KORT NYT

Sundhedsstyrelsen beder læger om opbakning til influenzastrategi

Recepter til privatpersoner har tømt apotekernes hylder for

influenzamedicinen Tamiflu. Nu indskærper Sundhedsstyrelsen, at medicinen skal reserveres til patienter, der har behov.

Sundhedsstyrelsen har bedt landets læger om at respektere, at influenzamedicinen Tamiflu forbeholdes patienter, der har behov for behandlingen. Salget af Tamiflu fra de danske apoteker er steget stærkt de sidste to måneder, i takt med at rapporterne om fugleinfluenza er rykket nærmere. Nu er præparatet udsolgt på apotekerne, og ingen ved, hvornår medicinen kan leveres igen. Men det omfattende salg til privatpersoner er i modstrid med den politik, som Sundhedsstyrelsen i august har beskrevet i en redegørelse, der er forløber for en kommende pandemiplan. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Danmark opbygger lagre af Tamiflu, sådan at der er nok til at hjælpe patienter, der er i særlig risiko og bliver særligt hårdt ramt af influenza under en eventuel pandemi.

»Det er derfor nødvendigt, at læger i den nuværende situation ikke udsteder recepter til privatpersoner, der hverken aktuelt eller i en pandemisituation har mest behov for medicinen. Det er både fagligt og etisk kritisabelt,« skrev medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik i en orientering i sidste uge. Han beder om lægernes fulde opbakning til beredskabsplanlægningen.

Apotekerne har i de seneste to måneder oplevet et boom i efterspørgslen på Tamiflu. I september fik danske apoteker leveret 2.180 pakker Tamiflu fra grossisterne. Det er det højeste antal nogensinde og tre gange så mange pakker som i august, oplyser Apotekerforeningen.

»Nu er medicinen udsolgt, og producenten Roche kan ikke oplyse, hvornår de kan levere medicinen igen. Vi ser allerede de første eksempler på, at personer, der virkelig har brug for Tamiflu, for eksempel i forbindelse med en rejse til Kina, ikke kan få medicinen,« siger informationschef Birger Lenvig, Apotekerforeningen.

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er man først nu blevet opmærksom på problematikken:

»Der er ingen tvivl om, at nogle læger har udskrevet recepter til patienter, som ikke aktuelt har brug for Tamiflu. Men det jo ikke sikkert, at det kun er de praktiserende læger. I min praksis er vi ekstremt restriktive. Jeg bruger meget tid på at forklare patienterne, at der ikke er nogen grund til at anskaffe Tamiflu. Jeg ville aldrig anskaffe det til mig selv. Dels er der ingen risiko for at få fugleinfluenza i øjeblikket, og dels er vi slet ikke sikre på, at Tamiflu har nogen effekt imod fugleinfluenza. Jeg har skrevet en enkelt recept ud, og det var til en patient, der skulle rejse til Asien,« siger Dorte Halkjær, der er medlem af PLO's bestyrelse og praktiserende læge i Kastrup.

I yderste konsekvens kan myndighederne gribe ind imod Tamiflu-ordinationerne ved at tage et særligt redskab i brug, nemlig en bekendtgørelse om spredning af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krig og kriser. Det er op til Indenrigs- og Sundhedsministeriet at træffe beslutningen.

»Det er et redskab, der kan regulere fordelingen af lægemidler og modvirke hamstring. Bekendtgørelsen er først og fremmest møntet på krisesituationer, men teoretisk set kunne man godt forestille sig, at den kunne tages i brug i forbindelse med Tamiflu,« siger kontorchef i ministeriet, Paul Schüder.

Kina frygter eksplosion i antal hiv-smittede

> Kina

Kina, som tidligere har været under anklage for at være sen til at erkende aids-truslen, kan risikere at have op til ti millioner hiv-smittede om fem år, hvis der ikke iværksættes en effektiv forebyggelse.

Det er de kinesiske statsmedier der - som et ekko af FN's advarsler - råber vagt i gevær. Ifølge de kinesiske myndigheder er 840.000 af Kinas 1,3 milliarder indbyggere smittet med hiv og aids. Men ifølge eksperter blev alene i provinsen Henan mindst en million smittet i forbindelse med, at fattige bønder solgte inficeret blod til lokale blodbanker.

»Såfremt forebyggelsesmålene er slappe, kan antallet af hiv-smittede nå op på ti millioner ved indgangen til 2010,« udtalte således direktøren for det kinesiske sundhedsministeriums komite af aids-eksperter forleden til avisen Xinhua Daily Telegraph. Ifølge direktøren vil antallet af smittede kunne holdes nede på under 1 million, hvis der iværksættes de rette forebyggelsestiltag og afsættes de fornødne midler.

Ifølge BBC er frygten og ignoransen stor i den kinesiske befolkning, ligesom regeringen fortsætter med at være mistænkelig over for frivillige og NGO'ere, der forsøger at udbrede kendskabet til, hvordan man undgår at blive smittet med hiv.

Amerikansk management-system på flere danske sygehuse

> Hillerød

Managementsystemet Lean er ved at finde indpas på mange danske sygehuse. Efter at Frederiksborg Amt som de første gjorde erfaringer med Lean-systemet, bruger fire ud af ti danske sygehuse i dag systemet, mens lige så mange overvejer at anvende det. Og resultaterne har været positive, skriver Frederiksborg Amtsavis: Tre ud af fire projekter, der er blevet gennemført eller er ved at blive det, har indtil videre givet en højere produktivitet, og 63 procent af projekterne har givet kortere ventetider. Dertil kommer, at halvdelen af projekterne har givet mere tilfredshed hos ansatte og patienter.

Det fremgår af en rundringning til 43 danske sygehuse, som et konsulentfirma har foretaget. Lean-systemet indbefatter en gennemgang af alle arbejdsgange - f.eks. på afdelingsniveau - for at finde ud af, hvor der opstår spildtid, og om tingene kan planlægges og afvikles bedre.

Kun hvert femte sygehus overvejer ikke at indføre Lean, og her angiver næsten alle, at det skyldes, at de bruger andre metoder.

I Frederiksborg Amt har et Lean-projekt reduceret ventetiderne på en CT fra ti til et par uger, hvilket betyder, at 1.300 ekstra patienter kan skannes om året. Det har fået amtet til at sætte yderligere fire Lean-projekter i gang, blandt andet på operationsgangen.

V-krav til praktiserende læger

> København

De praktiserende læger skal i langt højere grad indrette sig på borgernes krav. Sådan lyder det fra Venstres fem spidskandidater til regionsvalget den 15. november. Af et fælles udspil fremgår det ifølge Jyllands-Posten bl.a., at lægerne skal holde længere åbent uden for den normale arbejdstid, og at borgerne helt frit skal kunne vælge praktiserende læge.

Spidskandidaten i Region Syddanmark, amtsborgmester Carl Holst, lægger ikke skjul på, at Venstre med dette udspil lægger op til en ny kurs over for lægerne i forhold til den linje, som Amtsrådsforeningen hidtil har ført: »Amtsrådsforeningen har ikke varetaget borgernes interesser godt nok«, siger Carl Holst til avisen.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) afviser over for avisen, at lægerne ikke i forvejen er indstillet på at give borgerne den bedste service: »Vi laver ikke andet til daglig, men vi er ikke indstillet på at arbejde fra otte morgen til otte aften. Det er et useriøst og uigennemtænkt forslag. Venstres udspil er en gratis omgang«, udtaler PLO-formand Michael Dupont.

Kræftens Bekæmpelse åbner elektronisk brevkasse

> København

Nu kan kræftpatienter og deres pårørende få svar på konkrete spørgsmål hos Kræftens Bekæmpelse, der netop har lanceret en ny elektronisk brevkasse. Også i de tilfælde, hvor tankerne bliver for mange og for kaotiske, er brevkassen en af flere muligheder for at henvende sig.

»For mange kræftpatienter og pårørende bliver internettet en tro følgesvend, fra diagnosen stilles, gennem behandlingsfasen og op til flere år efter. Det er på internettet, at man i ro og mag kan finde oplysninger om symptomer, behandling og rådgivning - eller finde ligesindede at dele sine sorger og glæder med. Og nu kan man også få svar på sine spørgsmål på internettet gennem vores nye elektroniske brevkasse,« udtaler Anne Nissen, leder af Patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse på cancer.dk.

Rådgiverne på brevkassen er de læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, som til daglig står bag svarene på Kræftens Bekæmpelses telefoniske Kræftlinie.

Landsdækkende EPJ spås langt ude i fremtiden

> København

Selv om der er ofret milliarder af kroner på udviklingen af elektroniske patientjournaler, kan det tage op til 15 år, før de er klar.

Det konkluderer en gruppe forskere i en statusrapport, som ifølge Politiken nu bliver offentliggjort.

»Ingen har koordineret arbejdet med de mange forskellige systemer, der er udviklet rundt om i landet. Man kan sige, at der fra starten har manglet rettidig omhu med at styre udviklingen af så komplicerede patientjournaler«, udtaler Søren Vingtoft fra forskergruppen, som følger udviklingen af elektroniske patientjournaler i Danmark.

I forskernes mest optimistiske scenarie vil systemet kunne tages i brug i 2013, men i værste fald først i 2020. Amterne havde oprindelig stillet i udsigt, at EPJ-systemt var fuldt udbygget den 1. januar 2006.

Direktør Erik Bonnerup, der for Teknologirådet har kulegravet en række andre fejlslagne it-projekter, mener, at der er tale om en skandale »af større dimensioner end Arbejdsformidlingens kuldsejlede Amanda-system: Nu har man fået en stribe Amandaer, der ikke blot er en større skandale rent økonomisk, men også en skandale i patientbehandlingen«, vurderer Erik Bonnerup.

Til Ritzau siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at forskernes prognose hviler på et forkert grundlag, blandt andet fordi de ikke indregner planer for nye milliardinvesteringer: »Jeg betragter det scenarie som ren teori. Det regnestykke hviler på, at man i fremtiden går frem i samme tempo som i fortiden. Men det gør man netop ikke. Amterne er ved at skrue op for investeringerne, og derfor når vi også hurtigere i mål,« udtaler ministeren.