Skip to main content

Korte fødselsintervaller giver fødselskomplikationer

> Storbritannien

Korte svangerskabsintervaller forøger risikoen for præmatur fødsel, neonatal død og lav fødselsvægt fremgår det af en undersøgelse publiceret i British Medical Journal. Undersøgelsen omfatter mere end 89.000 andengangsfødende kvinder i Skotland i perioden 1992-1998. Samtlige havde født én gang inden for de seneste fem år.

Fem procent var blevet gravide igen allerede inden der var gået seks måneder fra de havde født deres første barn. De var i højere grad rygere, under tyve år og boede oftere i områder præget af økonomisk og social nød.

Efter at forskerne korrigerede for demografiske forskelle, fandt de, at kvinder som blev gravide mindre end seks måneder efter de var blevet mødre første gang, havde 60 procent større risiko for at føde præmaturt, fordoblet risiko for at nedkomme med et ekstremt for tidligt født barn og næsten firedobbelt risiko for at føde et dødt barn.

Læs mere på http://bmj.com/cgi/content/full/327/7410/313

Hormonbehandling forøger risiko for brystkræft

> Storbritannien

En undersøgelse publiceret i The Lancet sætter østrogen-gestagen-præparater i forbindelse med forhøjet risiko for at udvikle brystkræft end præparater som indeholder kun østrogen.

Undersøgelsen, der baserer sig på en million kvinder i alderen 50-64 år, påviser som den første, at dødsrisikoen ved brystkræft er større hos kvinder, som har indtaget hormoner end hos kvinder, som aldrig har benyttet sig heraf. Halvdelen var blevet behandlet med hormoner. 9.364 tilfælde af brystkræft og 637 tilfælde af brystkræftdød blev registreret efter henholdsvis 2,6 og 4,1 års opfølgningstid.

Risikoen blev større, desto længere behandlingen stod på, men aftog inden for få år efter terapien stoppede. Brugerne viste sig også at have en relativ risiko for at dø af brystkræft, som var 22 procent højere end hos ikkebrugere.

Den største risiko var forbundet med indtag af kombinationspræparater, der gives til kvinder, som endnu har deres livmoder.

Pr. 1.000 postmenopausale kvinder, som fik hormonterapi i 10 år, har forskerne beregnet, at kombinationspræparater vil forårsage en overhyppighed af 19 brystkræfttilfælde sammenlignet med fem tilfælde ved ren østrogenterapi.

Ifølge undersøgelsen har udbredelsen af hormonterapi i de seneste ti år ført til cirka 20.000 ekstra tilfælde af brystkræft i Storbritannien, hvoraf 5.000 sættes i sammenhæng med kombinationspræparater. Artiklen hedder: Million Women Study Collaborators. Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study. Lancet 2003;362:419-27.

Læs mere på: http://www.thelancet.com

Frivillige ind på sygehusene

> Roskilde

Periferiydelser, som har betydning for patienten, skal frivillige i Roskilde Amt nu kunne yde som et kvalificeret supplement til det fagprofessionelle personales arbejde.

Det kan dreje sig om adspredelse i form af snak, spil, gå tur m.v. Eller der kan være tale om praktisk hjælp til at hente ting i kiosk, skifte blomstervand, ledsage til frisør osv. Selv om der ikke i Danmark er tradition for, at frivillige indgår som en del af sygehusydelsen, foregår der nu sporadiske forsøg i det danske sundhedsvæsen på at integrere arbejde udført af frivillige. Erfaringer fra især England, som har lang tradition på området, viser, at de frivillige udgør en positiv - og i Danmark hidtil uudnyttet ressource - i sundhedsvæsenet.

Samtidig er der her i landet et stort og udækket behov for meningsfuld beskæftigelse til en række mennesker, som enten er uden for arbejdsmarkedet eller blot har flere ressourcer, end de får afløb for i det daglige. Derfor vil amtet nu iværksætte organisationen »Roskilde Amts Sygehus' Venner«, som kan danne basis for rekruttering af frivillige, der som forsøgsprojekt kan integreres i arbejdet på udvalgte afdelinger på sygehuset.

Måltidspiloter på plejehjem

> København

I dag vejer to ud af tre beboere på plejehjemmene for lidt, men nu vil Fødevaredirektoratet, Socialministeriet og Økonomaforeningen i fællesskab introducere måltidspiloter for at dæmme op for de ældres manglende lyst til at spise. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge antropolog Jens Kofod fra Fødevaredirektoratet skal der gøres op med de »banegårdsagtige tilstande« ved måltiderne på mange plejehjem: »Måltidspiloten skal være en slags vært for et bord i plejecentrets spisesal. Vedkommende skal sidde limet til stolen og på en gang sørge for at holde samtalen i gang og få sendt maden rundt, samtidig med at man forhindrer, at de ældre bliver forstyrret, mens de spiser. I dag er der alt for megen uro, og det betyder, at de ældre spiser for lidt,« udtaler Jens Kofod til avisen.

Fødsler kan forhøje unge brystkræftpatienters overlevelse

> USA

Unge kvinder, som føder efter at de har fået stillet en brystkræftdiagnose, lader til at klare sig bedre end de unge kvinder, som ikke fødte efter diagnosen. Det fremgår af en artikel offentliggjort i onlineudgaven af Cancer, hvori amerikanske forskere har udført en undersøgelse af 438 kvinder, som fødte efter at have fået stillet en brystkræftdignose og 2.775 lignende patienter, som ikke fødte efter at diagnosen var stillet.

De kvinder, der fødte mindst ti måneder efter at diagnosen var stillet, havde en 46 procent nedsat risiko for at dø af sygdommen end tilfældet var for de kvinder, der ikke fødte. Kvinder, som var gravide på diagnosetidspunktet, havde dog samme risiko for at dø af deres sygdom som dem, der ikke fødte.

Læs mere i: Cancer August 11, 2003.

Advarsel mod mobiltelefoner til femårige

> Storbritannien

Hvert niende barn i alderen fem-ni år er af deres forældre blevet udstyret med en mobiltelefon på trods af advarsler fra de britiske sundhedsmyndigheder. Forudsigelsen er ifølge BBC, at hvert femte barn i denne aldersklasse i løbet af få år vil have en mobiltelefon.

En større rapport om mobiltelefoni frikender telefonerne for at være skadelige, men at brug heraf bør minimeres - af sikkerhedsmæssige årsager. Børnenes hjerner er endnu ikke færdigudviklede - deres hjerneskal er tyndere - hvilket gør det nemmere for telefonernes radiobølger at trænge igennem.

Læs mere på: http://news.bbc.co.uk/go/pr/fr/-/2/hi/uk_news/3141195.stm

Intet kapløb om at køre ambulance

> København

Kun få virksomheder er interesseret i at overtage ambulancekørslen i Danmark, som i dag stort set bliver varetaget af redningskorpset Falck. EU-regler kræver, at kørslen skal i udbud, men undersøgelser, som en række amter har fået foretaget, tyder på, at det kan blive svært at bryde den monopollignende tilstand. Det skriver Amtsrådsforeningens nyhedsbrev Mandat.

Med Vejle Amt i spidsen har seks amter undersøgt mulighederne for at lade andre virksomheder overtage redningsarbejdet, og en række svenske, danske og tyske operatører har vist interesse for selve ambulancekørslen, men ikke for vagtcentralen. De tyske operatører har primært vist sig interesserede i et stort marked, mens de svenske og danske operatører mest er in teresserede i et mindre marked.

De vestdanske amter har netop på et møde i det såkaldte koordinationsudvalg besluttet at arbejde videre med planerne om udbud og at forsøge at finde en løsning på de barrierer, der har vist sig.

Motionsguide til etniske kvinder

> København

Som hjælp til at få flere kvinder med anden etniske baggrund end dansk til at dyrke mere motion, er der nu oprettet en elektronisk oversigt over motionstilbud.

Hensigten er ifølge sundhed.dk, at fagpersoner og andre, der har kontakt til de etniske kvinder, kan styrke kvinderne i at komme i gang med at dyrke motion på forskellig vis.

Med den elektroniske oversigt er det muligt at finde frem til de motionstilbud, som kun er for kvinder og med kvindelige instruktører. Under disse omstændigheder vil det være nemmere for mange etniske kvinder at komme i gang med motionen. Dertil kommer, at mange kulturelle barrierer skal overvindes, idet mange af kvinderne ikke er vant til at træne eller motionere.

De praktiserende læger i København får tilsendt et brev, som opfordrer til at gøre de etniske kvinder opmærksom på motionstilbuddene i området.