Kortnyt

Kontroversiel viden må alligevel publiceres

> USA

En forsker ansat i The Food and Drug Administration (FDA), som ligesom Lægemiddelstyrelsen herhjemme godkender og overvåger anvendelsen af lægemidler, har vundet over sin arbejdsgiver og endelig fået lov til at publicere data, der vedrører brugen af Vioxx.

Den pågældende forsker, David Graham, sidder inde med tal, der indikerer, at op til 139.000 personer skulle have haft hjerteinfarkt, som kan relateres til brug af Vioxx. Op til 40 procent af disse tilfælde har været decideret fatale, oplyser CNN.

Grahams overordnede sendte sidste år - før producenten af Vioxx, MSD, trak Vioxx tilbage fra markedet i september - en e-mail til redaktøren af The Lancet, hvori han forsøgte at presse tidsskriftet til ikke at publicere David Grahams data. Bl.a. skulle der være uenighed mellem Graham og FDA om konklusionen i hans undersøgelse.

Nu har FDA besluttet, at Graham alligevel godt må publicere sine data i The Lancet, hvis redaktør Richard Horton tidligere har ytret sig særdeles kritisk om FDA's håndtering af sagen.

Kunstigt donorblod

> Frankrig

Franske forskere har ved hjælp af stamcelleforskning udviklet en ny metode til at producere donorblod kunstigt.

Det er forskere fra Paris, der ifølge BioTIKportalen med held har formået at få stamceller til at producere naturlige blodceller.

Ved tidligere tilsvarende forsøg er det ikke lykkedes for forskerne at få de kunstigt producerede celler til i tilstrækkelig grad at ligne de rigtige blodceller.

Den franske opskrift indeholder bloddannende stamceller, der blandes med en celletype, der findes i knoglemarven, og tilsættes en særlig vækstfaktor. Herefter udvikler stamcellerne fra blodet sig til røde blodlegemer, og blodproduktionen er i gang. Stamcellerne kan ifølge forskerne tages fra den patient, som skal behandles med donorblod, hvilket vil sige, at man kan blive sin egen bloddonor.

Derved er der ikke nogen risiko for afstødning. En anden mulighed er at tage stamcellerne fra navlestrengsblod, der er rigt på stamceller.

Venstrehåndede kirurgers ensomhed

> Storbritannien

Venstrehåndede vordende kirurger mangler under deres uddannelse adgang til instrumenter beregnet for venstrehåndede. De får kun beskeden vejledning i, hvordan de håndterer deres venstrehåndethed. Og de er mere udsatte for stikulykker, end tilfældet er for deres højrehåndede kolleger.

Derudover er én ud af ti venstrehåndede kirurger ilde til mode ved udsigten til at skulle opereres af en venstrehåndet kirurg. Det fremgår af en rapport i tidsskriftet Current Surgery, som også kan berette, at seks procent af de venstrehåndede kirurger oplever bekymring blandt deres patienter.

Farerne og faldgruberne forbundet med at være venstrehåndet fremgår af en undersøgelse af 68 kirurger i alderen 27-60 år i New York City, Manhattan og Brooklyn. Ifølge forfatterne af undersøgelsen føler venstrehåndede kirurger, at de er den sidste uorganiserede minoritet.

Kun 13 procent af de medvirkende i undersøgelsen havde under deres uddannelse fået stillet instrumenter for venstrehåndede til rådighed.

Ifølge rapporten finder de venstrehåndede kirurger, at flere kirurgiske indgreb er besværlige at lære, når de står på højre side af operationsbordet.

Læs mere i Curr Surg 2004:61:587-91

Radon i boligen ansvarlig for ni procent af europæiske lungekræftdødsfald

> Storbritannien

Det fremgår af en ny undersøgelse publiceret online i BMJ. Rygere er særligt udsatte for radons skadelige virkninger. Indendørs kan de radioaktive partikler, som radon indeholder, hobe sig op. Det meste af den radon vi indånder, udåndes straks efter, man nogle af partiklerne kan sætte sig fast i lungerne.

Et tværeuropæisk forskningsprojekt har analyseret 7.148 tilfælde af lungekræft samt 14.208 kontroller (mennesker som endnu ikke havde udviklet lungekræft). I den største af undersøgelserne blev radonniveauet sammenlignet i såvel nuværende som tidligere boliger.

Ligesom der blev indhentet oplysninger om de pågældendes rygeadfærd - herunder ikkerygeres eksponering for passiv rygning.

Forfatterne fandt, at radon tegnede sig for 20.000 årlige dødsfald af lungekræft i Europa, hvilket svarer til ni procent af samtlige dødsfald på grund af lungekræft og to procent af samtlige kræftdødsfald i Europa.

Læs mere på http://bmj.bmjjournals.com/cgi/rapidpdf/bmj.38308.477650.63

Fokus på yngre demente

> Hillerød

En 45-årig, der rammes af demens, erklæres »tidligt dement« og tilhører dermed den ene procent af demensramte, som får sygdommen, før de runder de 65 år. Alene i Nordsjælland drejer det sig om mere end 100 mænd og kvinder.

De, der stopper med at arbejde på grund af demens, oplever ofte et meget stort tab af identitet og selvværd. Og mange nederlag. Derfor vil Frederiksborg Amt i samarbejde med Alzheimerforeningen igangsætte aktiviteter, hvor den enkelte kan vedligeholde sine interesser eller opdyrke helt nye. Målet er, at tidligt demente kan bruge deres evner og opleve, at der er brug for dem. Sideløbende med at tidligt demensramte fortæller, hvilke ønsker de har, arbejder amtet på at finde de rette lokaler til et mødested. Planen er, at stedet blandt andet skal danne ramme om en café, undervisning og rådgivning for både demente og pårørende.

Ud over det, som kommer til at foregå på mødestedet, vil der også blive igangsat aktiviteter andre steder. Tidligt demente isolerer sig ofte i hjemmet, og derfor er det ifølge projektleder Poul Lynderup vigtigt, at de kommer ud og deltager i nogle aktiviteter, de har lyst til, hvad enten det er edb-undervisning, billard, musik eller blot samvær med andre i samme situation.

Frederiksborg Amt har søgt og fået bevilget 750.000 kr. til formålet af Socialministeriet.

Alkoholindtag øger risiko for hiv-smitte

> USA

Når kroppen er påvirket af alkohol, har hiv lettere ved at trænge ind i cellerne.

Således fremgår det ifølge BBC af ny amerikansk forskning, at kroppens modstandskraft mod virusset bliver mindre, når man er påvirket af alkohol.

Forskere fra UCLA har udsat de celler i munden, som hiv skal passere for at trænge ind i kroppen ved oralsex, for doser af alkohol. Påvirkningen øgede hivs evne til at inficere cellerne med tre til seks gange.

Første alternative brancheorganisation godkendt af Sundhedsstyrelsen

> Århus

Praktiserende Akupunktører har som den første forening i Danmark fået Sundhedsstyrelsens godkendelse som registreringsansvarlig brancheorganisation. Det betyder, at foreningens medlemmer nu må anvende den beskyttede titel Registreret Alternativ Behandler (RAB).

Loven om registrering af alternative behandlere er en frivillig, brancheadministreret registreringsordning, der blev vedtaget i 2004 med det formål at styrke brugernes sikkerhed ved anvendelsen af alternativ behandling. For det første stiller loven krav om, at en registreret alternativ behandler skal opfylde en række særlige krav til uddannelse og klinisk praksis. For det andet har en bruger bedre klagemuligheder, hvis behandlingen er foretaget af en registreret alternativ behandler. Selv om registreringsordningen er frivillig, har Prak tiserende Akupunktører valgt, at alle medlemmer skal registreres. Det skyldes ifølge formand Birte Nielsen, at det skal være nemmere for brugerne at finde frem til en seriøs og veluddannet akupunktør.

Eksplosiv vækst i udgifter til syge asylsøgere

> København

Mens antallet af asylsøgere til Danmark i de seneste år er faldet til en tredjedel, er sundhedsudgifterne til de tilbageværende nærmest eksploderet. Det viser en ny rapport, som Udlændingestyrelsen står bag. Under integrationsminister Bertel Haarder (V) er udgifterne til social- og sundhedsudgifter steget med 40 procent.

Udlændingestyrelsen peger på, at især de lange sagsbehandlingstider er en medvirkende faktor til de høje sundhedsudgifter - opholdstiden i centrene er steget fra 313 til 804 dage.

En anden væsentlig del af udgiftsstigningen skyldes, at flere børn bliver tvangsfjernet.

Bertel Haarder oplyser, at ministeriet er i gang med at undersøge årsagerne til den eksplosive stigning: »Sygdom kan jo være en af vejene til at få humanitær opholdstilladelse i Danmark. Jeg ved ikke, om det spiller ind, men man skal kunne stille spørgsmålet«, siger ministeren til Berlingske Tidende.

Rapporten lægger op til nogle stramninger, som skal nedbringe social- og sundhedsudgifterne. Blandt andet har ministeriets embedsmænd anbefalet Sundhedsstyrelsen, at man indskrænker adgangen til psykologbehandling for asylsøgere, der menes at lide af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Haarder bestrider ikke, at asylsøgere bliver syge af at vente. Men han mener, at asylsøgerne og deres advokater skulle tænke lidt herover, »inden de forlænger pinen ved at blive ved med at klage«.

Fokus på fejl øger sikkerheden

> Århus

I alt cirka 1.600 rapporter om fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet i Århus Amt er i det forgangne år blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen - det første år, hvor ansatte fik indberetningspligt. Paul Bartels, der er ansvarlig for indsamlingen af rapporter om fejl og utilsigtede hændelser i amtet, er ifølge Århus Stiftstidende godt tilfreds. Om end han håber, at der kommer flere rapporter i det nye år: »Man kan nemlig gå ud fra, at det personale, der indrapporterer flest fejl og utilsigtede hændelser, også er det personale, der er mest opmærksomt. Og derfor er sikkerheden på de afdelinger størst. Erfaringen viser, at den mest sikre organisation er den, hvor alle ansatte hele tiden er lidt bange for at kludre i det«, udtaler Paul Bartels til avisen.

Hygiejne i daginstitutioner

> København

Ved at højne kravene til den daglige hygiejne i daginstitutioner, hvor mange børn tilbringer en stor del af deres hverdag - og hvor mange børn og voksne er samlet - vil en stor del af sygeligheden blandt børn og voksne kunne forebygges.

Derfor udgiver Sundhedsstyrelsen nu en gennemrevideret og opdateret udgave af »Vejledning om hygiejne i daginstitutioner« fra 1987. Den nye vejledning har undertitlen »- om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø«.

Den nye udgave af vejledningen sætter øget fokus på, hvordan man udfører hygiejniske rutiner. Blandt andet er afsnittet om gode håndvaskerutiner for både børn og voksne udvidet, ligesom der er tilføjet et afsnit om målrettet rengøring. Vejledningen søger hermed at få en bedre sammenhæng mellem den viden, der findes om betydningen af gode hygiejniske rutiner, og den daglige praksis blandt børn og personale i daginstitutioner.