Skip to main content

Kort nyt – Ind- og udland

2. nov. 2005
6 min.

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen





Heroin på recept i England

Ifølge British Medical Journal vil heroinmisbrugere under visse omstændigheder fremover kunne få ordineret heroin på recept hos deres praktiserende læge. Det anbefaler det engelske Indenrigsministerium som et led i en større strategi, der skal tackle forbruget af illegale stoffer i Storbritannien. Forslaget beror bl.a. på en erkendelse af, at methadon ikke er tilfredsstillende for brugerne. Tilbuddet forventes at ville reducere dødeligheden som følge af overdosis og menes at passe godt til »gamle« misbrugere.


Plejehjemstilsyn tilendebragt inden årets udgang

Landets embedslæger har i år nået at gennemføre et årligt uanmeldt sundhedsmæssigt tilsyn på næsten alle landets plejehjem. Per 1. december er der gennemført tilsyn på 870 af de i alt 1.141 plejeenheder. Forventningerne om en næsten 100 procent gennemførelse inden årets udgang synes derfor at holde nogenlunde stik – under forudsætning af en intensiv indsats i december måned. Det politisk ønskede tilsyn blev besværliggjort af, at det ikke lykkedes at opnå den nødvendige overenskomst med sygeplejerskerne – der var tiltænkt en væsentlig rolle som tilsynsførere. Derfor kom embedslægeinstitutionerne først i gang med tilsynet i forsommeren. I årets løb er en række konsulenter med sær-lige forudsætninger – først og fremmest sygeplejersker – blevet knyttet til institutionerne for at effektivi- sere tilsynet.


Bro mellem forskere og virksomheder

Århus Amts Erhvervsudvalg har bevilget fire mio. kroner til projekt »Brobygning« på Aarhus Universitet. Pengene skal bruges til at fremme kontakten mellem erhvervslivet og forskerne.

Midlerne skønnes at give Aarhus Universitet bedre muligheder for at give virksomhederne adgang til de nyeste forskningsresultater, ligesom forskerne får nye muligheder for at øge samarbejdet med erhvervslivet. Der etableres bl.a. en database, som kan danne overblik over forskningen og anvise kontaktpersoner. Ifølge rektor for Aarhus Universitet, Niels Chr. Sidenius, er formodningen, at der eksisterer nogle uudnyttede potentialer – både for virksomhederne og for forskningsmiljøerne.


Ny malariavaccine

Britiske forskere har opfundet en ny vaccine, der ifølge foreløbige forsøg viser sig at beskytte 100 procent mod malaria. Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Eskild Petersens udtalelser til Radioavisen, er der tale om »lidt af en sensation«. Den nye vaccine stimulerer andre dele af kroppens immunforsvar end de kendte vacciner.

Ifølge Eskild Petersen viser vaccineforsøgene med mennesker akkurat samme resultater, som blev opnået med dyr tidligere. Mere end 300 mio. mennesker bliver hvert år smittet med sygdommen, og alene i Afrika dør 3.000 mennesker dagligt af malaria.


Dansk blærekræftforskning i front

Et dansk forskerhold fra Skejby Sygehus har i Nature Genetics fået offentliggjort en artikel, der beskriver den danske forskning inden for diagnosticering af blærekræft ved hjælp af DNA-chips. Hidtil har man fjernet svulsten ved hjælp af kikkertkirurgi og undersøgt den under mikroskop, hvor det ikke helt kan afklares, hvilken svulst der er tale om.

Desuden kan en tilsyneladende ufarlig polyp på længere sigt udvikle sig til en ondartet tumor, hvilket kan være svært at forudsige. DNA-chippen kan imidlertid reducere risikoen for fejldiagnosticeren. Chippen, der er en cm i bredden og fem cm i længden, har på overfladen 32 gener, som er udvalgt blandt i alt 5.000 gener, som forskerne har undersøgt. Med chippen bliver det lettere at identificere de forskellige former for blæretumorer. Forskerteamet har fx fundet ud af, at nogle af de tumorer, som man efter mikroskopisk diagnosticering troede var godartede, vil udvikle sig til livsfarlige muskelinvasive tumorer inden for to år. Dermed bliver det muligt at afgøre, hvem der har behov for en meget aggressiv behandling, som fx at få fjernet hele blæren.

Igennem de sidste seks år har forskerteamet fra Skejby, ledet af professor i molekylær cancerdiagnostik, overlæge, dr.med. Torben Ørntoft, udviklet en vævsdatabase baseret på mere end 40.000 prøver.

Der konstateres årligt cirka 1.600 tilfælde af blærekræft i Danmark. Hos mænd er det den tredjehyppigste kræftform kun overgået af lunge- og prostatakræft. Cirka en tredjedel af patienterne dør af sygdommen.


Falck ind på sygehuset

Sundhedsudvalget i Ribe Amt har besluttet at indlede forhandlinger med Falck A/S om overtagelse af driften af rehabiliterings- og sundhedsfremmefunktionen på Varde Sygehus. Ribe Amt har henvendt sig til i alt 5 private firmaer for at høre om deres interesse i at indgå i et samarbejde omkring Rehab Varde. Tre af disse firmaer er udenlandske. Disse tre har alle enten tilkendegivet ikke at være interesseret eller ikke ladet høre fra sig inden for den fastsatte frist.

Tilbage har været to danske firmaer – heriblandt Falck, som ifølge en pressemeddelelse har »vist stor interesse i at indgå i et partnerskabslignende samarbejde om funktionen«.

Konceptet omkring Varde Rehab findes ikke tilsvarende andre steder i Danmark, ligesom der ikke er nogen steder, hvor man har indgået aftale med et privat firma om drift af en tilsvarende funktion. Den akutte modtagelse af medicinske patienter blev nedlagt på Varde Sygehus den 1. september 2002. I stedet er der etableret en genoptræningsfunktion. Ideen med Varde Rehab er at lave en afdeling, der er højt specialiseret i genoptræning. I første omgang er det især apopleksipatienter og ortopædkirurgiske patienter efter hoftebrud, amputationer og lignende, der får glæde af funktionen på Varde Sygehus.


Hartling ny rigsetiker

Dr.med., overlæge Ole Hartling er ny formand for Det Etiske Råd. Dermed viderefører han en stolt tradition blandt læger for at beskæftige sig med den vanskelige etik – ikke mindst grundlagt af den tidligere formand for rådet, »riisetikeren«, professor, dr.med. Povl Riis.

Ole Hartling har med stor slagkraft markeret sig på etikken internt i Lægeforeningen, blandt andet som tidligere formand for foreningens etiske udvalg og som flittig bidragyder til Ugeskriftet. I offentligheden er han i de senere år trådt mere og mere i karakter med ofte slagkraftige og befriende politisk ukorrekte betragtninger om medicinsk-etiske problemstillinger. Senest har han talt klart imod rituel omskæring af drengebørn som en sygehusopgave. Især tanken om eutanasi har han med dødsforagt bekæmpet i utallige foredrag og debatindlæg.

»I virkeligheden fjerner vi jo ikke lidelsen fra mennesket. Vi fjerner mennesket fra lidelsen«, udtalte den altid sprogligt virtuose Ole Hartling om eutanasi i et interview med Politiken for nylig.


Kunstig befrugtning til enlige og lesbiske kvinder

Enhedslisten har fremsat et lovforslag, der skal ophæve kravet om, at en kvinde skal være heteroseksuel og leve i fast parforhold for at kunne få adgang til kunstig befrugtning.

Der er således tale om at ophæve den kontroversie lle regel i loven om kunstig befrugtning fra 1997, hvorefter kun kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, kan opnå kunstig befrugtning.

Forslaget har til hensigt at sikre, at alle kvinder, der i øvrigt opfylder lovens bestemmelser, kan få adgang til kunstig befrugtning hos en læge eller under en læges ansvar.

Læger må i dag ikke foretage kunstig befrugtning på enlige og lesbiske kvinder.


Udbredt diskriminering af fede

Mislykkede. Emotionelt ustabile. Langsomt tænkende.

Fordommene om fede mennesker er mange. Også inden for sundhedsvæsenet. I en oversigtsartikel i Läkartidningen dokumenterer professor Stephan

Rössner, professor ved overvægtsenheden på Huddinge Universitetssygehus i Stockholm, med baggrund i 141 referencer, hvordan fede mennesker i stigende grad stigmatiseres og diskrimineres. Såvel direkte som subtilt. Såvel på arbejdspladsen som i uddannelsessystemet. Og altså også i sundhedsvæsenet.

Rössner refererer en undersøgelse, hvor læger beskrev fede patienter som ubegavede, mislykkede og viljesvage, og hvor lægerne selv angav, at de veg tilbage for at behandle disse patienter. Ifølge Rössner er det ikke en ubetinget fordel, at verdenssundhedsorganisationen WHO har klassificeret fedme som en sygdom, idet det for unge mennesker – som endnu ikke har udviklet helbredsmæssige komplikationer – er åbenbart, at en sygdomsklassifikation af deres tilstand ikke forbedrer deres chancer for at finde sig en meningsfuld plads i samfundet.

Rössner plæderer for nødvendigheden af at forstå mekanismerne bag de negative attituder, for på sigt at kunne »udvikle strategier, som giver individer med overvægt og fedme samme muligheder som andre mennesker for at leve et fuldt liv«.