Kortnyt

UVVU og § 14 til debat i Folketinget Sander vil revurdere UVVU

En forespørgselsdebat i Folketinget til videnskabsminister Helge Sander (V) om den stigende sammenblanding af offentlig forskning og erhvervsinteresser udviklede sig til en hård kritik af ministerens betænkning om Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Videnskabsministeren lovede at tage bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. august sidste år, op til fornyet vurdering.

Rasmus Prehn, Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, mente, at Helge Sander med sin betænkning er gået imod de intentioner, som ligger i Loven om forskningsrådgivning - en lov som Socialdemokraterne sammen med blandt andre regeringspartierne stemte for.

Kritikken af betænkningen gik blandt andet på, at UVVU ikke omfatter den private forskning, at en klager skal være part i en sag for at kunne klage over den til UVVU samt at UVVU kun behandler klager over fusk, ikke brud på god videnskabelig praksis.

Derfor fremsatte Rasmus Prehn på vegne af sit parti, De Radikale og SF følgende forslag til vedtagelse: Folketinget opfordrer regeringen til snarest ... at ændre bekendtgørelsen om UVVU, så den også omfatter privat forskning, sikrer klageadgang for alle i den videnskabelige verden til UVVU.

Forslaget blev dog nedstemt af regeringspartierne samt Dansk Folkeparti.

Torsten Schack Pedersen, Venstres forskningspolitiske ordfører, sagde, at reglerne for UVVU var gode nok og efterlyste danske eksempler på, at redeligheden er blevet tilsidesat.

Rasmus Prehn ønskede ikke at hænge navngivne virksomheder ud fra Folketingets talerstol, men sagde:

»Det her forslag handler om befolkningens helbred. Vi skal sikre, at de forskningsresultater, der bliver lagt frem, og den tillid, som folk skal have med hensyn til den medicin, de tager, er fuldstændig på plads.«

Charlotte Fischer, De Radikale, refererede til, at f.eks. udmeldinger fra Nordic Cochrane Centre gik ud på, at det offentlige var »vildt undergearet« til at finde og tackle sager om videnskabelig fusk.

§ 14 på vej ud

Lægeforeningen mener, at Sundhedsstyrelsen stadig bør have mulighed for endeligt at sige god for en overlæge forud for en ansættelse i de kommende regioner, hvilket i dag er muligt efter lægelovens § 14.

Det vil sikre en høj ensartet kvalitet af læger i hele landet. Foreningen frygter, at andre end de faglige hensyn, f.eks. rekrutteringsmæssige, vil veje tungere.

Men foreningens bekymringer blev ved førstebehandlingen den 12. januar af lovforslag om autorisation af sundhedspersoner stort set fejet af bordet af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og partiernes sundhedspolitiske ordførere.

Birte Skaarup (DF), formand for sundhedsudvalget, sagde således, at »hun var overbevist om, at regionerne vil sikre en høj standard«, og Lars Løkke Rasmussen nævnte, at godt nok havde Speciallægekommissionen anbefalet, at § 14-vurderingen bevares, men det var, sagde han, et synspunkt rettet mod den amtskommunale struktur, ikke regionerne.

»Der er en verden til forskel. De kommende regioner får volumen og ledelseskapacitet nok til at lede opgaven«, sagde ministeren, som tilføjede, at det var »uhyre sjældent«, at Sundhedsstyrelsen ikke godkendte en overlæge.

Charlotte Fischer, De Radikale, »hældte til regionsløsningen«, fordi hun netop tvivlede på, om Sundhedsstyrelsens rolle som overmyndighed ved ansættelse af overlæger var en nødvendig mekanisme. I det fortsatte lovarbejde ønskede hun tal på, hvor ofte Styrelsen griber ind i en ansættelsessag med en overlæge.

Den eneste politiker, der fra Folketingets talerstol delte Lægeforeningens bekymring, var Socialdemokraternes Rene Skau Bjørnsson.

Vil du vide mere om vagtsammenlægninger, fællesvagter og Ny Løn?

> Yngre Læger

Så inviterer Yngre Lægers bestyrelse især reservelægerådsformændene til møde med opdateringer og konkrete håndtag i hverdagen til at løse disse opgaver.

Mødet foregår tirsdag den 28. februar 2006 kl. 19 i Odense.

Læs mere på: www.laeger.dk/Lægeforeningen/yl

Ny direktør for Lægeforeningen

> København

Den Almindelige Danske Lægeforening har udnævnt Bente Hyldahl Fogh, 49, til ny administrerende direktør med tiltrædelse den 1. april 2006. Hun kommer fra en stilling som direktør for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og har en lang karriere i sundhedsvæsenet bag sig. Senest er hun blevet kendt i den bredere offentlighed som medlem af Velfærdskommissionen.

Bente Hyldahl Fogh er cand. polit. fra Københavns Universitet 1982, og hun tog i 2002 en EMBA, Executive Master of Business Administration, fra Copenhagen Business School. Hendes karriere tog sin begyndelse i Undervisningsministeriet, hvor hun fra 1982 til 1985 var fuldmægtig i Direktoratet for de Videregående Uddannelser. Herefter kom hun til Rigshospitalet, først som økonomichef og fra 1990 som forvaltningsdirektør, indtil hun i 1995 blev direktør i Praktiserende Lægers Organisation.

Bente Hyldahl Fogh har haft tillidsposter i f.eks. Patientforsikringen og Udliciteringsrådet og har desuden været medforfatter til »Et bedre sundhedsvæsen, men hvordan?« sammen med professor Kjeld Møller Pedersen.

Vejen til at blive speciallæge i intern medicin og kirurgi

> København

I 2004 udarbejdede Lægeforeningen og de regionale videreuddannelsessekretariater en undersøgelse, der afdækkede behovet for henholdsvis 1. reservelægestillinger og overgangsblokke for de læger, der var påbegyndt en speciellægeuddannelse i intern medicin og kirurgi på 1996-ordningen. De regionale videreuddannelsessekretariater har taget afsæt i undersøgelsens resultater, når de i den efterfølgende periode har planlagt uddannelsesforløb.

For at sikre, at alle, der er påbegyndt en speciallægeuddannelse i intern medicin og kirurgi, samt diverse tilkoblede grenspecialer efter den gamle uddannelsesordning også får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse enten efter den gamle eller den nye uddannelsesordning, har Lægeforeningen og videreuddannelsessekretariaterne derfor valgt at gentage undersøgelsen for at finde ud af, hvor stort restbehovet er og dermed søge fortsat at sikre stillingsmængden, så alle kan færdiggøre sig hurtigst muligt. Muligheden for at opnå speciallægeuddannelse i såvel de gamle som de nye internmedicinske og kirurgiske specialer fortsat er afhængig af, om afdelingerne har relevante stillinger, der kan indgå i uddannelsen

Lægeforeningen har derfor udsendt et spørgeskema til alle de læger, vi har haft registreret som havende haft en undervisningsstilling i henholdsvis kirurgi eller intern medicin i de sidste seks år. Har du ikke fået et spørgeskema eller har du kendskab til andre, der er påbegyndt en speciallægeuddannelse i intern medicin eller kirurgi på gammel uddannelsesordning og som ikke har fået spørgeskemaet tilsendt direkte, må du meget gerne opfordre dem til at udfylde spørgeskemaet enten ved at kopiere det eller downloade det fra nettet på adressen: www.laeger.dk

Hvis du har tiltrådt en undervisningsstilling efter 1996-bestemmelserne, har du ifølge Sundhedsstyrelsens overgangsordninger ret til at færdiggøre din uddannelse efter de gamle regler. Du har dog også m ulighed for at færdiggøre din uddannelse efter de nye regler i de særlige overgangsblokke/stillinger. Overgangsordningen kan læses i sin helhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Hvor blev medforfatterne af?

> Norge

»Den største forskersvindel, verden nogen sinde har været vidne til«.

Redaktøren af lægetidsskriftet The Lancet, Richard Horton, tyr til superlativerne, når han over for den norske avis Aftenposten kommenterer sagen om den norske kræftforsker, Jon Sudbø, der har forfalsket de data, der lå til grund for artiklen »Non-steroidal anti-inflammatory drugs and the risk of oral cancer: a nested case-control study«, som blev publiceret i det prestigiøse tidsskrift The Lancet i oktober sidste år. Richard Horton finder det »ufatteligt«, at medforfatterne til den uredelige artikel ikke har været vidende om tingenes tilstand.

Sudbø, 44, ansat ved Rikshospitalet-Radiumhospitalet, har erkendt at have fusket og er af Lancets redaktør allerede blev bedt om en skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet, men også de 13 medforfattere vil blive bedt om at svare på, hvori deres bidrag består, og om de har været bekendt med den påviste svindel. Ifølge Horton kan man aldrig helt sikre sig mod svindel. Men alle rutiner for kvalitetssikring er fulgt i det konkrete tilfælde, siger han.

Richard Horton undrer sig specielt over, at de 13 medforfatterne ikke har reageret på det, som siden hen viser sig at være fejl på fejl i de anvendte data. Som f.eks. at det i artiklen er opgivet, at man har fået data fra CONOR (Cohort of Norway) og fra det norske receptregister, som imidlertid først er etableret i 2004 - efter at data til den aktuelle undersøgelse er indsamlet og analyseret. Og at 250 at de deltagende patienter var født samme dag!

Læger i gabestok med tilbagevirkende kraft

> København

Selv om det var besluttet kun at offentliggøre afgørelser i klage- og tilsynssager indsendt til henholdsvis Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen efter den 1. januar i år, bliver nu også sager, der er indsendt før denne dato, offentligt tilgængelige i den såkaldte gabestok.

Den 14. december har Indenrigs- og Sundhedsministeriet nemlig fremsat et lovforslag om »autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed«, hvori der er optaget en bestemmelse om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang, som i dag kun har virkning for patientklagenævnsafgørelser, der er indgivet efter den 1. januar i år. Ændringen indebærer, at alle sager, der afsluttes med en afgørelse efter den 1. januar i år, offentliggøres - også de sager, der er indsendt til Patientklagenævnet eller Sundhedsstyrelsen før den 1. januar i år. Det vil altså sige, at læger kan blive udstillet i gabestokken i sager, der baserer sig på hændelser, der har fundet sted for op til flere år siden - men først afgøres efter den 1. januar 2006.

Begrundelsen er, at da sagsbehandlingen i Patientklagenævnet og i Sundhedsstyrelsen »nødvendigvis må have en vis tidsmæssig udstrækning, vil en fastholdelse af anvendelseskriteriet i ikrafttrædelsesbestemmelsen medføre, at offentliggørelse af klage- og tilsynssager, der er indsendt til pågældende klage- og tilsynsinstans, først vil finde sted efter -1 år efter ordningens ikrafttræden«. Og da formålet med gabestokken - ifølge bemærkningerne til lovforslaget - er at sikre patienterne den størst mulige patientinformation, bør afgørelser være tilgængelige, så snart de foreligger. Med andre ord: Ordningen skal have fuld skrue fra begyndelsen.

Lovforslaget er førstebehandlet i folketingssalen og er efterfølgende sendt til viderebehandling i Folketingets Sundhedsudvalg.