Kort nyt

Alle undersøgelsesresultater skal publiceres

> USA

Lægemiddelfirmaer verden over er nu tilsyneladende indforstået med at gøre alle resultater fra kliniske forsøge tilgængelige for offentligheden.

Fire af de største lægemiddelindustriforeninger - herunder den europæiske og den amerikanske lægemiddelindustriforening (EFPIA og PhRMA) - har således underskrevet en ny aftale, som træder i kraft senere på året. Det skriver BMJ. Af aftalen fremgår det, at resultaterne af al klinisk forskning, som er sponsoreret af industrien, skal gøres tilgængelig i en offentlig og gratis database.

Oplysningerne skal være tilgængelige senest tre uger efter at patienter har fået tilgang til medikamentet.

Aftalen er en udløber af især sagen om Vioxx, som i efteråret blev trukket tilbage fra markedet på grund af en fordobling af risikoen for blodprop i hjerne eller hjerte.

Dømt i Patientklagenævnet - ud på nettet

> København

Hvis en læge, der er indberettet til Patientklagenævnet, ender med at få kritik af nævnet, skal lægens navn lægges ud på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det fremgår af et forslag fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som netop er sendt til høring.

De samme gælder de tandlæger, der får kritik i tandlægernes klagenævn.

»Når der er sager på en læge eller en anden sundhedsperson, og de er afgjort med en kritik, så er der ingen grund til hemmelighedskræmmeri. Patienterne skal have mulighed for at se, hvem der får kritik«, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken. Sundhedsministeriet regner med, at der hvert år vil blive lagt omkring 500 sager ud på nettet med kritik fra Patientklagenævnet.

Forslaget hilses med glæde af Forbrugerrådet, hvis sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, finder det positivt, at »forbrugerne får adgang til oplysninger om de brodne kar i sundhedssystemet«. Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, er også positiv - om end en smule reserveret: »Hvis det kommer til at handle om graverende tilfælde, har vi ikke noget imod det. Men jeg vil være ked af, hvis også mindre sager om for eksempel fejl i journalføringen vil medføre offentlig udhængning. Det vil være at skyde langt over målet,«, udtaler han til avisen.

Patientklagenævnet behandlede i 2003 i alt 2.273 klagesager, langt de fleste var klager over en læge. I 522 sager fik klageren helt eller delvis medhold.

Håb for ældre med høretab

> USA

Amerikanske forskere har måske fundet en måde at behandle aldersrelateret høretab på.

Et forskerteam mener ifølge en onlinepublikation i Science således at have fundet ud af, hvordan hårcellerne i øret - hvis forfald er medvirkende årsag til nedsat hørelse blandt ældre - kan regenereres. Forskerne har på mus undersøgt ørets hårceller og derved fundet frem til, at RB 1-genets proteinprodukt ødelægger og dræber hårcellerne. Forskerne fremstillede derfor en mus, som manglede RB 1-genet, og opdagede derved, at fungerende hårceller kan fortsætte med at dele sig.

Ny metode til behandling af astma

> København

En dansk undersøgelse lover godt nyt til dem, der indimellem er nødt til at trække vejret gennem en astmainhalator. Således sikrer en ny behandlingsstrategi, at astmapatienter kan nøjes med mindre astmamedicin og samtidig få færre anfald.

Astmapatienter har typisk to typer medicin: En inhalator, der forebygger anfald, og en inhalator, de bruger, hvis et anfald alligevel bryder ud.

Men hvis de to forskellige medikamenter samles i én inhalator, kan det altså halvere antallet af anfald. Det fremgår af et verdensomspændende studie, STAY, som Dansk Børneastma Center på H:S Bispebjerg Hospital har stået i spidsen for.

I dag udskriver lægen typisk medicin for et halvt år ad gangen, og på den måde får patienten typisk for meget medicin. Med den nye kombination bliver det symptomerne, der styrer dosis, udtaler professor Hans Bisgaard til DR Nyheder.

Tilmelding som donor via nettet

> København

For få danskere giver deres organer væk, når de ikke længere selv har brug for dem. Derfor lægger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge Ritzau op til, at danskerne skal kunne tilmelde sig donorregistret via internettet. Idéen er, at borgerne skal kunne tilmelde sig via e-mail både med og uden en digital signatur.

Borgere, der tilmelder sig via nettet, vil bagefter modtager en kvittering for tilmeldingen. Det sker for at undgå, at andre melder en person til registret uden dennes viden.

Genstandsgrænser skal ned

> København

Kræftens Bekæmpelse vil stramme kraftigt op på de anbefalinger om alkoholindtag, der er sat af Sundhedsstyrelsen. Ifølge et europæisk kodeks om alkohol som kom sidste år, må kvinder højst drikke én genstand om dagen: »Alkohol er kræftfremkaldende, men da et moderat alkoholindtag ifølge Hjerteforeningen kan give beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme, og endda forlænge livet, så vil vi ikke sige, at man slet ikke må drikke alkohol«, udtaler overlæge Hans Storm, der er leder af forebyggelsesafdelingen i Kræftens Bekæmpelse.

De genstandsgrænser, som lige nu også er til revision i styrelsen - højst 21 genstande om ugen for mænd og højst 14 for kvinder - er ifølge Hans Storm faktisk dobbelt så høje, som de burde være.

Således skal grænserne sættes ned til maks. en genstand om dagen for kvinder og højst to genstande for mænd. Den seneste forskning om alkohol og kræft har vist, at kvinden øger risikoen for brystkræft med 10 pct. for hver eneste genstand hun dagligt drikker. Drikker hun to genstande om dagen, stiger hendes risiko altså med 20 pct. Man har længe vidst, at alkohol øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Men også risikoen for kræft i mundhulen og spiserøret stiger ved indtagelse af alkohol.

Flere ressourcer til at tage sig af indberetninger

> København

Formålet med at indrapportere utilsigtede hændelser er, at Sundhedsstyrelsen skal danne sig et nationalt overblik og uddrage et mønster samt komme med fagligt velfunderede vejledninger om, hvordan man kan undgå de konkrete fejl.

Men her har det haltet, skriver Berlingske Tidende. Der er udsendt tre nyhedsbreve og en enkelt såkaldt varsling, men der er ikke kommet en egentlig national, faglig udmelding - til stor ærgrelse for blandt andre Lægeforeningen, der direkte fremhæver langsommeligheden i sit høringssvar til den kommende kommunalreform, hvor Sundhedsstyrelsen er tiltænkt en langt større magt end i dag.

En del af problemet har, set fra Sundhedsstyrelsens side, været, at der har manglet mere indgående aftaler om, hvordan indberetningerne skulle kategoriseres og se ud. Således har det været et kæmpearbejde at skulle gennemlæse 2.500 indberetninger i »prosastil«.

Men i Styrelsen erkendes det, at der skal afsættes flere ressourcer til opgaven, og at man skal kunne agere hurtigere. Amterne og Sundhedsstyrelsen er i gang med at forbedre indberetningssystemet i erkendelse af, at der er brug for en mere systematisk indberetning og mere fokus på årsagen til fejlene. Ifølge medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik rummer fx kun 62 af de 2.205 rapporter, der er sendt ind til Sundhedsstyrelsen, en præcis beskrivelse af årsage n til den fejl, der er indrapporteret. Jens Kr. Gøtrik slår i en pressemeddelelse fast, at ingen i amterne har benyttet sig af muligheden for at bede Sundhedsstyrelsen melde hændelser ud akut til sundhedsvæsenet: »Jeg må regne med, det var sket, hvis man havde ment, der var behov for det«, udtaler han.

I 2004 blev der rapporteret 4.293 utilsigtede hændelser via hjemmesiden www.dpsd.dk Sundhedsstyrelsen modtog i samme periode i alt 2.205 rapporter, hvoraf de 117 har givet anledning til konkrete forslag til forbedring af patientsikkerheden.

Misvisende hygiejnetal

> København

Sundhedsministeriets netop offentliggjorte oplysninger om sygehusenes hygiejne er under stærk kritik. Ifølge formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og ledende overlæge på Skejby Sygehus, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Jens Møller, er tallene »så mangelfulde, at de risikerer at kaste patienten i armene på de værste syndere.« Til Mandat siger han, at det meget vel kan være, at de afdelinger, der optræder med få eller ingen komplikationer, sjældent eller aldrig registrerer komplikationer. Og i så fald er der tale om mangelfuld registrering - ikke høj hygiejnestandard.

Selv Sundhedsstyrelsen tager forbehold mod at bruge tallene. Således skal de eksisterende data i Landspatientregisteret på nuværende tidspunkt fortolkes varsomt, da der ifølge Styrelsen kan være usikkerhed om indberetningen af data til registeret. I et notat, som Sundhedsstyrelsen har lagt på nettet samtidig med den rangordnende tabel over sygehusenes hygiejne, hedder det bl.a.: »Det er Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at opgørelsen for nærværende snarere viser en betydelig variation i indberetningerne fra de enkelte sygehuse, end at den viser et tilstrækkeligt retvisende billede af sygehuserhvervede sårinfektioner efter operation på det enkelte sygehus.«

Jens Møller finder det decideret »katastrofalt,« at tallene bliver offentliggjort, idet de er uretfærdige over for både patienter og sygehuse.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen påpegede allerede sidste sommer, at registreringerne på området er »forbundet med en betydelig usikkerhed.«

Læs mere på: http://www.sst.dk/Borgerinfo/Sygehushygiejne.aspx

Til kamp mod infektionerne

> Aalborg

Nordjyllands Amts Sundhedsvæsen vil nu iværksætte en mere målrettet og samordnet indsats for at komme infektionerne på sygehusene til livs. Amtsrådet har således besluttet, at indsatsen skal intensiveres kraftigt.

To landsdækkende undersøgelser fra 1999 og 2003 viste, at knap ti procent af sygehusenes patienter havde en infektion, de havde pådraget sig på sygehuset. Lokale undersøgelser bekræfter, at det tal formentlig også gør sig gældende i Nordjyllands Amt. Opgørelser fra Sundhedsministeriet viser, at der på landsplan er tale om ekstraudgifter i størrelsesordenen 1.124,5 mio. kr. om året.

»Vores organisation er blevet øget fra to til seks hygiejnesygeplejersker og en hygiejneoverlæge«, udtaler Birgitte Korsager, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

De seks hygiejnesygeplejersker er organiseret i tre hygiejneteam, der hver består af to hygiejnesygeplejersker samt hygiejneoverlægen. I store træk er opgaverne fordelt mellem tre hovedområder: Kirurgi, Medicin og Anæstesi. Desuden er der inden for hver afdeling og afsnit udpeget kontaktpersoner. De skal sammen med ledelsen og det enkelte hygiejneteam sikre, at retningslinjerne inden for hygiejne er kendt af personalet.

Og mens hygiejneorganisationen før kun kunne udstede rådgivende retningslinjer, er der nu tale om retningslinjer, som skal følges: »Dermed bliver der med sikkerhed ens retningslinjer på alle sygehuse i amtet. Det er en stor fordel, da personalet fra ét sygehus kommer ud til operationer på et andet sygehus. I de situationer er det vigtigt, at der er nøjagtig de samme retningslinjer for en række hygiejneprocedurer«, udtaler Birgitte Korsager.