Kort nyt - ind- og udland

Ungdomskriminelle i DNA-register

> USA

Et netop vedtaget lovforslag i Repræsentanternes Hus vil give det amerikanske forbundspoliti, FBI, mulighed for at indsamle DNA-profiler fra ungdomskriminelle til den nationale database med DNA-profiler.

Der er ifølge New Scientist tale om den største udvidelse af myndighedernes ret til at indsamle og anvende DNA, siden databasen blev oprettet i 1992. Databasen indeholder i dag skønsmæssigt genetiske profiler af cirka 1,4 mio. voksne amerikanere, som er dømt for forbrydelser.

Tilhængere af udvidelsen sammenligner registrering af DNA-profiler i en database med indsamling af fingeraftryk. Heri er borgerrettighedsbevægelsen, American Civil Liberties Union (ACLU) ikke enig. Den mener derimod, at DNA er anderledes end fingeraftryk, fordi det indeholder personlig, genetisk information. Ved at indsamle den ikkedømtes DNA-profil, fjerner man ifølge ACLU antagelsen om, at denne er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Lovforslaget ventes at gå glat igennem Senatet først i det nye år.

Flere langvarigt syge kan fastholdes i arbejde

> København

Hvis kommunerne afholder opfølgningssamtale med sygemeldte lønmodtagere inden otte uger, stiger de sygemeldtes chance for at blive fastholdt i arbejde. Det viser Socialforskningsinstituttets nye undersøgelse af personer, som har været sygemeldt i mere end otte uger.

Toogtyve procent af de sygemeldte får en opfølgningssamtale inden for de første otte uger.

Ifølge loven skal kommunerne lave en opfølgningsplan for de sygemeldte inden for de første seks måneder. Men undersøgelsen viser, at mere end en tredjedel af de, der har været syge i mere end seks måneder, ikke har fået en sådan plan.

Høgelund J, Filges T, Jensen S. Langvarigt sygefravær - hvad sker der og hvordan går det? Socialforskningsinstitutet, 2003.

Gratis adgang til forskning

> Storbritannien

Alle og enhver bør have mulighed for gratis at kunne læse de seneste forskningsresultater via Internettet. Det mener den uafhængige, britiske velgørenhedsinstitution The Wellcome Trust, TWT, som ifølge internetportalen Hospitalnet netop har udgivet en økonomisk analyse af markedet for publicering af videnskabelig, teknologisk og medicinsk forskning.

Analysen påpeger, at abonnementer på forskningstidsskrifter repræsenterer en tung økonomisk byrde for universiteter, biblioteker og individuelle forskere. I løbet af 1990'erne steg gennemsnitsprisen for et medicinsk tidsskrift med 184 procent. Særligt det britiske marked for medicinske publikationer oplevede markante prisstigninger på 204 procent fra 1990 til 2000.

TWT mener, at generel gratis adgang til forskning via Internettet vil effektivisere forskningsprocesserne og fremskynde forskningsresultater.

TWT hilser det således også velkommen, at flere velansete tidsskrifter lægger forskningsartikler på tidsskriftets webversion til gratis afbenyttelse for internetbrugere, og organisationen opfordrer til, at flere følger trop. Det fremgår af analysen, at af de i alt 164.000 tidsskrifter, som blev udgivet på verdensplan i 2001, havde 16,5 procent en webversion.

Rapporten kan downloades fra TWTs hjemmeside via nedenstående link: http://www.wellcome.ac.uk/en/images/SciResPublishing3_7448.pdf

Genterapi mod kræft i hoved og hals

> Kina

Fra 2004 kan kineserne blive behandlet med genterapi mod kræft i hoved og hals.

Ifølge webstedet Better Humans har den amerikanske virksomhed, New Brunswick Scientific, netop solgt retten til at producere og sælge en ny kræftbehandling på det kinesiske marked til virksomheden Shenzhen SiBiono Gene Technologies.

Chancerne for at overleve sygdommen - der især rammer mænd over 50 år - er små, fordi de syge celler typisk spreder sig til lymfeknuderne i halsen eller ved kravebenet.

Med den nye genterapi kan kræften nu behandles med indsprøjtninger med lægemidlet Gendicine, som efter mere end fem år med kliniske afprøvninger skal have vist sig at være meget effektivt på patienter med fremskreden hoved- og halskræft.

I den nye kræftbehandling bruges en bestemt type vektor til at bringe tumorbekæmpende P53-gener ind til de kræftangrebne celler.

Forsøgene viste, at efter otte ugers behandling med en injektion om ugen gik to tredjedele af patienternes kræfttumorer fuldstændigt i sig selv, mens en tredjedel forsvandt delvist. Og hvis man kombinerer Gendicine med kemoterapi og radioterapi bliver behandlingen tre gange så effektiv. Over en treårsperiode var der ingen patienter, som fik tilbagefald.

Firmaet bag det nye lægemiddel tror på, at behandlingen med tiden vil kunne anvendes mod en lang række former for kræft.

Strid om abort på Færøerne

> Færøerne

Den gamle danske lovgivning fra 1956 gælder fortsat på Færøerne, og det betyder, at gravide i princippet ikke kan få en abort, medmindre kvinden er blevet voldtaget eller er i fare for at dø under fødslen. Det skriver Politiken.

Hvert år får ca. 50 kvinder bevilget abort, og det er alt for mange, mener det færøske landsstyremedlem for Centerpartiet, »sundhedsminister« Bill Justinussen.

Den kristne antiabort-organisation Pro Vita har siden 1992 modtaget støtte over den færøske finanslov. Organisationen - der er en gren af den kontroversielle amerikanske ProLife-organisation - mener, at abort skal forbydes. Også hvis en kvinde er blevet gravid efter en voldtægt.

»Jeg anser organisationen for at være en dybt rabiat terrororganisation og vil straks henvende mig til de færøske politikere«, udtaler ligestillingsordfører for Det Radikale Venstre Naser Khader til Politiken.

De penge, som organisationen får tildelt, bruges bl.a. til oplysning i de færøske folkeskoler. Pro Vita har sendt undervisningsmateriale om forskellige måder at anskue liv på, de har foræret modeller af fostres udvikling til skolerne og bliver indimellem kaldt ud på skoler for at fortælle om deres livssyn.

Klamydia stadig hyppig blandt unge

> København

I 2002 blev der diagnosticeret i alt 16.203 tilfælde af klamydia, svarende til 302 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. En tredjedel heraf var mænd - en andel der har været jævnt stigende fra 23 procent i 1994. Enogfirs procent af mænd og 90 procent af kvinder var ifølge Statens Seruminstitut i alderen 15-29 år.

I 85 procent af tilfældene blev diagnosen stillet ved en DNA-metode - i 2001 blev 76 procent af diagnoserne stillet på denne vis.

Stigningen i antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde skyldes sandsynligvis øget brug af DNA-metoder, øget adgang til brug af urinprøver og/eller en øget opmærksomhed på mænd som smittereservoir. Der er næppe tale om en øget prævalens.

Usikkerhed om ældres medicinforbrug

> Vestsjælland

Der er ikke overensstemmelse mellem plejehjemmets og lægens registrering af, hvilken medicin 71 procent af de ældre plejehjemsbeboere har fået ordineret.

Det fremgår af en undersøgelse, som embedslægerne i Vestsjælland i 2002 foretog i forbindelse med de landsdækkende plejehjemstilsyn.

Usikkerheden om de ældres medicin kan ifølge embedslægerne give anledning til fejlbehandling. Fx når lægen bliver kontaktet af plejehjemmet og tror - eller ikke t ror - at beboeren bliver behandlet med en bestemt slags medicin.

Resultaterne af undersøgelsen i Vestsjælland har medført, at en lignende undersøgelse gennemføres i landets øvrige embedslægeinstitutioner i forbindelse med plejehjemstilsynet.

Helbredsforsikringer til børn

> København

Forsikring af børns helbred er ifølge Politiken et nyt forretningsområde for forsikringsselskabet Topdanmark.

Forsikringerne, der længe har kunnet tegnes for voksne, dækker blandt andet behandling af barnet på privathospital eller giver udbetaling af 150.000 kroner, såfremt barnet pådrager sig en kritisk sygdom - fx kræft eller muskelsvind. Selskabet har på knap et år solgt 1.000 forsikringer og forventer, at salget vil stige i de kommende år.

Forbrugerrådet mener, at forsikringsselskabet spiller på forældres frygt for, at der skal ske deres børn noget. Rådets holdning er, at penge til en almindelig ulykkesforsikring - som kun hvert tredje barn har - er langt bedre givet ud.

Jørgen Lassen, formand for de Praktiserende Lægers Organisation, slår i avisen fast, at børn sjældent bliver ramt af de kritiske sygdomme, der er dækket af forsikringen. Eksempelvis får kun omkring 150 børn under 16 år årligt en kræftdiagnose. En minimal risiko, som selskabet ifølge ham bør oplyse forældrene om.