Skip to main content

Store forventninger til superpille>Storbritannien

Britiske forskere mener at kunne reducere omfanget af blandt andet hjertetilfælde og hjerneblødninger med over 80 procent. Forklaringen ligger i at kombinere seks forskellige medicinske præparater således at de udgør én superpille.

De britiske forskere har foretaget en metaanalyse af 750 studier som inkluderer over 400.000 forsøgspersoner, og deres fund er publiceret i Brtitish Medical Journal. Polypillen skal indeholde acetylsalisylsyre, et statin, tre blodtrykssænkende midler i halv dosis samt folinsyre. Ifølge forfatterne vil en tredjedel af dem, som indtager polypillen, i snit få 11-12 år længere levetid. Forskerne vurderer, at alle personer over 55 år teoretisk vil kunne drage nytte af pillen.

Hjerteforeningens forskningschef, dr.med. Jørgen Videbæk, finder ideen interessant: »Hjertepatienterne tager jo i forvejen alle disse piller enkeltvis, og det er faktisk et problem for mange overhovedet at få dem ned hver dag. Med blot én pille ville den daglige medicinering klares meget lettere. Jeg ser i pillen også en mulighed for, at patienterne kunne få deres medicin langt billigere end i dag, hvor eksempelvis kolesterolsænkende medicin er meget kostbar,« siger han til Ritzau.

Læs mere på bl.a.: http://bmj.com/cgi/content/full/326/7404/1419 og http://bmj.com/cgi/content/full/326/7404/1423

Udvidet indberetningspligt
>København

Indtil 1. juli har læger kun haft pligt til at indberette alvorlige og uventede bivirkninger af medicin. Efter denne dato er reglerne ændret, så alle bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at patienterne nu kan gå uden om lægen og via et indberetningssystem - som kan fås på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside eller på apoteket - selv kan indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen.

Apoteket er forpligtiget til at yde vejledning til borgerne om indberetning af bivirkninger og udlevere indberetningsskemaer.

Hidtil skønnes kun et fåtal af alle bivirkninger at være blevet indberettet. Med de nye regler forventer Lægemiddelstyrelsen få et mere dækkende billede af lægemidlernes bivirkninger. Da det i det enkelte tilfælde sjældent er muligt at bevise en årsagssammenhæng mellem brugen af et lægemiddel og en uønsket virkning, er det ifølge indberetningsskemaet også vigtigt at indberette alene på mistanke om lægemiddelbivirkning.

Aborterede fostre kan blive »mødre«
>Spanien

Det er lykkedes et israelsk-hollandsk forskerhold at videreudvikle æg fra syv pigefostre, som var blevet aborteret imellem tredje og sjette måned af svangerskabet på grund af påviste abnormaliteter. Æggene er udtaget blandt forstadier til de mere end hundredetusinde æg, der ville være udviklet og løsnet efterhånden, som de nu aborterede pigefostre blev kønsmodne.

Forskerholdets mål er at frembringe nye donoræg, og det er lykkedes at få de udtagne æg til at vokse videre i laboratoriet i ugevis: »Jeg er fuldt bevidst om det kontroversielle i dette, men formentlig vil det på et tidspunkt være etisk acceptabelt(...) Der er enorme mængder af æg i fostrets æggestokke,« udtaler forskerholdets leder Tal Biron-Shental til BBC.

Kamma Bertelsen, medlem af Det Etiske Råd og overlæge ved Odense Universitetshospital, ser ifølge Kristeligt Dagblad ikke noget problem i, at æg fra fostre kan bruges til at hjælpe barnløse. Dog kan hun frygte, at børn udviklet ved hjælp af sådanne æg risikerer at blive handicappede, fordi man endnu ikke ved, hvordan æggene vil udvikle sig i et kunstigt miljø. Ligesom hun påpeger det eksistentielle dilemma i at stamme fra et æg taget ud af et aborteret foster.

Et »reservedelsbarn« er født
>Storbritannien

Storbritanniens første »reservedelsbarn« har lagt fornyet pres på de britiske myndigheder for at få dem til at tillade fosterudvælgelse dér, hvor formålet er at redde livet for en bror eller søster.

Stamceller fra den nyfødtes navlestrengsblod skal anvendes til den nyfødte drengs fireårige storebror, som lider af Blackfan-Diamonds sygdom.

Forældrene havde oprindelig søgt de britiske sundhedsmyndigheder om tilladelse til denne procedure, men fik afslag. Derfor søgte de bistand hos Chicago Reproductive Genetics Institute, hvor to æg - der matchede Charlie - blev udvalgt.

Sagen har intensiveret den etiske debat om præimplantationsdiagnostik.

Den britiske lægeforening, British Medical Association, finder det passerede etisk forsvarligt.

De engelske myndigheder vil i september på et møde revurdere deres politik, hvad angår præimplantationsdiagnostik, for at sikre at den er konsistent.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/7404/1416-b

Undersøgelser sår tvivl om rekommandationslister
>København

Danske læger er blevet bedre til at ordinere billigere kopimedicin og tænke på sundhedsvæsenets økonomi, når de udskriver recepter til deres patienter. Det fremgår af en undersøgelse, foretaget af Lægemiddelindustriforeningen. Lif bruger undersøgelsen som argument for, at de rekommandationslister, som amterne vil udarbejde for at bremse de stigende medicinudgifter, er overflødige.

I en tilsvarende undersøgelse i 1999 sagde otte procent af de adspurgte læger, at de som regel ordinerer det billigste præparat til patienten uden at skele til, om præparatet er et original- eller kopiprodukt. I den nye undersøgelse er tallet steget til 27 procent. Elleve procent - mod kun to i 1999 - erklærer, at de tager hensyn til den samfundsøkonomiske belastning af en behandling, når de ordinerer medicin.

Karin Verland, formand for Lif, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at medicinpriserne svinger fra uge til uge, og at en fastlagt liste skal opdateres i samme tempo, hvis den skal sikre den billigste løsning: »Vi vil helst være foruden en planøkonomisk mastodont, der er ude af takt med prisreguleringerne.«

Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), mener, at lægerne med listerne hurtigt kan få overblik over, hvilket præparat der er billigst til en given behandling.

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen, er glad for lægernes øgede økonomiske bevidsthed, men ser også en fare ved udviklingen: »Der kan opstå problemer på længere sigt, hvis man fravælger de dyrere originalpræparater, for fabrikanterne af dem står for forskning og udvikling af nye produkter.«

EU vil granske hormoner
>Europa

Antallet af rapporter om bivirkninger ved hormontilskud til kvinder i overgangsalderen fører ifølge Politiken nu til, at der nedsættes en europæisk ekspertgruppe, som skal gennemgå al eksisterende litteratur om fordele og ulemper ved hormontilskud. Det sker, efter at to helt nye undersøgelser fra USA endnu klarere end tidligere har dokumenteret, at hormonerne forøger risikoen for brystkræft, og at risikoen optræder efter ret kort tids behandling med hormontilskud (se Kort Nyt i sidste uge).

De to undersøgelser er de seneste i en række, der har dokumenteret, at hormonbehandling af kvinder i og efter klimakteriet forøger risikoen for en ræ kke sygdomme. Ud over brystkræft drejer det sig om blodpropper i hjerte og hjerne samt demens - begge sygdomme, som man tidligere har ment, at hormontilskud netop beskyttede imod.

Afdelingslæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver siger til avisen, at der er behov for en cost-benefit-analyse af fordele og ulemper ved hormonbehandlingen i lyset af den nye viden.

Amterne lemper på krav til kaution
>København

Den 1. juli i år trådte en ændring af lov om sygehusvæsenet i kraft, hvorefter der ikke kan stilles krav om kaution for henvisning til lands-landsdelsafdeling for patienter med et klart diagnosticeret behov for højt specialiseret behandling. Det betyder, at praktiserende læger og praktiserende speciallæger samt udenamtssygehuse vil kunne henvise disse patienter direkte til højt specialiseret behandling på lands-landsdelsafdelinger, forudsat det af henvisningen tydeligt fremgår, at patienten har en klar og utvetydig landsdelsdiagnose.

Hidtil har amterne som altovervejende hovedregel krævet kaution forud for henvisning til højt specialiseret behandling på en landsdelsafdeling.

Lovændringen betyder, at kravet om forudgående kaution bortfalder, så det nu alene er faglige visitationskriterier, der ligger til grund for henvisning til højt specialiseret behandling på en landsdelsafdeling.

Vejledningen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/udgivelser