Kort nyt - ind- og udland

Utilsigtede hændelser forårsager 30.000 ekstra dødsfald om året

> USA

Utilsigtede hændelser, som patienter er udsat for, mens de er på hospitalet, resulterer i længere hospitalsophold, højere hospitalsudgifter og mere end 30.000 ekstra dødsfald hvert år. Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i Journal of the American Medical Association.

Omfanget af ulykkelige hændelser er undersøgt på baggrund af bl.a. en halv million hospitalsudskrivninger.

Af resultaterne fremgår det, at postoperativ sepsis - som blev registreret hos 2.595 patienter - havde den største indvirkning på de valgte parametre ved at forårsage hospitalsophold af yderligere næsten 11 dages varighed, cirka 350.000 kr. ekstra i udgift pr. patient samt en forhøjet dødsrisiko i forbindelse med et kirurgisk indgreb på cirka 22 procent.

På den baggrund konkluderer forskerne, at omkring 3.000 amerikanere hvert år dør i forbindelse med postoperativ sepsis.

Carolyn Clancy, direktør for det amerikanske Agency for Healthcare Research and Quality, siger, at undersøgelsen »giver os det første direkte bevis på«, at utilsigtede hændelser »udgør en reel trussel mod den amerikanske befolkning og forøger sundhedsudgifterne« og at hospitalerne kan bruge undersøgelsen til »at forstærke de allerede gjorte bestræbelser på at reducere lægefejl og forbedre patienternes sikkerhed«.

Læs mere i JAMA 2003;290:1868-74

Alternativ stuegang forbedrer patientbehandlingen

> USA

En alternativ procedure for stuegang, hvor personalet dagligt laver en individuel behandlingsplan med kortsigtede mål, fremmer patienternes rekonvalescens, reducerer liggetiden og øger personalets indsigt i patientens behov. Det fremgår af en ny undersøgelse gennemført på kirurgisk onkologisk intensivafdeling på Johns Hopkins Hospital i USA og refereret på internetportalen Hospitalnet.

Et personaleteam bestående af lægefagligt personale, sygeplejersker og en farmaceut brugte i forsøget dagligt cirka 25 minutter pr. patient på at lave en individuel behandlingsplan med kortsigtede mål. Efter stuegang blev patientens primære sygeplejerske og reservelæge evalueret - bl.a. ud fra om de havde forstået, hvordan patienten kunne nå et skridt videre i sin rekonvalescens.

Efter forsøget havde kørt et år, kunne forskerne konkludere, at patienterne i forsøget blev udskrevet efter i gennemsnit halvt så lang tid sammenlignet med, hvad tilfældet havde været efter den tidligere stuegangspraksis. Liggetiden faldt fra 2,2 dage til 1,1 dag.

Inden forsøget fandt forskerne f.eks., at kun ti procent af sygeplejerskerne forstod patientens behov. Efter implementeringen af den nye procedure var antallet af læger og sygeplejersker, som forstod de daglige mål, steget med 80 procent. Endelig blev patienternes sikkerhed - og deres tilfredshed - styrket, hvilket især forklares ved forbedret kommunikation. Dels blandt personalet, dels mellem læge og patient.

Læs mere på: http://www.hopkinsmedicine.org/press/2003/July/030714.htm

Retskendelse giver grønt lys for behandling i andet EU-land

> Storbritannien

Den britiske overret har netop afsagt en kendelse, der betyder, at britiske patienter, som under NHS (National Health System) oplever utilbørlig forsinkelse (»undue delay«) i forbindelse med at stå på venteliste til et offentligt hospital, er sikret operation i et andet europæisk land og dermed kan kræve at få deres udgifter godtgjort af det britiske sundhedssystem. Det skriver British Medical Journal.

Men i den aktuelle sag - en 72-årig britisk kvinde der havde fået en ny hofte i Frankrig - kunne kvinden ikke få sine udgifter refunderet, eftersom en ventetid på 3-4 måneder i Storbritannien ikke efter omstændighederne var at betragte som en »utilbørlig forsinkelse«.

Oprindelig havde kvinden fået stillet en ventetid på 12 måneder i udsigt, men da hun ansøgte om tilladelse til at blive behandlet i udlandet, blev hun klassificeret som en patient, der skulle i behandling inden for en mere snæver tidsgrænse.

Ifølge dommeren er EU's medlemslande forpligtede til at sikre patienter ret til behandling i udlandet i tilfælde, hvor en behandling ikke kan tilbydes i hjemlandet inden for et tidsrum, der sikrer, at den er virksom.

Psykologer vil ind på de psykiatriske hospitaler

> København

Trods forskellen på de to faggrupper, mener formanden for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, sagtens, at psykologerne kan overtage en stor del af psykiaternes arbejde. Det skriver Amtsrådsforeningens nyhedsbrev Mandat.

»Vi laver på mange områder det samme arbejde som psykiaterne. Vi foretager psykologiske undersøgelser og gennemfører støtteterapi. Når det drejer sig om medicin, er lægen indgangsvinklen. Men jeg mener, at vi bør mere på banen«, udtaler Roal Ulrichsen.

Der er intet der tyder på, at den store mangel på psykiatere bliver bedre de første mange år - tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 14 procent af speciallægestillingerne i voksenpsykiatrien er ubesatte. Men formanden for Danske Psykiatere og Børne- ungdomspsykiateres Organisation, DPBO, Kim Solstad, mener ikke, at psykiatermanglen kan løses ved at erstatte psykiatere med psykologer: »Vores arbejdsområder adskiller sig på en lang række områder. Vi er langt mere sygdomsorienterede end psykologerne, så de kan ikke bare overtage det arbejde, vi udfører«, siger han til Mandat.

Henvendelsen fra Dansk Psykologforening skal drøftes på det næste møde mellem amterne til november.

Skattevæsenet sætter lup på forsøgspersoner

> København

Forsøgspersoner skal betale skat af deres vederlag, hvilket flere forskere ifølge Fyens Stiftstidende finder så hæmmende for deres forskning, at de omgår reglerne.

Nogle hospitaler har således indgået en aftale med det lokale skattevæsen om ikke at indberette småbeløbene på et par hundrede kroner for at undgå det bureaukrati, der er forbundet hermed. De løse aftaler er imidlertid i fare, efter at skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har forlangt total oprydning i disse sager. En udmelding, der bl.a. vil berøre Aarhus Universitet, der har en aftale med Århus Told og Skat om at »overse« beløb på under 500 kroner.

Første danske forskning i embryonale stamceller

> Odense

En fynsk forskergruppe har som den første i Danmark fået tilladelse til at udtage stamceller fra befrugtede menneskelige æg til forskning.

Dermed er det for første gang blevet muligt for danske forskere at deltage i udnyttelsen af embryonale stamceller, skriver Politiken.

Den projektansvarlige forsker, lektor Steen Broch Laursen fra Klinik for Molekylær Endokrinologisk Behandling ved Odense Universitetshospital, siger, at projektets første led bliver at sammenligne de embryonale stamcellers muligheder med det, man allerede kan med voksenstamceller.

Et af forskergruppens konkrete mål på længere sigt er at kunne få stamceller til at udvikle sig til insulinproducerende beta-celler, som kan transplanteres ind i patienter med diabetes.

Æggene er doneret fra kvinder, der har gået til behandling for barnløshed på Odense Universitetshospitals fertilitetsklinik, o g som har fået overskydende befrugtede æg frosset ned. Forskerne har spurgt kvinderne om lov til at bruge disse embryoner, inden de efter to års nedfrysning - som følge af et lovkrav - alligevel skulle være destrueret.

Syvogtres kvinder blev spurgt, og forskerne fik svar fra halvdelen. Syv kvinder gav tilsagn om, at der måtte forskes i deres nedfrosne æg, hvilket gav forskerne 30 embryoner at gå i gang med.

Det fynske projekt er det første, der er godkendt efter en ny lov, der tillader at anvende befrugtede æg til forskning i stamceller, trådte i kraft den 1. september i år.

Det Etiske Råd afviser ægsortering

> København

Det Etiske Råd er imod, at par bliver gravide med det ene formål at levere reservedele til syge søskende. Ifølge Ritzau finder Rådet det ikke etisk forsvarligt at sortere i befrugtede æg for at sikre, at det kommende barns væv passer sammen med det syge barns, således at det kan donere organer til det syge barn. Det fremgår af en ny redegørelse fra Det Etiske Råd.

Rådet vedtog med et lille flertal at sige nej til ægsortering: »Vi vil gerne gøre folk raske, men skal samtidig spørge os selv, om vi vil gøre det for et andet menneskes pris«, siger Ole Hartling, formand for Det Etiske Råd, og som selv stemte nej til ægsortering.

Ægsortering er i Danmark kun tilladt, hvis en kvinde, der i forvejen er i behandling for barnløshed, vil undgå, at hendes børn fødes med alvorlige kromosomfejl, eller hvis der er en kendt, forøget risiko for, at et barn fødes med en alvorlig arvelig sygdom.

Nyt digitalt Lancet-arkiv

> Storbritannien

Samtlige udgaver af The Lancet tilbage til den første udgave i 1823 er nu tilgængelige digitalt.

Det har taget to år at skanne og tilrettelægge de cirka 370.000 artikler i en database.

Prisen for adgang til databasen afhænger af størrelsen på den institution, som ønsker at benytte sig af databasen. For en middelstor institution vil det koste omkring 78.400 euro for fri adgang, hvilket svarer til 0,21 euro per artikel som læses.

Læs mere på: www.thelancet.com