Kort nyt - ind- og udland

Hellere lægesprog end lægmandssprog

> England

Selv om læger er blevet opfordret til at bruge lægmandssprog med henblik på at forbedre kommunikationen mellem patient og læge under en konsultation, viser en ny undersøgelse, at mange patienter foretrækker at læger udtrykker sig i lægelige termer.

En diagnose som gastroenteritis anses af patienterne for at være en forsikring om, at deres tilstand er blevet taget mere seriøs, end hvis lægen benytter udtrykket »mavekatar«.

Forskerne, som står bag undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Family Practice, har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 900 på hinanden følgende patienter fra ni praktiserende lægepraksis fordelt over hele England.

I alt 740 spørgeskemaer blev udfyldt. Hver patient vurderede en række statements, der enten indeholdt en lægmandsterm eller et lægeligt udtryk.

Ifølge forskerne forbandt patienterne de lægelige termer med professionalisme, ligesom lægens rolle under konsultationen var mere veldefineret. Modsat blev lægmandsudtrykkene opfattet som mere bebrejdende af patienten.

Læs mere i Family Practice 2003;20: 248-53[Abstract/Free Full Text.

Hiv og aids har topprioritet hos WHO

> Schweiz

Den sydkoreanske tuberkuloseekspert, Jong-Wook Lee, der 21. maj formelt blev valgt som generaldirektør for verdenssundhedsorganisationen WHO - hvor generalforsamlingens 192 medlemslande var repræsenteret - lagde i sin tale til generalforsamlingen vægt på, at WHO umiddelbart skal udvide og styrke det globale overvågningsarbejde for at kunne identificere og reagere på sygdomsudbrud rundt om i verden.

Ifølge Lee er der akut behov for at styrke sygdomsovervågningen og responsen på både lokale, nationale og internationale niveauer.

Jong-Wook Lee understregede, at kampen mod hiv og aids fremover skal være et særligt vigtigt prioriteringsområde for WHO: »Der er 27 millioner smittede i Afrika og næsten 50 millioner smittede på verdensbasis. Derfor ønsker jeg at prioritere dette arbejde højt og sørge for, at så mange som muligt kan få antiretroviral behandling«, udtaler Lee til BBC News.

Lee skal også følge op på underskrivelsen af verdens første globale aftale for bekæmpelse af tobak. FN's røgkonvention, der fik støtte fra alle WHO's 192 medlemslande, skal underskrives i løbet af sommeren. En sejr, som tilskrives den afgående generaldirektør Gro Harlem Brundtland.

Jong-Wook Lee overtager hendes stol den 21. juli.

Sygehusene sætter ansigt på væsenet

> Vejle

Nu skal alle indlagte og ambulante sygehuspatienter i Vejle Amt have udleveret et visitkort med oplysninger om deres patientansvarlige læge og patientansvarlige sygeplejerske. Det besluttede sundhedsudvalget i Vejle Amt på sit sidste møde.

Beslutningen er en opfølgning på en patienttilfredshedsundersøgelse for sygehusafdelingerne i Vejle Amt, som viste, at der stadig tilbagestår en del arbejde med at sikre, at patienten oplever et sammenhængende sygehusvæsen med god koordination og kommunikation.

Bl.a. fordi en del af patienterne er i en situation, hvor det kræver ekstra opmærksomhed og en målrettet information at formidle ofte komplicerede og nedslående budskaber til patienten og pårørende. En ordning med visitkort og kontaktpersoner skønnes at medvirke til at give patienten tryghed og ansigt på systemet.

Patienttilfredshedsundersøgelsen i Vejle Amt viser blandt andet, at en del patienter møder for mange forskellige læger, ikke får at vide, hvor man kan stille spørgsmål, oplever at omfanget af information er ringe og at udskrivelsens tilrettelæggelse ikke er god nok.

Sygehusene i Vejle Amt vil indføre ordningen senest 1. september i år.

Motion forlænger ældre kvinders liv

> USA

Ældre kvinder forlænger livet ved at motionere - også selvom de ikke tidligere har været særlig fysisk aktive. Det viser en ny stor amerikansk undersøgelse publiceret i Journal of the American Medical Association.

Mere end 7.000 kvinder over 65 år deltog i undersøgelsen, der strakte sig over cirka 12 år. De kvinder, der aldrig tidligere havde været aktive, men som begyndte at motionere, da undersøgelsen gik i gang, klarede sig væsentligt bedre end deres inaktive medsøstre. Deres dødelighed faldt med hele 48 procent. Risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme var reduceret med 36 procent, og risikoen for at dø af cancer med 51 procent. Selv ved at yde en kun beskeden indsats, kunne der spores en væsentlig forskel.

For kvinder, der var fyldt 75 år ved undersøgelsens begyndelse, var der ikke den store helbredsmæssige gevinst at hente. Det samme gjaldt for dem, der i forvejen havde et dårligt helbred.

Læs mere på: http://jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/289/18/2379

Flere penge til at bekæmpe mæslinger

> Schweiz

Mere end 770.000 børn døde af mæslinger i 2000, og mæslinger var dermed den femte hyppigste dødsårsag blandt børn under fem år. Det fremgår af May 23rd issue of the Morbidity and Mortality Weekly Report, hvilket har fået WHO til at bede om flere penge til at bekæmpe sygdommen i ulandene.

Pga. utilstrækkelige vaccinationsprogrammer har WHO derfor anmodet landene om at bidrage aktivt til at nå FN's mål for at nedbringe mæslinger blandt børn verden over.

WHO og FN skønner, at en ekstra bevilling på 200 millioner dollar vil være nødvendig for at implementere en omfattende mæslingestrategi over de næste tre år i de 45 lande, som tegner sig for næsten alle mæslingetilfælde. I alt 58 procent af dødsfaldene forekommer i Afrika og 26 procent i Sydøstasien.

Læs mere i: Morbidity and Mortality Weekly Report 2003;52;471-475.

Skærpet indsats over for spiseforstyrrelser

> København

I hvert amt bør der oprettes et tværfagligt specialteam, der bl.a. visiterer spiseforstyrrede og samler behandlingen. Det fremgår af et udkast til en endnu ikke offentliggjort rapport fra Sundhedsstyrelsen om behandling af alvorlige spiseforstyrrelser, som er omtalt i Jyllands-Posten.

Arbejdsgruppen anbefaler også at styrke de specialiserede centerafdelinger, så de bliver bedre i stand til at varetage behovet for at behandle de alvorligste spiseforstyrrelser.

Derudover bør der oprettes kommunalt drevne bo-institutioner til spiseforstyrrede, ligesom der er behov for en »betydelig« forskningsindsats for at gøre markante fremskridt i behandlingen og forståelsen af sygdomsmekanismer ved spiseforstyrrelser.

Vejle Amt har i foråret oprettet et specialteam ligesom det, rapporten efterlyser: »Vi har samlet indgangen til behandlingen ét sted. Det er med teamet blevet synligt, hvor meget de spiseforstyrrede egentlig fylder i både kommuner og amt. For teamet er blevet kendt, og der har virkelig været efterspørgsel på dem«, siger kontorchef Torben Kyed Andersen til avisen.

Amtet har 12 ungdomspsykiatriske senge, og siden januar har der konstant været seks unge indlagt med spiseforstyrrelser, hvilket slet ikke passer til de normerede sengepladser:

I de senere år har der været et stærkt øget antal ambulante behandlinger og indlæggelser af spiseforstyrrede. Forbruget af sengedage i Danmark er fx steget fra 13.900 i 1996 til 27.000 i 2001.

Blodtrykket yderligere ned

> København

Midaldrende og ældre med et blodtryk over 120/80 har vægtige grunde til at overveje deres livsstil endnu en gang. Amerikansk forskning har medført et nyt sæt retningslinjer fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, som rykker ved de nuværende grænser for et sundt blodtryk.

»Det er en dansk tradition, at et blodtryk på 160 er godt nok«, udtaler forskningschef i Hjerteforeningen, Jørgen Videbæk, i en pressemeddelelse: »Men det er bestemt ikke godt nok. Allerede ved et blodtryk på 120/80 skal folk tage deres helbred op til overvejelse«, mener forskningschefen og fortsætter: »Folk er hverken syge eller har forhøjet blodtryk på dette punkt, men de nye undersøgelser viser, at de holder til i en gruppe, som er i større fare for at udvikle hjertesygdomme. Man kan sige, at folk får det gule sundhedskort«.

Læs i øvrigt om den seneste forskning i Journal of the American Medical Association på: http://jama.ama-assn.org/cgi/content/abstract/289/19/2560?ijkey=e9661ab…