Kortnyt

Læger lærer at læse deres patienter

> USA

Amerikanske læger forsøger at reducere det, der beskrives som »dørhåndtagsfænomenet«. Altså, når patienter på vej ud af konsultationen ytrer: »Åh, for resten ...«

I nogle tilfælde kan det være bekymring for en harmløs fregne - andre gange kan det være en »bombe«. Lægers stramme tidsskemaer og patienters iboende modvilje mod at afsløre skræmmende, generende eller pinlige symptomer gør disse spørgsmål på vej ud af døren uundgåelige, og derfor underviser amerikanske lægeskoler i stigende grad de vordende læger i, hvordan de kan undgå disse sidste øjebliks situationer.

Dr. Rita Charon, der står for et undervisningsmodul i narrativ medicin på lægeskolen ved Columbia University, mener ifølge CNN, at lægen må signalere et ønske om at lytte til patienten. Fx ved at sige til en ny patient, at »jeg er din læge og derfor har jeg brug for at vide en mase om dit helbred og din krop og dit liv.« Hvorpå lægen forholder sig tavs og lytter - uden at en del af opmærksomheden er rettet mod computeren.

En underviser i patientkommunikation fra en anden amerikansk lægeskole siger til CNN, at »dørhåndtagsfænomenet« kan minimeres ved enten relativt tidligt eller hen imod afslutningen af konsultationen at spørge: »Var der ellers noget?«

Afrika bagud i kampen mod tuberkulose

> Schweiz

På verdensplan er antallet af tuberkulosetilfælde reduceret med mere end 20 procent siden 1990, men i samme periode er antallet af tuberkulosetilfælde i Afrika tredoblet i områder med høj forekomst af hiv. På resten af det afrikanske kontinent stiger forekomsten med 3-4 procent årligt.

Det fremgår af en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Men heller ikke Europa er med blandt de fire verdensdele, som er i front, når det gælder om at nå FN's mål om at reducere forekomsten af tuberkulose i verden inden 2015. Europas problem er den multiresistente version af tuberkulose og kun små fremskridt, når det gælder DOTS (direkte observeret behandling) i Østeuropa.

Læs evt. mere på http://www.who.int/tb/publications/global_report/2005/en/

Frit valg af barns køn

> Storbritannien

Britiske forældre, der er i fertilitetsbehandling, kan måske få lov til at vælge barnets køn. Det er en af konklusionerne i en kontroversiel rapport fra det britiske Underhus' Videnskabs- og Teknologikomite, som netop er offentliggjort, og hvoraf det endvidere fremgår, at forældre skal have ret til at vælge »sygdomsfrie« fostre. Det er komiteens opfattelse, at organisationen, som regulerer reglerne for fertilitetsbehandling, er alt for restriktiv. Et medlem af komiteen siger til avisen The Daily Telegraph, at der er meget få beviser på, at det vil skabe ubalance i samfundet at lade forældrene vælge kønnet.

Nordjylland får et Forskningens Hus

> Aalborg

Nordjyllands Amt er i fuld gang med at transformere den tidligere Sygepleje- og Radiografskole i Aalborg til Forskningens Hus.

Ombygningen omfatter ca. 4.000 m og kommer til at indeholde moderne forskningslaboratorier, undersøgelsesrum, auditorium og undervisningslokaler, medicinsk bibliotek, lokaler til innovative virksomheder mv. til sundhedsvidenskabelig og sundhedsteknologisk forskning.

Medicinstuderende fra Aarhus Universitet og civilingeniørstuderende fra Aalborg Universitet vil også komme til at præge det nye hus. Fx indrettes der et særligt færdighedslaboratorium for bl.a. medicinstuderende.

Debat uden svære ord om stamcelleforskning

> København

På Handelshøjskolen i København har forskere lavet en såkaldt debatinstallation, som skal skabe debat om den kontroversielle stamcelleforskning. Installationen er et led i et forskningsprojekt om, hvordan samfundet forholder sig til stamcelleforskning.

Mens forskning tit er fyldt med lange, svære ord, er installationen et bud på, hvordan man kan formidle forskning på en helt anden måde. Håbet er ifølge TV 2 nyhederne at skabe debat og nå dem, som den traditionelle forskningsjargon ikke når.

Ikke færre fødte mongolbørn

> København

Selv om et stigende antal gravide skannes, er antallet af nyfødte med Downs syndrom fortsat det samme. Sidste år blev der født 65 mongolbørn i Danmark, hvilket ikke er færre end tidligere år. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Fosterundersøgelser, herunder nakkefoldsskanninger i 11.-12. graviditetsuge, udbredes i flere amter - længst fremme er Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), Frederiksborg, Fyns og Århus Amter. Skanningerne kan afsløre en fortykket nakkefold hos fostret, som kan være tegn på mongolisme. Når der alligevel fødes det samme antal, skyldes det sandsynligvis, at danske kvinder får børn i en senere alder: »Vi kan jo se, at gennemsnitsalderen, også hos førstegangsfødende, stiger for hvert år. Den faktor arbejder imod et fald, fordi risikoen for at få et barn med mongolisme stiger med alderen,« udtaler formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge Lone Hvidman, Skejby Sygehus, til Ritzau.

Også professor, dr.med. Ann Tabor fra H:S Rigshospitalet mener, at der »ingen tvivl er om, at det er mødrenes alder, som spiller ind.«

Sunde fostre fjernes ved sene aborter

> København

Markant flere gravide får tilladelse til at få abort efter 12. uge, fordi de frygter at få et handicappet barn. Men i nogle tilfælde er risikoen så lille, at amtet skulle have sagt nej. Det viser en opgørelse fra Abortankenævnet, som flere medier refererer fra.

Sidste år fik 659 gravide tilladelse til en provokeret abort mellem 12. og 23. uge. I mere end halvdelen af tilfældene var årsagen, at barnet kunne blive født med en misdannelse eller sygdom.

Forsker står til fyring som følge af kontroversiel forskning

> USA

En amerikansk forsker står til fyring, efter at hun ad flere omgange har konkluderet, at amerikanske læger og psykologer ofte overdiagnosticerer, når de stiller diagnosen ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) hos børn.

Det sker efter, at der er rejst anklager om videnskabelig uredelighed mod hende, og efter at hendes computer er blevet beslaglagt.

Den kliniske psykolog og universitetslektor i pædiatri ved en lægeskole i staten Virginia rapporterede i 1999, at 8-10 procent af eleverne i folkeskolerne i den sydøstlige del af staten var blevet ordineret medicin mod ADHD - 2-3 gange så mange som i resten af USA.

I 2002 publicerede hun data, der viste, at prævalensen af ADHD blandt børn fra 2.-5. klasse var steget til at omfatte 17 procent.

I december skrev lægeskolens konstituerede dekan til den kvindelige forsker, at hun »satte børns rettigheder på spil«, og at hun desuden var afveget fra en forskningsprotokol. Den kvindelige forsker afviste anklagerne og mener selv, at hun står til fyring på grund af sin bekymring om udbredt brug af medicin.

En anonym whistleblower anklagede sidste år den kvindelige forsker for at være skyldig i videnskabelig uredelighed begrundet i en diskrepans mellem spørgsmålsformuleringen i undersøgelsen og den formulering, der optræder i hendes artikel: I førstnævnte blev forældrene spurgt: »Does y our child have attention or hyperactivity problems, known as ADD or ADHD?«. I den offentliggjorte version lød spørgsmålet: »Has your child been diagnosed with attention or hyperactivity problems known as ADD or ADHD?«

En professor i psykiatri og adfærdsforskning er i BMJ citeret for, at man i denne sag skyder på budbringeren.

H:S Rigshospitalet opretter biobank

> København

H:S Rigshospitalet vil i løbet af 2005 bede sine patienter skrive under på, at deres blod-, dna- og vævsprøver kan indgå i en central biobank.

»Banken bliver mange gange større end de små samlinger, vi har på afdelingerne, og en bred vifte af vores forskere får adgang til banken. Det skal ikke længere være de enkelte afdelinger, der samler deres egne prøver til overlægens private fryser,« siger Finn Cilius, professor i klinisk molekylærbiologi til Jyllands-Posten.

Han regner med, at banken får op mod 100.000 blod- og dna-prøver og cirka 5.000 vævsprøver fra kræftpatienter. Dertil kommer prøver fra patienter med andre sygdomme, hvor lægerne ofte tager vævsprøver - blandt andre en række tarmsygdomme.

I H:S Rigshospitalets biobank vil prøverne bestå af frisk væv, som personalet fryser ned ubehandlet til minus 80 grader. Derpå vil hospitalet opbevare prøverne i særlige frysere: »I dag er det et kæmpeproblem for forskerne, at de skal ud at samle nye vævsprøver, når de vil undersøge noget nyt. Ofte kan de ikke få nok vævsprøver eller patientdata. Biobanken vil kraftigt forkorte tiden, fra forskerne finder en ny biomarkør, til lægerne rent faktisk kan bruge opdagelsen, når de diagnosticerer eller behandler patienterne«, udtaler Finn Cilius til avisen.

De etiske forhold omkring biobanken skal hospitalets jurister undersøge nærmere.

Medicinfortegnelsen skifter distributør

> København

Opdateringen og distributionen af den elektroniske udgave af Medicinfortegnelsen varetages fra den

1. marts 2005 af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI).

Opgaven er hidtil blevet løst af en nu fratrådt medarbejder i Lægeforeningen.

Institutchef dr.med. Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi, er fortsat ansvarshavende redaktør for Medicinfortegnelsen - og det er stadig Lægeforeningen, der har ansvaret for udgivelsen.

Mailudsendelser af Medicinfortegnelsen vil fremover blive afsendt fra adressen medfort@dli.dk. Det er også til denne adresse, at fremtidige henvendelser vedrørende teknik og fagligt indhold bedes rettet. Medicinfortegnelsen på DADLNET (www.dadlnet.dk) vil fortsat være tilgængelig i opdateret form til download og i onlineversionen.

Det er fortsat Lægeforeningens mål at levere et produkt af høj kvalitet, om end kunder, brugere og samarbejdspartnere der - trods ihærdigt forarbejde - må være forberedt på risikoen for uregelmæssigheder i leverancen.

Der er endvidere planen at integrere Medicinfortegnelsen og Lægemiddelkataloget i en fælles udgivelsesdatabase. Dette foregår under vingerne af selskabet Infomatum A/S, der er ejet af Lægeforeningen og Dansk Lægemiddel Information A/S i fællesskab.

Man kan læse mere om Infomatum-samarbejdet på hjemmesiden: www.infomatum.dk