Skip to main content

Falsk positive screeningssvar koster dyrt

> USA

Når en ny screeningstest udvikles, er det vigtigt ikke blot at gøre dens potentielle kliniske nytte klar. Også dens potentiale for utilsigtede resultater - herunder de omkostninger der er forbundet med falsk positive svar i forbindelse med screening for kræft - skal overvejes nøje.

Det konkluderer en amerikansk forskergruppe, der har undersøgt data fra 1.087 personer, som har deltaget i et screeningsprogram for prostata-, lunge-, endetarms- og æggestokkekræft.

Treogfyrre procent af deltagerne viste sig at få mindst et falsk positivt screeningssvar. Og - hvad der er væsentligt i denne sammenhæng - 83 procent af disse havde modtaget efterundersøgelser.

Dem med falsk positive resultater kostede signifikant mere at »efterbehandle« end dem, der ikke fik falsk positive svar. Forskellen i omkostninger mellem de to grupper var for mændenes vedkommende $1.171 - for kvindernes $1.024. Set i forhold til såvel de økonomiske som de psykologiske omkostninger der er forbundet med falsk positive svar, er det ifølge forskerne bydende nødvendigt, at kræftscreeninger tilbydes på en måde, som tillader patienterne at træffe beslutning om deltagelse på et informeret grundlag.

Dette gælder især, hvad angår screening for prostata-, lunge- og tyktarmskræft, idet nytten af screening for disse kræftformer ifølge forskerne er uvis.

Læs mere i Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004;13:2126-32

Demokrati er godt for helbredet

> Spanien

Frihed er blevet det politiske buzzord i det 21. århundrede. Og tilsyneladende ikke uden grund. Ifølge BMJ (British Medical Journal) kan de befriede irakere således se frem til, at deres nyvundne frihed vil styrke deres helbred.

Af en spansk undersøgelse fremgår det, at mennesker, der lever i demokratiske samfund, har et bedre helbred end dem, der må leve under et repressivt regime.

Forskerne har undersøgt effekten på den forventede levetid og på dødeligheden for mor og barn af at leve i et demokratisk system. I alt har 170 lande, der repræsenterer 98 procent af verdens befolkning, medvirket i undersøgelsen.

Femogfyrre procent af de undersøgte lande var rubriceret som frie, 32 procent delvis frie og 24 procent ikke frie. Det højeste sundhedsniveau fandtes i de frie demokratier - det laveste i de ufrie.

Forskerne havde korrigeret for bl.a. landenes BNP samt størrelsen af den offentlige sektor.

Forskerne har ikke noget fikst og færdigt svar på de underliggende mekanismer ved den påviste sammenhæng, men antager, at demokratier giver plads til pressionsgrupper, bedre adgang til information og en større erkendelse hos regeringen af befolkningens behov.

De konkluderer, at øget demokratisering kan være en vej til at modvirke den skadelige virkning på sundhedstilstanden, som er forårsaget af den globalt set ulige distribution af de økonomiske ressourcer.

Læs mere i BMJ 2004; 329:1421-3

Ny hurtig test for fugleinfluenza på vej

> Kina

Forskere i Hongkong og Kina har udviklet en test, som på bare to timer kan fortælle, om en person er smittet med den frygtede H5N1-virus.

Testen udmærker sig ifølge Reuters ved som den første at kunne udføres uden for laboratoriet og på selve stedet - fx i patientens eget hjem. Testen kan identificere virus eller antistoffer mod virussen i næse- og halssekreter samt i afføring og blod.

To amerikanske virksomheder arbejder dog på at udvikle en vaccine mod H5N1, men den er tidligst klar til marts 2005. Derfor arbejder forskerne på at gøre testen kommercielt tilgængelig så hurtigt som muligt. Lederen af forskerholdet udtaler til Reuters, at testen har en nøjagtighed på 90 procent.

Ved hidtidige test har det taget op til mere end en uge at få svar.

Strukturreformen dømt forældet

> København

Om ti til femten år skal strukturreformen laves om. Den samfundsmodel, som reformen bygger på, er nemlig forældet. Det fremgår af en analyse af reformen, som netop er udkommet i bogform på Børsens Forlag under titlen »Nye rammer«, og som Mandat omtaler. Forfatteren, John Storm Pedersen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter, finder det paradoksalt, at strukturreformen i virkeligheden udvikler den velfærdsstatsmodel, man havde i det forrige århundrede. Den største udfordring, vi ifølge ham står over for, nemlig at virksomhedernes og borgernes krav til det offentlige hele tiden vokser og overstiger, hvad vi kan finansiere, er ikke tænkt ind i reformen - derfor holder den ikke. Velfærdsstaten - et barn af industrisamfundet - bygger på, at alle har ret til de samme skattefinansierede velfærdsgoder. Men i dag bevæger vi os med store skridt mod videnssamfundet eller oplevelsessamfundet, hvor borgere og virksomheder ud over de almindelige velfærdsgoder også vil stille krav om at få dækket deres individuelle behov. Men der er en grænse for, hvor meget man i velfærdsstaten kan imødekomme de individuelle behov - og finansiere det samtidig. Derfor er vi nødt til at tage diskussionen om, hvad det er, staten skal gøre for hvem, og hvordan det skal finansieres.

WHO kræver billigere kræftscreening

> Schweiz

Livmoderhalskræft tager årligt livet af flere kvinder verden over end fødsler gør. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kunne dødeligheden som følge af livmoderhalskræft nedbringes betydeligt, såfremt man screenede og behandlede noget mere. Af en ny WHO-rapport fremgår det således, at cirka en halv million kvinder årligt får stillet diagnosen livmoderhalskræft, og at 80 procent af disse kvinder kommer fra nogle af verdens fattigste lande. Men ikke nok med det: Rapporten anslår, at der i årene fem til 2050 vil fremkomme en million nye årlige tilfælde alene i disse lande. En billig og ukonventionel måde at screene på er ifølge rapporten pensling med eddikesyre. Såfremt eddiken bliver hvid, kan det indikere kræft på et tidligt stadium.

Dertil kommer, at test for human papilloma virus (HPV) bør reduceres i pris fra de gældende cirka 140 kroner til en pris omkring de 30 kr.

Læs evt mere på: http://www.who.int/reproductive-health/hrp/progress/65.pdf

Uenighed om årsag til koks i journalerne

> København

Sundhedsstyrelsen kan få ansvaret for en ekstraregning i milliardklassen til amter og de kommende regioner. Det vurderer formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, (S) i gratisavisen MetroXpress.

Baggrunden er en endnu ikke offentliggjort rapport fra konsulentfirmaet PSO Sundhedsinformatik, der påpeger, at styrelsens grundstruktur for elektroniske patientjournaler (G-EPJ) ikke - som tilsigtet - formår at få amternes forskellige journalsystemer til at kommunikere.

Konsulent Peter Sylvest Olsen - der tidligere har arbejdet for styrelsen - hævder i rapporten »Analyse af G-EPJ«, at systemet ikke virker, og at styrelsen forsøger at holde det skjult for offentligheden. Men ifølge Arne Kverneland, kontorchef for Sundhedsstyrelsen, er kritikken skudt over målet og grænser til det manipulerende. Han opfatter Peter Sylvest Olsens kritik som »et grynt fra fortiden,« idet kritikken af G-PEJ baserer sig på et forældet grundlag. Der er kun tre amter, der har j ournalsystemer i dag, og de er alle sammen bygget op på et tidspunkt, hvor G-PEJ endnu ikke var opfundet, og som ikke kan kommunikere via G-PEJ. Præmissen for kritikken er derfor forkert, mener Arne Kverneland.

Dog lover han ifølge Ritzau, at Sundhedsstyrelsen vil se nærmere på rapporten, Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Kjeld Kjeldsen, karakteriserer kritikken som en fordrejning af sandheden. Således påpeger han, at det er amterne selv, der er hovedejer af de institutioner, der har lavet de evalueringer, som Sundhedsstyrelsens nu beskyldes for at have skjult. Endvidere henviser Kjeld Kjeldsen til, at der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes dels et resumé, dels en henvisning til den rapport, der hævdes søgt skjult.

Forklaringer, som Bent Hansen imidlertid kalder »fuldstændigt uacceptable søforklaringer«.

Han kræver, at der indkaldes uvildige it-eksperter til at gennemføre en grundig test af G-EPJ-systemet, før der tages yderligere skridt til at indføre systemet i amterne.

Risiko for bivirkninger ved COX-2-hæmmere

> København

Pfizer meddelte den 17. december 2004, at en undersøgelse af celecoxibs virkning hos patienter med polypper i tyktarmen bliver stoppet. Celecoxib findes i de smertestillende lægemidler Celebra og Onsenal. Årsagen til, at undersøgelsen bliver stoppet, er en øget forekomst af hjerte-kar-bivirkninger efter 3 års behandling i en gruppe af patienter, som fik celecoxib, sammenlignet med patienter, som fik placebo. Risikoen for død eller blodprop i hjerne eller hjerte var 2,5 gange større ved anvendelse af celecoxib (400 mg dagligt) sammenlignet med placebo. Risikoen ved 800 mg dagligt var 3,4 gange større. Ingen danske patienter har medvirket i forsøget. Den 30. september 2004 blev en anden COX-2-hæmmer, Vioxx, trukket tilbage fra markedet pga. en fordobling af risikoen for blodprop i hjerne eller hjerte.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler derfor - i lighed med de svenske lægemiddelmyndigheder - i lyset af de nye oplysninger om celecoxib og indtil den videnskabelige komité for lægemidler til mennesker (CHMP) ved Det Europæiske Lægemiddelagentur har færdiggjort sin undersøgelse af, om en lignende risiko kan optræde ved anvendelse af andre COX-2-hæmmere: 1) at patienter med øget risiko for hjerte-kar sygdom ikke bør behandles med COX-2-hæmmere, 2) at patienter i behandling med lav-dosis acetylsalicylsyre (ASA) ikke bør behandles med COX-2-hæmmere, 3) men at behandling med COX-2-hæmmere kan overvejes til patienter med en betydeligt øget risiko for mave-tarm-blødning og uden samtidig øget risiko for hjerte-kar-sygdom.

De patienter der er i behandling med en COX-2-hæmmer, bør ved først givne lejlighed drøfte den fortsatte behandlingen med egen læge.

Læger kan lære empati ved at se film

> Storbritannien

Kan lægestuderende lære sig empati i biografmørket? Altså ved at se film på lærredet. Læger optræder på film ofte som materialistiske, pengegriske og arrogante, men en analyse af 150 film viser, at filmforevisninger med nytte kan supplere de lægestuderendes curriculum.

Kirurgen - i William Hurts skikkelse - lærer således empati, da han selv bliver kræftpatient i filmen »The Doctor«.

Ingen film fra de seneste otte år er kommet med på listen over de film, der bedst egner sig til at få det empatiske frem i den vordende læge. »And the Band Played On« (om hiv) er en af de nyeste på listen.

I øvrigt optræder læger på filmlærredet hyppigst som kirurger (33 procent), psykiatere (26 procent) og som alment praktiserende læger (18 procent).