Skip to main content

Kvindelige læger bedst til at meddele dårligt nyt>Storbritannien

Kvindelige læger er bedre end deres mandlige kolleger til skånsomt at meddele deres patienter dårlige nyheder. Det konkluderer britiske psykologer på baggrund af videooptagelser af en række indstuderede konsultationer, hvor skuespillere medvirkede som patienter. Psykologerne fandt, at kvindelige læger besad meget fine kommunikationsevner, mens mandlige læger var mere tilbøjelige til at meddele dårligt nyt på en mere brat facon, der inkluderer information om mulig behandling og udfaldet heraf.

Konsultationen bør ifølge forskerne være mere patientcentreret og levne mulighed for patienterne til at udtrykke deres frygt og bekymring.

En af psykologerne udtaler til BBC, at nogle patienter faktisk foretrækker, at lægerne holder sig strikt til de faktuelle oplysninger - men at moderne læger bør være i stand til at observere, om det er tilfældet, og derefter justere deres adfærd i forhold til patientens approach.

EU-dom kan lukke skadestuer
>Luxembourg

En dom ved EF-domstolen i Luxembourg kan i værste fald komme til at betyde, at amterne må reducere antallet af skadestuer og akutberedskaber. Det frygter Amtsrådsforenin-gen, efter at EF-domstolen har slået fast, at lægernes rådighedsvagter i fuldt omfang skal betragtes som arbejdstid. Det skriver flere aviser.

I dag opererer sygehusene med vagter på typisk 24 timer, hvor overlæger kun får fuld betaling for de timer, hvor de rent faktisk tilser patienter. Betalingen for de resterende timer er cirka 75 procent af timelønnen. Men efter dommen vil det efter alt at dømme blive nødvendigt at lave overenskomsterne om. Således er man i Amtsrådsforeningen ikke i tvivl om, at dommen får store konsekvenser for arbejdet på sygehusene. Håbet er ifølge kontorchef Thorkild Rothenberg, at man kan »tilrettelægge sig ud af det« ved at ændre arbejdsgange, så vagterne fx bliver på 12 timer i stedet for 24 timer.

Derudover indgår det i overvejelserne at skære ned på de akutte beredskaber ved bl.a. at nedlægge skadestuerne på de små sygehuse. I Foreningen af Speciallæger vurderer chefkonsulent Flemming Vesterø, at lægerne enten må have endnu mere mer- eller overarbejde. »Eller også bliver det nødvendigt at have flere læger på arbejde«, udtaler han til Berlingske Tidende.

Serum Instituttets monopol under lup
>København

Rigsrevisionen overvejer ifølge flere aviser at undersøge Statens Serum Instituts monopol på børnevacciner, eftersom vaccinerne er 50 procent dyrere i Danmark end i Sverige.

I Danmark - hvor Seruminstituttet har monopol på salg af børnevacciner - koster den femdobbelte børnevaccine 400 kroner, mens den i Sverige - hvor de amtslige regioner indkøber deres vaccinationer gennem licitationer - kun koster 267 kroner.

Seruminstituttet omsætter hvert år for 85 millioner kroner ved salget af børnevaccinerne, men ifølge Seruminstituttets direktør, Nils Strandberg Pedersens udtalelser til Jyllands-Posten, kan man ikke alene se på prisen. Fx har man ikke i Sverige den samme sikkerhed i overvågningen af bivirkninger som i Danmark, fordi der hinsidan er flere forskellige vacciner i spil.

Prisen på vaccinerne er ifølge SSI's direktør ikke kun et udtryk for, hvad den enkelte vaccine koster - indtægterne fra vaccinen skal også sikre, at Danmark har et beredskab mod fx biologiske terrorangreb.

Håb om effektiv vaccine mod miltbrand
>USA

Amerikanske forskere er ifølge netudgaven af The Scientist på sporet af en miltbrandvaccine, der virker både mod bakterierne og toksinerne som forårsager sygdommen. Infektionen udvikler sig ofte hurtigt, fra de første uspecifikke sym-ptomer opstår og til døden indtræder. Det skyldes to parallelle sygdomsprocesser, som omfatter replikation af bakterier og toksinproduktion. Den hidtil eneste tilgængelige vaccine har været rettet ind mod toksinerne, men ikke mod selve bakterien.

Læs mere på: http://www.biomedcentral.com/news/20030902/03

Markedsføring af sundhedsydelser
>København

Hvidere tænder og nye knæ er blandt de sundhedsydelser som i fremtiden vil kunne markedsføres som en af konsekvenserne af en ny lov om markedsføring af sundhedsydelser, der netop er trådt i kraft, og som har til formål at skabe øget konkurrence mellem udbyderne i sundhedssektoren.

Bortset fra et forbud mod at reklamere i fjernsyn og lignende, er det fremover muligt at markedsføre sundhedsydelser under den forudsætning, at der ikke er tale om urigtig, vildledende, utilbørlig eller urimelig mangelfuld markedsføring.

Hans Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, frygter, at nogen vil føre sig voldsomt frem med en meget aggressiv markedsføring: »Men det er meget svært at sige til medlemmerne, at de ikke må, når lovgivningen siger, det er legalt. Men så håber vi, at medlemmerne holder sig inden for de normale etiske regler for læger, og at Sundhedsstyrelsen har ressourcer til at kontrollere det«, udtaler Hans Buhl til Berlingske Tidende. I sammenslutningen af de syv privathospitaler i Danmark er man for øjeblikket ved at udarbejde fælles etiske regler for lødig annoncering.

Bekendtgørelsen og vejledningen vil fra 29. september være tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Kun penge til to hospicer
>Fyn

To hospicer har fået penge, mens fire andre projekter fik afslag, da sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forle-den delte penge ud fra hospicepuljen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hospice Fyn har fået seks mio. kr. til at bygge et nyt ho-spice, mens KamillianerGaarden nu kan øge belægningen med 20 patienter årligt. Langt over halvdelen af de 20 mio. kr., der var afsat til at oprette nye hospicepladser, er ikke brugt, og selv om der i oktober kommer en anden ansøgningsrunde, er det tvivlsomt, om ministeriet vil komme af med alle pengene.

Betingelsen for at få del i pengene er, at hospiceprojektet har indgået en driftsaftale med hjemamtet. Kun to hospicer opfylder den betingelse.

Nyt center for mandeforskning
>Odense

Danmarks første center for mandeforskning bliver inden længe oprettet på Syddansk Universitet.

Centret skal forske i mænd og mænds forhold til sundhed. Baggrunden er, at mænd har en lavere levealder end kvinder, får flere livsstilssygdomme og oftere begår selvmord. Alligevel forskes der i Danmark langt mere i kvinders og børns sundhed end i mænds: »Meget tyder på, at mænd kunne leve bedre og længere, hvis man vidste mere om dem. Mænd reagerer anderledes end kvinder på svaghed og sygdom og har blandt andet meget svært ved at bede om hjælp. Og det har konsekvenser for deres helbred«, siger centerets kommende leder, cand.phil. Simon Sjørup Simonsen, til Jyllands-Posten.