Kort nyt

Tredjelandslægers vej til danske sygehuse

> Danmark

Amtsrådsforeningen besluttede i efteråret 2001 at igangsætte et initiativ med det formål hurtigere at indsluse herboende tredjelandslæger i det danske sundhedsvæsen. Det blev besluttet at forankre dette arbejde i de tre regionale videreuddannelsessekretariater for læger, fordi indsigt i de lokale muligheder og behov her blev anset for at være størst.

Et egentligt integrationsprojekt blev igangsat i foråret 2002 med ansættelse af regionale koordinatorer og nu - halvandet år senere - har videreuddannelsessekretariaterne i Region Nord og Region Øst så udfærdiget en statusrapport om de tiltag og initiativer, som koordinatorerne har iværksat for at fremme integrationen af tredjelandslæger i disse to regioner.

Et typisk forløb består af ulønnet praktik på en sygehusafdeling i 3-6 måneder, samtidig deltagelse i et kursus i lægedansk af som regel 16-20 ugers varighed samt undervisning i dansk kultur - herunder hospitalskultur - og samfunds- og arbejdsmarkedsforhold.

Koordinatorerne har også medvirket til, at lægekredsforeningerne har etableret en række tilbud til tredjelandslægerne, som fx mentorordninger, kaffeklubber, udflugter og foredrag.

Sammenfattende kan det konkluderes, at 80 procent af de i alt 302 tredjelandslæger, der oprindeligt indgik i projektet, fortsat deltager, og at godt halvdelen af disse har afsluttet to prøveansættelser eller er i prøveansættelse. Otte procent har endnu ikke opnået et sprogligt niveau, der gør det muligt for dem at deltage i praktik- og sprogforløb, og tyve procent er udgået af projektet.

Projektet er landsdækkende og skal fortsætte indtil foråret 2005.

Genindkaldelser i USA efter mammografi dobbelt så stor som i Storbritannien

> USA

I USA genindkaldes dobbelt så mange mammograferede kvinder til yderlige test som tilfældet er i Storbritannien. Dertil kommer, at andelen af negative resultater efter kirurgisk biopsi også er dobbelt så højt i USA.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse publiceret i Journal of the American Medical Association, hvoraf det fremgår, at screeningsmetoderne er forskellige i USA og Storbritannien. Mens der i sidstnævnte er iværksat et offentligt landsdækkende screeningstilbud, foregår screening i USA mere tilfældigt og i såvel offentligt som privat regi.

Undersøgelsen omfatter 5,5 mio. mammografier af kvinder i alderen 50 år og opefter som blev mammograferet i perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.

I alt blev der konstateret 27.612 tilfælde af brystkræft inden for 12 måneder efter screeningen var foretaget.

I USA screenes kvinder i alderen 50-65 år hvert år, hvorefter der bliver længere intervaller mellem screeningerne. I Storbritannien bliver kvinder i alderen 50-64 år skriftligt indkaldt til mammografiscreening hvert tredje år.

Læs mere i JAMA 2003;290:2129-37.

Minister vil udvide dna-registret

>København

Danskere, der blot mistænkes for at købe hælervarer, kan havne i dna-registret.

Den konservative partileder og vicestatsminister Bendt Bendtsen lægger i Information op til en kraftig udvidelse i kredsen af danskere - både uskyldige og dømte - der skal stå opført i politiets dna-register.

Store grupper af borgere, der bliver taget eller blot mistænkt for småkriminalitet, skal ifølge ministeren fremover tvinges til at aflevere blodprøve til politiets dna-register. Hans udmelding kommer umiddelbart inden partifællen, justitsminister Lene Espersen, om kort tid afgør, om dna-registret skal udvides til at omfatte flere danskere: »Det ville give politiet et helt fantastisk redskab. Vi ved jo, at det ikke er hr. og fru Danmark, der render og laver ulovligheder, men en lille kerne. Vi ville simpelthen få opklaret flere forbrydelser«, udtaler Bendt Bendtsen til avisen.

Partilederen lægger sig dermed på linje med Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, der tidligere har bedt regeringen om at overveje et mere omfattende dna-register. Ud over Dansk Folkeparti ser også Venstre forslaget som en brugbar idé.

I alt 400.000 danskere står i dag opført i politiets register over fingeraftryk. Mod blot 2.000 i dna-arkivet.

Kvalitetsmanifest omdefinerer lægers kvalifikationer

> Holland

Hollandske lægers uddannelse bør også rumme elementer, der ikke er rent lægefaglige som fx kommunikationsfærdigheder. Og lægerne bør over for patienterne benytte information og kommunikation som et redskab i behandlingen. Det er blot nogle af de 30 anbefalinger, som ifølge internetportalen Hospitalnet indgår i et nyt kvalitetsmanifest fra den hollandske sammenslutning af lægefaglige foreninger, KNMG.

Ifølge kvalitetsmanifestet er kvaliteterne ved en læge defineret ved mange forskellige aspekter som fx uddannelse, efteruddannelse, samarbejdsevne, kommunikationsfærdigheder, motivation for at deltage i kvalitetsudvikling og kendskab til gældende lovgivning. Og det har stor betydning for patienten, at lægen besidder samtlige kvaliteter.

Manifestet påpeger imidlertid, at lægernes kendskab til implementering af indholdet i de eksisterende kvalitetsrelaterede retningslinjer og normer i praksis er begrænset, og at det har en negativ indflydelse på behandlingskvaliteten.

Lægerne bør også se at få indsigt i at fungere som teamplayer i tværfaglige arbejdssituationer, udvikle kommunikationsfærdigheder og didaktik både i forhold til kolleger og patienter og ikke mindst tilegne sig værktøjer til kritisk refleksion over egen praksis.

Hensigten med manifestet er at tydeliggøre, hvad offentligheden kan stille af forventninger til de enkelte læger og behandlingsudbydere i Holland.

Kvalitetsmanifestet kan downloades fra KNMG's hjemmeside via nedenstående link.

http://www.knmg.nl/upload/29836/kwaliteitsmanifest16september2003def.pdf

Antidepressive midler revurderes

> København

Produktinformationen for Seroxat er under vurdering og vil snarest blive ændret til at omfatte en mere præcis beskrivelse af symptomer i forbindelse med ophør med behandlingen og af risikoen for selvmordsforsøg i begyndelsen af behandlingen. Det skriver sundhed.dk.

Omkring 200.000 personer er årligt i behandling med lægemidler af typen SSRI. Der er indberettet 1.599 bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen for samtlige antidepressive midler, heraf otte selvmordsforsøg og 21 tilfælde af symptomer ved ophør. Dette dækker en periode på mere end ti år.

Efexor (venlafaxin) er i medierne blevet knyttet sammen med selvmordsrisiko for børn og unge - også denne produktinformation er under ændring.

Ny patentforlængelse er kostbar

> Bruxelles

EU har besluttet, at medicinpatenter nu skal forlænges med fire år, så patenterne gælder ti år i alt. Det betyder, at staten mister en årlig besparelse i milliardstørrelsen, idet der vil gå længere tid, inden originalprodukterne kan møde konkurrencen fra billige kopiprodukter, og derved holdes prisen oppe.

Ifølge formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansens (S) udtalelser til Jyllands-Posten er forlængelsen en indirekte virksomhedsstøtte, som patienterne kommer til at betale.

Aktieoverskud til kræftbehandling

> København

Københavns Amt forventes at tjene så meget på salget af amtets NESA-aktier, at 1,3 mia. kr. er øremærket en stråleterapibygning ved Amtssygehuset i Herlev.

Pengene skulle oprindeligt have været brugt til en tiltrængt renovering af Amtssygehuset i Gentofte samt it på de øvrige sygehuse. Men det overraskende store overskud har ifølge Berlingske Tidende medført politisk enighed om at opføre den nye bygning ved Amtssygehuset i Herlev: »Der er tale om en engangsindtægt, som det ikke vil være rimeligt at lade indgå i den daglige drift. Den skal bruges til anlægsinvesteringer, som kan give kvaliteten af vores kerneopgaver et klart løft. Det kan stråleterapibygningen, men den udbygning, vi nu lægger op til, havde vi nok aldrig fået råd til, hvis vi ikke havde fået NESA-pengene«, siger amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen til avisen.

Nordisk indsats mod resistente stafylokokker

> Norden

Hyppigheden af antibiotikaresistent Staphylococcus aureus, der er den vigtigste årsag til hospitalserhvervede infektioner, er steget hurtigt på europæiske hospitaler. Disse resistente bakterier optræder med øget hyppighed også uden for hospitalerne, hvilket har nødvendiggjort et skift til dyrere og ofte mindre effektive antibiotika samtidig med at byrden på sundhedsvæsenet er øget. Den direkte ekstra omkostning for behandling af blodforgiftning med resistente S. aureus er mere end det dobbelte af, hvad det var tidligere.

I de nordiske lande har hyppigheden af resistente bakterier indtil nu været meget lav, men der er nu en signifikant øgning i antallet af resistent S. aureus. På det 20. årlige møde i Scandinavian Society for Antimicrobial Chemotherapy i Odense for nylig var eksperter fra alle de nordiske lande enige om, at der er tale om en meget alvorlig trussel mod sundhedsvæsenerne i de nordiske lande. For at beholde den lave frekvens af resistente bakterier fandt man det derfor nødvendigt med en fælles nordisk indsats med støtte fra sundhedsmyndigheder samt politikere.

På forslag fra selskabets formand blev det besluttet at danne en nordisk arbejdsgruppe, hvis formål er at holde niveauet af resistente S. aureus under 1 procent i de nordiske lande.