KORT NYT / IND- OG UDLAND

Sæddonorers anonymitet ophæves

> Storbritannien

I Storbritannien vil kvinder og mænd, der donerer henholdsvis æg og sæd, ikke længere have lov til at forblive anonyme. Ifølge en ny lov, der trådte i kraft den 1. april, vil børn, der en undfanget ved enten sæd- eller ægdonation, have mulighed for at identificere deres genetiske forældre, når de fylder 18 år.

Som i Danmark - hvor spørgsmålet om donoranonymitet igen er aktuelt - er også britiske eksperter bekymrede for, at ophævelse af anonymiteten vil afskrække potentielle donorer fra at melde sig.

The British Fertility Society forudser således, at par, som insisterer på at anvende æg eller sæd fra anonyme donorer, vil være henvist til »det grå marked« eller til at rejse til udlandet.

De børn, der efter lovens ikrafttræden kommer til verden som følge af en sæd- eller ægdonation, vil ikke kunne stille hverken økonomiske eller juridiske krav til deres genetiske far eller mor.

For at forebygge et fald i antallet af donorer har bl.a. det britiske sundhedsministerium lanceret an kampagne for at skabe opmærksomhed om sæd- og ægdonation.

Ifølge udtalelser til Reuters fra en læge ved fertilitetsklinikken på Kings Hospital i London, er det nødvendigt at ændre måden hvorpå der rekrutteres donorer: »Sæddonation er blevet set på som noget ,smudsigt` - og det skal der ændres på."

61 kommuner vil lave sundhedscentre

> Danmark

I alt 61 af landets kommuner har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje på 50 mio. kr. til forsøg med sundhedscentre. Ifølge Mandat skal Sundhedsstyrelsen nu til at vurdere ansøgningerne for at finde frem til de fem, der vil kunne komme i betragtning. Planen er, at kommunerne skal have besked inden for en måned, så de kan komme i gang efter sommerferien.

Blandt ansøgerne til puljen er Næstved Kommune, hvis ansøgning er blevet til i et samarbejde med Falck. Planen er, at kommunen og Falck skal drive sundhedscentret i fællesskab.

Falcks konkrete opgaver i centret ligger endnu ikke helt fast. Men kommunen regner med at kunne trække på Falcks erfaring med at drive rehabiliteringscentret i Varde. Og i den udstrækning Falck har ekspertisen, kan de ifølge kommunen også stå for selve sundhedstilbuddet.

Yngre Læger siger ja til OK-05

> Yngre Læger

Urafstemningen om overenskomstresultatet er nu optalt. I alt har 3.750 yngre læger stemt, hvilket giver en stemmeprocent på 40, idet Yngre Læger tæller i alt 9.390 medlemmer. De modtagne stemmesedler fordeler sig med 77% til ja og 22% til nej. Resten er ugyldige, og fire stemte blankt. Dermed fulgte Yngre Lægers medlemmer anbefalingerne fra bestyrelsen og flertallet af repræsentantskabet og gav opbakning til det anbefalede ja til OK-05. Selve overenskomstteksten kan læses på www.fayl.dk

Selvom næsten fire tusinde yngre læger har været i postkassen med kuverten, betyder stemmeprocenten, at urafstemningen er formelt ugyldig, idet under halvdelen af medlemmerne har stemt. Repræsentantskabet vedtog, at bestyrelsen måtte træffe afgørelsen ved en eventuel ugyldig urafstemning. Det har dog ikke været svært for bestyrelsen at træffe beslutningen, da tendensen er et klart ja både i repræsentantskabet og blandt de medlemmer, der har stemt, udtaler formanden for overenskomst- og aftaleudvalget Lisbeth Lintz Christensen.

»Jeg er glad for, at så mange af medlemmerne har valgt at stemme ja til resultatet, for det er et skridt i den rigtige retning på de områder, vi har prioriteret i OK-forhandlingerne. Nemlig lønstigninger til alle, et redskab til at gøre noget ved de meget belastede vagter og et decentralt lønsystem, der er tilpasset både de uddannelsessøgende læger og afdelingslægerne«, siger Yngre Lægers formand Mette Worsøe. »Nu skal vi i gang med at operationalisere den nye overenskomst, specielt resultaterne på vagtområdet og den lokale løndannelse, så medlemmerne kommer til at kunne mærke forbedringerne i hverdagen«.

»Jeg ærgrer mig over, at man ikke involverer sig i sin egen overenskomst og undlader at stemme«, udtaler Anja Ulrike Mitchell og tilføjer, at hun som amtsreservelægerådsformand i Københavns Amt har oplevet mange afdelingslæger give udtryk for, at overenskomstresultatet for deres vedkommende var util- fredsstillende, og derfor havde hun egentlig forventet et lidt større nej. Desuden finder hun, at vagtbelastningsproblemet stadig er en stor udfordring at få løst, om end overenskomstresultatet giver et lille skridt i den rigtige retning.

Yngre Lægers amtsreservelægerådsformænd holdt møde med bestyrelsen i forrige uge, og samlet konkluderede man, at foreningen ved fremtidige urafstemninger må opfinde metoder til at forbedre stemmedeltagelsen. Formelt set skal overenskomstresultatet nu godkendes i DADL's hovedbestyrelse sammen med ja-resultatet på overlægernes område, og svaret gives videre til de forhandlingsfælleskaber, organisationerne indgår i.

Ja til kunstig befrugtning af lesbiske - nej til uegnede forældre

> København

Alle medlemmer af Det Etiske Råd går ind for, at det skal være muligt at afvise at behandle med kunstig befrugtning, hvis der er tale om »åbenbar forældreuegnethed«. Dog er der i rådet uenighed om, hvad dette indebærer.

Et flertal (ti medlemmer) går ind for, at også enlige og lesbiske kvinder kan blive insemineret af en læge. Et mindretal (fem medlemmer) går derimod ind for at opretholde eller eventuelt skærpe parforholdskravet.

Derudover går et flertal af medlemmerne ind for en generel ophævelse af anonymiteten i forbindelse med æg- og sæddonation, mens et mindretal finder, at man bør opretholde den nuværende ordning med fuld anonymitet. Et andet mindretal går ind for en valgfri ordning.

Syv medlemmer går med forskellige udgangspunkter ind for forslaget om, at kvinder kan donere ubefrugtede æg uden selv at være i fertilitetsbehandling, mens to medlemmer går ind for at opretholde den nuværende ordning, hvorefter kun kvinder, der selv er i fertilitetsbehandling, kan donere. Seks medlemmer går ind for at forbyde enhver form for donation af ubefrugtede æg.

Endelig går et stort flertal af rådets medlemmer (14 medlemmer) ind for, at der på visse betingelser skal være mulighed for at forlænge opbevaringstiden for nedfrosne fosteranlæg. Et mindretal (syv medlemmer) går ind for donation af nedfrosne fosteranlæg, såkaldt prænatal adoption.

Læs Rådets høringssvar i sin fulde længde på: http://www.etiskraad.dk/sw5490.asp

Sjældne diagnoser alfabetiseret

> Norden

Fra Aagenaes Syndrome til 4p-syndromet. På internet-portalen www.rarelink.net - som er en fælles nordisk hjemmeside - kan man finde en liste over flere hundrede sjældne handicap og diagnoser. I tilknytning til hver diagnose på listen er der links til informationsmateriale og relevante foreninger, fx patientforeninger.

Ved hjælp af Rarelink er det muligt at skabe kontakt mellem personer/pårørende, der lever med samme sjældne handicap i Sverige, Norge og Danmark.

Kontakten kan enten foregå via Patientforeningerne i de respektive lande eller via Den Danske Kontaktordning, som administreres i Danmark og er under dansk lovgivning.

Projektet er hovedsageligt finansieret af Nordisk Ministerråd.

Hull er i kommunikation mellem sygehuse og læger

> København

De praktiserende læger og sygehuslægerne er gode til at informere hinanden om patientens sygehistorie og resultaterne af undersøgelser, når de henviser eller udskriver en patient.

Derimod er de knap så gode til at fortælle, hvordan de har informeret patienten om det videre behandlingsforløb, ligesom det ofte kniber med oplysninger om patientens medicin.

Det fremgår af en ny undersøgelse om den gode henvisning og det gode udskrivningsbrev, som er blevet til i samarbejde mellem Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt (DAK) og Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA).

Undersøgelsen har ifølge Mandat vurderet kvaliteten af de lægelige oplysninger, som fremsendes, når patienten enten henvises til et sygehusambulatorium eller udskrives fra en sengeafdeling. Formålet med undersøgelsen er at vurdere kvaliteten af kommunikationen mellem de praktiserende læger og de enkelte sygehusafdelinger og sætte fokus på de områder, der bør forbedres lokalt.

Undersøgelsen bliver i dette forår fulgt op af en rundspørge til de deltagende afdelinger, der skal afklare, hvad de har gjort for at forbedre kommunikationen.

Undersøgelsens resultater kan ses på Den Gode Medicinske Afdelings hjemmeside www.dgma.dk under Sidste Nyt.

Behandling til KOL-patienter

> Storbritannien

Britiske forskere mener at have fundet en behandling for KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom.

Læger på Imperial College i London mener ifølge Berlingske Tidende at have fundet ud af, hvorfor KOL-ramte ikke kan behandles med steroider, som normalt ville afhjælpe lignende tilstande i lungerne.

Normalt vil steroider virke på en betændelsestilstand ved at sænke aktiviteten i bestemte gener ved hjælp af enzymet histondeacetylase 2 (HDAC2). Men forskerne har opdaget, at KOL-lunger har et meget lavt indhold af HDAC2, så steroiderne kan ikke bruge det til at bekæmpe inflammation.

Løsningen ligger i at hæve niveauet af HDAC2-enzymet, og det kan gøres med lave doser af theophyllin, som blandt andet bruges til behandling af astma.

Metoden afprøves allerede i kliniske forsøg.

På sporet af et gen for præeklampsi

> Holland

Hollandske forskere har opdaget et gen, der går i arv fra mor til datter, og som kan forårsage præeklampsi. Forskerne har ifølge BBC set nærmere på familier, hvor to eller flere søstre havde haft præeklampsi.

Ved at analysere familiemedlemmernes DNA fandt de, at en version af et bestemt gen - STOX1 - var fælles for alle, der havde en forhistorie med præeklampsi.

Forskerne mener, at den variant af genet, som kvinderne med præeklampsi har nedarvet fra deres mor, ikke fungerer lige så godt, som de fleste andre varianter af genet.

Og deres håb er, at man ved at tage en blodprøve fra de kvinder, der har en kopi af dette fejlgen - og som bliver gravide - vil kunne afgøre, om genet er i moderkagen.

Hurtigt i behandling for alkoholmisbrug

> Århus

Fra den 1. juli kan Århus Amt tilbyde en maksimal ventetid på 14 dage, hvis en borger ønsker at komme i behandling for alkoholmisbrug.

Baggrunden er, at Folketinget har besluttet at indføre en behandlingsgaranti på alkoholbehandling. En særbevilling på 3,5 mio. kr. årligt fra staten betyder, at amtet nu kan forbedre den eksisterende behandlingsgaranti, så misbrugeren kan komme i behandling inden for senest to uger. Århus Amt har på eget initiativ siden 1999 indført en behandlingsgaranti på maksimalt tre uger.