Kortnyt

Lægemødet 2006 nærmer sig og dermed den frist, Lægeforeningen har givet sig selv for at nå til enighed om de sidste detaljer i sit bud på fremtidens akutbetjening.

Derfor havde Lægeforeningen i tirsdags, den 28. februar, indbudt de videnskabelige selskaber til det 2. møde om emnet. Det første blev holdt i september, og i november blev det drøftet på et velbesøgt medlemsmøde, der blev afholdt i Odense.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, indledte mødet, hvorefter først formanden for Dansk Kirurgisk Selskab, professor Niels Qvist, og derpå formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin, Thomas Gjørup, fik ordet.

Enighed om hovedprincipper

Om de overordnede linjer er der enighed, og på den baggrund har Lægeforeningen foreslået nogle hovedprincipper:

Alle akutte patienter skal lægevisiteres, dvs. henvende sig til egen læge eller til lægevagten. Derved sikres let og enkel adgang til lægefaglig rådgivning, behandling og visitation på specialistniveau i første henvendelse.
Visiterede patienter med akut sygdom får hurtig og effektiv rådgivning og behandling i en mere koordineret akutmodtagelse på sygehusene.
Det sundhedsfaglige ansvar for Alarmcentral 112 skal være placeret i sundhedsvæsenet, med lægelig ledelse. Den lægelige præhospitale indsats skal udbygges og dække hele landet.

Desuden er der enighed om, at der skal være færre akutmodtagelser, hvor vagten kan udnyttes bedre med fuld døgnbemanding på specialistniveau. Hvor stort befolkningsgrundlaget skal være, er dog stadig et åbent spørgsmål. Sundhedsstyrelsen anbefaler et minimum på 250.000 indbyggere for at sikre høj kvalitet i ydelserne.

Kirurgi styrer antal af akutberedskaber

En væsentlig del af diskussionen nu drejer sig om, hvordan modtagelsen af de akutte patienter i sygehusvæsenet skal ske: Ved en samlet, fælles modtagelse i akutcentre, hvor specialerne mødes på tværs for samlet at vurdere alle patienter?

Det var ikke en diskussion, der blev afklaret på mødet med de videnskabelige selskaber. Men de fleste indlæg tydede på, at en konsensus er på vej på tværs af specialer.

Det akutspeciale, som har spøgt i debatten, er foreløbig ude af diskussionen, der nu koncentrerer sig om modtagelsen af den visiterede, akutte patient, og om at sikre det bedst mulige behandlingsforløb i sygehussystemet. Om det videre forløb så skal ske ude på afdelingerne i hænderne på dedikerede akutteam - diagnostiske team, kardiologiske team, ortopædkirurgiske team - eller i et geografisk samlet akutcenter, er uafklaret, men på mødet var der stor enighed om, at det vigtigste skridt handler om kultur - om at se patienten, ikke som din eller min (helst din), men som vores.

Hvor mange sygehuse, der behøves, afhænger af, hvilke specialebriller man tager på. Neurologerne mente, at et optageområde på ca. 800.000 indbyggere er passende, mens neurokirurger pegede på 1-1,2 millioner.

Hvad angår antallet af akutte beredskaber oplyste Niels Qvist, at Amtsrådsforeningen har taget imod et tilbud om dialog fra Dansk Kirurgisk Selskab om det fremtidige antal sygehuse. »Vi har foreslået en samling af kirurgien på ca. 25 basissygehuse«, sagde Niels Qvist. »Med et befolkningsunderlag på ca. 250.000 vil det betyde velfungerende sygehuse, der kan varetage basisopgaver inden for adskillige specialer, kirurgiske og medicinske, med akutfunktion, de relevante støttefunktioner og forskning«.

Ingen var uenige om, at kirurgien som udgangspunkt bør styre antallet af akutberedskaber, for det er på kirurgiens område, at den bedste dokumentation findes for, at »øvelse gør mester«, og at antallet af patienter har betydning for kvaliteten.

Lægeforeningens kvalitetsudvalg vil nu arbejde videre med det notat, som var udgangspunkt for debatten på mødet, og bl.a. inddrage pædiatrien og psykiatrien.

Øvrigt kortnyt red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Kombinationen af korte ansættelser, ledighed og barsel - pas på!

> Yngre Læger

Yngre Læger er uenig med Amtsrådsforeningens fortolkning af de nye bestemmelser, der har erstattet reglerne omkring den nu nedlagte lønfond. Uenigheden drejer sig om de situationer, hvor en yngre læge skal på barsel og har haft mere end en måneds ledighed mellem to ansættelser. Så længe sagen ikke er afklaret, må vi derfor anbefale følgende:

For at sikre, at du kan få løn under barsel og sygdom, skal du sørge for, at der ikke er mere end en måneds ledighed mellem to ansættelser.
Hvis du er ledig i mere end en måned, skal du ikke tage ansættelser af mindre end seks måneders varighed.

Hvis du skal på barsel på et tidspunkt, hvor du ikke har en ansættelse, skal vi opfordre dig til at kontakte Yngre Lægers sekretariat, inden du siger ja til et korterevarende vikariat.

Yngre Læger og Amtsrådsforeningen har for nylig holdt mæglingsmøde og blev ikke enige, og Yngre Læger har besluttet at gå videre med sagen til en faglig voldgift. Sagen er principiel, da yngre læger har mange skiftende og korterevarende ansættelser.

Fuldt pensionsbidrag til yngre læger på barsel

> Yngre Læger

Som en del af overenskomstresultatet 2005 fik yngre læger pr. 1. oktober 2005 krav på at få indbetalt pensionsbidrag i den ulønnede del af barselsperioden.

Yngre Læger og Amtsrådsforeningen/H:S er nu blevet enige om, at denne bestemmelse også omfatter de læger, der har fået løn fra den nu nedlagte lønfond. Har du fået løn fra lønfonden og er på barselsorlov pr. 1. oktober 2005 og frem, skulle du gerne i sidste uge have modtaget brev fra os, hvor vi skriver, hvor meget der er indsat på din konto i Lægernes Pensionskasse. Har du ikke modtaget brev fra os, selv om du er berettiget til at få pensionsbidraget, skal vi bede dig kontakte Kirsten Weber, Yngre Lægers sekretariat, tlf. 35 44 84 49 eller på e-mail: kw.yl@dadl.dk

Museskader er ikkearbejdsskader

> København

»Museskader er nu undersøgt til bunds«, konkluderer Arbejdsskadestyrelsen i en pressemeddelelse på baggrund af en ny udredningsrapport, som Erhvervssygdomsudvalget netop har diskuteret.

Styrelsen slår fast, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at dokumentere en sammenhæng mellem sygdomme i nakke, arme og skuldre og arbejdet med mus og tastatur.

Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen fortsat som udgangspunkt ikke anerkende disse sygdomme som arbejdsskader efter computerarbejde: »Vi har nu i flere omgange fået kulegravet al relevant dansk og udenlandsk litteratur om museskader. Vi har gjort, hvad vi kunne for at undersøge, om computerarbejde kan medføre museskader. Det er derfor meget positivt at få bekræftet, at vores hidtidige praksis har været korrekt«, udtaler Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen. Afgørelsen har været ventet med spænding af både arbejdsgivere, lønmodtagere og forskere, fordi der gennem adskillige år har været uklarhed og uenighed om, hvorvidt skaderne skulle anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen vil dog stadig ikke afvise, at enkelte museskader kan anerkendes som arbejdsskader i ganske særl ige tilfælde.

Udredningsrapporten er godkendt af en videnskabelig komite nedsat af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM). Lægerne, der står bag rapporten, har læst 133 artikler om emnet og fundet ni relevante, som er baggrunden for rapporten.

Dobbelt så mange utilsigtede hændelser indrapporteret

> København

I alt blev der i 2005 indrapporteret 11.401 utilsigtede hændelser fra sundhedspersoner til amterne (primær rapportering), og 9.096 færdiganalyserede hændelser er indsendt fra amterne til Sundhedsstyrelsen (sekundær rapportering). I forhold til 2004 er det en stigning på omkring 100 procent i den primære rapportering og 150 procent i den sekundære rapportering. En stigning, der ifølge Dansk Patient Sikkerheds Databases årsrapport markerer en holdnings- og kulturændring i sundhedsvæsenet, hvor det nu er både legalt og værdifuldt at oplyse om utilsigtede hændelser.

De indberettede rapporter til Sundhedsstyrelsen er fordelt således: 3.666 rapporter omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, 1.111 rapporter omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med operative/invasive procedurer, og 4.319 rapporter omhandlede andre alvorlige utilsigtede hændelser.

I årsrapporten er hændelserne beskrevet efter de tre hændelseskategorier med eksempler beskrevet i faktaboks og med forslag til potentiale for forebyggelse.

I mange af rapporterne er årsagen til hændelsen beskrevet. Beskrivelserne peger på, at der skal ske en forebyggende indsats på to områder: dels på de underliggende omstændigheder, dels på sundhedspersonernes aktive eller individrelaterede fejl. Underliggende omstændigheder kan f.eks. være manglende implementering af nationale vejledninger og lokale instrukser på forskellige områder. Individrettede fejl kan opstå ved f.eks. manglende opmærksomhed vedrørende allerede eksisterende procedurer og instrukser.

Rettelse:

Af artiklen »Amt opruster kontroversiel fødeklinik« fremgår det, at fødeklinikken i Frederikshavn har haft en stigende tilgang af fødende kvinder, hvilket er korrekt. Dog ikke så stor, som det fremgår af teksten, nemlig 866 i 2. halvår af 2005. Det korrekte tal er 86.