Skip to main content

Korte patientbesøg belønnes

Journalist Johan Erichs,johan.erichs@tele2.se

28. aug. 2009
3 min.

Lægerne på nærakutmodtagelserne i Stockholm får udbetalt bonus for hver patient, de kan nå ud over den gennemsnitlige kvote for en arbejdsdag.

Bonussystemet varierer fra klinik til klinik. Honoraret udgør i de fleste tilfælde 100 kr. per patient over en vis grænse. Hvor den grænse ligger, varierer. Visse klinikker siger 12 patienter per fem timers vagt, andre 15 eller 18. Det er sket, at læger har taget imod over 60 patienter i løbet af en ottetimers vagt.

Penge spiller en rolle

Leon Sylverberg, direktør for Huddinges og Flemingbergs lægehuse samt nærakutmodtagelsen på Karolinska Huddinge, har selv udarbejdet flere af de bonusmodeller, de bruger.

»Man kan sige hvad man vil, men økonomiske incitamenter spiller en rolle. Jeg har selv som chef kunnet konstatere, at en del læger har fordoblet deres patientantal, hvis der var personlige økonomiske fordele ved at tage så mange patienter som muligt på en vagt. Vurderingen er, at det øger præstationen generelt med cirka 20 procent med et velfungerende bonussystem. Otte patienter i timen er en målestok, som kan være passende ved banale sygdomme og relativt almindelige gener som hoste, allergi, urinvejsinfektioner, bihulebetændelse og rygproblemer,« siger Leon Sylverberg.

Uretfærdig

Det er sjældent, at andre personalekategorier end lægerne er omfattet af en bonusmodel. Det har medført intern kritik af bonusordninger, fordi sygeplejersker og andet plejepersonale oplever dem som uretfærdige.

»Det er svært at bygge retfærdighed ind i systemet, så alt personale kan omfattes,« forklarer Leon Sylverberg.

Er der risiko for, at det går ud over den faglige kvalitet?

»Ja, bestemt. Det er en svær og meget vigtig balancegang. Antallet af besøg per læge og arbejdstid må holdes op mod behandlingens kvalitet. Der findes ingen præcise metoder, så vurderingen må foretages individuelt. Formentlig går det ikke ud over behandlingens kvalitet; derimod kan det godt være, at informationen til patienterne bliver dårligere.«

Skal lægen i virkeligheden kobles fra visse samtale- og informationsopgaver og alene koncentrere sig om den lægefaglige vurdering?

»Det er en mulighed at lægge en større del af ansvaret for informationen over på sygeplejerskerne. Det bør være muligt at arbejde mere intensivt i team med læger og sygeplejersker. Man så skal det også introduceres i form af et fælles bonussystem. En anden risiko ved systemet er, at lægerne arbejder så meget for at nå bonus, at de risikerer at få stresssymptomer og måske blive udbrændte. Mange læger fravælger bonussystemet med den begrundelse, at det er for stressende,« siger Leon Sylverberg.

Andre bonusmål

Men bonus kan også være andet end penge.

»I de organisationer, som jeg har ansvaret for, kan man også opnå patientfri dage som bonus. De kan så bruges til kompetenceudvikling.«

Et aspekt, som ofte fremføres som afgørende fordel ved bonussystemet, er, at ventelisterne bliver kortere.

Det er Leon Sylverbergs vurdering, at bonussystemet er kommet for at blive.

»Om fem år har vi formodentlig præstationsløn for alle personalegrupper i sundhedsvæsenet. Men det er vigtigt at finde frem til et måleredskab ikke bare for økonomisk præstation, men også for behandlingskvalitet,« siger han.

Den svenske lægeforening, Sveriges Läkarförbund, ser præstationsbaseret aflønning som et positivt incitament. Men hæver dog en advarende pegefinger.

»Det skal være det rigtige, der belønnes. Når bonus kobles til antallet af besøg, kan det slå helt fejl og udhule kvaliteten. Derfor er det vigtigt hele tiden at følge, hvad der sker, når man indfører præstationsbaseret bonus. Det er ledelsens ansvar kontinuerligt at følge op på kvaliteten,« siger Eva Nilsson, der er formand i Sveriges Läkarförbund.