Kortnyt

Skæv + skæv = lige

> København

»Et godt helbred er fortsat i alt for høj grad afhængigt af uddannelse, job og indkomst«.

»Den udstrakte brug af brugerbetaling på få områder ... har klar social slagside«.

»Der [er] social ulighed, når det gælder borgernes brug af sundhedsvæsenets behandlingstilbud«.

De tre udsagn er omdrejningspunkterne i argumentationen for det beslutningsforslag, som Det Radikale Venstre med sundhedsordfører Charlotte Fischer i spidsen netop har fremsat i Folketinget.

Ifølge forslaget skal der nedsættes en kommission, der inden udgangen af næste år skal udfærdige en strategi for at komme uligheden i danskernes sundhed til livs. Kommissionen skal ifølge forslaget bestå af en formand og otte sagkyndige medlemmer fra en bred vifte af specialer - f.eks. arbejdsmarked, uddannelse og naturligvis sundhedsvæsenet.

For det harmer De Radikale, at uligheden ikke bare er der, men at den oven i købet øges til trods for »voksende velstand, stigende beskæftigelse og uddannelsesniveau samt offentlige forebyggelsestiltag«, som det formuleres i forslaget.

Den stigende ulighed er til dels et positivt fænomen, fordi noget af den skyldes, at de højest uddannede og bedst informerede bliver sundere i en grad og med en hastighed, der får resten til at halte bagefter.

Opgaven ligger derfor i at få de nederste i statistikken hevet opad. Spørgsmålet er bare, hvordan man gør det. Det skal kommissionen finde ud af - hvis forslaget vedtages, forstås.

Europæisk problem

Den helsemæssige ulighed er et fænomen, der optager sindene ikke blot i Danmark men i hele Europa. Det sås med al ønskelig tydelighed på en konference i London for nylig om emnet arrangeret af det britiske EU-formandskab.

»Uligheden findes i alle lande og er beskrevet talrige steder. Selv i Danmark er det sådan, at der kan være fem års forskel i din levetid, alt afhængig af, om du er født i den ene eller den anden ende af den sociale skala«, siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, som deltog i konferencen i London.

I en af de rapporter, der blev fremlagt - Health Inequalities: Europe in Profile - fremgår det bl.a., at »andelen af for tidligt døde er højere blandt borgere med lavt uddannelsesniveau, lavt rangerende job eller lav løn i alle lande, der har tilgængelige data«.

Og i en anden rapport fra mødet - Health Inequalities: a Challenge for Europe - gennemgås bl.a. en række af de strategier, som de enkelte lande har lagt.

Her kan man f.eks. læse, at Ungarn skiller sig ud ved at have en særlig fokus på etniske såvel som socioøkonomiske uligheder. Og Norge fremhæves for at have skiftet fokus fra »gennemsnit« i befolkningens helse til »forskellighed«.

»En strategi for at forbedre folkesundheden bør lægge særlig vægt på at forbedre sundheden for de grupper, hvis helbred er under gennemsnittet for befolkningen som helhed«, citerer rapporten bl.a. fra en plan fra det norske socialministerium, som er udfærdiget i 2003.

Central styring, tak

Om det Radikale forslag til en kommission mener Jens Winther Jensen, at det kan være en måde at sætte tingene i gang på. Men han peger også på den nye rolle, som kommunerne får inden for sundhedsvæsenet med strukturreformen.

Ifølge planen skal de have øgede beføjelser især inden for genoptræning og forebyggelse.

Her ligger et potentiale, som Jens Winther Jensen frygter kan gå til spilde, medmindre der kommer noget mere styring på.

»Vi er vant til i sundhedsvæsenet at arbejde med centrale guidelines og kvalitetsmodeller. Det vil vi gerne have overført, men den måde har de ikke været vant til at arbejde på i kommunerne«, siger han.

Så det er fint at lade tusind blomster blomstre, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret det om sundhedscentrene, men efter Jens Winther Jensens mening må de godt blomstre af ret hurtigt.

»Det er fint i starten. Men på et tidspunkt må der skabes fokus og lægges strategi. Der er brug for håndfast vejledning«, siger han.

Skæv adgang

Lægeforeningens formand opfordrer også til at fordele ressourcerne på en måde, så de i højere grad direkte kommer de danskere til gode, der har det største behov.

»Måske er vi nødt til at fordele pengene skævt. For eksempel har vi en fedmeepidemi samtidig med, at der aldrig er blevet bygget så mange idrætshaller som nu - og de er aldrig blevet benyttet så meget som nu«, siger Jens Winther Jensen.

Skal man rette op på den skævhed, skal man altså gøre indsatsen lige så skæv den anden vej for på den måde at skabe den efterstræbte målsætning med lige sundhed for alle danskere.

Julelukning

> Lægeforeningen

Lægeforeningen holder lukket mellem jul og nytår, med akutvagt den 27. til den 30. december (begge dage inkl.).

Drejer det sig om et akut og uopsætteligt problem, er der etableret telefonvagtordning til FAS, YL, PLO og Lægeansvarsudvalget i perioden i tidsrummet kl. 10-15.

Ring i nævnte tidsrum på 35 44 85 00 og få oplyst det relevante akuttelefonnummer.

S vil have statsligt patientsikkerhedsråd

> København

Med et netop fremsat beslutningsforslag ønsker Socialdemokraterne at sætte øget fokus på patientsikkerheden. Dels ved at oprette et statsligt råd - Rådet for Større Patientsikkerhed - der skal være en selvejende institution underlagt kontrol af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, dels ved at udvide Sundhedsstyrelsens indberetningssystem for utilsigtede hændelser i sundhedssektoren og dels til også at omfatte patientindberetninger samt indberetninger fra hele primær- og plejesektoren.

Forslaget skal således ses som et forsøg på at styrke og supplere det arbejde, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed varetager. Men selskabets økonomiske fundament og dermed dets aktiviteter er ikke fremtidssikret i den nye regionale og kommunale struktur, eftersom dets midler hovedsagelig er bevilget af Amtsrådsforeningen og H:S i fællesskab. Derfor skal forslaget også ses som et forsøg på i fremtiden at sikre dette selskabs arbejde for at øge patientsikkerheden.

Socialdemokratiets begrundelse for at udvide indberetningssystemet til også at omfatte utilsigtede hændelser, der involverer patienter i primær- og plejesektoren, er at skabe datagrundlag for at udvikle metoder til at øge patientsikkerheden i såvel sygehus- som primær- og plejesektoren. Argumentet for at også patientindberetninger skal med, er erfaringer fra forsøg i H:S, der har vist, at disse er med til kvalitativt at styrke datagrundlaget.

Det nye råd skal formidle viden, generere ny viden og rådgive om, hvordan patientsikkerheden kan øges i hele sundheds- og plejesektoren. Rådet skal fremme videndeling og dialog om, hvordan sikkerheden kan blive bedre, og det skal udvikle og formidle metoder til klinisk styring af risici for utilsigtede hændelser i hele sundheds- og plejesektoren.

De fleste depressionspatienter kan helbredes

> København

Det store flertal af patienter med depression kan med den rigtige behandling opnå fuldstændig helbredelse og genvinde arbejdsevne og social funktion. Det er konklusionen i en kommentering af e n svensk MTV-rapport om behandling af depressionssygdomme, som er den første i en ny rapportserie, hvor det danske CEMTV vil forsøge at nyttiggøre udenlandske MTV-rapporter i Danmark ved at kommentere dem og sætte dem ind i en dansk kontekst.

Det vurderes imidlertid også, at der på flere centrale behandlingsområder savnes belæg for valg af specifik behandling - dette gælder især for behandling af børn og gamle.

I 2003 var knap 340.000 danskere i behandling med antidepressive lægemidler, og det vurderes, at cirka 90 procent af al diagnostik og behandling af patienter med depression foregår i almen praksis. En central konklusion i denne sammenhæng er, at der er god dokumentation for bedre behandlingsresultat, når behandling hos den praktiserende læge suppleres med patientundervisning, telefonstøtte til patienter, elektroniske påmindelser om behandlingsprincipper samt let adgang til psykiater/psykolog med ekspertise i (kognitiv) korttidspsykoterapi.

CEMTV's Kommenterede Udenlandske MTV'er (KUMTV) baserer sig kun på MTV-rapporter fra anerkendte offentlige MTV-institutioner, og det er en forudsætning, at originalrapporterne er kvalitetssikrede gennem ekstern faglig bedømmelse (peerreview).

Kommenteringen af Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering kan downloades via www.cemtv.dk

Ny klinik for svære spiseforstyrrelser åbnet

> København

Københavns Amt styrker indsatsen for personer med svære spiseforstyrrelser. Det sker med en ny Klinik for Spiseforstyrrelser, som netop er åbnet på Psykiatrisk Center Gentofte.

Klinikken skal overvejende behandle patienter med anoreksi, hvor patienten har behov for intensiv behandling som dagindlæggelse. Klinikken kan have 20 patienter i behandling, og senere er det planen at modtage ca. 50 patienter til ambulant opfølgning.

Det nye behandlingstilbud vil bestå i psykoterapi, undervisning i egen sygdom, fysioterapi, socialrådgivning, kostvejledning og vil foregå i et struktureret behandlingsmiljø med klare aftaler mellem patient og behandlere. Et specialiseret tværfagligt team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, klinisk diætist, socialrådgiver og fysioterapeut tager sig af behandlingen.

I tilknytning til den nye klinik oprettes et tværgående kompetenceteam, som skal sikre en entydig visitation, da alle henvisninger vedrørende voksne med spiseforstyrrelser fremover vil gå igennem et fælles sekretariat.

Ny database over handel med praksis i Københavns Amt

> PLO

Som supplement til annoncering i Ugeskrift for Læger er der nu oprettet en database over købere og sælgere af almen praksis i Københavns Amt. Databasen er oprettet af Kvalitetsudviklingsudvalget for almen praksis i amtet, og formålet er at øge overskueligheden i praksishandelen. Herved imødekommes anbefalingerne fra PLO's rapport Rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis fra 2003. Her ønskede 80 procent af de kommende praktiserende læger større lokal oplysning om nedsættelsesmuligheder og 83 procent større oplysning om mulighed for vikariater. Det er disse oplysninger, som databasen skal bidrage med.

Nærmere oplysninger kan fås på www.plika.dk eller ved henvendelse til Niels Dreisler, niels.dreisler@dadlnet.dk

Markant færre bæltefikseringer

> København

Ifølge de foreløbige tal for tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelser, tvangsbehandlinger, fikseringer og anden fysisk magtanvendelse i 2004, blev 4.821 personer berørt af en eller flere af disse former for tvang, hvilket svarer til 20 procent af det samlede antal personer indlagt på de pågældende psykiatriske afdelinger. Antallet af personer omfattet af en eller flere tvangsforanstaltninger er faldet fra 2003 til 2004. Antallet af patienter berørt af bæltefiksering er stort set uændret fra 2003 til 2004. Til gengæld er antallet af iværksatte bæltefikseringer i samme periode faldet fra 6.859 til 4.821.

I forbindelse med revision af psykiatriloven med ikrafttræden den 1. januar 2007, hvor et af fokuspunkterne er at forbedre tilsyn med patienter, der ligger bæltefikserede i længere tid, har Sundhedsstyrelsen allerede nu nye statistikker i støbeskeen, som drejer sig om den tidsmæssige udstrækning af enkeltfikseringer. Endvidere forberedes tabeller, der viser, hvor mange af de knap 5.000 patienter, der årligt udsættes for tvang, der er gengangere, og hvor mange patienter, der bliver så raske, at disse foranstaltninger kan ophøre over for patienterne.

Læs evt. mere på: www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2005/18_05.pdf

Danskerne får for lidt D-vitamin

> København

Danskerne bør indtage langt mere D-vitamin, end de gør i dag. Dels indtager store dele af befolkningen mindre D-vitamin, end hvad de gældende anbefalinger tilskriver. Dels tyder forskning på, at det ville være gavnligt, hvis danskerne indtog endnu mere D-vitamin, end det i dag anbefales.

Det vurderer Danmarks førende forskere på baggrund af undersøgelser af D-vitamins betydning for kroppen.

Forskerne vurderer samtidig, at berigelse af fødevarer som mælk, mel og brød er en hensigtsmæssig løsning på danskernes vitaminmangel.

»Vi ved, at D-vitamin-mangel har betydning for udvikling af en lang række alvorlige sygdomme, og derfor har det afgørende betydning, at alle får den mængde D-vitamin, de har behov for,« fastslår professor, overlæge, dr.med. Leif Mosekilde, som har medvirket i en arbejdsgruppe om D-vitamin nedsat af Danmarks Fødevareforskning, til Jyllands-Posten.

Af arbejdsgruppens rapporter fremgår det, at et større indtag vil kunne forebygge bl.a. knogleskørhed og muskelsvækkelse, ligesom det slås fast, at mennesker med D-vitamin-mangel er mere udsat for brystkræft, tyktarmskræft og blærehalskræft.

Undersøgelser viser, at 80 procent af befolkningen over 65 år får for lidt D-vitamin i forhold til de gældende anbefalede doser, og at gennemsnitsdanskeren indtager mindre end halvdelen af den anbefalede dosis.