Kort nyt – Ind- og udland

Gynækolograpport behæftet med fejl

Ifølge en ny rapport, der som den første kortlægger aktiviteten og kvaliteten på landets gynækologiske afdelinger, er der stor forskel på behandlingspraksis. F.eks. vælger nogle afdelinger at fjerne hele livmoderen inklusive livmoderhals hos kvinder med svære blødningsforstyrrelser, mens man andre steder lader kvinden beholdelivmoderhalsen.

Det er Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, der står bag rapporten »Landspatientregistret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale«, der baserer sig på oplysninger fra årene 1998-2000.

Ifølge rapportens hovdforfatter, overlæge, dr.med. Øjvind Lidegaard, er formålet med rapporten primært at være med til at forbedre kvaliteten på de gynækologiske afdelinger. Til Jyllands-Posten siger han, at de enkelte afdelinger vil kunne måle sig med hinanden og se, hvor de måske kan hente inspiration til at gøre tingene endnu bedre, end de gør i forvejen.

Umiddelbart efter offenligørelsen af rapporten for en uge siden, reagerede Kolding Sygehus, idet sygehuset ifølge rapporten har en operationsrate efter fjernelse af livmoder på hele 28 pct. mod reelt mindre end fem procent. Det høje tal skyldes imidlertid, at når kvinden efter udskrivelsen ved ambulant kontrol på sygehuset har fået fjernet de tråde og clips, som bruges til at sy såret sammen med, er dette i sygehusets statistik fejlagtigt blevet talt med som »genoperationer«.

Rapporten kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Sygeplejersker som diagnostikere

Aalborg Kommunes et år gamle demensudredningsmodel er kun benyttet ved hver tiende udredning. De praktiserende læger nedprioriterer demensudredningen, hvorved demenssygeplejerskerne indirekte lader sig presse til at optræde i rollen som diagnostikere, mens specialisterne på sygehuset lader sig presse til at påtage sig en større del af udredningsopgaven. Det er nogle af resultaterne i en rapport om Aalborg Kommunes Demensudredningsmodel i praksis, udarbejdet af forskere ved Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet, FLOS. Demensudredningsmodellen i Aalborg indeholder en sekstrinsprocedure for udredning og diagnosticering af demens hos de borgere, der bliver visiteret til kommunens tilbud for demente ældre. Modellen bygger på tværsektoriel tænkning i patientforløb med en demenssygeplejerske som den centrale og koordinerende person, og i modellen indgår tillige, at der årligt bliver udarbejdet en læge- og plejefaglig opfølgning.

Ifølge rapporten mangler rapporten konsolideringskraft, da den kun er benyttet ved hver tiende udredning. Forklaringerne ligger i, at nogle demenssygeplejersker fortsat agerer som hjemmesygeplejersker, mens andre agerer som praktiserende læger, idet de gennemfører Mini Mental State Examination. Størstedelen af de praktiserende læger er uengagerede, og de agerer ofte mere som stopklods end som samarbejdspartnere.

Hvad angår specialisterne på sygehusene, anser de ikke primærsektoren for tilstrækkeligt klædt på til egentlig demensudredning.

Rapporten kan downloades fra FLOS’ hjemmeside via nedenstående link: http://www.cbs.dk/departments/ ioa/flos/publikationer/shared_care.pdf

Patienter ofre for dårligt team work

Dårligt team work og mangelfuld kommunikation er med til at forårsage mangel på forbedring for patienter i England og Wales, som dør inden for tre dage efter operation, fremgår det af en rapport omtalt i British Medical Journal.

I cirka 22.000 tilfælde, hvor patienten er død mindre end 30 dage efter et operativt indgreb, forekom en tredjedel af dødsfaldene inden for de første tre dage, efter operationen havde fundet sted. Mere end 70 procent af dødsfaldene omfattede akut indlagte patienter, som ofte ikke blev tilstrækkeligt grundigt undersøgt for andre sygdomsårsager inden de blev opereret.

Ron Hoile fra the National Confidential Enquiry into Perioperative Deaths, som står bag rapporten, udtaler, at det ikke først og fremmest er mangel på ressourcer, der er årsag til de fejl, der måtte være opstået, og som har ført til patientens død.

Mangelfuld kommunikation mellem afdelingerne og mangel på integreret team work udgør ifølge Ron Hoile »enorme problemer«. Han mener, at der efter hvert dødsfald bør drages en lære af forløbet. 57 procent af de undersøgte dødsfald var ikke blevet undersøgt af anæstesiologerne, mens 19 procent ikke var undersøgt af kirurgerne.

Rapporten udarbejdet af the National Confidential Enquiry into Perioperative Deaths kan læses på www.ncepod.org.uk

Vaccination mod pneumokoksygdom

Forekomsten af alvorlig pneumokoksygdom, meningitis og sepsis er højest hos personer over 65 år, hvor dødeligheden er 20-30%. På grund af særlig risiko for alvorlig pneumokoksygdom og lungebetændelse kan visse personer have gavn af pneumokokvaccination. Dette gælder især splenektomerede patienter, men også patienter, der går til behandling eller kontrol for kronisk hjerte-, lunge-, lever-, nyresygdom eller sukkersyge. Vaccination mod pneumokokker kan forebygge ca. 70% af alvorlig sygdom hos ældre, vurderer Statens Serum Institut.

Pneumokokvaccination kan gives samtidig med influenzavaccination. Undersøgelser tyder på, at ældre i løbet af 5-10 år mister en del af den beskyttelse, der er opnået ved vaccination. Der er dog en betydelig individuel variation i beskyttelsens varighed. Generelt kan revaccination foretages 10 år efter primærvaccination uden forudgående antistofmåling.

Universitetssygehus af gavn

Fra den 1. januar 2003 kan Aalborg Sygehus kalde sig Universitetssygehus. Tilbage er kun formalia i form af den endelige godkendelse i Nordjyllands Amtsråd.

Det er 5 år siden, at Aarhus Universitet, Nordjyllands Amt og Århus Amt indgik aftale om, at der skulle arbejdes hen imod, at Aalborg Sygehus kunne opnå den eftertragtede status. En aftale, der markerede et hidtil uset tæt samarbejde henover amtsgrænsen om behandling og pleje på et højt specialiseret niveau. I foråret blev der gjort status, og alle var enige om, at selvom der endnu manglede nogle specialer, var tiden inde til, at Aalborg Sygehus kunne indgå i Århus Universitetshospital på fuldstændig tilsvarende vilkår som Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus, som hidtil sammen med Psykiatrisk Hospital i Risskov og Børnepsykiatrien samme sted har udgjort parterne. Sammen med Aalborg Sygehus bliver også Psykiatrien i Nordjylland en del af Århus Universitetshospital fra den 1. januar 2003.

»Grunden til at vi så trolig meget har ønsket os at blive universitetssygehus er jo ikke, at vi kan få lov at bruge universitetets logo på brevpapiret. Vi vil være universitetssygehus ikke blot af navn, men også af gavn«, siger direktør for Aalborg Sygehus, Per Christiansen. På trods af de store økonomiske problemer, der aktuelt er i det nordjyske sygehusvæsen, ser det ud til, at forskningsbevillingerne bliver øget med 2 mio. kr. til næste år. Sygehuset ser frem til med sin kommende status at blive en mere attraktiv arbejdsplads for et sundhedspersonale, som p.t. kan tillade sig at have en meget kritisk holdning til, hvilken afdeling og sygehus man har lyst til at arbejde på.

Bedre adgang til forskningsdata

Det bliver fremover både bedre og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Det sker, når Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sammen med Danmarks Statistik vil gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning. En nylig indgået rammeaftale vil sikre forskerne en bedre og billigere adgang til registrene i Danmarks Statistik. Bl.a. bliver edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set gratis. Ligesom opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser vil være inkluderet i prisen.

Danmarks Statistik opretter også et nyt serviceteam for forskerne, som vil kunne bistå med op til ti timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Ligesom der etableres en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring årsskiftet.

Den lille forskel

Selv om de overordnede formål med sundhedsvæsenet og finansieringen heraf ligner hinanden i de nordeuropæiske lande, er der relativt store forskelle i den måde, som produktionen af sundhedsydelserne organiseres på, ligesom der er væsentlige forskelle i brugertilfredshed, ressourceforbrug, ventetid til behandling og udbuddet af serviceydelser.

Det fremgår af rapporten »Deskriptiv analyse af udvalgte nordeuropæiske sundhedssystemer«, som DSI Institut for Sundhedsvæsen netop har udgivet. Flere af de nordeuropæiske lande har gennem 1990’erne eksperimenteret med brug af markedskræfter og køber-sælger-modeller. Samlet set tyder intet på, at en sådan organisering af sundhedsvæsenet er en mere traditionel organisering overlegen. Hvad angår den gennemsnitlige liggetid, og intet tyder på, at lande baseret på interne markeder eller selvejende/private sygehuse har en lavere gennemsnitlig liggetid end de øvrige lande.

Umiddelbart er der tendens til, at især de integrerede systemer er plaget af ventetid til behandling. Tendensen kan tildels tilskrives, at der ikke sker en systematisk ventetidsregistrering i de forsikringsbaserede systemer. Først for nylig har Holland eksempelvis gennemført større systematiske undersøgelser af ventetiden til behandling, og resultaterne tyder på, at ventetiden er mindst lige så lang som i de skandinaviske lande. Meget tyder dog på, at ventetid til behandling er et mindre problem i Frankrig, Belgien og Tyskland. Generelt kan der ikke konstateres en sammenhæng mellem antallet af indlæggelser og ventelister.

Generelt kan ikke konkluderes, at en type sundhedssystem er et andet overlegent, ligesom intet tyder på, at Danmark klarer sig dårligt i sammenligning med de øvrige lande. Eneste undtagelse er en lidt lavere middellevetid i Danmark i forhold til de øvrige lande. Det er dog tvivlsomt, i hvor høj grad variationen i middellevetiden kan tilskrives sundhedsvæsenet.

Rapporten kan downloades fra DSI’s hjemmeside: www.dsi.dk