Skip to main content

Sundheden svækkes i Katarinas kølvand

> New Orleans

»Bedemænd«. »Lighusassistenter«. »Retsmedicinere«.

Listen er lang over den ekspertise, som de amerikanske sundhedsmyndigheder i Centers for Disease Control and Prevention efterlyser på internettet. Og efterhånden som orkanen Katarina gennemgår sit forløb, afspejles det i listens sammensætning.

Hvor der i starten først og fremmest var brug for folk til enten logistiske opgaver eller elementær sundhedspleje, kom f.eks. kategorien »retsmedicinere« først til i sidste uge. Da var arbejdet med at finde og identificere lig gået i gang - ofte med anvendelse af højteknologiske virkemidler. Således hjælper GPS - det globale satellitsystem - med at fastslå positionen for lig, der i forvejen er blevet markeret med røde mærkater.

Forinden er gået et arbejde, der på mange måder minder om indsatsen efter naturkatastrofer i andre - typisk mindre velstående - dele af verden, og som i høj grad involverer fagfolk fra sundhedsområdet.

»I starten gælder det overordnet om at skaffe folk tag over hovedet og varme - alt er fugtigt. Her har de lidt bedre muligheder i USA med et større logistisk apparat«, siger speciallæge i almen medicin Søren Brix Christensen, der er formand for den danske afdeling af Læger Uden Grænser, og som har været med i nødhjælpsarbejde i Afrika.

Fugten bidrager typisk til infektionssygdomme, ofte hos børn, ligesom det kan være problematisk, hvis folk ikke er vaccineret mod f.eks. mæslinger og stivkrampe.

Desuden er det en prioritet at undgå, at vandforsyningen kontamineres. Døde dyr, lig, bilvrag, rustne søm, kloakudslip m.m., som kommer i forbindelse med drikkevand, kan give sygdomme, der igen kan sendes videre ad samme vej i en ond cirkel.

»Det, man er mest bange for i udviklingslandene, er kolera. Det burde ikke være det store problem i USA, men dysenteri kan være det, og det samme kan Hepatitis A«, siger Søren Brix Christensen.

Begge sygdomme kan forårsages af vandbårne smittekilder, og amerikanske medier har allerede meldt om tilfælde af dysenteri efter Katarinas hærgen.

Men New Orleans katastrofen har også givet specifikke vestlige problemer. For eksempel har der skullet skaffes insulin og anden medicin til behandling af kroniske sygdomme af den art, der normalt kun ses få af i udviklingslande.

På længere sigt er det især de psykiske problemer, der optager hjælpearbejderne.

»Der kommer tit en lang periode med psykisk rekonvalescens«, siger Søren Brix Christensen.

»Med den angst, folk har haft, kan det f.eks. være vanskeligt at vende tilbage til samme sted at bo«, siger han.

Men det psykiske aspekt melder sig også tidligere som bidrag til den desperation, de ramte uundgåeligt føler, og som kan bringe voldelige tendenser frem. New Orleans har oplevet sin andel af indbrud og hærgen og befandt sig på et tidspunkt nærmest i en tilstand af lovløshed.

Det fik et helikopterhold at føle, da det forsøgte at bringe forsyninger ind til Kenner Memorial Hospital i en forstad til New Orleans.

»Da vi prøvede at lande ved Kenner, blev min pilot bange, for der stod 100 mennesker på landingspladsen, og nogle af dem havde våben. Han blev bange og ville ikke lande«, siger Richard Zuschlag, leder af ambulancetjenesten Acadian Ambulance Service Inc., til ABC News.

»Der er folk, som skyder efter politi og helikoptere for at sige: ,I skal komme og hente min familie`«, siger Zuschlag.

Desperationen i New Orleans skyldtes til dels også reaktionen fra myndighedernes side, som er blevet stærkt kritiseret for at være for langsom og ukoordineret.

Sidste mandag berettede CNN f.eks. om et mobilt hospital fra North Carolina, som strandede i Mississippi uden at kunne få at vide af myndighederne, hvor det skulle begive sig hen.

Vreden er til at tage og føle på.

»Det kriminelle i denne her historie er, at man har millioner af dollars i udstyr, og det bruges ikke«, siger Jeffrey Guy, kirurg ved Vanderbilt University, til AP.

»Vi organiserer bedre arbejde i et tredje verdens land«, siger han.

Som en reaktion på kritikken har Præsident George W. Bush nu bebudet en udredning af hjælpeindsatsen efter Katarina.

Hospice uden mure er dyrere - men bedre

> København

Et palliativt netværk - et hospice uden mure men med udgående smerteteams - har flere åbenlyse fordele for både patient, pårørende og personale. Men tilbuddet medfører ikke som ventet besparelser, fremgår det af en ny MTV-rapport.

Formålet med Hospice uden mure er at give uhelbredeligt syge og døende en sidste tid, hvor den lindrende pleje og behandling er optimal og tilrettelagt med udgangspunkt i patientens og familiens ønsker og behov.

Ifølge rapporten vurderer næsten alle pårørende (92 procent), at Hospice uden mure har været en meget stor eller god hjælp for deres afdøde og de pårørende selv.

Hospice uden mure betyder øgede udgifter på mellem 15.000-64.000 kr. pr. patient - dog langt mindre end en traditionel hospiceplads, som ifølge Amtsrådsforeningen koster en million kroner pr. år. Implementering af Hospice uden mure betyder, at alle får forøget deres udgifter, og ingen - hverken amt eller kommune - kan derfor siges at være deciderede vindere i denne henseende.

Rapporten slår fast, at det murstensløse hospice ikke er et alternativ til et egentligt hospice, men henvender sig til den langt større gruppe af terminale patienter, som ønsker at dø i eget hjem frem for at ligge på sygehuset i deres sidste levetid. Mange af disse patienter vil ikke være relevante for et hospice, men har dog brug for øget bevågenhed.

Forfatterne til rapporten anbefaler, at andre amter, der overvejer at implementere lignende palliative teams forenet i netværk på tværs af sektorer, på forhånd anvender ressourcer og tid på at afklare og sætte rammer for ansvarsfordelingen i den palliative behandling. Risikoen ved Hospice uden mure kan være, at ledelsen og ansvaret for patienten ikke forankres nogen steder, hvilket kan betyde, at patienten oplever at blive kastebold mellem to sektorer.

Flyvende ambulancer i ny sygehusstruktur

> Haderslev

Sønderjyllands nye lægehelikopter har reddet tre liv alene i april og maj. Det fremgår af den første evaluering af lægehelikoptertjenesten, som har fungeret siden april i år.

Regionschef i Falck Leif Wiuff, der har taget aktiv del i at få lægehelikopterordningen op at stå, peger over for Jyllands-Posten på, at den nye sygehusstruktur øger behovet for flyvende læger i Danmark: »Med specialiseringen af de danske sygehuse bliver der stadig længere at køre for ambulancerne. Specialiseringen er optimal for patienterne, men den øger behovet for de hurtige lægehelikoptere. (...). Derfor er der ingen tvivl om, at det på sigt vil kunne redde liv, hvis man indfører lægehelikoptere andre strategisk rigtige steder i landet,« udtaler Leif Wiuff til avisen. Også landets øvrige amter har ønske om at etablere tjenester med lægebemandede helikoptere, men der er ingen udsigt til, at det kommer til at ske foreløbig.

Lægehelikoptere vil ud over etableringsudgifter koste omkring 100 mio. kr. i drift på årsbasis, og det er så mange penge, at amterne er afhængige a f hjælp fra regeringen.

Lige nu arbejder Sundhedsstyrelsen på en udredning, der skal afdække den akutte medicinske aktivitet i landet. Først når den foreligger omkring nytår, vil regeringen tage konkret stilling til amternes ønske.

Fysisk aktivitet kan forlænge levetiden og spare milliarder

> København

En 30-årig mand, der ikke bevæger sig i det daglige, kan regne med at leve næsten tre år længere, hvis han blot begynder at røre sig cirka en halv time om dagen. For en kvinde er gevinsten endnu større - godt fire et halvt år. Samtidig fører denne adfærdsændring hos begge køn til flere leveår med undgået sygdom: 2,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder.

Bliver de endnu mere aktive - og rører sig omkring en time - kan både mænd og kvinder leve over syv år længere.

Det fremgår af en stor undersøgelse, som Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering ved Syddansk Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Forskerne har belyst potentielle helbreds- og samfundsmæssige gevinster ved, at en del af den fysisk inaktive voksne befolkning bliver mere fysisk aktiv. Og der er meget at hente for både den enkelte og samfundet:

Hvis godt halvdelen af de inaktive voksne danskere - cirka 500.000 mennesker - bliver fysisk aktive, betyder det 2.000.000 vundne leveår til den danske befolkning og 1.400.000 vundne år uden sygdom. Og, understreges det i rapporten, det endda ved konservative beregninger.

En mere fysisk aktiv befolkning er beregnet til at give en produktionsgevinst for samfundet på 47 mia. kr. og en nettobesparelse i sundhedsvæsnet på 14,1 mia. kr.

Læs evt. mere på: http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/fysisk_aktivitet_samfundsoeko…

Misbrug af nikotinprodukter

> København

Danskerne misbruger nikotinprodukter i et omfang, der nu får Sundhedsstyrelsen til at reagere. Selvom salget af rygestopmidler som tyggegummi, plastre og inhalatorer med nikotin er eksploderet i de seneste år, er der nemlig ikke blevet tilsvarende færre rygere. Det dokumenterer Danmarks Apotekerforening i en ny undersøgelse, der viser, at stadig flere danskere bliver afhængige af nikotinprodukterne. På blot fem år er der sket en fordobling i salget af produkterne herhjemme. I samme periode er antallet af rygere kun faldet med omkring fem procentpoint, og det vækker bekymring.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen bede Lægemiddelstyrelsen ændre indpakningen af de produkter, der sælges i detailhandelen, så forbrugerne får bedre information. Jørgen Falck, konsulent i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, peger i Berlingske Tidende på producenternes markedsføring, som ifølge ham er »kommet til at ligge tæt op ad almindeligt tyggegummi, som er et livsstilsprodukt.« Markedsføringen skal tage højde for, at produkterne sælges til en bred kundegruppe i supermarkeder og på tankstationer, mener han.

Yngre Lægers repræsentantskabsvalg 2005

> Yngre Læger

I begyndelsen af næste uge starter afstemningen. Er du sat til at stemme i en forkert region/valgkreds, skal du straks følge denne vejledning.

I næste uge udsender Yngre Lægers sekretariat stemmemateriale. Du skal stemme i den region, hvor du arbejder (bor i, hvis du er ledig). Ansatte ved statens institutioner mv. i København stemmer i valgkreds »staten«.

Står du registreret i vores medlemssystem med en e-mailadresse, bliver materialet sendt elektronisk hertil (er du registreret i vores system med flere e-mailadresser, bliver det sendt til alle adresser).

Medlemmer uden en registreret e-mailadresse får sendt stemmematerialet til privatadressen.

De oplysninger, som Lægeforeningens medlemsregistrering har om dit arbejdssted, bestemmer, hvor du kan stemme. Er oplysningerne forkerte, risikerer du at skulle stemme i en forkert valgkreds.

Forkert stemmeseddel?

Er du sat til at stemme i en forkert valgkreds, skal du hurtigst muligt reagere på en af disse måder:

Stemmer du elektronisk:

- Besvar vores mail med oplysning om dit arbejdssted.

Du vil herefter modtage det korrekte stemmemateriale pr. e-mail.

Stemmer du på papirstemmeseddel:

  • Sæt ingen krydser på stemmesedlen

  • Skriv korrekt arbejdssted, navn og privatadresse på selve stemmesedlen

  • Anfør dato og underskriv

  • Returner stemmesedlen til Yngre Lægers sekretariat i en almindelig kuvert med frimærke.

Du vil så få tilsendt en rigtig stemmeseddel, men det kan kun nås, hvis du omgående returnerer den forkerte stemmeseddel.