Kort nyt – Ind- og udland

Kort nyt Ind- og udland er redigeret af Dorte Jungersen

Arbejdsgruppe skal granske videnskabelig uredelighed

Efter anmodning fra videnskabsminister Helge Sander (V) har Forskningsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal rådgive styrelsen om, hvorvidt der er behov for at justere regelgrundlaget for arbejdet i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Baggrunden er den verserende debat i medierne foranlediget af UVVU’s »Lomborgafgørelse«.

Af kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen bl.a. skal undersøge, om der er behov for at justere definitionen af begrebet »videnskabelig uredelighed«. Og om der er behov for dels at specificere, hvilke former for produkter der kan inddrages i UVVU’s bedømmelser, og dels for at anmode de statslige forskningsråd om at udarbejde fælles eller områdespecifikke vejledninger for god videnskabelig skik. Det skal endvidere vurderes, om de voteringer, som ligger til grund for UVVU’s afgørelser, og som hidtil er blevet betragtet som interne arbejdspapirer, skal gøres offentligt tilgængelige. Behovet for at justere formen for og formidlingen af UVVU’s afgørelser skal også undersøges.

Endelig skal udvalget se nærmere på institutionens forebyggende og disciplinerende rolle. Samt på forholdet mellem UVVU og universiteternes egne etiske udvalg.

Formand for arbejdsgruppen er professor i statskundskab på Syddansk Universitet, Mogens N. Pedersen.

Regelsæt for sygehuses samarbejde med private virksomheder

Når sygehuse, afdelinger og forskere i H:S fremover indgår forskningsaftaler med private virksomheder, bliver det en del af aftalen, at al forskning skal formidles og offentliggøres så hurtigt som muligt – også når resultatet måtte være uønsket. Det gælder både offentligt finansierede, samfinansierede og eksternt finansierede forskningsprojekter. Samtidig skal ejerskabet til et patent kun undtagelsesvis kunne overdrages til den private virksomhed. Det betyder, at der som udgangspunkt kun gives tilladelse til, at en anden part kan anvende den patenterede opfindelse mod et vederlag. Ejerskabet til et patent kan dog blive overdraget, hvis opfindelsen fx ligger uden for sygehusets interesseområde.

De indskærpede regler er et resultat af en ny politik for samarbejde mellem forskere i H:S og private virksomheder, som fastsætter værdigrundlag samt rammer og mål for forsknings- og udviklingssamarbejde.

Det er også et mål, at den involverede forsker eller forskergruppe er habil. Retningslinjerne er bl.a., at uafhængige forskere bør kontrollere eller udføre den endelige afprøvning i større randomiserede forsøg, og at en forsker ikke må ordinere eller indkøbe produkter, vedkommende har økonomisk interesse i. I de tilfælde, hvor en forsker har en personlig eller økonomisk interesse i udfaldet af et projekt, skal det oplyses til ledelsen.

H:S’ politik og håndbog om forskningskontrakter kan bestilles ved henvendelse til sekretær Elisabeth Dehn, H:S Direktionen, (ed@hsd.hosp.dk).

Dødsfald som følge af fødevareassocierede infektioner er undervurderet

En dansk registerundersøgelser af 500.000 danskere dokumenterer en tre gange så høj overdødelighed forbundet med fødevareassocierede gastrointestinale infektioner (fx Salmonella, Yersinia etc.) – selv når der korrigeres for forudgående sygdom.

Undersøgelsen, som er publiceret i British Medical Journal, identificerer cirka 49.000 personer, der var inficeret med enten Salmonella, Campylobacter, Yersinia enterocolitica eller Shigella. I alt 2,2 procent fra denne gruppe døde inden for et år efter infektionen havde fundet sted (sammenlignet med 0,7 procent i en kontrolgruppe af cirka 490.000 personer.)

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/ 7385 /357

Økonomisk trængt smertecenter

Grundforskningscentret Center for Sanse-Motorisk-Interaktion (SMI) ved Aalborg Universitet er økonomisk trængt, for støtten fra Danmarks Grundforskningsfond, som centret har modtaget gennem de seneste 10 år, ophører i år. Grundforskningsfonden kan kun støtte et center i maksimalt 10 år.

Professor, dr.med., ph.d. fra Centret, Lars Arendt-Nielsen er bekymret over, at en så stor satsning – center og forskerskole, der over en tiårig periode er tilført ca. 125 mio. kr. – ikke på en eller anden måde skal indgå i en national satsning og dermed sikre centrets fortsatte eksistens.

»Vi har skaffet en del ny økonomisk støtte, men det bliver meget svært at opretholde Centrets internationale status, nu hvor bevillingen fra Grundforskningsfonden løber ud. Forskningspolitisk finder jeg det meget kortsigtet, hvis man ikke fra centralt hold forsøger at fastholde et så stærk internationalt miljø som vores. Vi ser allerede nu, at vores bedste forskere tilbydes attraktive stillinger i udlandet – og vi har ikke mulighed for at fastholde dem til gavn for dansk forskning og erhvervsliv«.

SMI blev etableret i 1993 i samarbejde med Danmarks Grundforskningsfond og Aalborg Universitet og har til formål at studere grundlæggende og kliniske aspekter af menneskets sanse- og muskelsystem, herunder udviklingen af teknikker til at reetablere tabte muskel- og sansefunktioner hos mennesker med skader og sygdom i centralnervesystemet.

Inden for de sidste seks år har centret desuden opbygget landets eneste internationale forskerskole inden for området, der er vokset til i dag at omfatte 45 ph.d.-studerende fra 15 forskellige lande.

Patienter villige til at videregive oplysninger

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal er patienter villige til at stille deres journal til rådighed for forskning – når blot de først bliver spurgt. Canadiske forskere interviewede 17 patienter fra forskellige lægepraksis om deres meninger og bekymringer vedrørende videregivelse af patientoplysninger til forskningsformål.

106 patienter besvarede skriftligt spørgsmål angående emnet.

Hovedparten af de interviewede havde ikke noget imod at stille deres oplysninger til rådighed for forskningen – under forudsætning af at der blev indhentet et enten mundtligt eller skriftligt samtykke.

De fleste patienter skelnede ikke mellem identificerbare og anonymiserede data.

Forskning sponsoreret af private forsikringsselskaber fremkaldte størst bekymring, mens fondsfinansiering gav anledning til mindst bekymring.

Læs mere på: http://bmj.com/cgi/content/full/326/ 7385/373

Norske sygehuse skodder cigaretterne

Pr. 1. januar 2004 må ansatte på de norske sygehuse ikke længere ryge i arbejdstiden. Det er målet med en kampagne, som Lægeforeningen, Kommuneforbundet, Sykepleierforbundet og Helse- og Sosialforbundet i Norge har iværksat i fællesskab, og som indledes primo marts i år.

Kampagnen for røgfrie sygehuse er rettet mod de fire fagforbunds i alt 150.000 medlemmer, som er ansat ved landets 80 sygehuse, sygehusledelserne og de besøgende.

Den nye røgpolitik indebærer, at der ikke længere vil blive solgt tobak på sygehusenes områder.

En undersøgelse, som Norsk Gallup gennemførte i 2002 for Sundhedsministeriet, viser, at 98 procent af sygehusledelserne finder det vigtigt, at de ansatte ikke ryger i arbejdstiden. Af en ande n opinionsundersøgelse, fra 1996, fremgår det, at syv procent af lægerne, 17 procent af sygeplejerskerne, og 49 procent af det norske Kommuneforbunds medlemmer ryger dagligt.

Den restriktive rygepolitik på sygehusene falder sammen med, at sundhedsminister Dagfinn Høybråten har udvirket, at advarsel mod tobakkens skadelige virkninger fremover skal dække en tredjedel af cigaretpakkens forside – mod i dag kun fire procent.

Derudover skal det af pakken fremgå enten at »rygning dræber« eller at »rygning er meget skadelig for dig og dine omgivelser«. Desuden skal cigaretpakken mærkes med én af fjorten supplerende advarsler, som skal dække 40 procent af bagsiden.

Af en udmelding fra det norske sundhedsministerium fremgår det, at cigaretpakkerne fra næste år formentlig vil blive suppleret med et farvefoto, som illustrerer tobakkens skadevirkninger på de indre organer.

Cancermønsteret ændres hos andengenerationsindvandrere

Cancermønsteret hos andengenerationsindvandrere følger det nye lands livsvilkår. Det fremgår af fire svenske epidemiologiske undersøgelser refereret i Läkartidningen. Undersøgelserne analyserede såvel første- som andengenerationsindvandreres risiko for at udvikle cancer med henblik på at afdække, hvor stor rolle opvækstvilkårene spiller for udviklingen af kræft.

To undersøgelser omfattede alle indvandrergrupper, én undersøgelse koncentrerede sig om børn og unge, mens den sidste undersøgelse afdækkede mønsteret hos nordiske indvandrere.

613 førstegenerationsindvandrere og 600.000 andengenerationsindvandrere (svenskfødte med indvandrerforældre) deltog.

De forskelle, der blev kortlagt i cancermønsteret blandt førstegenerationsindvandrere som følge af forskelle i opvækstmiljøer og livsmønstre, var stort set forsvundet blandt andengenerationsindvandrere.

Novo Nordisk flytter mere forskning til udlandet

Novo Nordisk er blandt de danske virksomheder, der vælger at flytte stadig mere af sin forskning til udlandet, skriver ugebrevet Mandag Morgen.

I øjeblikket er det ca. 20 pct. af forskningsbudgettet, der placeres uden for Danmark, og andelen bliver ifølge forskningsdirektør hos Novo Nordisk, Peter Kurtzhals’ udtalelser til ugebrevet ikke mindre fremover. Navnlig Kina og Indien er attraktive for Novo Nordisk, eftersom de to lande uddanner langt flere naturvidenskabsfolk og ingeniører på ph.d.-niveau, end herhjemme. Lønnen er lavere, men efterspørgslen efter de udenlandske forskere stiger hastigt, så det er ikke omkostningsbesparelsen, der flytter forskningen ud.