Skip to main content

Børn kopierer forældrenes spisevaner

> USA

De forældre, der ikke spiser efter kostrådene, er ikke noget godt eksempel for deres børn.

Unge mennesker har medfødte sympatier og antipatier og kan være særdeles stædige med hensyn til, hvad de vil spise og navnlig ikke spise. Men ifølge en ny undersøgelse har forældrenes spisevaner en stor indflydelse på børnenes ditto.

Spørgeskemaer blev sendt til forældre til samtlige børn i 22 børnehaver i det nordlige England, og af svarene fremgik det, at mere end en tredjedel af forældrene ikke spiste tilstrækkelig sundt mad.

De 2-6-årige børns kost var under størst indflydelse af forældrenes spisevaner. Fælles spisning i familien, forældrenes tilkendegivelser af at sund og nærende kost smager godt samt det i en tidlig alder at blive introduceret til frugt og grønt, viste sig at virke fremmende for, at børn udviklede sunde spisevaner.

Derudover fremgik det, at de børn der blev ammet som små, gennemsnitligt spiste mere frugt og grønt end de børn, som havde fået flaske. Det skyldes ifølge forskerne, at modermælkserstatning har en ensartet smag, mens modermælk tager smag af den mad, som moderen spiser. Det betyder, at ammede børn tidligt eksponeres for en varieret smag, hvilket vurderes senere hen at gøre børnene mere tolerante over for forskellige smagsvarianter.

Læs mere i Public Health Nutr 2004;7:295-302.

Kvalitetsdata skal være sammenlignelige

> DADL

Oplysninger af kvalitetsdata, der er klinisk relevante eller har betydning for patienternes oplevelse af kvalitet, bør som udgangspunkt offentliggøres. Men når kvalitetsoplysningerne skal lægges til grund for rangordning og sammenligning af behandlingssteder mhp. bl.a. at lette patienternes valg af behandlingssted, må man sikre sig, at kvalitetsoplysningerne kan sammenlignes. Lægeforeningen har længe været en varm fortaler for, at en national kvalitetsmodel skal sikre denne sammenlignelighed, og det er også, hvad foreningen understreger i sit høringssvar til sundhedsministerens debatoplæg om et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen. Et af midlerne hertil er ifølge oplægget netop at offentliggøre informationer om kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

Det vil ifølge Lægeforeningen være problematisk at lade patienter vælge behandlingssted på grundlag af ikkesam-menlignelige kvalitetsopgørelser - eller - mere vidtgående - at lade tilførslen af ressourcer til en afdeling bero på ikke- sammenlignelige kvalitetsopgørelser.

Der stilles i debatoplægget en række forslag til, hvordan der kan foretages sammenligninger og iværksættes positive og negative sanktioner i forhold til de afdelinger, der ligger dårligst i sammenligningerne. Lægeforeningen kan imidlertid ikke tilslutte sig »ranglistekriterier« for sanktioner.

»Driften af sundhedsvæsenet er så kompleks, at den ikke egner sig til sanktioner på baggrund af stærkt forenklede opgørelsesformer som eksempelvis et ,stjernesystem`, der er udviklet til at give lægmand et overblik over kvaliteten i sundhedsvæsenet. Sanktioner og anden indskriden over for sygehusafdelinger må hvile på grundige kvalitetsanalyser«, hedder det i høringssvaret.

Læs hele høringssvaret på www.dadl.dk

Forfattere beklager MFR-artikel

> Storbritannien

Ti af de forskere der var medforfattere på den kontroversielle artikel publiceret i The Lancet i 1998 - der postulerede en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme - siger nu, at der var utilstrækkeligt bevis for at drage den konklusion.

Lægerne udsendte en tilbagekaldelse i sidste uge. De tre resterende forfattere - herunder Andrew Wakefield, artiklens hovedforfatter - var ikke blandt underskriverne.

Forfatterne indrømmer, at de ikke havde tilstrækkeligt bevis for at pege på MFR-vaccinationen som årsag til autisme - dertil var dataene for usikre - og de giver udtryk for at have undervurderet den storm, som artiklen gav anledning til.

I Storbritannien er MFR-vaccinationsraten i visse områ-der nede på 60 procent.

McDonald's gør portionerne mindre

> USA

Burgerkæden McDonald's imødekommer kritikken af koncernens fede mad ved at fjerne pommes frites og sodavand i megastørrelser fra menukortet.

De megastore portioner, der er annonceret til at blive bortelimineret ved slutningen af året, er ifølge kritikerne medansvarlige for den stigende fedmeepidemi i USA, hvor mere end halvdelen af befolkningen skønnes at være overvægtig eller egentlig fed.

Fra verdens største fastfoodkoncern, der udvidede menukortet med portioner i »supersize« i 1994, forlyder det nu ifølge Reuters, at man er i færd med at promovere en mere sund livsstil.

Dette indebærer bl.a. en national lancering af et Happy Meal for voksne - »Go Active« - som er sammensat med bistand fra en ekspert i fitness.

En ny dokumentarfilm - »Super Size Me« - viser konsekvenserne af, at filmens instruktør igennem en måned indtog tre daglige måltider på McDonald's og efterfølgende tog adskillige kilo på.

En talsmand for McDonald's udtaler til Reuters, at der ikke er nogen forbindelse mellem beslutningen om at fjerne megastørrelserne fra menukortet og filmen.

Sverige forbyder at privatisere hospitaler

> Sverige

Den svenske regering har forbudt at privatisere hospitaler af frygt for, at det ekspanderende private sundhedsvæsen vil ødelægge princippet om lige og fri adgang til det offentlige sundhedsvæsen, hvor det er patientens behov og ikke væsenets økonomiske formåen, der er afgørende for, hvilken behandling man får. Det skriver British Medical Journal.

Beslutningen indebærer, at de svenske len fremover ikke må lade private sundhedsaktører stå for driften af et svensk hospital. Forbuddet kommer efter, at to len havde påbegyndt en privatisering af offentlige hospitaler.

Eksisterende private hospitaler får lov at fortsætte, og private firmaer vil også fremover få lov til at oprette hospitaler, så længe disse ikke udgør en trussel mod patienter under den offentlige sygesikring.

Screening for brystkræft syltet på femte år

> Sønderjylland

Selv om Folketinget for fem år siden vedtog, at amterne skal indkalde kvinder over 50 år til brystkræftscreeninger, er hverken Vejle, Ribe eller Sønderjyllands Amter gået i gang. Derfor er det stadig kvinderne selv, der skal tage initiativ til en screening.

Styregruppen i sygehussamarbejdet i Region Syd mellem Ribe, Sønderjyllands, Fyns og Vejle Amter anbefaler nu, at amterne indfører brystkræftscreeninger til alle kvinder mellem 50 og 70 år.

Men der er ifølge Jydske Vestkysten ikke noget, der tyder på, at styregruppens anbefaling bliver til andet og mere end en hensigtserklæring, selv om styregruppen består af amtsborgmestrene og formændene for sundhedsudvalgene i amterne: »Vi fortsætter indtil videre uden nogen praktiske ændringer. Vi har ikke ressourcerne til at indkalde alle til screening«, fortæller Bent Poulsen (V), der er formand for sundhedsudvalget i Ribe Amt.

En tilsvarende melding lyder fra Sønderjyllands Amt.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, finder det »slapt af amterne«: »Det er lidt at spille fallit og at gøre grin med borgerne og de kvinder, der e r udsat for brystkræft,« udtaler hun til avisen.

Kun Københavns, Fyns og Frederiksborg Amter tilbyder brystkræftscreening til alle kvinder mellem 50 og 70 år.

Forskere giver hjerneceller evigt liv

> USA

Et amerikansk forskerhold har formået at få hjerneceller til at dele sig igen og igen på samme måde, som ellers kun stamceller er i stand til.

Det betyder ifølge Better Humans - som Biotikportalen citerer - at hjernecellerne måske om mange år kan erstatte stamceller som reservedelsceller til behandling af hjernesygdomme som Parkinsons, sklerose og i behandlinger af skader i rygmarven.

Der er tale om særlige hjerneceller, som producerer andre hjerneceller, men som normalt ikke kan fortsætte med at gøre dette i det uendelige, på samme måde som stamceller kan.

Til gengæld er de i modsætning til stamceller sporet ind på at blive én bestemt type celler.

Forskerne har splejset et ekstra gen ind i cellerne - telomerasegenet - der kendes fra kræftsygdomme, hvor det sørger for, at cellerne kan blive ved med at dele sig langt ud over det normale. En egenskab, der i kræftsygdomme er negativ, er altså tilsyneladende vendt til noget godt. Frygten er dog, at de gensplejsede celler skal udvikle sig til kræftceller, når de implanteres i hjernen. Forsøg på rotter, der blev behandlet med de gensplejsede celler, viser dog, at det ikke er tilfældet.

Hvis man mangler 1. reservelæge-tid

> FAYL

Godt 300 yngre læger har nu udfyldt Lægeforeningens spørgeskema om deres status i overgangen fra den gamle til den nye speciallægeuddannelse.

Er man en af de læger, der kan miste uddannelsesmuligheder fra gammel til ny ordning, fx pga. manglende grenspecialiserings 1. reservelæge-stilling, så kan det stadig lige netop nås at udfylde skemaet, der ligger i elektronisk form på www.fayl.dk under »Uddannelse«.

Sundhedsdata på sølvfad

> København

Har små eller store sygehuse flest administrativt ansatte i forhold til læger? Det spørgsmål kan man hurtigt - meget hurtigt endda - få svar på gennem Sundhedsstyrelsens nye base, Sundhedsdata.sst.dk, som netop er åbnet. Her kan enhver frit søge og sammenstille alle mulige oplysninger om arbejdsstyrken på landets sygehuse. Om kort tid også hvad den tjener, baseret på udtræk fra lønsystemerne. Men det er kun et lille hjørne af Sundhedsdata, som også leverer statistik over sygesikringsydelser, diagnoser, dødsårsager, fødsler, m.m.m. Ikke i endeløse tabeller, men i et dynamisk og brugervenligt miljø, der kan sætte tallene i arbejde. Basen indeholder oven i købet små, pædagogiske forklaringer på statistikkens mere nørdede begreber - og på de faldgruber, der ligger i for eksempel mangelfuld registrering. Databasen gør sundhedsstatistik til arbejdsredskab for alle med interesse og/eller arbejde i sundhedssektoren.

Håb om bedre gentest af fostre

> USA

Forskere har fundet en måde, hvorpå det vil være muligt at maksimere mængden af DNA fra et foster, når man tager en blodprøve på moderen.

Perspektivet i teknikken er, at man vil kunne udvikle mere effektive, ikkeinvasive test med henblik på at bestemme, hvorvidt fosteret har genetiske abnormiteter.

Analyser af fosterets DNA via en blodprøve fra moderen har været muligt længe, men effekten heraf har været begrænset, idet kun en meget lille mængde DNA fra fosteret finder vej til moderens blod.

Men via en ny teknik beskrevet i en artikel i Journal of the American Medical Association, kan mængden af DNA maksimeres ved at behandle blodprøven med formaldehyd.

Derved reduceres antallet af celler i blodet, der går til grunde under blodprøvetagningen.

Forskerne fandt, at blodprøver fra gravide kvinder, der blev behandlet med formaldehyd, gennemsnitligt indeholdt 20,2 procent foster-DNA sammenlignet med blot 7,7 procent i de ikkebehandlede blodprøver.

Læs mere i JAMA 2004;291:1114-19.