Kortnyt

Ret til betalt behandling uden for EU

> Strasbourg

En patient fra et EU-land, som fra sundhedsmyndighederne i den pågældendes eget hjemland har fået grønt lys til at blive behandlet i et andet EU-land har også ret til at få betalt behandlingen, såfremt denne efterfølgende finder sted i et land uden for EU. Det fremgår af en netop afsagt dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Retskendelsen fastslår det princip, at sundhedsmyndighederne i ét medlemsland er bundet af de beslutninger, som træffes af sundhedsmyndighederne i et andet EU-land.

I den aktuelle sag har en tysk statsborger, bosiddende i Spanien, af de spanske sundhedsmyndigheder fået tilladelse til enhver øjeblikkelig behandling, som hun måtte have brug for, når hun besøgte sit hjemland - Tyskland. Her fik hun 1994 påvist en malign tumor, hvorefter hun af de spanske sundhedsmyndigheder fik tilladelse til at blive behandlet i et hvilket som helst EU-land.

De tyske læger vurderede, at det sted, hvor kvinden ville modtage den mest effektive behandling, var et privathospital i Zürich. De cirka 385.000 kr., som behandlingen kostede, nægtede de spanske sundhedsmyndigheder at refundere, idet de fastholdt, at hun inden behandlingen blev iværksat skulle have autorisation til at lade sig behandle i et andet land uden for EU. Ligesom de spanske myndigheder fastholdt, at de skulle have haft mulighed for at foreslå en alternativ behandling og for at fastslå, om hendes tilstand var livstruende.

I dommen fastslår dommerne, at lægerne i kvindens hjemland er de bedste til at vurdere, hvilken behandling patienten har brug for. Også i de tilfælde, hvor det besluttes, at den mest effektive behandling kun kan ske i et land uden for EU.

Indrapportering af egne og andres fejl

> Tyskland

Tyskland har oprettet et internetbaseret indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser, hvortil læger anonymt kan indberette enhver fejl, som de enten selv har begået, eller som de har set deres kolleger begå.

Det er Kassenärztliche Bundesvereinigung, der står bag initiativet, som ifølge British Medical Journal ikke handler om at bebrejde nogen noget, men om at læger lærer af hinandens fejltagelser.

Patientsikkerhed har igennem længere tid været genstand for offentlig debat i Tyskland. Da kirurgernes forening for nylig holdt årsmøde, var der fra talerstolen opfordringer til medlemmerne om at tage bladet fra munden, når der blev begået fejl. På baggrund af oplysninger om, at der i Tyskland hvert år dør flere patienter som følge af fejl end på grund af aids eller brystkræft, lød der opforinger til et »tavshedens ophør«.

Etisk Råd vil debattere rituel omskæring af drenge

> København

Det Etiske Råd overvejer nu at tage sagen om drengeomskæringer op. Tidligere har rådet ellers været afvisende over for at diskutere de religiøse ritualer, men efter en henvendelse fra Foreningen mod Drengeomskæring vil Rådet ifølge Kristeligt Dagblad forholde sig til omskæringerne.

»Rituel omskæring er et indgreb, der ikke har noget med sygdomsforebyggelse at gøre. Det giver os grund til at se på det, og jeg vil drøfte det med mine kolleger, om vi ikke bør tage sagen op«, udtaler formand for Det Etiske Råd Ole Hartling til avisen.

I 2003 blev det strafbart at omskære piger, men der har ikke været politisk flertal for at gøre det ulovligt at omskære drenge. På den baggrund blev Foreningen mod Drengeomskæring samme år stiftet. Foreningens mål er på lang sigt at gøre drengeomskæringer ulovlige, mens den på kort sigt ønsker at gøre drengeomskæring strafbart, såfremt drengen ikke har givet sit samtykke.

Amt vil opgradere kontroversiel fødeklinik

> Aalborg

I bestræbelserne på at få flere gravide til at benytte fødeklinikken i Frederikshavn vil amtet nu tilbyde at udføre planlagte kejsersnit og døgnbemandet barsels-pleje.

Desuden vil kvinder, der har født i Hjørring, blive tilbudt overflytning til fødeklinikken straks efter fødslen. Alt sammen for at få flere kvinder til at benytte den lokale fødeklinik, som har været udsat for heftig kritik fra amtets yngre læger.

Senest har formanden for yngre læger i Nordjylland, Lars-Gustav Nielsen, i et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende advaret vordende mødre mod at føde på klinikken, som ifølge ham er at sammenligne med en fødsel på en landejendom fem kilometer uden for byen.

En advarsel, som får Karl Bornhøft (SF), formand for amtets sundhedsudvalg, til at ryste på hovedet: »Det er på en eller anden måde underfundigt, at folk lytter mere til yngre læger end til den højeste ekspertise, som er helt trygge ved at lade fødsler foregå på fødeklinikker,« udtaler han til Nordjyske Stiftstidende.

Også Amtsreservelægerådet i Nordjyllands Amt har udsendt en pressemeddelelse, hvori det hedder, at fødselstilbudet i Frederikshavn ud over at være i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger også er sket imod anbefalingerne fra Nordjyllands Lægekredsforening og Specialerådet.

Dette tilbageviser amtet, der fastholder, at formanden for specialerådet, den specialeansvarlige overlæge for obstetrikken i amtet, den ledende overlæge på kirurgisk afdeling i Hobro og en repræsentant fra de praktiserende læger har været med til at anbefale modellen i kraft af arbejdsgruppens oplæg til jordemoderledede fødeklinikker som løsningsmodel.

Kun hver sjette gravide kvinde i Frederikshavn og nærmeste omegn vælger at føde på fødeklinikken. Til sammenligning vælger hver tredje kvinde på Hobro-egnen at føde på den lokale fødeklinik dér.

Lempelse for befrugtning diskriminerer

> København

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tilløb til at lempe reglerne om kunstig befrugtning - herunder at også enlige og lesbiske kvinder skal kunne blive kunstigt befrugtet af en læge - kritiseres af SF. De regler, som ministeren lægger op til, er ifølge partiet stadig diskriminerende.

Lars Løkke Rasmussens forslag indebærer nemlig, at alle får adgang til kunstig befrugtning med bistand fra en læge - men kun kvinder, der er gift eller bor fast sammen med en mand, kan sende regningen til skatteyderne - og kun for det første barn.

»Vi er meget kede af, at den forskelsbehandling, der er i dag imellem lesbiske kvinder og andre kvinder, fortsætter. Det offentlige skal stadig frasortere ansøgere udelukkende på grund af deres seksuelle orientering«, siger SF's ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, til Ritzau.

Fedt nok at være overvægtig?

> USA

Overvægtige har en lavere dødelighed end folk med normal vægt, mens undervægtige og regulært fede har en væsentligt højere dødelighed.

Det er konklusionen i den hidtil største gennemgang af statistisk materiale om vægt og dødsrater foretaget af forskere på National Cancer Institute og Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

Til sammenligning kunne der påvises 112.000 ekstra dødsfald i den fede kategori og næsten 34.000 ekstra dødsfald blandt de undervægtige.

Overvægtige er i undersøgelsen defineret som dem, der har en BMI mellem 25 og 30. Normalvægt går fra 18,5 og op til 25, og dødstallene for denne gruppe er sat til indeks 1, hvorfra de øvrige gruppers risiko er målt.

Fedme starter ved en BMI på 30 og er opdelt i tre grupper. Svær fedme - en BMI over 35 - giver den største overdødelighed, men for alle grupper er den forhøjede risiko »moderat«.

Undervægt er ifølge undersøgelsen mest risikabel for ældre mennesker over 70 år.

Både i USA og i Danmark anbefales det at have et BMI under 25.

Når forskerne sammenlignede tendenser igennem de tre undersøgte tiår, fandt de, at dødsrisiko forbundet med at være fed med tiden er faldet, hvilket forskerne tilskriver det faktum, at folk lever sundere, og at de bliver behandlet for fedmerelaterede tilstande.

Læs mere i JAMA 2005;293:1861-67.

Bisfosfonater hæmmer kræftspredning

> USA

Blandt brystkræftpatienter, hvor sygdommen har spredt sig, rammes også knoglerne for tre ud af fire patienter. Men nedbrydningen af knoglerne kan hæmmes, hvis patienten behandles med bisfosfonater.

Det er engelske forskere, som i British Medical Journal har fået publiceret en artikel, hvor de har set nærmere på den seneste udvikling inden for behandling med bisfosfonater til brystkræftpatienter med spredning til knoglerne.

Allerede nu behandles mange brystkræftpatienter med bisfosfonater, hvis de har spredning til knog-lerne. Behandlingen bruges sammen med kemoterapi og hormonbehandling, men området bør ifølge de engelske forskere undersøges yderligere.

Behandlingen vil kunne betyde, at brystkræftpatienter kan skånes for en hel del smerter, ligesom risikoen for knoglebrud som følge at svækkede knogler nedsættes.

Læs mere i BMJ 2005;330:769-73.

International kamp mod sukkersyge

> København

Med 90 millioner EU-kroner i ryggen vil Novo Nordisk i samarbejde med Oxford University udvikle bedre våben i kampen mod diabetes. MolPage-projektet har til hensigt at finde biomarkører i kroppen, der kan bidrage med ny viden om sukkersyge. Håbet er at nå dertil, at man vil kunne forudsige, hvem der vil få diabetes, og hvem der ikke vil. Udviklingsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen regner ifølge Berlingske Tidende dog ikke med at finde andre biomarkører end de traditionelle og ej heller en kur mod sukkersyge. Op til 10 procent af befolkningen i den vestlige verden er ramt af sygdommen.

Nye advarsler ved brug af antidepressiva til børn og unge

> København

Den videnskabelige komité for lægemidler til mennesker (CHMP) ved det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) har på sit seneste møde afsluttet sin gennemgang af SSRI og SNRI til behandling af børn og unge. De produkter i gennemgangen, som er godkendt i Danmark, er enten godkendt til behandling af depression og/eller angsttilstande hos voksne eller behandling af OCD (obsessiv kompulsiv lidelse) hos børn og voksne.

CHMP's gennemgang har ifølge Lægemidelstyrelsen omfattet data fra alle tilgængelige kliniske undersøgelser - såvel offentliggjorte som ikke-offentliggjorte undersøgelser - og har særligt fokuseret på risikoen for selvmordstanker og selvmordsadfærd samt risikoen for fjendtlig adfærd, fx udtalt vrede og aggressivitet. Der er ikke i de kliniske undersøgelser set selvmord i forbindelse med anvendelsen af SSRI/SNRI, men gennemgangen har til gengæld vist, at børn og unge hyppigere udviser selvmordstanker og -adfærd samt fjendtlig adfærd end tilsvarende patienter behandlet med placebo. Det er endvidere CHMP's vurdering, at denne effekt kan ses ved alle de nævnte lægemidler, hvorfor der vil blive indført enslydende advarsler i produktinformationen for alle produkterne.

I Danmark er ingen af produkterne godkendt til behandling af depression hos børn og unge, men de anvendes, da der ikke findes terapeutisk bedre alternativer. I sådanne tilfælde bør såvel læger som pårørende være særligt opmærksomme på risikoen for ovennævnte bivirkninger - særligt i de første uger af behandlingen.

Europæisk forskningsråd i støbeskeen

> Bruxelles

En ekspertgruppe nedsat af EU-kommissionen

bakker op om nedsættelsen af et europæisk forskningsråd.

Ifølge eksperterne vil et sådant råd uden tvivl blive det vigtigste middel til at afhjælpe Europas nuværende svaghed inden for højkvalitetsforskning og inden for nye, hurtigt udviklende forskningsområder.

Rapporten »Frontier Research: The European Challenge« er det synlige resultat af arbejdet i gruppen, der er sammensat af de mest fremtrædende forskere, forskningschefer og økonomer fra såvel Europa som USA.

Medmindre Europa forpligter sig på frontforskning, risikerer det at blive et kontinent af imitatorer snarere end innovatorer, fremgår det af rapporten.

Rapporten kan læses på: http://europa.eu.int/comm/research/future/pdf/hleg_fullreport_frontier_…

Angst ved at blive en folkesygdom

> København

En halv million danskere lider af angstsygdomme som paniskangst og en række alvorlige, sociale fobier. Det viser en af de hidtil mest omfattende rapporter om hjernerelaterede sygdomme, som tirsdag blev fremlagt på en konference i Bruxelles for hjerneforskere.

Rapporten, »Hjernesygdommes pris i Europa«, fokuserer på omkostningerne ved sygdomme som Parkinsons syge, epilepsi, hjernekræft, angst og migræne. I alt 127 millioner europæere lider ifølge forskerne af hjernerelaterede sygdomme. Det svarer til mere end hver fjerde europæer: »Forskellen mellem omfanget af sygdommene og de afsatte midler er alarmerende«, udtaler den danske professor Jes Olesen, der er formand for Det Europæiske Hjerneråd, som står bag rapporten, til Ritzau.

I Danmark lider 1,4 millioner mennesker af hjernesygdomme.

Donorregistrering nu via nettet

> København

Det er nu muligt at tilmelde sig Donorregistret via Den fælles offentlige sundhedsportal.

Tilmeldingen til Donorregistret via sundhed.dk kan ske med eller uden digital signatur. Har man digital signatur, tilmelder man sig direkte via sundhed.dk. Man kan straks se sin tilmelding og rette i den, hvis man ønsker at ændre holdning. Har man ikke digital signatur, kan man sende en tilmelding som krypteret meddelelse fra sundhed.dk's hjemmeside til Donorregistret. Tilmeldingen vil blive registreret i Donorregistret og gælder, hvis man ikke melder fra inden tre uger efter, Donorregistret har registreret den og udsendt et kvitteringsbrev.