Skip to main content

Advokater ansætter læger efter patientklageboom

> Aalborg

Stadig flere patienter søger erstatning efter mislykket behandling på et sygehus eller hos en læge. En stigning, der ifølge advokat Anker Laden-Andersen, advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Frederikshavn, har fået advokatfirmaet til blandt andet at ansætte en jurist fra sygehusvæsenet samt knytte en læge til sig for bedre at kunne forsvare klienternes krav om erstatning.

Firmaet har over tre år oplevet en stigning i antallet af patientklager på 20 procent. Til Nordjyske Stiftstidende udtaler Anker Laden-Nielsen, at »danskerne nærmer sig nu amerikanerne og kræver erstatninger.«

Samme udvikling ses over hele landet og i de nyeste statistikker fra Patientforsikringen.

Alene fra 2003 til 2004 søgte 30 procent flere om erstatning hos Patientforsikringen, og i år ventes op mod 5.500 at søge. Det er amterne, som betaler, og i Nordjyllands Amt måtte man betale 33 millioner kroner i erstatning. Dobbelt så meget som for to år siden.

Det har sundhedsudvalgsformand Karl Bornhøft (SF) ifølge DR Nordjylland »en ambivalent holdning til«: »På den ene side en bekymring over hvert år at skulle af med flere penge til forsikringen, for de penge kan ikke bruges til behandling. Men på den anden side er det også vigtigt, at de mennesker får en kompensation,« udtaler Karl Bornhøft.

Siden 2003 har hospitalerne haft pligt til at oplyse patienterne om erstatningsmuligheden.

Ny klinik med praktiserende læger tilknyttet universitet

> København

Patienter i Københavns indre by har nu mulighed for at vælge læge i den nyindrettede APU-klinik (Almen Praksis ved Universiteterne), som ligger på det tidligere Kommunehospital. Klinikken er en klinik som alle andre, dog med den forskel, at de ansatte praktiserende læger arbejder deltids på klinikken, og derudover underviser og forsker i det faglige miljø på og i tilknytning til universitetet. APU-klinikken er et ApS, som er ejet af Fonden for Almen Praksis ved Universiteterne. Bag initiativet står Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, glæder sig over, at man efter mange års arbejde og mange diskussioner nu endelig har kunnet åbne disse klinikker: »Formålet er at støtte vores forsknings- og undervisningsmiljøer, så vi kan få flere af vores læger til at deltage i udviklingen af vores fag. Klinikkernes placering og opbygning gør det meget nemmere for lægerne at flekse mellem universitetsarbejde og det patientnære arbejde i længere eller kortere perioder.«

Formanden for Sygesikringens Forhandlingsudvalg, amtsborgmester Hans Jørgen Holm, mener, at APU-klinikken er et helt konkret eksempel på, at det er muligt at bygge bro mellem teori og praksis inden for almen medicin.

Barn og teenager uden alkohol

> København

For at sikre en barndom uden alkohol og de bedste alkoholfrie betingelser for børnene i de første kaotiske teenageår, har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet, Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning netop udsendt »værktøjskassen« Børn, unge og alkohol til samtlige grundskoler i Danmark.

Værktøjskassen indeholder materiale til både skolebestyrelse, lærere, forældre og de unge selv: Til skolebestyrelsen med forslag til en alkoholpolitik, til lærerne til brug for diskussionerne på forældremøderne, til forældre med rådgivning om, hvordan man taler med sine børn om alkohol, og til eleverne med de gode grunde til ikke at drikke alkohol, før man er 16 år.

I 1997 havde 68 procent af de 14-årige drenge mindst en gang i løbet af sidste måned drukket 5 genstande eller mere på en dag. I 2003 var dette tal faldet til 30 procent. Tendensen hos pigerne er den samme. Men danske unge har stadig europarekord i druk på 7 ud af 15 målte parametre, som fx andelen, der har været fulde 3 gange eller mere inden for den seneste måned, og andelen, der har været fulde 10 gange eller mere inden for det sidste år.

Ny vejledning om vitamin- og jerntilskud til børn

> København

Sundhedsstyrelsen har ændret anbefalingerne for tilskud af D-vitamin til børn med mørk hud og børn, der går klædt, så kroppen oftest er tildækket - også om sommeren. Således anbefales det nu at fortsætte med forebyggende D-vitamintilskud gennem hele barndommen - og formentlig hele livet - fordi nye danske undersøgelser dokumenterer en høj forekomst af D-vitaminmangel blandt disse grupper af børn.

Også D-vitaminanbefalingerne til præmature - børn født før udgangen af 37. uge - er ændret. Disse børn skal have samme dosering som de mature børn.

Danskere kender, men efterlever ikke solrådene

> København

En ny undersøgelse af danskernes sol- og solarievaner viser, at de fleste danskere ved, at sollys (både naturligt og kunstigt) kan give rynket/ældet hud, og at solbadning øger risikoen for hudkræft markant. Det er især kvinderne, der kender til solrådene, og som beskytter sig mest. Men danskernes adfærd følger ikke deres viden. Især de unge er hyppige solbadere, men ofte uden tilstrækkelig beskyttelse. Over halvdelen af de adspurgte, især de unge og kvinderne, solbader i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, modsat de anbefalede solråd. Ca. 80 procent har svaret, at de passer på ikke at blive solskoldede, men alligevel angiver ca. 30 procent, at de er blevet solskoldede inden for de sidste tre måneder. Desuden underdoserer mange mængden af solcreme.

Undersøgelsen viser også, at 50 procent af 18-49-årige har brugt solarium inden for de sidste to år. I 1994 var det tilsvarende tal 35 procent. Undersøgelsen viser endvidere, at de fleste voksne er gode til at passe på deres børn i solen. Dog angiver 22 procent, at de kun en gang imellem eller sjældnere beskytter deres børn med tøj eller solcreme, når børnene er udendørs.

Samtidig kommer sundhedsmyndighederne i de nordiske lande med et samlet udspil, hvor det blandt andet frarådes, at unge under 18 år og mennesker med lys eller fregnet hud, lyst eller rødt hår og blå øjne - som altid eller næsten altid bliver forbrændt, når de opholder sig i solen - bruger solarium.

Det er Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har foretaget en undersøgelse af danskernes sol- og solarievaner i august og september sidste år baseret på telefoninterview med 1.027 danskere i alderen 18-49 år.

Tvivlsomme infektions-informationer

> København

Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik fastholder, at de nye informationer om infektioner efter operationer på de danske sygehuse forbliver på nettet, selv om de ifølge styrelsens egen tekst formentligt ikke er korrekte: »Selv om ikke alle opgiver deres indtægter korrekt, opgiver vi jo heller ikke at ligne,« udtaler han til Radioavisen.

Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg (DF), som har været med til at presse Sundhedsstyrelsen til at offentliggøre tallene, mener nu, at man bør stoppe offentliggørelsen, indtil der er sikkerhed for, at tallene er valide.

Dødsårsagsregister for 2001 offentliggjort

> København

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort dødsårsagsregisteret for 2001.

Udviklingen i mønst eret over dødsårsager er trægt, dvs. mønsteret i 2001 er nogenlunde ensartet med 2000 og foregående år.

Fra 2000 til 2001 viser fordelingen af dødsårsager, at ondartede lidelser (svulster) udgør en lidt mindre andel af samtlige dødsårsager. I 2001 udgør andelen 26,8 procent af alle dødsfald. Faldet er størst for mænd, der i 2001 har ondartede lidelser som dødsårsag i 27,7 procent af dødsfaldene. Det tilsvarende tal for kvinder er 26,8 pprocent.

Den næststørste gruppe af dødsfald er forårsaget af hjertelidelse, der dog er stærkt reduceret fra at udgøre årsagen til 33,0 pct. af alle dødsfald i 1985 til 24,0 pct. i 2001. Der er en svag stigning fra 2000 til 2001 og især for mænd.

Læs mere på http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/ Udgivelser_af_sundhedsstatistik.aspx?lang=da>Udgivelser af sundhedsstatistik

Forhandlingsresultat for overlægerne i H:S

> FAS

Ved et forhandlingsmøde forleden blev der indgået forlig med H:S om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2005 for overlæger og lægelige chefer. Forliget indebærer en overførsel af resultatet på Amtsrådsforeningens område og en tilslutning til de generelle lønstigninger, som er indeholdt i KTO-forliget.

Særlige forhold på H:S-området: Det er aftalt, at der sker en udligning af pensionsforskellene mellem H:S's og ARF's forhandlingsområder. Det har betydning for alle tjenestemændene i H:S, som hermed får pensionsdækket deres grundlønstillæg pr. 1. april 2006.

H:S indfører de samme bestemmelser om hovedtjenestested og udetjeneste som i amterne, dog således at der ikke ydes honorar for udetjeneste internt i H:S. I den eksisterende aftale om udetjeneste til hospitaler uden for H:S forhøjes honoraret pr. udetjeneste til 600 kr. i grundbeløb (674,67 kr. i aktuelt niveau), svarende til honoraret i amterne.

Der er indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Overlægeforeningen torsdag den 31. marts 2005 på Grand Park Hotel i Korsør, hvor overenskomst- og aftaleresultatet er på dagsordenen.

Klik på www.fas.dk og se forhandlingsprotokol og forhandlingsreferat om H:S-forliget.

Danske patienter er tilfredse

> København

Bedre koordinering mellem sygehus og egen læge, mere passende ventetider og bedre skriftlig information end for fem år siden. Det fremgår af den tredje landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, der netop er offentliggjort. Tallene viser overordnet, at det danske sygehusvæsen på mange måder er både godt og velfungerende og at ni ud af ti overordnet set er tilfredse med deres indlæggelse. Den overvejende positive vurdering bliver givet, selv om 18 procent - næsten hver femte - mener, at de under indlæggelsen har været udsat for fejl. Fem procent i forbindelse med medicin, syv procent i form af en skade under en operation og 12 procent i forbindelse med »andet«.

Hver femte efterlyser mere information under indlæggelsen. Kun halvdelen oplever at have én eller to læger fast tilknyttet, og lidt flere end hver tredje synes, at ventetiden på indlæggelse har været for lang.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet og er den tredje i rækken af undersøgelser, der måler patienternes oplevelse af sygehusene på en lang række områder.

I forhold til den første måling af patienternes oplevelser i 2000 går det på flere områder i den rigtige retning: Ifølge patienterne er der kommet mere information, og den skriftlige er blevet bedre. Patienterne oplever, at deres egen læge i dag ved mere om forløbet på sygehuset, og ventetiden mellem henvisning og indlæggelse opleves mere tilfredsstillende.

»Men selvom det går i den rigtige retning, er der stadig lang vej igen.

Mange patienter bliver fejlbehandlet - fejl, som de oftest selv finder, og mange patienter efterlyser stadig gennemgående kontaktpersoner og endnu mere information,« udtaler sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til Altinget.

Læs hele undersøgelsen på www.sundhed.dk