Kort nyt - ind- og udland

NSAID-præparater forøger abortrisiko

> USA

Kvinder, som indtager antiflogistika under svangerskabet har en langt højere risiko for at abortere end kvinder som klarer sig uden. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i British Medical Journal. Brugen af ikkesteroide antiinflammatoriske midler (NSAID-præparater) indebærer således en forøget abortrisiko på op til 80 procent.

De amerikanske forskere har interviewet 1.055 gravide kvinder om deres brug af medikamenter under svangerskabet.

Brug af smertestillende betændelsesdæmpende midler forøgede abortrisikoen med op til 80 procent, og risikoen var højest såfremt midlerne blev anvendt umiddelbart omkring undfangelsen eller i mere end syv sammenhængende dage. Hverken kaffe eller alkohol lod til at påvirke aborthyppigheden. Det samme gjaldt Paracetamol. Til gengæld var brug af acetylsalicylsyre forbundet med forhøjet abortrisiko.

Antiflogistika, der er blandt de mest brugte medikamenter i den vestlige verden, anvendes ofte af gravide. Årsagen til den forhøjede abortrisiko er sandsynligvis, at medikamenterne hæmmer produktionen af prostaglandiner, som gør, at embryonet kan sætte sig fast i livmoderen.

Paracetamol, påvirker kun centralnervesystemet, hvilket kan forklare, hvorfor det ikke er forbundet med forhøjet abortrisiko.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/327/7411/368

På sporet af brystkræftvirus

> Australien

Australske forskere har fundet et muligt link mellem et nyligt opdaget virus i 40 procent af vævsprøverne fra brystkræftpatienter - og brystkræft.

Samtidig har man fundet, at kun to procent af de kvinder, der ikke har brystkræft, er bærere af dette virus, kaldet HHMMTV. Det fremgår af en artikel publiceret i det seneste nummer af Journal of Clinical Cancer Research.

Forskerne antager, at mange mænd, som udvikler brystkræft, også kan være bærere af dette virus.

Forskerne identificerede viruset i 50 procent af vævsprøverne hos de mandlige brystkræftpatienter.

Forskerne mener, at det nye virus kan vise sig at være en human variant af det såkaldte brystsvulstvirus, som forårsager 95 procent af alle brystkræfttilfælde hos mus.

»Mange mennesker tror, at brystkræft er en ren arvelig lidelse, selv om arvelig brystkræft kun udgør fem procent af samtlige brystkræfttilfælde. Med andre ord ved vi kun meget lidt om, hvad der forårsager 19 ud af 20 tilfælde. (...) Hvis det kan påvises, at dette virus forårsager brystkræft, vil muligheden for en forebyggende vaccine have enorme konsekvenser«, udtaler leder af undersøgelsen til BBC.

Læs mere i: Journal of Clinical Cancer Research 2003; 9;1118-20

Færre selvmord blandt tvillinger

> Odense

Tvillinger har en væsentlig lavere risiko for at begå selvmord end den øvrige befolkning. Hyppigheden af selvmord er således cirka 30 procent lavere blandt tvillinger i forhold til resten af befolkningen.

Det fremgår af en dansk undersøgelse publiceret i British Medical Journal.

Det er Kaare Christensen - professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet - og en række danske og udenlandske kolleger, der har gennemgået dødsårsagen for cirka 13.000 danske tvillinger, som døde i perioden 1943-1993.

De danske forskere konkluderer, at den største risikofaktor for selvmord er psykisk sygdom. Flere undersøgelser tyder på, at psykiske sygdomme er mere udbredt blandt tvillinger. Alligevel har de danske tvillinger en væsentlig lavere selvmordsrate end den øvrige befolkning. Forskerne forklarer forskellen med det faktum, at stærke familiebånd og familiens engagement spiller en væsentlig rolle for at forebygge selvmord - karakteristika, der passer på tvillinger, der sædvanligvis har et tættere forhold såvel under deres opvækst som senere i livet, end tilfældet er for andre søskende.

Læs mere på: : http://bmj.com/cgi/content/full/327/7411/373

Manglende screening koster diabetikere synet

> København

Hvert år mister sukkersygepatienter deres syn, fordi tilbud om screening er stærkt varierende fra amt til amt: »Det koster samfundet en million kroner pr. person det første år, personen bliver blind«, oplyser ledende overlæge, professor, dr. med. Toke Bek fra øjenafdelingen på Århus Kommunehospital til Politiken. Til sammenligning koster en screening i Århus Amt samfundet under 350 kroner.

Diabetesforeningen skønner, at blindhed årligt rammer 130 sukkersygepatienter i den erhvervsaktive alder og et ukendt, men formentlig større antal i den ikke erhvervsaktive alder.

»Hvis man ved screening opdager forandringer i nethinden i tide, hvilket er langt inden patienten kan mærke noget, kan man forebygge og behandle, inden skaden sker«, siger Toke Bek til avisen.

Efter at Århus Universitetshospital i 1992 begyndte at foretage systematiske screeninger af diabetespatienter, er hyppigheden af blindhed som følge af diabetes faldet med 75 procent hos patienter med type 1-diabetes i Århus Amt.

Sundhedsstyrelsen peger i sine anbefalinger på, at hyppig screening af diabetikeres øjne er effektiv og økonomisk fordelagtig. Styrelsen er netop i gang med en analyse af amternes indsats på området.

Ændring af børnevaccinationsprogrammet

> København

Fra 1. september i år vil børnevaccinationsprogrammet også omfatte en revaccination mod kighoste i femårsalderen, fremgår det af Epi-Nyt. Børnene tilbydes vaccinen DiTeKi mod difteri, stivkrampe og kighoste. Årsagen er, at kighoste forekommer endemisk i Danmark med epidemier hvert tredje til femte år. Sygdommen er specielt alvorlig hos spædbørn, men gør også større børn og unge syge. I det hidtidige program aftager beskyttelsen efter nogle år, hvorfor de større børn risikerer at få kighoste og udgør et smittereservoir for mindre og ubeskyttede børn. Efter revaccination med DiTeKi vil beskyttelsen mod difteri og stivkrampe være mindst 10 år, mens beskyttelsen mod kighoste endnu er uafklaret, men vil formentlig være af tilsvarende længde.

Læger forbeholdne over for EPJ

> København

Kun omkring 20 procent af lægerne skriver direkte ind på computeren, mens langt størstedelen af lægerne stadig bruger diktafon, fremgår det af Amtsrådsforeningens elektroniske nyhedsbrev Mandat.

I Viborg Amt er der indført EPJ på cirka 80 procent af alle senge, men skønnet er, at kun 10-20 procent af lægerne selv sætter sig til tastaturet for at skrive ind i Den Elektroniske Patientjournal: »Det er svært at få lægerne til at ændre praksis. De er ikke vant til at skulle sætte sig ind foran en pc, men er vant til at have diktafonen i lommen. Først når teknologien gør det muligt at have en pc med i lommen eller lave en computer med talegenkendelse, vil lægerne bruge EPJ fuldt ud«, udtaler en it-konsulent til Mandat.

Cheflæge i Fyns Amt, Peder Jest, mener det er et generationsproblem: »Unge læger er gode til at bruge computeren. Men de ældre læger synes, at de er for længe om det, og at det er et irritationsmoment i deres arbejde.«

»Vrøvl«, mener Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, om sidstnævnte forklaring. Han kræver, at EPJ skal gøre arbejdet lettere for lægerne, hvi lket han ikke mener er tilfældet: »Hvis lægerne før har kunnet nøjes med at bruge diktafon og lade en sekretær skrive teksten ind, så bliver arbejdet nu mere besværligt. Det er også tåbeligt at sætte læger til at lave sekretærarbejde i en tid med mangel på læger.«

Forældet behandlingspraksis

> København

Den danske tradition for, hvordan man skal behandle psykisk syge, er forældet, siger lederen af Europarådets komité til forebyggelse af tortur, den islandske psykiater Petur Hauksson til Politiken.

Han anklager det danske behandlingssystem for udbredt brug af tvang inden for psykiatrien.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen bekræfter ifølge avisen anklagen: I år 2001 lå 236 patienter bæltefikseret i mere end en uge samlet. 30 patienter lå fastspændt i mere end fire uger, og enkelte patienter var spændt fast i 100 dage eller mere: »Tallene bekræfter, hvad vi pegede på i vores rapport: at nogle patienter ligger meget længe fastspændt og at en del ligger fastspændt mere end et til to døgn,« udtaler Petur Hauksson.

Ifølge ham - og i sammenligning med andre europæiske lande - er bæltefiksering og tvang en forældet behandlingspraksis.