op til, at politiet skal have mulighed for hemmeligt at kunne aflytte tv- og avisredaktioner samt lægekontorer.

Aflytningen har til hensigt at afsløre alvorlige forbrydelser, der har en straframme på mere end fire års fængsel. Det gælder bl.a. drab, mordbrande og terrorhandlinger.

Selv om der ifølge det svenske justitsministerium skal meget til for at begrunde aflytning, er den svenske lægeforening stærkt skeptisk over for forslaget. Forkvinden for Sveriges läkarförbund, Eva Nilsson Bågenholm, finder det ifølge online-udgaven af Tidsskrift for Den norske lægeforening ulogisk, at lægekontorer skal kunne aflyttes, når såvel advokatkontorer som skriftestole ifølge lovforslaget er undtaget. Under henvisning til lægers tavshedspligt mener hun, at også lægekontorer bør være fritaget for at kunne aflyttes.

Diagnose og behandling via computer
> Aalborg

Et storstilet forskningsprojekt ved Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte på Aalborg Universitet vil forsøge at finde ud af, om maskiner kan tage lægelige beslutninger. Centret har af Det Strategiske Forskningsråd fået bevilget 30 millioner kr. til et 4-årigt forskningsprojekt.

Fremtidsvisionen for universitets MMDS (Center for Model-based Medical Decision Support) ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er, at hospitalslægen taster de data ind på sin computer, han får ud af at undersøge og snakke med patienten. Computeren kan via den elektroniske patientjournal hente yderligere oplysninger om patienten, herunder nye og gamle laboratoriesvar. Når undersøgelsen er færdig, beder han computeren om et godt råd til behandlingen. Svaret kommer prompte, da computeren kan sætte data, statistik og sandsynligheder meget bedre sammen end den menneskelige hjerne - og langt hurtigere.

De 30 millioner kr. er øremærket til et 4-årigt forskningsprojekt til forskning og videreudvikling inden for de områder, hvor centeret allerede har erfaring: Respiratorbehandling af patienter på intensivafdelinger, diagnose af patienter med hjertesvigt og antibiotikabehandling af patienter med alvorlige infektioner.

Lægekonsulent får oprejsning
> PLO

Glostrup Kommune er under en afskedigelsesnævnssag den 24. januar 2006 blevet dømt til at betale kompensation til en tidligere ansat lægekonsulent, som var blevet opsagt på et usagligt grundlag.

Det var PLO, der på vegne af den deltidsansatte lægekonsulent førte sagen for afskedigelsesnævnet med en højesteretsdommer som juridisk opmand. Den pågældende var blevet opsagt i marts 2004 med den begrundelse, at han havde optrådt illoyalt over for ledelsen, og at han havde skabt tvivl om, hvorvidt han ville acceptere vilkårene for sin rolle som lægekonsulent i kommunen.

Forud for opsigelsen havde han som privatperson korresponderet med Socialministeriet om lægekonsulentrollen, en korrespondance som Glostrup Kommune var orienteret om, og som man ikke havde reageret på.

Desuden havde han skrevet en kronik i Ugeskrift for Læger, hvor han forholdt sig kritisk til Socialministeriets syn på lægekonsulentrollen, men også i dette tilfælde var kommunen orienteret uden at reagere.