Kort nyt

Højere dødelighed blandt bygningsarbejdere> København

Bygningsarbejdere, der har været ansat på de store tunnel- og brobyggerier, har en højere dødelighed, et lavere psykisk velbefindende og lavere energi end andre mandlige lønmodtagere.

Det viser en ny registerundersøgelse af sygelighed, ulykker og dødelighed hos bro- og tunnelarbejderne på Storebælt, Øresundsforbindelsen og Metrobyggeriet samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af bro- og tunnelarbejdernes arbejds- og helbredssituation på et eller flere af de tre projekter.

Rapporten slår fast, at det er lange arbejdsdage med tungt fysisk arbejde kombineret med mangel på søvn og hvile, der er en af hovedforklaringerne på bygningsarbejdernes dårlige helbredstilstand.

Også sammenlignet med andre bygningsarbejdere er der en tendens til forhøjet dødelighed, fastslår rapporten, hvoraf det også fremgår, at der er en overhyppighed af hjerte-karsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganer, som kan skyldes lange arbejds- og transporttider og mangel på søvn og hvile.

Et overraskende resultat i undersøgelsen er, at der sker flere arbejdsulykker med hjemmeboende end med de arbejdere, der vælger at bo i byggecamps. Der var endvidere en tendens til, at ulykkesforekomsten var størst for ansatte med lange arbejdsdage, men uden samlede friuger. Færrest ulykker forekommer hos de bygningsarbejdere, der har almindelig arbejdstid.

Resultaterne af undersøgelsen kan læses i rapporten »Arbejdsmiljø, helbred og camps«, der kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside:

www.arbejdstilsynet.dk/graphics/at/pdf/informationsmaterialer/camps.pdf samt i seks delrapporter, der kan hentes på CASA’s (Center for Alternativ Samfundsanalyse) hjemmeside: www.casa-analyse.dk/

Aalborg Universitet vil uddanne læger

> Aalborg

Våbenhvilen mellem universiteterne i Århus og Aalborg er slut. Den uskrevne aftale om, at Aalborg afstår fra at uddanne læger, mens Århus til gengæld ikke uddanner ingeniører, er brudt, efter at Aarhus Universitet vil oprette en civilingeniøruddannelse. Aalborg Universitet (AAU) er ifølge dekan ved det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, Finn Kjærsdam, klar til at »slås, hvad vi kan, for at lave en lægeuddannelse i Aalborg«, udtaler han til Nordjyske Stiftstidende. »Aalborg Sygehus er allerede i dag universitetshospital, og vi har langt de fleste af de områder, der hører med under lægeuddannelsen. Vi skal selvfølgelig også bygge nye områder op, men det er vi også parate til at gå i gang med«, siger Finn Kjærsdam, der harmes over, at ingen har spurgt i Aalborg, før universitetet i Århus fik lov til at gå i gang med det nye civilingeniørstudium næste sommer med specialer inden for nanoteknologi, sundhedsteknologi og bioprocesser, som alle findes i Aalborg i forvejen.

Nyt influenzavirus identificeret på Statens Serum Institut
> København

Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut har via en ny, selvudviklet test identificeret en helt ny influenza A virus- type kaldet H5N7, som er virus fundet blandt vildænder ved Salling i Jylland. Ænderne måtte udryddes på grund af sygdom. Den påviste kombination af H5- og N7-typer er aldrig påvist før, og virus analyseres fortsat. Den nye type influenzavirus er ikke påvist hos mennesker.

Testen har siden 1. september 2003 kun påvist den almindelige influenza A type H3N2 hos patienter i Danmark.

Brystkræft ikke ensbetydende med mastektomi

> København

Kvinder, der får foretaget en brystbevarende operation efter at have fået konstateret brystkræft, har lige så store chancer for at overleve, som hvis de fik fjernet hele brystet. Det viser en ny dansk undersøgelse, der er enestående af sin slags ved at have dækket en periode på 20 år.

»Kvinder kan trygt tage imod brystbevarende kirurgi. Det er, synes vi, en god nyhed for de mange tusinde kvinder, der skal opereres for brystkræft. Trods alt er det at miste brystet for mange forbundet med tab af livsglæde og selvværd«, siger dr.med. Maja Nielsen fra Rigshospitalet og førsteforfatter på undersøgelsen der blev omtalt på ECCO 12-kræftkonferencen i København til Politiken. Der er lige stor risiko for recidiv ved de to operationstyper. Men kvinder, der har fået brystkræftbevarende kirurgi, får typisk en blidere type tilbagefaldskræft med større chance for overlevelse. Den brystbevarende kirurgi er dog bedst egnet, hvis kræften opdages på et tidligt stadie. Der skal også tages hensyn til svulstens størrelse og hvor i brystet den sidder, siger professor Mogens Blichert-Toft fra den danske brystkræftgruppe (DBCG). Brystbevarende kirurgi gives oftest på Fyn og i Frederiks-borg Amt.

Medicinaftale overlever sammenbrud i WTO

> Mexico

Så skete det alligevel: Verdenshandelsorganisationens mini-sterkonference i Mexico i september brød sammen. Og det til trods for, at det den 30. august lykkedes at indgå en aftale, der kan være med til at sikre billigere medicin til udviklingslande. Spørgsmålet var på forhånd udråbt til at være en af de største hindringer for succes i Mexico.

Nu var det i stedet den evige strid om de rige landes enorme landbrugstilskud og nye emner som investeringsaftaler og konkurrenceregler, der fik skyld for fiaskoen.

30. august-aftalen betød dels, at medicin stort set ikke blev debatteret under konferencen, dels at området undgik at blive revet med i det store fald. Medicinaftalen består trods forhandlingssammenbruddet.

Begge dele passede Harvey E. Bale, generaldirektør for International Federation of Pharmaceutical Manufacturers Association i Geneve, IFPMA, godt:

Hvis ikke aftalen var indgået, inden vi kom til Mexico, havde vi oplevet en konference med hårdtoptrukne fronter mellem ulandene og medicinalindustrien. Desuden ville emnet være blevet blandet sammen med landbrugstilskud, told og investeringsaftaler, og det er ikke en værdig måde at behandle et så vigtigt spørgsmål som medicin til verdens fattigste på.

Medicinaftalen er ellers blevet mødt med voldsom kritik af organisationer som Læger Uden Grænser, der ikke mener, den vil få nogen reel betydning. Men Harvey E. Bale er uenig:

De afrikanske lande er glade for aftalen. I Sydafrika taler man ligefrem om, at landet nu har en stor fremtid som kopiproducent af medicin til det meste af Afrika.

Harvey E. Bale afviser også, at medicinalfirmaer vil føre retssager mod lande, der udsteder tvangslicenser til kopiproduktion af patentbeskyttet medicin.

Branchen ønsker at samarbejde, ikke at modarbejde aftalen, fastslår han. Men han er enig i, at aftalen ikke løser fattige landes problem med at skaffe tilstrækkelig medicin.

Den fjerner en enkelt sten på vejen, og det er positivt, for så kan vi fokusere på de helt store problemer, nemlig at mange lande ganske enkelt ikke har råd til selv den billigste medicin, til et basalt sundhedsvæsen og til at uddanne og holde på deres sundhedspersonale.

Jesper Heldgaard