Kortnyt

Kvalitet, afstande og lægemangel spiller med i midtjysk akutplan

Hvor mange hospitaler skal have akutberedskab? Hvordan bliver vagtlægens rolle i fremtiden? Hvordan kan den præhospitale indsats styrkes? Hvem skal visitere til skadeklinikker og skadestuer? Der var flere spørgsmål end endelige svar, da en kommende akutplan for Region Midtjylland blev drøftet på velbesøgt temamøde i Viborg.

Det var tirsdag aften med PowerPoint, mange ord og sandwich i pausen i regionsrådssalen i Viborg. Der var rynkede pander og opklarede spørgsmål. Nogle roste. Andre var bekymrede. Men alle lyttede intenst ...

Region Midtjylland havde inviteret til åbent temamøde om det, der er så vigtigt for borgerne i den nye region: Hvordan skal fremtidens akutplan se ud? Der var mange spørgsmål men ingen endelige svar. Det var heller ikke meningen, for dette var fagfolkenes aften. De har i arbejdsgrupper afdækket virkeligheden, som den ser ud i dag, og fremlagt forslag til, hvordan den skal se ud i morgen. Men når deres arbejde er gjort, er det politikerne, der kommer på banen. Og så kan meget blive anderledes.

Som omtalt i en selvstændig artikel foreslår en af arbejdsgrupperne, at der fremover bliver fem hospitaler med akutmodtagelse. Afdelingschef i regionens sundhedsplanlægning, Lars Dahl Pedersen, begrundede forslaget med et ønske om bedre kvalitet i patientforløbet men også med den kendsgerning, at mangelen på speciallæger ikke bliver mindre de kommende år. Et akutberedskab kræver en bred bemanding af speciallæger, der skal tage imod akut syge patienter. Derfor har antallet af speciallæger betydning for, hvor mange hospitaler med akut beredskab, regionen kan bære.

Lægevagten som 7'eleven?

Men en akutplan har flere strenge. Formand for lægernes vagtudvalg, Bruno Melgaard Jensen, slog fast, at vagtlægeordningen ikke kan bruges til at »lukke hullerne« i en ny sygehusstruktur, og han ønskede heller ikke, at borgerne skal bruge lægevagten som en slags 7'eleven, hvor man kan handle, når man har lyst. Lægevagten skal ikke bruges, fordi det er mest belejligt at tale med en læge om aftenen; lægevagten skal også fremover ses som et nødberedskab af læger med opgaver som visitation og almenmedicinsk behandling. Bruno Melgaard Jensen fortalte, at »patienten nu er i bedring« efter nogle barske måneder for vagtlægerne, hvor blandt andet edb, som omtalt i en selvstændig artikel, ikke har fungeret.

Præhospitalleder Erika Frischknecht gav udtryk for, at der med de store afstande i regionen bliver behov for bedre mulighed for at »bringe sygehuset ud« til patienten ved livstruende sygdom. Dækning med lægebiler, øget satsning på telemedicin samt bedre transport, blandt andet med helikopter, er nogle af løsningerne.

Skadestuer og skadeklinikker

Cheflæge Christian Møller-Nielsen, Regionshospita-let Silkeborg, fremlagde resultatet fra den arbejdsgruppe, der har arbejdet med modeller for skadeklinikker. I dag er bredden stor: Fra landets største skadestue på Århus Universitetshospital, der sidste år behandlede 52.000 skader, til skadeklinikken i Odder, hvor tallet samme år var 157. Fremtiden bør være med skadestuer på de hospitaler, der har akutmodtagelse og skadeklinikker på de øvrige hospitaler. Disse klinikker kan være bemandet med behandlersygeplejersker, dog altid med lægelig backup. Men hvad med visitationen? Her var gruppen ikke enig. Visitation skal være nødvendig og kan ske gennem egen læge eller vagtlæge. Men bør der herudover være visitation gennem specialuddannet visitationssygeplejerske, fordi det i dagtimerne kan være svært at komme igennem til egen læge?

Husk nu nærheden ...

I debatten mindede Holstebros borgmester Arne Lægaard (V) om, at man skal huske nærheden, og regionens direktør med særligt ansvar for sundhed, Leif Vestergaard Pedersen, sagde, at dette er en sag med mange dilemmaer. På den ene side er der ønsket om nærhed, på den anden side Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det gælder grundlaget for et akutberedskab. Hermed kunne 1. næstformand, Johannes Flensted-Jensen (S), runde af med en melding om, at dette kun var et trin i processen. Der bliver rig lejlighed til debat om fremtidens akutberedskab. Og ingen tvivl om, at debatten vil fortsætte og kulminere ved de offentlige debatmøder i august.

Læs mere om akutdebatten i Region Midtjylland på side 1350.

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Merck appellerer Vioxx-dom

> USA

Medicinalfirmaet Merck appellerer den dom, som det for nylig blev idømt ved en domstol i New Jersey. Merck blev dømt til at betale en skadeserstatning på 20 millioner dollars til en 61-årig patient, der fik et hjerteanfald efter at have anvendt firmaets smertestillende middel, Vioxx, mod smerter i knæet. Juryen fandt, at Merck havde undladt at oplyse tilstrækkeligt om de sundhedsrisici, der er forbundet med at tage Vioxx, der blev trukket tilbage fra markedet i september 2004, da en undersøgelse viste, at midlet kunne fordoble risikoen for hjertesygdom.

Merck kan ifølge British Medical Journal se frem til yderligere mere end 27.000 retssager i forbindelse med Vioxx alene i USA, og et erstatningsansvar kan ifølge eksperter løbe op i fem milliarder dollars.

Merck har imidlertid besluttet sig for at tage kampen op i hver eneste sag og har således afsat mere end en milliard dollars til advokatbistand. Hidtil har Merck vundet ni sager og tabt fem.

Nej til at lovgive på baggrund af undtagelsen

> København

Nakkefoldskanning og andre former for moderne fosterdiagnostik, der udføres efter 12. uge i graviditeten, berettiger ikke til at rykke abortgrænsen fra 12. til 18. uge.

Det er den overordnede konklusion i den udtalelse, som Etisk Råd netop har offentliggjort. Flere medlemmer fremhæver, at tilfælde af medfødte sygdomme og handicap er sjældne i forhold til det samlede antal provokerede aborter i Danmark, og at lovgivningen ikke skal udformes ud fra det sjældne men ud fra det generelle, samtidig med at den skal have mulighed for at håndtere undtagelser, som det efter nugældende regler sker gennem samråd og ankenævn.

For flertallet af medlemmerne er begrundelsen for at bevare status quo, at en udvidelse af tidsrummet for fri adgang til provokeret abort efter deres opfattelse kan bidrage til, at der samlet set udføres flere aborter end i dag. Ligesom flere medlemmer fremhæver, at den almindelige opfattelse af provokerede aborter bliver mere accepteret hvis abortgrænsen udvides.

Rådsmedlemmerne lægger endvidere vægt på hensynet til det sundhedsfaglige personale, for hvem de sene provokerede aborter kan være en yderligere belastning. Rådet frygter endvidere, at en udvidelse af abortgrænsen kan føre til, at børn vil blive valgt fra på baggrund af mindre alvorlige indikationer: »Hvis abortgrænsen udvides, forskydes begrundelsen for fri adgang til abort imidlertid fra afbrydelsen af det uønskede svangerskab, til at en kvinde, der gerne vil være mor, ikke ønsker at føde et ,risiko- eller fejlbehæftet` barn. Kvinden vil altså gerne være mor, blot ikke til det pågældende barn«, hedder det i Rådets udtalelse.

Hospitalsplaner for Region Nordjylland og Region Sjælland

> Foreningen af Speciallæger

Disse planer er meg et forskellige og har for den sjællandske regions vedkommende mere karakter af et »idekatalog«, hvorfor Overlægeforeningens høringssvar vil blive forskellige.

Vi fastholder i svarene de overordnede principper om faglighed før nærhed men understreger også nødvendigheden af at fastholde fokus på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, ligesom vi fuldt ud støtter Sundhedsstyrelsens udmeldte krav til den fremtidige organisering.

Det er derfor ikke tilfredsstillende, når man i det nordjyske opererer med et sygehus Himmerland uden sammenhæng til den nordlige del af Region Midt, ligesom det må overraske, at man i Region Sjælland opererer med tanken om at oprette en afdeling for thoraxkirurgi.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

Farvel til pointsystemet

> Yngre Læger

Danske Regioner er kommet med et forslag til en ny ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesstillinger. Forslaget lever ikke op til de krav om åbenhed og gennemskuelighed, som Yngre Læger og Lægeforeningen mener, der skal være.

»Vi ønsker let forståelige, operationelle og objektive kriterier for at undgå nepotisme, og vi mener, at alle syv lægeroller skal afspejles i vurderingen og ikke alene rollen som medicinsk ekspert«, siger Yngre Lægers formand, Mette Worsøe, i denne ugens leder.

Læs forslaget til den nye procedure og Lægefor-eningens høringssvar på www.laeger.dk

Overlægeforeningens ekstraordinære repræsentantskabsmøde

> Overlægeforeningen

På Overlægeforeningens ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 26. marts blev bestyrelsens oplæg til overenskomstkravene i 08 vedtaget. Formanden, Erik Kristensen, fremlagde desuden de planer, som Udvalget for fremtidens Lægeforening har udarbejdet. Bestyrelsen anbefaler at tage udgangspunkt i Model 1, bl.a. fordi dens bestyrelse samler det politiske mandat til alle Lægeforeningens indsatsområder, og fordi den giver en stor demokratisk berøringsflade mellem bestyrelsen og medlemmerne.

Kom til Åbent hus på nettet

> Yngre Læger

Yngre Læger inviterer igen til Åbent hus på net-tet. Her har du mulighed for at komme med dine kommentarer og stille spørgsmål om OK 08 til Yngre Lægers forhandlingsdelegation, der sidder klar ved tastaturet tirsdag den 10. april kl. 19.00-21.00.

Det foregår på Yngre Lægers OK 08-side på www.laeger.dk - og du skal logge dig på.

Se også, hvordan det gik til sidste Åbent hus den 13. marts, hvor en lille flok modige yngre læger var aktive, og ca. 250 kiggede med.

På OK-siden kan du også følge med i, hvad der sker på medlemsmøderne og se dine kollegers prioriteringer, krav og ideer til OK 08.