KORT NYT

Overlæger: Bevar § 14

> København

Står det til regeringen, skal de nye regioner for fremtiden selv bedømme, om ansøgere til overlægestillinger er kvalificerede. Vedtages en ny lov om autorisation af sundhedspersoner, vil patienterne ikke længere have nogen sikkerhed for, at den overlæge, de møder, er fuldt kvalificeret, advarer Overlægeforeningen.

Ifølge et forslag til ny autorisationslov for sundhedspersoner skal lægelovens § 14-vurdering ophæves. Den nye lov skal erstatte i alt 14 gældende autorisationslove, herunder lægeloven. § 14 har hidtil foreskrevet, at ansøgere til overlægestillinger skal bedømmes lægefagligt af et udvalg, nedsat af ansættelsesmyndigheden. Desuden kan Sundhedsstyrelsen afgive en vejledende lægefaglig vurdering af ansøgeren.

Med lovforslaget vil regeringen overlade det til de nye regioner selv at vurdere ansøgerne.

Overlægeforeningen, som i december havde lovudkastet til høring, vender sig skarpt imod ophævelsen af § 14: »Der er fortsat brug for en lovfæstet bestemmelse om lægefaglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger og for, at Sundhedsstyrelsen har adgang til at afgive en vejledende faglig vurdering af ansøgeren til en konkret stilling som overlæge, før der træffes beslutning om ansættelse«, skrev Overlægeforeningen efter et bestyrelsesmøde den 12. december.

Overlægerne frygter bl.a., at de meget forskellige forhold i landets fem nye regioner skal få indflydelse på, hvordan ansøgernes kvalifikationer vurderes. For eksempel kan rekrutteringsproblemer friste en region til at slække på kravene og ansætte ansøgere, som ikke er fuldt kvalificerede.

Under den nuværende § 14-ordning er det et uvildigt panel af speciallæger fra det pågældende speciale, der skal vurdere en ansøgers formelle kvalifikationer. Bedømmelsesudvalget har ingen hensyn at skulle tage til en evt. presserende mangelsituation på det pågældende arbejdssted.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, har ikke lagt skjul på, at han sagtens kan forestille sig, at yderområdernes rekrutteringsproblemer kan føre til præcis en udvanding af ansættelseskravene, og at resultatet kan blive en uensartet behandling, hvis kravene sænkes i takt med, hvor svært det er at få en stilling besat.

Formanden for amternes sundhedsudvalg og kommende formand for Regionsforeningen, Bent Hansen (S), advarer også mod lovforslaget, der risikerer at belemre sundhedssystemet med »A- og B-overlæger«: »Overlæger flytter sig, og det er vigtigt, at kvaliteten er ens og i orden«, siger Bent Hansen til samme avis og forudser, at de fem regioner evt. må overveje at indføre »en lignende ordning«.

FAS' formand, Poul Jaszczak, er på linje med Overlægeforeningen men vil ifølge Berlingske Tidende gerne være med til at diskutere en anden model end den hidtidige. Poul Jaszczak mener dog, at »en fælles national standard for kommende overlæger bør være minimum«.

Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, siger til Ugeskriftet, at »§ 14 i dens nuværende form har jo aldrig været Yngre Lægers livret« og hilser FAS-formandens indbydelse til at diskutere en anden model »meget velkommen«.

Overlægernes indsigelse har tilsyneladende ikke gjort indtryk på regeringen. Det samlede lovforslag - herunder ophævelsen af § 14 - skal til førstebehandling i Folketinget den 12. januar.

Læs også Wied SR. Ny vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger. Ugeskr Læger 2003;165:2918 og Walter S. Hvorfor ingen overgangsbestemmelser? Ugeskr Læger 2003;165:3339.

Smertebehandling under lup

> Odense

Danmark er et af de lande, der har det højeste forbrug af morfin og morfinlignende medicin. Forbruget er stadig stigende, og især kræftpatienter får større doser af de stærkeste præparater. Alene i årene 1993-1998 voksede deres forbrug med 85 procent, viser en fynsk undersøgelse.

Den er foretaget af læge Lene Jarlbæk, som netop har forsvaret en ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet om kræftpatienters brug af opioider.

Lene Jarlbæk har koblet data fra Cancerregistret med data fra den fynske receptdatabase OPED for at gennemføre i alt tre undersøgelser om brug af opioider blandt ca. 26.000 kræftpatienter på Fyn.

Den første undersøgelse, der dækker årene 1993-1997, viser, at 14 procent af alle de fynske patienter, der fik morfin og morfinlignende medicin, havde en kræftdiagnose. Kræftpatienterne stod for 22 procent af det samlede forbrug af opioider, og de var årsagen til den stigning, der var i forbruget af de stærkeste morfinpræparater. Til gengæld var deres andel i den generelle stigning i forbruget af de svage opioider næsten ikke af betydning.

Den anden undersøgelse, der dækker årene 1994 til 1998, viste, at kræftpatienterne begyndte at få opioider tidligere i sygdomsforløbet.

Den tredje undersøgelse fulgte de 4.000 patienter, der fik diagnosticeret kræft i 1997-1998, frem til 2003 for finde ud af, om og hvornår de begyndte på smertebehandling med opioider.

En femtedel af de nye kræftpatienter fik opioidbehandling omkring diagnosetidspunktet, og i alt fik lidt over halvdelen af patienterne - 55 procent - brug for den smertestillende medicin i løbet af de første 14 måneder, og af dem var 43 procent døende, da de startede behandlingen. Af dem, der startede en behandling med opioider, holdt 44 procent op igen - måske fordi smerterne forsvandt i forbindelse med kræftbehandling. Tallet er ifølge Lene Jarlbæk vigtigt, fordi det viser, at man ikke hænger på medicinen, når man først er kommet i gang.

Læger i brechen for anstændighed og medmenneskelighed

> København

Ligesom forfattere og præster tager nu også mange danske læger afstand fra tonen i den offentlige debat om etniske minoriteter: »Tonen over for indvandrere, flygtninge og asylansøgere er i den sidste tid blevet så fjendtlig, at vi som læger må sige fra. Nedladende udtalelser om etniske minoriteter gentages så ofte i pressen, at de for nogle bliver til sandheder«, hedder det i en udtalelse fra lægerne, som også taler imod Danmarks politik over for minoriteterne i det hele taget, som er »blevet forrået«: »Flygtninge holdes ude, livet i Danmark er blevet uforudsigeligt og vanskeligt for asylansøgere, kun 9% af spontane asylansøgere fik asyl sidste år, og mange udsendes med tvang. Selve debatniveauet og den førte politik er umenneskelig, sygdomsfremkaldende og skader Danmarks internationale omdømme. Derfor opfordrer vi alle i Danmark - medborgere, politikere og pressen - til at bruge deres ytringsfrihed ansvarligt og med omtanke og at behandle etniske minoriteter som medmennesker i dagligdagen, i myndighedsudøvelsen og i Folketinget«.

Lægerne, der ved redaktionens slutning talte cirka 450, minder om, at netop danske læger internationalt er kendt for kampen mod tortur, for rehabilitering af torturofre og for kampen mod lægers medvirken til tortur.

Underskriftindsamlingen fortsætter i hvert fald januar måned ud. Se hele udtalelsen på debatsiderne, side 204.

Fra i dag er lægerne klar med en hjemmeside med adressen: www.laegersigerfra.dk

Decentralt sygehusvæsen vigtigere end høj produktivitet

> Aalborg

En undersøgelse fra Indenrigsministeriet viser, at produktivi teten på de nordjyske sygehuse er lavere end andre steder i landet - selv om det er lykkedes at øge produktiviteten i de senere år.

»Jeg er helt klar over, at vi ikke har så høj en produktivitet i Nordjylland. Men vi ved også, hvad en stor del af forklaringen er. Det er ikke fordi, vores ansatte er dovne, eller organiseringen på sygehusene er dårlig ... Vi har valgt at satse på et decentralt sygehusvæsen, vel vidende at det koster. Men vi tror, at nordjyderne er mere tilfredse og trygge ved at have mange nordjyske sygehuse, selv om det koster lidt ekstra. Og det bekræftes jo i øvrigt af de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser, hvor de nordjyske patienter er landets mest tilfredse«, udtaler formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl H. Bornhøft (SF).

Men selv om politikerne bevidst har valgt at prioritere et decentralt sygehusvæsen frem for en større produktivitet, lader amtet ikke bare stå til: »Vi er meget bevidste om, at vi altid kan blive bedre, og det går vi efter«, siger Karl H. Bornhøft.

Af den første produktivitetsmåling for de offentlige sygehuse, der blev offentliggjort før jul, fremgik det, at amterne fra 2003 til 2004 samlet set har skabt en produktivitetsstigning i den offentlige sygehussektor på hele 2,4%.

De fem regioner har alle haft en positiv produktivitetsudvikling på 1,6-2,8 procent, mens der amterne imellem er større variation - om end langt størstedelen af amterne har haft en positiv produktivitetsudvikling fra 2003 til 2004. De tre mest produktive amter i 2004 var Vejle, Roskilde og Århus Amter, der lå henholdsvis 14, 11 og 11 procent højere end landsgennemsnittet.

Læs evt. mere på: www.sundhed.dk/wps/alias?alias=1039051216111450

Undersøgelse om nikotinerstatning granskes af myndighederne

> København

Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket i gang med at kigge nærmere på en ny dansk undersøgelse, der viser, at risikoen for at føde børn med misdannelser øges, hvis moderen har brugt nikotinsubstitution under graviditeten.

»For eksempel vil vi se på forskernes konklusion om, at det er bedre at blive ved med at ryge end at bruge nikotinsubstitution. Om der er taget højde for de andre skadevirkninger ved rygning, for eksempel lav fødselsvægt. Det kan jo være, at det kan være farligere at blive født med en lav fødselsvægt end med en lille misdannelse på fingeren«, siger medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøtrik, til Ritzau.

Socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller, mener derimod, at nikotinplastre og -tyggegummi allerede nu skal mærkes med, at det er farligt for gravide.

I Sundhedsstyrelsens vejledning »Barn i vente 2005«, hedder det, at det absolut er bedst helt at undgå rygning, når man er gravid. At nikotinplastre og -tyggegummi ikke anbefales til gravide. Men at der er mindre risiko for fosteret ved at bruge nikotinerstatning frem for at fortsætte med at ryge.