Kort nyt - ind- og udland

Blodprøve kan afsløre diabetes

> USA

En blodprøve i graviditetens første trimester kan bidrage til, at læger kan forudsige, om den gravide kvinde senere hen udvikler diabetes.

Diabetes under graviditeten - eller gestationel diabetes mellitus (GDM) - rammer omkring fire procent af alle kvinder.

GDM kan besværliggøre graviditeten for moderen, men kan også være til skade for det ufødte barn. Fx er spædbørn født af mødre med GDM ofte abnormt store.

I dag diagnosticeres GDM i tredje trimester ved hjælp af en blodsukkertest, som nødvendiggør, at patienten faster. Efter GDM er konstateret, er det for sent at gøre noget.

I en undersøgelse i American Journal of Obstetrics and Gynecology, har forskerne målt koncentrationen af seksualhormon-bindende globulin (SHBG) i blodet, eftersom dette protein har vist sig at være effektivt til at afsløre diabetes hos ikke-gravide.

Undersøgelsen omfattede 44 kvinder, som udviklede GDM under første trimester og 94 kvinder som ikke gjorde. De kvinder, som udviklede GDM, havde koncentrationer af SHBG i blodet som var meget lavere end tilfældet var for de kvinder, som ikke udviklede diabetes under graviditeten.

Læs mere i: American Journal of Obstetrics and Gynecology, July 2003 eller på http:\\www.medicallibrary.org/j_obg.htm

Flere ovariecyster hos steriliserede kvinder

> USA

Kvinder i den fødedygtige alder, som bliver steriliseret, har 70 procent højere risiko for at udvikle ovariecyster end kvinder, der anvender nonhormonal eller slet ingen antikonception. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Obstetrics and Gynecology. Sterilisation er den mest almindelige form for antikonceptionsmetode i USA.

Amerikanske forskere har undersøgt journaler for 392 kvinder i alderen 18-39 år, som over en fireårig periode havde fået diagnosticeret en ovariecyste på 2 centimeter eller større.

Seks hundrede og treogtyve kvinder i samme aldersgruppe - som ikke havde fået en lignende diagnose - fungerede som kontrolgruppe.

Forskerne kender kun til én anden større undersøgelse, der har set på sammenhængen mellem sterilisation og risikoen for ovariecyster. Denne undersøgelse - udført i Mexico - fandt, at steriliserede kvinder havde en dobbelt så stor risiko for at udvikle ovariecyster som ikke-steriliserede kvinder.

Læs mere i: Obstetrics & Gynecology, August 2003 eller på http://greenjournal.org/gj08-03.cfm

Kvindelige hospitalslæger oftere barnløse

> Storbritannien

Kvindelige hospitalslæger finder det sværere end deres almen praktiserende kvindelige lægekolleger at få familie og karriere til at hænge sammen. Kvindelige praktiserende læger er således mere tilbøjelige til at have børn end deres kvindelige hospitalskolleger. Mere end 80 procent af førstnævnte havde børn, sammenlignet med 49 procent af sidstnævnte. Det fremgår af en undersøgelse i Family Practice.

Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at seks ud af ti kvindelige praktiserende læger vælger almen praksis, fordi de befinder sig bedre med en kortere arbejdstid.

De britiske forskere havde udsendt spørgeskemaer til 183 kvindelige praktiserende læger og 241 kvindelige hospitalslæger, hvoraf i alt 203 responderede.

Kvinderne blev udspurgt om deres gennemsnitlige arbejdsuge, antallet af og alderen på deres børn, deres karrierestatus da børnene blev født samt omfanget af den børnepasning de har - og havde - brug for.

Kvinder vælger ifølge undersøgelsen almen praksis, fordi de inden for det speciale ser sig i stand til at arbejde på halv tid og få børn. Mens kvindelige praktiserende læger har en gennemsnitlig arbejdsuge på 35,7 timer, arbejder kvindelige hospitalslæger 50,4 timer i gennemsnit.

Femoghalvtreds procent af de praktiserende læger og 44 procent af hospitalslægerne gav udtryk for, at de tog børn i betragtning, da de valgte speciale. De specialer, som blev anset for at være mest »børnevenlige« var bl.a. psykiatri, anæstesiologi og radiologi.

Læs mere på: http://fampract.oupjournals.org/cgi/content/abstract/20/4/486

Skrøbelige brystimplantater

> København

Brystimplantater vides at kunne gå i stykker. Ofte sker det, uden at kvinden selv eller hendes læge bemærker det. Af en tidligere undersøgelse af knap 300 tilfældigt udvalgte raske kvinder, som havde haft brystimplantater i gennemsnitlig 12 år, fandt forskerne, at godt 25 procent var i stykker, men hvornår rupturerne var opstået, gav undersøgelsen ikke noget svar på.

Nu har de samme danske forskere - Lisbeth Hølmich et al - gennemført en ny undersøgelse offentliggjort i Archives of Surgery, der er en forlængelse af den første skanningsundersøgelse og i øvrigt den første af sin slags på verdensplan. Heraf fremgår det, at den samme gruppe kvinder blev undersøgt med en ny MR-skanning to år efter den første. Blandt de kvinder, som havde intakte implantater ved første undersøgelse, fandt forskerne, at ti procent af implantaterne var gået i stykker i løbet af de to år. Yderligere syv procent bedømtes som »måske i stykker«. Jo længere tid implantaterne havde ligget i kroppen, jo større var risikoen for ruptur. Silikoneimplantater med et ydre saltvandskammer (dobbeltlumen) var mere holdbare end enkeltlumen. Baseret på undersøgelsens resultater anslår forskerne, at skønsmæssigt to procent af de implantater, som anvendes i dag, vil være i stykker efter fem år og minimum 15 procent efter 10 år i kroppen, hvilket patienterne ifølge forskerne bør gøres bekendt med.

Undersøgelsen giver basis for konkret information af kvinder, som søger brystimplantation enten af kosmetiske årsager eller i rekonstruktivt øjemed efter brystkræft. Hvorvidt det rent faktisk er nødvendigt at udskifte implantater hos kvinder, som ikke har symptomer, er ifølge forskerne stadig uafklaret, idet der kun er få videnskabelige undersøgelser som belyser dette problem.

Læs mere på: http://archsurg.ama-assn.org/cgi/content/abstract/138/7/801

Illegalt organsalg i Europa

> Europa

Køb og salg af organer er blevet en givtig forretning for kriminelle ligaer i Europa.

Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra parlamentet i Europarådet. En rapport, der blandt andet baserer sig på førstehåndsinterview med mennesker, som har solgt organer. Mellem 15 og 30 procent af alle europæiske patienter som venter på nye organer, dør, mens de står i kø, fremgår det af rapporten.

Samtidig er der lande i Europa, hvor mennesker er så fattige, at de er villige til at sælge organer. De opsøges af kriminelle, der opkøber deres nyre formedelst 20.000 kroner, mens modtagerne køber dem for op mod to millioner kr. Rapporten sætter spørgsmålstegn ved det faktum, at fattige europæere skal betale for rige europæeres sundhed. Donorerne er ofte unge mellem 18 og 28 år, som lever under særdeles fattige forhold, og som ifølge rapporten får udført indgrebene i primært Tyrkiet.

Parlamentet har bedt Europarådet om i samarbejde med relevante organisationer at udforme en strategi for at stoppe illegalt salg af organer. Ligesom organhandel skal være omfattet af den europæiske konvention.

Læs mere på: http://assembly.coe.int/documents/workingdocs/doc03/edoc 9822.htm

Fisk kan forebygge Alzheimers

> USA

Ifølge amerikanske forskere har ældre mennesker, som spiser fisk mindst en gang om ugen, en meget lavere forekomst af Alzheimers sygdom end dem, som kun sjældent spiser fisk.

Det fremgår af en undersøgelse, der omfatter 815 Chicago-borgere i alderen 65-94 år, som ikke udviste nogen tegn på Alzheimers ved undersøgelsens begyndelse i 1993.

Deltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 3,9 år og udfyldte spørgeskemaer, der drejede sig om deres indtag af forskellige former for fisk. De blev også spurgt om deres forbrug af kosttilskud, kornprodukter og margarine, forskellige typer madolier og mælkeprodukter.

Af deltagerne rapporterede 39,2 procent, at de spiste frisk fisk mindst en gang om ugen.

I løbet af den tid undersøgelsen stod på, udviklede 131 deltagere Alzheimers sygdom.

Forskerne konkluderer, at de deltagere, som spiser fisk mindst en gang ugentligt, har en 60 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers end mennesker, som kun sjældent eller aldrig spiser fisk.

Forskerne antager, at det er det høje indhold af omega-3-fedtsyrer, der har en beskyttende effekt mod Alzheimers.

Læs mere i: Archives of Neurology 2003;60:940-6