Skip to main content

Ny scanningsteknik sås at reducere antallet af falsk positive fund

Tredimensional mammografi kan vise sig at blive en effektiv metode til at reducere antallet af falsk positive fund ved brystkræftscreening.

Af tidsskriftet Natures internetudgave fremgår det, at anvendelse af 3-D-røntgen til at visualisere knuder i brystet kan forbedre diagnostikken af brystkræft i et tidligt stadium, ligesom teknikken - »full-field digital mammography tomosynthesis« - formentlig vil kunne reducere antallet af unødvendige biopsier.

Det er et amerikansk firma, der har udviklet teknikken, der benytter røntgenstråler til at lave 3-D-billeder med.

Begrænsningen ved den konventionelle mammografi er, at kun 65-70 procent af brystkræfttilfældene bliver påvist. Et tal, der gælder USA, hvor kun 10-20 procent af kvinderne - som får foretaget vævsbiopsi efter mammografi - viser sig at have brystkræft.

Til forskel fra den mammografi vi kender i dag, hvor gennemlysningen sker fra et stationært røntgen-apparat, er 3-D-teknikken baseret på, at der bliver lavet en serie med billeder ved at røntgenrøret bevæges i en bue rundt om patienten. En computer sætter så de enkelte røntgenbilleder sammen til en detaljeret 3-D-gengivelse.

Teknikken har indtil videre været afprøvet på cirka 200 patienter ved Massachusetts General Hospital, og resultaterne er ifølge Nature lovende.

I USA bliver 44 millioner kvinder hvert år screenet for brystkræft.

Læs mere på: http://www.nature.com/cancer/

Nyuddannede britiske læger tynget af skyld

Flere nyuddannede læger føler sig demoraliseret af den kritik, som professionen er udsat for i medierne, og det i en sådan grad, at nogle læger finder, at lægefaget er lavt respekteret i Storbritannien.

Det fremgår af en undersøgelse publiceret i British Medical Journal.

Forskere ved Oxford Universitet har udsendt spørgeskemaer til alle yngre læger som afsluttede deres uddannelse ved en britisk lægeskole i 1999 og 2000.

Typisk for svarene i den nye undersøgelse er, at respondenterne føler sig demoraliseret eller undermineret af den mediefremsatte kritik.

»Jeg føler mig ofte skyldig - undertiden skamfuld - over at være læge, eftersom vi har så dårlig presse«, lød en kommentar.

En anden læge mente, at læger er udsat for hekse-jagt i den britiske presse.

Nogle sagde, at kritikken rettet mod dem bragte dem i tvivl om, hvorvidt de havde lyst til at fortsætte som læge.

Selv om ingen professioner kan forvente at undgå kritik, er det klart, at kritik, der anses for at være unfair, har en virkelig skadelig effekt på nogle lægers moral, konkluderer forskerne.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/ 7390/629

Privathospitaler skal dækkes af Patientforsikringen

Patienter, der fremover bliver fejlbehandlet hos en privatpraktiserende læge eller på en privatklinik, skal fremover have mulighed for at søge erstatning via Patientforsikringen.

Et kommende lovforslag fra regeringen lægger op til, at det er det offentlige og ikke privathospitalet, der skal dække udgifterne til patientforsikringer på private klinikker.

Et forslag, der i yderste konsekvens indebærer, at det er amternes forsikring og dermed skatteborgerne, som må betale, hvis en operation mislykkes på en privatklinik. Men det hænger ikke sammen, at den private aktør slipper for ansvaret og den økonomiske byrde, »mens myndighederne må punge ud«, mener formanden for amternes sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen, Viborg Amt.

»Det er en underlig tankegang. Vi vil ikke være med til at betale for noget, som vi ingen kontrol har over. Som det er i dag, har vi ingen mulighed for at kvalitetssikre arbejdet på private sygehuse, og så længe vi ikke har det, vil vi heller ikke have ansvaret«, siger Bent Hansen til Amtspress.

Udgifterne til patientforsikringer er steget markant i de seneste år. I løbet af ti år fra 1992 til 2002 er erstatningerne steget fra 5 millioner kroner til 220 millioner kroner. Forsikringspræmierne er steget i samme takt, og med det nye lovforslag er der udsigt til, at udgifterne vil stige yderligere.

I dag er det kun patienter på offentlige sygehuse, som kan søge erstatning via Patientforsikringen.

Sønderjyske sygehuse opnår snart akkreditering

Til efteråret 2003 er sygehusene i Sønderjyllands Amt nået til sidste fase i akkrediterings- og udviklingsprojektet KISS - Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen. Projektet, som også omfatter Aabenraa Kommune og praktiserende læger, består af en akkrediteringsproces, patienttilfredshedsundersøgelser - der gennemføres i starten og slutningen af akkrediteringsprocessen med det formål at sammenligne fagpersonernes og patienternes erfaringer før og efter processen - samt et samarbejdsprojekt om tre specifikke patientforløb.

Det fremgår af den seneste udgave af Apropos (Sønderjyllands Amts avis for borgere og medarbejdere), der er refereret på internetportalen Hospitalnet.

Akkrediteringen er baseret på en international model, som er udviklet af den engelske kvalitetsorganisation Health Quality Service, HQS, og sker på baggrund af standarder, som er udviklet og tilpasset det sønderjyske sundhedsvæsen.

Standarderne berører arbejdsmiljø, ledelse, organisation, bygninger og opgaveløsning.

Den seneste udgave af amtsavisen Apropos kan bestilles ved henvendelse til Sønderjyllands Amt per e-mail: apropos@sja.dk.

Mere information om KISS-projektet kan findes på KISS-projektets hjemmeside via: http://www.kissprojekt.dk

Bedre mærkning af kosttilskud

Kosttilskud skal i fremtiden forsynes med advarsler om bivirkninger og risici for personer, der lider af bestemte sygdomme eller tager medicin. Det er anbefalingen fra den arbejdsgruppe, som fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) nedsatte med det formål at skabe klarere regler på markedet for helsekostprodukter.

Arbejdsgruppen anbefaler en klarere skillelinje mellem naturmedicin og kosttilskud. I dag sælges flere stoffer under begge betegnelser.

Gældende EU-regler gør det fortsat ulovligt for producenten at skrive på pakningen, hvad kosttilskuddet er gavnligt for.

Helsebranchens Leverandørforening, der er repræsenteret i arbejdsgruppen, mener, at hvis der kræves advarsler, må det også tillades, at der sker anprisning.

Fremtidig mangel på sundhedsvidenskabelige forskere skal afhjælpes nu

Et bedre samspil mellem den basale og den kliniske forskning, bedre vilkår for forskerrekruttering, øget støtte til driften samt bedre samarbejde med industrien.

Det er ifølge en rapport fra et udvalg nedsat af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) forudsætningerne for at bedre vilkårene for den sundhedsvidenskabelige forskning samt undgå fremtidig mangel på sundhedsvidenskabelige forskere.

Rapporten fokuserer på den prækliniske, odontologiske og farmaceutiske forskning.

For at styrke samspillet mellem den basale og den kliniske forskning anbefaler udvalget bl.a., at der ved de prækliniske, odontologiske og farmaceutiske institutter er en passende andel fagprofessionelle undervisere og forskere.

Antallet af forskere og lærere med en sundhedsvidenskabelig uddannelse ved de prækliniske og odontologiske inst itutter er faldende. Antallet af læger på ph.d.-niveauet og adjunkt/post doc.-niveauet, som udgør rekrutteringsgrundlaget for lektorer og professorer, er langt lavere end antallet af læger blandt fastansatte lektorer og professorer. Samtidig er ca. halvdelen af professorerne og lektorerne over 55 år og går på pension inden for de næste 10-15 år.

Arbejdsvilkårene og lønniveauet er desuden bedre i primær- og sygehussektoren samt i industrien og ved sektorforskningsinstitutterne.

For at forbedre forskerrekrutteringen og forskningskarrieren og for at tiltrække de bedste læge-, odontologi- og farmaceutstuderende anbefaler udvalget, at der tilføres flere penge til ph.d.-forløb og post doc.-stipendier.

Udvalget foreslår også, at der bliver oprettet flere stillinger, hvor forskere i halvdelen af tiden er ansat på universiteterne og i den anden halvdel har klinisk ansættelse. Desuden er der forslag om at oprette flere professorater, og om at skabe mulighed for i perioder at undervise mindre og forske mere. Ligesom det ifølge rapporten er påkrævet at tilføre flere penge til de sundhedsvidenskabelige institutioner til drift af forskningen - herunder indkøb af apparatur.

Rapporten kan downloades via: http://www.forsk.dk/ ssvf/publ/eval/rap_feb03.pdf

Flere »Løkke-penge«

Ifølge flere medier har finansminister Thor Pedersen (V) under et møde med repræsentanter for Amtsrådsforeningen meddelt, at regeringen er indstillet på at give flere penge til at holde ventelisterne på sygehu-sene nede allerede i år. Først ved forhandlingerne i maj afgøres det endelige beløb, men formentlig i størrelsesordenen 200 mio. kr. Formanden for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt, er tilfreds med bidraget til amterne, men ville gerne have haft udbetalt pengene med det samme. Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), Viborg Amt, er skuffet og mener, at regeringen omgående bør finde mindst en halv mia. kr.