Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Livstræthed berettiger ikke til eutanasi

I en skelsættende afgørelse har den hollandske Højesteret afgjort, at læger ikke må udføre eutanasi eller assistere ved selvmord, medmindre der foreligger en anmodning fra en patient, som lider af en klassificeret fysisk eller psykiatrisk sygdom. Blot at være træt af livet er ikke tilstrækkeligt til at legitimere lægers medvirken. Eutanasi blev afkriminaliseret i Holland sidste år. For to år siden hjalp en praktiserende læge en 86-årig patient til at dø. Det gjorde han forvisset om, at patienten led uudholdeligt. Lægen blev frikendt herfor i år 2000, men ved appelretten i Amsterdam blev han kendt skyldig i at have assisteret ved selvmord. Retten pålagde ham imidlertid ingen straf, eftersom han skønnedes at have handlet af ægte omsorg for sin patient.

Lægen appellerede til Højesteret med henblik på at få omstødt sin domfældelse samt få afklaret lægers rolle generelt i lignende sager. Højesteret gør gældende, at sidste års eutanasilov specifikt ikke omfatter sådanne »træt af livet-situationer«. Højesterets afgørelse understreger den tidligere kendelse, at »ubærlig og håbløs lidelse« – et kriterium som er nedfældet i eutanasiloven – skal knytte an til en genkendelig medicinsk eller psykiatrisk tilstand.

Den hollandske lægeforening er enig i den retslige kendelse. Foreningen er af den opfattelse, at læger fortsat må kæmpe med disse »komplekse spørgsmål, som i praksis ofte er en gråzone«. Midt på året vil foreningen derfor nedkomme med en rapport, der behandler de prekære spørgsmål. Læger og etikere har bl.a. klandret Højesteretsafgørelsen for at være »en frygtelig historisk fejltagelse«.

Læs mere: http://bmj.com/cgi/content/full/326/ 7380/71/b

Kvinder synlige i medicinsk forskning

Det hævdes med mellemrum at kvinder systematisk ekskluderes fra medicinsk forskning. At forskeren indsamler data om mandens krop, sygdomme, årsager og behandlingsbehov – og går ud fra, at disse også er applicerbare på kvinder, med undtagelse af det som handler om kønsorganerne. Men ifølge en artikel i Tidsskrift for den Norske lægeforening af Inger Njølstad og Maja-Lisa Løchen er det tilsyneladende ikke rigtigt. Til grund for forskernes konklusion ligger en systematisk litteraturgennemgang af 1.569 artikler af 129 doktorafhandlinger ved Universitetet i Tromsø fra årene 1974 -2000 samt 1996- og 2000-årgangene af Tidsskrift for Den norske lægeforening og The Lancet. Af tallene fremgår det bl.a., at 77 procent af artiklerne i Tidsskriftet og 87 procent af artiklerne i The Lancet omfattede kvinder. Artikler med kun kvinder forekom hyppigere end artikler med udelukkende mænd i de to tidsskrifter. Samlet indeholdt 30 procent af artiklerne med både kvinder og mænd kønsspecifikke analyser. Med undtagelse af artikler, som kun omhandlede kvinder, reflekterede kun få af titlerne kønsfordelingen i studierne. På den baggrund konkluderer forskerne, at begge køn er inkluderet i de fleste medicinske forskningsprojekter, og at kønsaspektet kun er lidt synlig i såvel titler som resultater.

Hjerte- og karsygdomme fremhæves ofte som eksempel på et forskningsfelt som mestendels omfatter mænd, men for denne sygdomsgruppe øgedes imidlertid andelen af randomiserede kliniske forsøg – som omfattede begge køn – fra 43 procent i perioden 1966-1975 til 77 procent i perioden 1996-1998.

Mens hele 81 procent af artiklerne i Tidsskrift for Den norske lægeforening og The Lancet, som kun omfattede kvinder, henviste til kønnet i artiklens overskrift, var der kun henvisning til kønnet i rubrikken i 31 procent af de artikler, der udelukkende omfattede mænd: »Kan dette betyde, at forskning der involvere kvinder fremdeles bliver set på som noget specielt, mens forskning på mænd opfattes som normen?«, spørger forfatterne.

Læs mere på www.Tidsskriftet.no

Lykkepiller giver øget risiko for maveblødning

Brug af lykkepiller synes at være forbundet med en øget risiko for maveblødning, særligt hos patienter, der også behandles med gigtmidler. Det er konklusionen på en dansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i det internationale lægefaglige tidsskrift Archives of Internal Medicine.

Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus og Kræftens Bekæmpelse. Flere udenlandske undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem brug af nyere lægemidler mod depression – herunder de såkaldte lykkepiller – og maveblødning. Der hersker imidlertid en vis usikkerhed om størrelsen af risikoen. Den danske undersøgelse, der er gennemført i befolkningen i Nordjyllands Amt og omfatter 26.005 brugere af lægemidler mod depression, dokumenterer nu, at der kan være en risiko for maveblødning ved at tage blandt andet lykkepiller.

Brugergruppen blev fulgt i en periode på 5 år. Blandt 18.292 brugere af lykkepiller fandtes en overrisiko på 3,1 maveblødning per 1.000 brugere per år. Det svarer til ca. 3,5 gange overrisiko. Ved samtidig brug af gigtmidler blev risikoen øget yderligere: »Det kan dog ikke udelukkes, at noget af overrisikoen ved lykkepiller skyldes livsstilsfaktorer, og risikoen for maveblødning skal ses i forhold til lægemidlernes effekt på depression«, siger professor, dr.med. Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus.

Hele publikationen downloades via nedenstående link: www.auh.dk/akh/afd/afd-v/dk/forsk.htm#publikation.

Mænd med blodtype O i højrisiko for hjerte-kar-sygdomme

Der er en stærk vekselvirkning mellem blodtype og erhvervsrelateret luftforurening mht. forekomsten af blodprop i hjertet. Det viser forskerne bag en større epidemiologisk undersøgelse, der er en del af det såkaldte »Copenhagen Male Study«. Kohorten, som udelukkende består af mænd, blev startet i 1970 og er siden blevet fulgt. Det betyder, at udsættelse for flere typer af luftforurening – svejserøg, lodderøg og plastikdampe samt arbejde med asbest, organiske opløsningsmidler samt glasfiber – medfører en øget livstidsrisiko for blodprop i hjertet hos mænd med blodtype 0, men ikke for mænd med en anden blodtype. Mænd med blodtype 0, der ikke er udsat for de nævnte typer forurening i væsentlig grad, har mindre risiko for en blodprop i hjertet sammenlignet med mænd med andre blodtyper. Opfølgningsresultaterne kan endvidere tyde på, at også alderen har en indflydelse på denne vekselvirkning.

Læs mere på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside: www.ami.dk

Et rummeligt arbejdsmarked er også lægens bord

Arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked er også lægernes bord. Det er en holdning, som breder sig blandt de praktiserende læger, mener praktiserende læge Bent Damgaard, der er lægernes repræsentant i Kolding Kommunes Sociale Koordinationsudvalg.

Ifølge Bent Damgaard skal læger være parate til at give patienterne et modspil, når lægerne vurderer, at en sygemelding ikke er løsningen. Lægerne mangler værktøjer. De eksisterende attester er for simple. Myndigheder og virksomheder er for dårlige til at følge op på sygemeldingerne, og der mangler en tovholder til at effektivisere samarbejdet og holde fast i alle parter. Bent Damgaard har i det sociale koordinationsudvalg foreslået, at der indføres en skåneerklæring. Den skal bruges, når patienten ikke er syg, men har brug for, at arbejdspladsen i en periode tager hensyn til en midlertidig skavank eller sygdom. Det vil sikre, at folk kun fuldtidssygemeldes, når det er nødvendigt. Skåneerklæringer, deltidssygemeldinger og mere effektiv opfølgning vil efter Bent Damgaards mening forbedre mulighederne for at fastholde flere på arbejdsmarkedet.

Lægeformand afviser, at indberetningspligten er ultimativ

»Socialminister Henriette Kjær (K) truer med bøder eller fyring over for læger og andre sundhedsfaglige personer, der undlader at indberette omskæring af piger«. Sådan lød det, da den tværministerielle rapport om omskæring udkom i sidste uge.Ministeren udtalte i forbindelse med rapportens offentliggørelse, at det i rapporten understreges, at alle tilfælde uden undtagelse skal indberettes, og at pligten til at underrette de sociale myndigheder ikke kan tilsidesættes af lægers tavshedspligt: »Underretningspligten er klokkeklar, og hvis man som fagperson ikke har lyst til at indberette, har det konsekvenser«, sagde Henriette Kjær.

I en kommentar til rapporten imødegår formand for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, flere mediers konstateringer af, at læger under alle omstændigheder – og under strafansvar – har pligt til at indberette omskæring til de sociale myndigheder.

»Den tværministerielle arbejdsgruppe fastslår netop, at læger ikke under alle omstændigheder skal indberette omskæring til myndighederne. Det er helt på linje med Lægeforenings holdning«, siger Jesper

Poulsen. Af rapportens sammenfatning fremgår det, at underretningspligten ifølge loven gælder i situationer, hvor læger får formodning om, at en pige er i risiko for at blive omskåret eller hvor piger, der som følge af en omskæring, der allerede har fundet sted, har et særligt behov for støtte fra de sociale myndigheder: »Læger har altså ikke pligt til at indberette, hvis de føler, at det bare vil gøre ondt værre«, konstaterer han.

Arbejdsgruppen konkluderer, at den eksisterende lovgivning sammenholdt med Justitsministeriets lovforslag om »dobbelt strafbarhed« er tilstrækkelig til at forhindre og forebygge omskæring af piger. Arbejdsgruppen anbefaler, at der iværksættes en række tiltag. Herunder at der udarbejdes oplsysningsmateriale til de forskellige faggrupper, fx om hvilke faresignaler – hjemrejseplaner, længere tids fravær fra skolen – man skal være opmærksomme på. At der udarbejdes undervisningstilbud og debatmøder til befolkningsgrupper, der har tradition for omskæring. At man udbygger og styrker lokalgrupper og netværk mod omskæring, hvilket bl.a. har til formål at øge oplysningsindsatsen over for grupper, som har tradition for omskæring og som kan være vanskelige at få kontakt med.