Skip to main content
Læger har flere psykologiske problemer end andre professioner

Læger udviser et højere niveau af psykologisk forstyrrelse end mennesker inden for andre tilsvarende professioner. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i British Medical Journal, der igennem lang tid har rettet fokus på spørgsmålet: »hvorfor er læger så ulykkelige«.

Forskerne har på mange forskellige måder forsøgt at fastsætte størrelsen og arten af mentale sygdomme blandt britiske læger.

De fandt, at helbredsproblemerne strakte sig fra angst over følelsesmæssig udmattelse til klinisk depression, misbrug og selvmord. Depression, alkoholisme og angstsygdomme forekom hyppigst.

Yderligere betyder en dårlig organisationskultur inden for sundhedsvæsenet, at læger ofte kvier sig ved at søge hjælp. Tidligere undersøgelser har udpeget de mest bestemmende faktorer for lægers psykologiske forstyrrelse til at være de lange arbejdsdage, den høje arbejdsbelastning, arbejdspresset samt disse faktorers påvirkning af lægens hele liv.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/ 326/7391/s97

SARS-gåden fortsat uløst

SARS (severe acute respiratory syndrome) er fortsat en ekslusionsdiagnose, og derfor kan antallet af rapporterede tilfælde ændre sig ret hurtigt. Ved redaktionens slutning var der registreret mere end 1.800 tilfælde af SARS i 17 lande (inklusive USA og Canada).

Der er dokumenteret lokal spredning af sygdommen i Hongkong og andre dele af Kina, Taiwan, Hanoi i Vietnam, Singapore samt Toronto i Canada. SSI har sammen med Sundhedsstyrelsen udarbejdet information og retningslinjer for rejsende fra DK til Asien og fraråder alle ikke nødvendige rejser til Hong Kong og Kina. I Hong Kong spredes smitten nu hurtigt og delvis ukontrolleret.

Formodningen er, at epidemien stammer fra Kina, og det er sandsynligt, at SARS er mere udbredt dér, end de officielle tal viser. De kinesiske myndigheder har tilladt WHO at sende et internationalt eksperthold til Guangdongprovinsen i Kina, der er hårdest ramt. Her skal man forsøge at opspore, hvor epidemien stammer fra.

Ifølge bl.a. New England Journal of Medicine er der tale om en coronavirus, lig forkølelsesvirus, med en inkubationstid på 1-11 dage.

Sygdommen starter med en prodromal fase med feber over 38 gr. C, ofte ledsaget af kulderystelser og muskelstivhed, evt. fulgt af hovedpine, utilpashed og muskelsmerter. Nogle har milde symptomer fra luftvejene. Patienterne har som regel ikke udslæt, neurologiske eller gastrointestinale symptomer. Efter 3-7 dage får de symptomer fra de nedre luftveje i form af tør, uproduktiv hoste eller dyspnø, evt. med hypoki. 10-20% af patienterne har så svære symptomer, at de har brug for mekanisk ventilation.

Røntgen af thorax er p.t. den undersøgelse, der bedst kan skelne mellem mulige og mistænkte tilfælde. Efter prodromalfasen har en stor del af patienterne et røntgenbillede med fokale infiltrater, som kan udvikle sig til mere generaliserede, spredte interstitielle infiltrater. I de sene faser af SARS kan man se konsoliderede områder. I begyndelsen af sygdommen er der ofte lymfocytopeni. Når den respiratoriske fase er på sit højeste, har op mod halvdelen af patienterne leukopeni og trombocytopeni. Creatinkinase og transaminaser kan være forhøjede, mens nyrefunktionen oftest er normal.

Indtil videre er der ingen kendt effektiv behandling.

Der er løbende opdateringer om SARS på WHO's samt Statens Serum Instituts hjemmesider, hhv: www.who.int samt www.ssi.dk. Også på new England Journal of Medicines hjemmeside er der i denne uge flere artikler om SARS, se bl.a.: http://content.nejm.org/cgi/reprint/NEJMe-030067v1.pdf

Patientsikkerheden har fået sit eget tidsskrift

Den medicinske verden har fået et nyt internetbaseret tidsskrift. Det skriver internetportalen Hospitalnet.

AHRQ WebM&M, som står for Morbidity and Mortality Rounds, udgives af The Agency for Healthcare Research and Quality, som hører under det føderale sundhedsministerium i USA. Tidsskriftet udkommer en gang om måneden og er gratis.

Hjemmesiden giver adgang til de caseeksempler, som tidsskriftet er bygget op om. Hver måned offentliggøres fem anonyme caseeksempler om medicinske fejl og patientsikkerhed inden for medicin, kirurgi/anæstesi, obstetrik/gynækologi, pædiatri og andre områder som psykiatri og radiologi. Hvert caseeksempel følges op af kommentarer fra eksperter på området. Det er også muligt selv at bidrage med eksempler.

Hjemmesiden har endvidere et diskussionsforum, hvor man kan kommentere de enkelte cases samt et arkiv med tidligere caseeksempler. Hjemmesiden giver desuden adgang til en oversigt over links til hjemmesider for andre organisationer, der beskæftiger sig med patientsikkerhed og medicinske fejl.

Læs mere på: http://www.webmm.ahrq.gov

Dokumenteret effekt af genterapi som behandling

Forskere fra Rigshospitalet har ifølge flere aviser ledet en netop offentliggjort international undersøgelse, der nu for første gang dokumenterer, at svært syge hjertepatienter kan få det bedre, hvis et gen sprøjtes direkte ind i hjertemusklen.

I den store klinisk randomiserede undersøgelse med deltagelse af 80 patienter, er genet sprøjtet direkte ind i hjertemusklen på halvdelen af de hårdt ramte hjertepatienter, hvor det skulle sætte gang i produktionen af et protein, der derpå skulle danne nye blodårer i hjertet.

Efter behandlingen havde halvdelen af patienterne færre smerter fra hjertekramper, de kunne yde mere end ellers og deres behov for medicin blev reduceret. Forbedringen kunne også måles objektivt som en forbedret blodgennemstrømning i hjertet. De resterende 40 forsøgspersoner fik ikke det aktive gen.

Overlæge, dr.med. Jens Kastrup finder forsøget lovende og nærer håb om et nyt effektivt behandlingstilbud til hjertepatienter, der er så syge, at op til flere operationer med ballonudvidelse eller bypass ikke har kunnet gøre dem raske.

Undersøgelsen blev i den forgangne uge præsenteret på forårets store hjertespecialistkongres, American College of Cardiology i Chicago.

Omkring 25.000 danskere indlægges hvert år med forsnævring i kranspulsåren, der giver stærke smerter i brystet og kan føre til blodprop i hjertet. De fleste af patienterne kan behandles effektivt med ballonudvidelse eller bypassoperation. Men et mindretal, antagelig et par tusinde, er så syge, at operationer ikke hjælper nok.

Fyn først med selvstændigt børnehospital

Allerede i 2005 vil Fyn formentlig kunne præsentere landets første egentlige børnehospital.

Et stigende børnetal fra midten af 1980'erne og frem til 1990'erne har øget presset på børneafdelingen på Odense Universitetshospital i en grad, så det ikke i øjeblikket er muligt at opfylde hverken WHO's anbefalinger eller europæiske konventioner. Det skriver Fyns Stiftstidende.

»Ofte må vi hente moderen til en baby på Patienthotellet, når der skal ammes. Og det er ikke rimeligt. Faktisk er det helt og aldeles uacceptabelt, at vi har så dårlig plads«, siger Arne Høst, administrerende overlæge på børneafdelingen, til avisen.

Derfor foreslår han sammen med det øvrige personale på afdelingen, at man i Odense med udgangspunkt i den nuværende bø rneafdeling opretter et egentligt børnehospital.

»Undersøgelser fra udenlandske børnehospitaler viser, at børnene ganske enkelt bliver hurtigere raske, når de er sammen med deres forældre«, siger Arne Høst.

Også formand for sygehusudvalget i Fyns Amt, Poul-Erik Svendsen (S), er positiv over for ideen.

Tredjelandslæger gøres klar til Nordjylland

Ved årsskiftet 2002/2003 var 60 læger, som er uddannet uden for EU og Norden, tilknyttet et projekt i Nordjyllands Amt, som har til formål at fremme tredjelandslægers integration og ansættelse i sygehusvæsenet. I løbet af 2002 har 38 af projektdeltagerne været i ulønnet praktik, 34 har fået midlertidig autorisation fra Sundhedsstyrelsen, 14 har fået prøveansættelse og én har opnået varig dansk autorisation. Det fremgår af en statusrapport om projekt tredjelandslæger refereret på internetportalen Hospitalnet.

Sundhedsudvalget i Nordjyllands Amt har på baggrund af rapporten besluttet, at projektet fortsætter.

Som en del af projektet har tredjelandslægerne også fået tilbud om at deltage i en række kurser: 26 har været på sprogskole i lægefaglig dansk sideløbende med praktikopholdet, hvor tre dage er afsat til praktik og to dage til sprogundervisning; 27 har deltaget i et kultur- og integrationskursus for at give lægerne en bedre forståelse af det danske sundhedsvæsen og lægens rolle; 21 har endvidere deltaget i et eller flere af de kurser, som Center for Kompetenceudvikling tilbyder svarende til dem, der udbydes til yngre læger.

Statusrapporten kan bestilles ved henvendelse til projektleder Kirsten Reng Sørensen, Nordjyllands Amt, pr. e-mail: krs@nja.dk

Storbritannien indfører screening for tarmkræft

Britiske eksperter forudser et stejlt fald i antallet af dødsfald som følge af tarmkræft inden 2020, såfremt regeringen indfører screening for sygdommen. Det skriver Reuters Health. Tarmkræft er den næsthyppigste kræftform, som både mænd og kvinder dør af i Storbritannien.

Hvis sygdommen påvises tidligt, kan 80 procent af patienterne opnå at blive behandlet med et vellykket resultat til følge.

I Storbritannien er p.t. to former for screening af tarmkræft under overvejelse. Den første er FOBT (fecal occult blood testing), der undersøger for blod i afføringen. Den anden består i, at man ved hjælp af en sonde med et kamera for enden kan undersøge for godartede vækster, som kan udvikle sig til kræft i den nederste del af tarmen - dér, hvor to tredjedele af al tarmkræft udvikler sig.

Regeringen er i færd med at analysere resultater af forsøg med de to screeningsformer.

Læs mere på: http://www.reuters.com/ newsArticle.jhtml?type=healthNews&storyID=2481738

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen