Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Frygt for koppeangreb

De amerikanske myndigheder undersøger nu forlydender om at Irak skulle råde over en speciel ondartet koppestamme af russisk herkomst. CIA har ifølge International Herald Tribune ikke afsløret kilden til oplysningerne, men tager den så alvorlig, at præsident Bush er blevet informeret.

Frygten er, at der er tale om en stamme, som er resistent over for vaccine.

De nyeste oplysninger menes at have indflydelse på præsidentens beslutning om hvor mange amerikanere der skal vaccineres mod kopper.

Ligesom USA ophørte de fleste andre lande i slutningen af 1970’erne med at koppevaccinere børn. Men vaccinationen er blevet taget op igen – navnlig i lande som er sandsynlige mål for terrorister.

I alt har WHO kendskab til omkring 200 millioner doser koppevacciner over hele verden. Heri er ikke medregnet USA’s seneste anskaffelser. Mange af vaccinerne er gamle og nedfrosne igennem adskillige årtier. Andre typer er nye og hovedsageligt produceret af to medicinalfirmaer, Acambis i USA samt det dansk-tyske Bavarian Nordic. Disse vacciner er renere og skulle have færre bivirkninger. Men Stephen Prior fra the Potomac Institute for Policy Studies, siger til The Economist, at deres virkning endnu ikke har været testet på mennesker.

De fleste regeringer holder imidlertid deres vaccinationspolitik hemmelig.

The Economist kan dog afsløre, at Australien har købt de første 50.000 doser af vaccine fra franske Aventis Pasteur, og næste år planlæger de at købe nok til at kunne dæmme op for et koppeudbrud i store byer. Israel rapporterede i august at have tilstrækkelig vaccine til alle Israels indbyggere, inklusive Vestbreden og Gaza. I Storbritannien har regeringen just lanceret en 120-siders beredskabsplan i tilfælde af et koppeangreb. I Tyskland har regeringen bedt forbundsstaterne om at købe vaccine til samtlige indbyggere.

Vaccine mod livmoderhalskræft

Forskere har ifølge New England Journal of Medicine udviklet en eksperimentel vaccine, som kan beskytte kvinder mod det virus (humant papillomvirus, HPV), som forårsager de fleste tilfælde af livmoderhalskræft.

Ifølge Christopher Crum fra Havard Medical School, vil kvinder – såfremt de er vaccineret mod HPV-virus inden de bliver seksuelt aktive – reducere deres risiko for at udvikle livmoderhalskræft med mindst 85 procent.

Der er tale om en dobbeltblindet undersøgelse under ledelse af Laura Koutsky fra Washington Universitet i Seattle, baseret på 2.392 kvinder i alderen 16-23 år, der enten fik tre doser placebo eller HPV-16-vaccine. En måned efter sidste vaccination og hvert halve år herefter blev kvinderne fulgt (i alt cirka halvandet år). Forskerne vil fortsat følge kvinderne.

HPV er det mest almindelige seksuelt overførte virus. Herhjemme er op til 30 pct. af alle unge seksuelt aktive smittet, og mellem 50 og 80 procent af befolkningen bliver smittet med HPV på et eller andet tidspunkt i livet.

I Danmark har der siden sommeren 2002 kørt et projekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse på otte danske hospitaler, hvor vaccinen bliver afprøvet på 1.750 kvinder mellem 18 og 23 år.

Bivirkningsdødsfald hos børn

Dødsfald blandt børn i forbindelse med bivirkninger af lægemidler forekommer oftest i sammenhæng med midler mod epilepsi. Det viser en britisk undersøgelse offentliggjort i Archives of Disease in Childhood. Alle bivirkninger med dødeligt udfald som blev indrapporteret til UK Committee on Safety of Medicines i Storbri-tannien i perioden 1964-2000 ligger til grund for undersøgelsen. I alt 331 dødsfald blandt børn under 16 år kunne kobles til behandling med 390 forskellige lægemidler. Der blev oftest rapporteret om fatale bivirkninger i forbindelse med epilepsilægemidler, og 65 rapporter påviste dødsfald på grund af bivirkninger i forbindelse med denne type medikamenter. Behandling med cytostatika kunne sættes i sammenhæng med 34 dødsfald, narkoselægemidler kunne kobles til 30 dødsfald, mens 29 dødsfald blev knyttet sammen med antibiotikabehandling. Natriumvalproat var det stof som oftest blev nævnt i sammenhæng med død som følge af bivirkninger. Leversvigt var den hyppigst rapporterede bivirkning som førte til død.

Forventning om aids-vaccine i 2005

Hver dag – året og verden rundt – smittes cirka 14.000 mennesker med hiv. Omkring 2.000 heraf er børn under 15 år. Don Francis fra det California-baserede firma VaxGen står i spidsen for udvikling af en vaccine, som igennem de seneste syv år har været testet, og som ifølge CNN nu går ind i de sidste testfaser inden det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) kan foretage den endelige godkendelse. Don Francis siger til CNN, at han vil være tilfreds med en vaccine, som kun er 30 procent effektiv.

Såfremt vaccinen opnår FDA’s godkendelse, er den næste hurdle at opnå licens og få vaccinen sat i produktion, hvilket anslås at tage endnu et par år.

Urealistiske EPJ-mål

Målet om elektroniske patientjournaler (EPJ) på alle sygehusafdelinger i begyndelsen af 2006 er ikke realistisk.

Halvdelen af sygehusejerne har en it-strategi, men kun en fjerdedel har fået godkendt en økonomisk ram-me for at realisere strategien. De budgetterede midler står ikke mål med behovet, konkluderer EPJ-Observatoriet i sin statusrapport for 2002.

Heri konstateres det, at kun syv procent af alle senge er dækket af EPJ i 2001.

Nyinvesteringerne i 2002 er budgetteret til 0,7 procent af de samlede sygehusudgifter – mod 0,3 procent året før. Disse tal er ifølge EPJ-Observatoriet kritisk lave.

EPJ-Observatoriet påpeger endvidere, at der er behov for andengenerations EPJ-systemer med fx Sundhedsstyrelsens grundstruktur for EPJ som et væsentligt element. De nye systemer indebærer øget strukturering af informationen, udvikling af regionale platforme med en national arkitektur og udvikling af web-services på regionalt og nationalt plan. Status viser dog, at sygehusejerne overvejende fokuserer på førstegenerations EPJ-systemer, som i.f.t. papirjournalerne næppe vil tilføre afgørende gevinster. Rapporten kan læses via EPJ-Observatoriets hjemmeside: www.epj-observatoriet.dk/publikationer/statusrapporter2002.pdf

Amter kræver dispensation fra lov om kunstig befrugtning

Bakket op af fertilitetslæger og flere partier på Christiansborg kræver amterne dispensation fra loven om kunstig befrugtning, så nedfrosne æg kan opbevares i op til fem år i stedet for kun to år som i dag. Formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborg-mester Bent Hansen (S) siger til Berlingske Tidende, at det vil betyde færre behandlinger og mindre ubehag for kvinden, og i sidste ende færre udgifter for skatte-yderne.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser imidlertid at dispensere fra toårsreglen.

Danmarks første center for forskning i hjertearytmi

Den nuværende viden om hvilke mekanismer der ligger bag hjertearytmi – samt diagnostik og behandling – er meget sparsom, hvilket er baggrunden for, at The John and Birthe Meyer Foundation har doneret 22 millioner kroner til etablering af Danmarks første center for forskning i hjertearytmi i København: Copenhagen Heart Arrhythmia Research Centre (CHARC). Centret består af fire forskergrupper fra H:S Rigshospitalet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

»De senere års fremskridt blandt andet i form af kortlægningen af det humane genom og det teknologiske gennembrud i molekylærbiologiske og andre teknikker betyder, at vi har redskaberne til at tackle en så kompliceret problemstilling som hjertearytmi.

Hvis vi kan påvise risikomarkørerne for at udvikle hjertearytmi, så vil vi både kunne rådgive patienten bedre, og få et rationelt grundlag for at vælge behandlingen til den enkelte patient«, siger leder af centret, professor Stig Haunsø fra Laboratorium for Molekylær Kardiologi, H:S Rigshospitalets Hjertecenter.

De fire forskergrupper, der nu samles i CHARC, er Laboratoriet for Molekylær Kardiologi, H:S Rigshospitalet, Ion-kanal Laboratoriet samt Gap-junction Laboratoriet, Medicinsk Fysiologisk Institut på Københavns Universitet og Markørlaboratoriet, Klinisk Biokemisk Afdeling, Statens Serum Institut. CHARC indgår tillige i en nyligt dannet forskerskole, Danish Cardiovascular Research Academy, der er støttet med en bevilling fra Forskningsstyrelsen.

Godkendelsesordning for psykoterapeuter

Socialministeriet vil sammen med Undervisningsministeriet se på, om der kan etableres en godkendelsesordning for psykoterapeutuddannelsen med henblik på at sikre kvaliteten af uddannelsen til psykoterapeut. Herunder vil det også blive afklaret, om der er behov for at fastsætte særlige regler vedrørende studerendes mulighed for at udøve terapi under deres studieforløb. Det oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til formanden for Folketingets sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF). Hun havde spurgt ministeren, om han vil sætte en stopper for at studerende på en psykoterapeutskole i København øver sig på klienter med lavt selvværd og manglende selvtillid. En praksis, som bl.a. Dansk Psykologforening finder uansvarlig, idet de studerende mangler den fornødne uddannelse, erfaring og autorisation.