Kort nyt - ind-og udland

Begivenheder i barndommen påvirker kvinders kropsopfattelse

> København

Kvinder, der i deres barndom har haft en syg forælder, har haft en tidlig seksuel debut eller er begyndt at drikke alkohol inden 15-års-alderen, har tilsyneladende en større risiko for at få en forvrænget kropsopfattelse. Altså, at de ser sig selv som tykke, selv om de objektivt betragtet er tynde.

Det fremgår af en dansk spørgeskemaundersøgelse publiceret i the International Journal of Eating Disorders - som baserer sig på 2.443 kvinder i alderen 27-38 år med et lavt body mass index. Ti procent af kvinderne anså sig selv for at være for tykke.

Traumatiske begivenheder i voksenlivet - som fx alvorlig sygdom eller betydningsfulde problemer i parforholdet - lader til gengæld ikke til at influere på kvindernes kropsopfattelse. Derudover fremgår det af undersøgelsen, at jo ældre kvinderne er, og jo flere børn de har, jo mindre tilbøjelige er de til at se sig selv som nogle, der vejer for meget.

Læs mere i Int J Eat Disord 2004;35:375-85

Sæd med ren straffeattest

> Århus

Selv om der ikke er belæg for, at kriminalitet kan arves, har sædbanken Cryos i Århus valgt at indføre et krav om ren straffeattest for donorer, før de kan godkendes.

Baggrunden er ifølge Århus Stiftstidende, at sædbanken sidste år blev anklaget for at have en psykopatisk barnemorder blandt donorerne. Pårørende i et morddrama i Silkeborg fortalte, at den far, der netop var idømt en tidsubestemt forvaring for drabet på sit barn, var sæddonor hos Cryos.

Imidlertid viste det sig, at den pågældende ikke var sæddonor hos Cryos. Han havde forsøgt at blive det, men var aldrig blevet godkendt.

Imidlertid reagerede overlæge Erik Ernst, konsulent for Cryos og ansvarlig for godkendelsen af donorer, ved at foreslå klinikken at indføre et krav om ren straffeattest.

USA vil nu godkende billig kopimedicin mod aids

> USA

Ifølge USA's sundhedsminister Tommy Thompson vil den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) snarligt godkende billig kopimedicin mod aids til brug i ulandene.

Ifølge CNN er ikke alle overbevist af udmeldingen.

De frygter, at USA vil påberåbe sig retten til selv at godkende medicinen. I fjor lovede George W. Bush at bruge 15 milliarder dollar i kampen mod aids i de næste fem år. Men i april præciserede den af Bush udnævnte leder for USA's aids-indsats, at USA ikke var villig til at anvende nogen af disse penge på generiske aids-medikamenter af »ukendt kvalitet«. Men flere organisationer og også enkelte kongresmedlemmer har lagt pres på regeringen for at få den til at ændre sin indstilling.

Diabetikere disponeret for Alzheimer

> USA

Diabetikere har større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom end personer, der ikke har diabetes. Det fremgår af en amerikansk kohorteundersøgelse publiceret i Archives of Neurology. Forskerne har fulgt 824 katolske nonner, munke og præster gennem en 5-års-periode.

I løbet af studieperioden udviklede 151 af de 824 Alzheimers sygdom. De 127, som havde diabetes, viste sig at have 65 procent større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom end dem, som ikke var diagnosticeret som diabetikere.

Dertil kommer, at diabetikerne havde 44 procent større risiko for at få reduceret deres kognitive funktioner.

Læs mere i Arch Neurol 2004;61:661-6

Ny MTV-rapport om behandling mod smertefulde brud i rygsøjlen

> København

En ny behandling, perkutan vertebroplastik (PVP), har ifølge en netop udkommet rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen vist sig at kunne give hurtig og vedvarende smertelindring og smertefrihed hos de omkring 6.500 osteoporosepatienter, der årligt bliver ramt af knoglebrud i rygsøjlen.

Behandlingen har hidtil bestået af brug af smertelindrende medicin, indlæggelse på sygehus og rehabiliterende indsatser.

Rapporten henvender sig dels til beslutningstagere, som skal tage stilling til, om PVP skal indføres som et generelt tilbud i Danmark, dels til de faggrupper, som varetager behandlingen af de patientgrupper, som potentielt vil kunne få gavn af behandlingen i fremtiden.

En væsentlig problemstilling i rapporten er, at dokumentationen for den kliniske effekt af PVP udelukkende består af ikkerandomiserede undersøgelser uden kontrolgrupper.

Rapporten er en af de første Hurtige MTV'er (HMTV), som CEMTU udsender. En rapporttype, hvor metodikken for MTV anvendes på en afgrænset problemstilling og på tilstrækkelig foreliggende dokumentation.

Læs hele rapporten på http://www.sst.dk/publ/Publ2004/perkutan_vertebroplastik.pdf

IVF-barn resultat af 21 år gammel sæd

> Storbritannien

Ifølge lægerne på St. Mary's Hospitalet i Manchester blev der for to år siden dér født en dreng efter IVF-metoden, hvor der blev gjort brug af 21 år gammel sæd. Sædens alder rapporteres at være verdensrekord.

Drengens far fik nedfrosset sæd i en alder af 17 år, umiddelbart inden han skulle opereres for testikelkræft. En operation, hvorefter han havde udsigt til at blive steril.

Ifølge en seniorembryolog på hospitalet beviser forløbet, at langtidsnedfrosset sæd bevarer sin kvalitet og fertilitet. Det konkrete tilfælde er ifølge flere lægers udtalelser til BBC vigtigt, fordi det kan indgyde håb hos unge mennesker, som ser frem til at kunne få børn lang tid efter, at de er blevet behandlet for kræft.

Danskere kan nu købe sig til at bestemme deres barns køn

> København

Den britiske gynækolog, Paul Rainsbury, tilbyder nu også danske vordende forældre selv at vælge kønnet på deres barn. Det sker via præimplantationsdiagnostik, som gynækologen ifølge Jyllands-Posten tilbyder danske par i hans konsultation i USA.

Udvælgelse af barnets køn er ikke tilladt hverken i Danmark eller i Storbritannien, så Rainsburys patienter sendes videre til USA, hvor selve behandlingen finder sted.

For godt 120.000 kroner kan danske par efter behandling vende hjem med udsigt til et barn af det ønskede køn. Rainsbury har oversat sin hjemmeside til dansk efter adskillige henvendelser fra Danmark. Heraf fremgår det bl.a., at 100 procent af graviditeterne resulterer i det ønskede køn.

Formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, udtaler til avisen, at kønsudvælgelse er en luksus, der ikke kan retfærdiggøres af risiciene ved behandlingen, og at der er tale om kønsdiskrimination: »Kønnene stilles ikke ens, og det strider imod det danske ligestillingssyn«, siger han.

Femogtyve minutter i ægløsning

>København

En kvinde, der gerne vil være gravid, kan øge sin chance for at blive mor ved hjælp af et armbåndsur, der viser kvindens ægløsningscyklus. Ifølge Berlingske Tidende »sniffer« uret sig om natten frem til dette tidspunkt ved at analysere kvindens sved. Kvinden behøver kun at have uret på om natten, og den patenterede teknologi inde i uret kan forudse ægløsning med op til fire dages varsel ved at analysere ændringerne i kvindens hormonbalance i løbet af hendes cyklus.

Frugtbarhedsuret har været i handelen i Canada og USA nogle år, hvor det er godkendt af sundhedsmyndighederne, og uret kan nu også k øbes i Skandinavien, hvor det sælges under navnet Fertilité OV Monitor. Ifølge forhandleren får man pengene retur, såfremt graviditet ikke er indtruffet inden for ti måneder.

Volapyk i pilleæsken

> København

Okklusion. Systemiske effekter. Kinolongrupper.

Uforståelige ord, sære sætninger, småskrift og irrelevante afsnit optræder alt for ofte på indlægssedlerne i medicinpakninger, hvilket gør dem for svære at læse for forbrugerne.

Det mener en række sprog- og kommunikationseksperter, der af Lægemiddelstyrelsen er blevet bedt om at vurdere, hvor gode en række tilfældigt udvalgte indlægssedler er set med sprog- og formidlingsbriller: »Det samlede indtryk er, at man sidder med en tekst, der er besværlig og meget lidt tilgængelig. Hvis jeg var i dårligt humør, ville jeg konkludere, at man føler sig mere vildledt end vejledt«, konkluderer sprogkonsulent Mogens Løj i den rapport, eksperterne har afleveret til Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er ifølge kommunikationschef Jan Serup Hylleberg enig med Lægemiddelstyrelsen i, at der skal gøres noget ved indlægssedlernes udformning.

Storbritannien åbner verdens første stamcellebank

> Storbritannien

Verdens første stamcellebank er netop åbnet i Hertfordshire i Sydengland. Banken har til formål at opbevare og udlevere stamcellelinjer til forskningsformål og på længere sigt til eventuel behandling af diabetes, kræft, Parkinsons og Alzheimers. Den britiske sundhedsminister, Lord Warner, udtalte til Reuters umiddelbart inden indvielsen, at »denne potentielt revolutionerende forskning vil kunne gavne tusinder af patienter, hvis liv er ødelagt af frygtelige sygdomme.« Antiabortgrupper har allerede karakteriseret banken som uetisk, fordi udtagning af stamceller fra et foster ifølge dem krænker fostrets menneskerettigheder.

Sundere mad til syge borgere

> Sorø

De tre sygehuskøkkener under Sygehus Vestsjællands Amt har netop modtoget Fødevareministerens Initiativpris 2004. Sygehuskøkkenerne - der fremstiller maden til amtets syv sygehuse - har over de sidste to år omlagt produktionen af mad, så den med udgangspunkt i sæsonens råvarer er blevet ernæringsmæssigt forbedret samt mere smagende og appetitvækkende.

Kernen i projektet er menuplanerne, hvor patienterne løbende er blevet spurgt til madens kvalitet. Det er en del af konceptet, at mindst 50 procent af fødevarerne skal være økologiske. Desuden var og er det et mål at reducere køkkenernes spild - hvad enten det skyldes for store portioner, eller fordi maden ikke faldt i patienternes smag.

Projektet er også blevet til en drejebog, som andre sygehuse kan lade sig inspirere af.

Støj medfører upåagtede skader på helbredet

> København

En ny litteraturgennemgang fra AMI viser, at støj i arbejdsmiljøet ud over høreskader kan medføre en række upåagtede helbredsskader som hjerte-kar-sygdomme, fosterskader og Vibroacoustic Disease.

I AMI's Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) siger 29 procent, at de er udsat for støj, der er så høj, at de må hæve stemmen for at tale sammen. I mange industrielle fag svarer over halvdelen, at de må hæve stemmen ved samtale, og andelen er endnu højere for folkeskolelærere og pædagoger. Tallet er steget i perioden fra undersøgelsen blev gennemført første gang i 1990 til i dag.

Også fostre hos gravide kan påvirkes af støj, idet lavfrekvente lydbølger kan trænge gennem væv og væske og påvirke fostrets høreorgan, der udvikles i sidste halvdel af graviditeten. Kraftig støj på arbejdet kan endvidere medføre nedsat fødselsvægt.

Tinnitus kan være det første symptom på høreskade, der registreres efter mange års udsættelse for støj, og for mange er tinnitus sandsynligvis den største gene ved høretab.

Forsøg peger også på, at mange mentale processer påvirkes negativt af støj, fx at uvedkommende tale udgør det største støjproblem på mange arbejdspladser. Nyere undersøgelser viser endda, at det er den akustiske variation i støjen snarere end informationsindholdet i tale, der er væsentlig.

Rapporten »Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet« kan downloades på http://www.ami.dk/upload/dok13.pdf

Uændrede anbefalinger for brug af SSRI-midler

> København

Lægemiddelstyrelsen har meddelt, at de danske anbefalinger om brugen af SSRI-præparater ikke skal revideres. Det sker efter, at styrelsen har nærlæst en ny vejledning fra det engelske National Institute for Clinical Excellence, hvis konklusioner er i overensstemmelse med de gældende danske retningslinjer for behandling af depression og brug af SSRI-lægemidler.

Instituttet gav ellers for nylig anledning til at sætte spørgsmålstegn ved brugen af SSRI-midlerne, men Lægemiddelstyrelsen har altså vurderet, at de engelske anbefalinger er i overensstemmelse med de danske vejledninger, som bl.a. er, at SSRI-lægemidler ikke anbefales som førstevalg ved behandling af milde depressioner. I stedet bør psykologisk behandling overvejes for patienter med mild eller moderat depression. Medicinsk behandling er kun førstevalg ved svær depression, og her er førstevalget SSRI-præparaterne, fordi de har færre bivirkninger end de ældre tricykliske antidepressionsmidler.