Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Få, store sygehuse

Det er konklusionen i den rapport, som regeringens ekspertudvalg vedrørende sundhedsvæsenet offentliggør efter nytår. Udvalget, der har sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen som formand, foreslår ifølge Berlingske Tidende, at landet skal deles op i seks til otte sygehusregioner. Hensigten er at sikre den faglige kvalitet og at kunne styre sygehusene med den optimale udnyttelse af ressourcerne. Sundhedsfaglige, fornuftige forslag har ofte lidt skibbrud, fordi politikerne ikke har kunnet gennemføre dem politisk, siger et medlem af ekspertudvalget ifølge avisen. Ifølge rapporten er Sundhedsstyrelsen tiltænkt en mere betydende rolle hvad angår hvilke specialbehandlinger de enkelte sygehuse skal udbyde. Styrelsen har i flere år anbefalet, at sjældne og specialiserede operationer blev samlet på få afdelinger landet over.

Henvisning til eksperimentel behandling

Per 1. januar i år træder nye regler i kraft, som skal gøre det muligt at henvise patienter til eksperimentel behandling i udlandet eller på private sygehuse herhjemme. Ved eksperimentel behandling forstås en uprøvet eller utilstrækkeligt dokumenteret behandling, der ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi, og som iværksættes med det formål at sikre patienter med livstruende sygdomme en sidste chance for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Reglerne omfatter patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller behandling for efter reglerne om højt specialiseret behandling eller forskningsmæssig behandling. Sundhedsstyrelsen nedsætter et panel, som rådgiver i spørgsmål om eksperimentel behandling. Panelet vil bestå af to danske kræfteksperter, der ad hoc inddrager supplerende indenlandsk og udenlandsk ekspertise. Der vil maksimalt gå fire uger fra sygehusafdelingen har forelagt en sag for Sundhedsstyrelsen, til afdelingen har modtaget et råd fra panelet. På finanslov 2002 er der afsat ti millioner kr. til eksperimentel behandling. Direktør i Kræftens Bekæmpelse, tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, kalder de udvidede muligheder for at komme i betragtning til eksperimentel behandling for »relativt snævert«.

I sommer besluttede organisationen at oprette sit eget såkaldte »second opinion panel«.

Danskere skal ikke koppevaccineres

Den amerikanske præsident Bush har besluttet at tilbyde vaccine mod kopper som forberedelse til et eventuelt angreb med biovåben fra Irak. Tilbuddet er primært rettet mod 500.000 nøglepersoner inden for militæret og 440.000 ansatte inden for sundhedsvæsenet. USA’s beslutning, om at befolkningen skal have adgang til koppevaccine på grund af terrorfrygt, får ikke Statens Serum Institut til at ændre politik. Administrerende direktør på Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, understreger, at koppevaccinen har nogle ubehagelige bivirkninger, og derfor vil man først bruge den, når det er absolut nødvendigt. Et dansk koppeberedskab kan være parat med et døgns varsel.

Luftforurening ansvarlig for 600.000 for tidlige dødsfald

Ifølge flere eksperter er luftforurening ved at blive en støre byrde for udviklingslandene. Michal Krzyzanowski fra WHO’s Center for Miljø og Sundhed finder det således værd at mindes 50-års-dagen for fire tågetætte dage i London, december 1952. Forureningen resulterede officielt i 4.000 dødsfald – nogle sagkyndige mener at vide, at tallet snarere androg 12.000. Ifølge WHO’s talsmand er der »slående ligheder« mellem udviklingslandene i dag og London dengang. I WHO’s rapport fra i år »Reducing Risks, Promoting Healthy Life«, har forskerne undersøgt luftpartikler i 304 byer og fundet, at luftforurening globalt er ansvarlig for en procent af samtlige hjerte- og lungesygdomme og tre procent af forekomsten af cancer i luftrør, bronkier og lunger. Afbrænding af træ og kul i husholdningen er ifølge eksperter en af årsagerne til luftforureningen. Ifølge Michal Krzyzanowski er Sydøstasien og centrale dele af Central- og Østeuropa ofre for den værste luftforurening. Ifølge en nylig offentliggjort rapport udgivet af the National Society for Clean Air, er luftforurening ansvarlig for 12.000-20.000 dødsfald i Storbritannien hvert år.

Antal af spontanaborter kan mindskes

Statens Serum Institut har fremstillet det proteinstof, MBL (mannanbindende lektin), som kvinder, der aborterer spontant, i mange tilfælde mangler. Et dansk forskningssamarbejde mellem H:S Rigshospitalet, Aalborg Sygehus og Aarhus Universitet har for nylig vist, at mangel på forsvarsproteinet MBL øger risikoen for gentagne spontanaborter og lav fødselsvægt. Det er endnu ikke tilladt at afprøve det »syntetiske« MBL, der er fremstillet på basis af donorblod, og derfor har lægerne ikke prøvet at give forsvarsproteinstoffet til gravide kvinder med MBL-mangel.

Vildledende markedsføring

Den amerikanske kongres kritiserer medicinalindustrien for vildledende markedsføring. Nogle firmaer har udbredt vildledende annoncer for receptmedicin. Også selvom firmaerne er blevet stævnet for overtrædelser. Medicinalannoncer synes at være årsag til en større stigning i forbruget af receptmedicin. Ifølge undersøgelsen anslås det, at mindst 8,5 millioner amerikanere hvert år efterspørger og modtager recepter på specifikke præparater, efter at de har set eller hørt en annonce for de pågældende præparater. Blandt de stævnede firmaer er bl.a. Procter & Gamble for deres vildledende markedsføring af et middel mod osteoporose. Ofte består vildledningen i, at firmaet overdriver den positive effekt og minimerer risikoen ved brugen af deres præparater.

Fejl florerer fortsat

Selv om patientsikkerhed er blevet et mantra på amerikanske hospitaler, er der i dag – tre år efter at en rapport konkluderede, at der årligt dør 98.000 patienter på amerikanske hospitaler som følge af fejl og utilsigtede hændelser – kun sket minimale forbedringer af patientsikkerheden. I begyndelsen af januar skal de amerikanske akkrediteringsselskaber ifølge The Economist afkræve hospitalerne bevis for, at de efterlever seks basale standarder, der har til hensigt at reducere antallet af fejl, som ifølge tidsskriftet Institute of Medicine årligt dræber flere patienter end brystkræft, trafikulykker og aids tilsammen. Der er megen snak, men ingen afgørende fremskridt, konstaterer Lucian L. Leape, forsker fra Harvard og den amerikanske pioner inden for patientsikkerhed. Og det selvom Kongressen umiddelbart efter offentliggørelsen af den tre år gamle rapport øremærkede 50 millioner dollars til forskning i årsager til og forebyggelse af fejl. Fejlmedicinering, som årligt forekommer mere end en million gange på amerikanske hospitaler, er en af de almindelige fejl, men samtidig også den type af fejl som lettest lader sig forebygge. Ifølge en rapport fra Archives of Internal Medicine er en ud af fem medicineringer på 36 udvalgte hospitaler og plejehjem behæftet med fejl: enten gives det forkerte medikament – evt. i den forkerte dosis – eller det gives på det forkerte tidspunkt eller til den forkerte patient.

Spild af milliarder på sygehusene

Ifølge sundheds økonom Kjeld Møller Pedersen og forskningsassistent Kim Wittrup-Jensen, begge Syddansk Universitet, spildes der millioner af kroner på sygehu-sene, fordi behandlinger ikke prioriteres. Ifølge de tos udtalelser til Mandag Morgen har lægerne et uløseligt dilemma: Skal de behandle den ene eller den anden patient? Formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S) erkender, at der ikke prioriteres mellem forskellige behandlingsformer. Sygeplejedirektør Bente Drachmann, Ribe Amt, der er næstformand for Dansk Selskab for Medicinsk Priori-tering, er tilfreds med, at overlæger og administratorer foretager en »skjult og stille prioritering« mellem behandlingerne. Kjeld Møller Pedersen mener endvidere, at regeringens frie sygehusvalg »spænder ben« for sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) foretrukne sygehusreform, den såkaldte køber/sælgermodel. Sundhedsøkonomen siger derfor fra over for den rene markedsøkonomiske model.

Patienter skal indberette fejl

Forbrugerrådet mener ikke, at det udelukkende skal være sundhedspersonalet, som skal indberette til et nyt system for at finde fejl på sygehusene. Det er vigtigt, at patienterne også er med. Det siger Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet forud for at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) straks efter jul indleder konkrete forhandlinger om den endelige udformning af en ny reform.