Kortnyt

Eutanasi godkendt til Alzheimerpatient

> Holland

I Holland har en læge i den så vidt vides førte sag nogensinde efterkommet en Alzheimerpatients ønske om assisteret selvmord.

Medlemmerne af den regionale komité, der har godkendt, at eutanasi i den konkrete sag kan finde sted, afviser, at Holland med denne beslutning har bevæget sig ud på en glidebane, og at det hermed er generelt accepteret at bevilge eutanasi til Alzheimerpatienter.

De fem regionale komitéer - der består af læger, jurister og etikere, og til hvem læger skal indrapportere eutanasi - har vurderet, at kun fire ud af 1.886 tilfælde af eutanasi og assisteret selvmord i 2004 ikke levede op til de krav, som loven foreskriver.

I den konkrete sag har komitéen vurderet, at patienten led »håbløst og uudholdeligt« - hvilket er nogle af kriterierne for, at der kan bevilges eutanasi.

Den 65-årige patient havde haft Alzheimer i tre år, og siden diagnosetidspunktet havde han tilkendegivet, at han ikke ønskede at gennemleve det fulde sygdomsforløb. Han havde gentagne gange bedt om hjælp til at begå selvmord.

Én læge vurderede, at manden led uudholdeligt, og at han var bevidst om, at han ikke længere kunne fungere selvstændigt og kun kunne se frem til en fremtid med stigende demens.

En second opinion fra en anden læge var, at denne ikke kunne genkende lidelse hos patienten. At patientens bevidsthed om sin lidelse ville aftage, efterhånden som sygdommen skred frem. Og at han tvivlede på, at patienten var kompetent til at udtrykke sine ønsker. Yderligere konsultationer hos en psykolog, en gerontopsykiater og en plejehjemsleder førte til den konklusion, at patienten led uudholdeligt, idet han var bevidst om, at hans sygdom fratog ham kontrollen over eget liv.

Stigende problemer med markedsføringen af sundhedsprodukter

> København

Virksomheder overholder i stigende grad ikke lovgivningen for markedsføring af sundhedsprodukter. Lægemiddelstyrelsen har således netop udsendt 32 afgørelser, hvor virksomheder er blevet pålagt at stoppe salget af en række sundhedsprodukter, og flere afgørelser er på vej.

Produkterne er lægemidler og skal derfor være godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og der skal være fremlagt videnskabelig dokumentation for, at produkterne helbreder, behandler eller forebygger sygdomme og/eller smerter. Dette er ikke tilfældet i de 32 afgørelser, som Lægemiddelstyrelsen har truffet.

Når der ikke er dokumentation for de påståede gavnlige effekter, får forbrugerne i bedste fald ikke det produkt, som de har betalt for, og i værste fald kan der være tale om skadelige effekter, fx bivirkninger, vurderer Styrelsen.

Sagsantallet er i de senere år steget markant.

I 2002 havde Lægemiddelstyrelsen i alt 67 sager, mens der i 2004 blev oprettet knap 180 sager. Altså er sagstallet på to år mere end fordoblet. Stigningen kan bl.a. skyldes, at internettet i højere grad anvendes til forhandling af sundhedsprodukter, samt at nye regler på kosttilskudsområdet har øget fokus på grænseområdet mellem lægemidler og kosttilskud.

De 32 afgørelser påvirker ikke de produkter, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt som naturlægemidler.

Eksrygeres vægtstigning kan udligne fordelen ved rygeophør

> Storbritannien

Fordelene ved at ophøre med at ryge er mindre, såfremt eksrygeren tager for meget på i vægt. Britiske forskere har således påvist, at mange eksrygere, der tog på, vedblev med at have en dårlig lungefunktion.

Forskerne har over et tiår undersøgt vægt og rygnings effekt på 6.600 europæeres lungefunktion.

Der blev påvist nogle forventede forskelle: Rygere lod til at have den dårligste lungefunktion, og eksrygere var mere tilbøjelige til at tage på i vægt.

Vægtforøgelsen var størst blandt rygere, der for nylig havde kvittet tobakken, mens den var mindst blandt eksrygere, der begyndte at ryge igen.

Derudover kunne det påvises, at eksrygere, som tog på i vægt, havde en dårligere lungefunktion end eksrygere, som ikke tog på.

Forskerne har således beregnet, at en mandlig eksryger som i gennemsnit tager et kilo på om året, ikke vil forbedre sin lungefunktion, fordi fordelen ved rygeophør udlignes af vægtforøgelsen.

Det tilsvarende tal for kvinder er 2,43 kilo pr år.

Læs mere i Lancet 2005;365:1629-35.

Boom i nedfrosne stamceller

> Århus

Virksomheden StemCare med cellebank og laboratorium i Højbjerg oplever et boom i antallet af forældre, der ønsker at nedfryse stamceller fra deres barn.

I øjeblikket stiger antallet af kunder hver måned med 20 procent.

Virksomhedens direktør, Per Mønsted, siger til Århus Stiftstidende, at han forventer, at 10-20 procent af alle børn, der bliver født om 3-5 år, vil få frosset celler ned.

For nogle år siden kostede det 20.000 kroner at få taget stamceller ud fra blodet i barnets navlestreng og få det frosset ned i en tysk stamcellebank. I dag er prisen nede på knap 5.000 kroner, og herefter koster det 80 kroner om måneden at få opbevaret cellerne i firmaets nye stamcellebank i Højbjerg.

4.700 for tidligt fødte børn

> København

På 15 år er antallet af for tidligt fødte børn steget med 40 procent. Og mange af dem får alvorlige handicap og sygdomme. Kunstig befrugtning er en af årsagerne til for tidlig fødsel.

Sundhedsøkonomer har desuden anslået, at de for tidligt fødte børn er lige så bekostelige for samfundet som rygning eller aids. I 1990 var andelen 5,1 procent, men tallet i 2004 var vokset til 7,2 procent. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens Fødselsregister, som Jyllands-Posten refererer.

Sygehusansatte skal tvinges til bakterietest

> Vejle

I Vejle har de ansatte på sygehusene nægtet at lade sig teste for en frygtet resistent bakterie. Derfor vil Statens Serum Institut have indført en pligt for de ansatte på de danske sygehuse til at lade sig teste for, om de er bærere af resistente stafylokokbakterier, som er et stadig større problem og udløser alvorlige infektioner hos patienter på de danske sygehuse.

I dag er det ikke lovligt at pålægge personalet på sygehuse eller plejehjem at lade sig undersøge for de frygtede bakterier. Det skriver Politiken.

Statens Serum Institut vil på vegne af amterne i løbet af denne måned sende en ansøgning om tilladelse til at foretage forebyggende screening for at undersøge, om personalet udgør en smitterisiko, siger afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut, til avisen.

Antallet af tilfælde med de resistente stafylokokker er steget voldsomt i de senere år. Fra mindre end 100 i 2002 til 600 i 2004.

Vejle Amt, som p.t. er plaget af en speciel variant kaldet ST-22, har sat sig for at teste samtlige næsten 5.000 ansatte på sygehusene, men en lille gruppe ansatte har afvist at lade sig teste for den resistente bakterie med en podning i næsen.

Det er Helbredsrådet under Beskæftigelsesministeriet, der skal tage stilling til, om det skal være muligt at pålægge sundhedspersonale at lade sig teste. Rådet har tidligere givet tilladelse til at kræve, at sundhedspersonale, der har arbejdet i udlandet, skal lade sig teste. Dengang ville Rådet vide, om de ansatte ville blive fyret, hvis de ikke kunne komme af med bak terien.

CT-kolografi - et nyttigt supplement

> København

I en medicinsk teknologivurdering, der sammenligner CT-kolografi med den konventionelle kikkertundersøgelse, konkluderes det, at CT-kolografi har en plads i det danske sundhedsvæsen. CT-kolografi (computertomografisk kolografi) - en ny billeddiagnostisk metode til påvisning af polypper og kræftsvulster i tyktarmen - bør ikke erstatte kikkertundersøgelse som primær udredningsmetode for alle patienter under mistanke for at have tyktarmskræft eller forstadier hertil, men den nye metode kan med fordel anvendes over for udvalgte patientgrupper, hvor en række særlige forhold gør sig gældende. CT-kolografi er ikke dyrere end kikkertundersøgelsen og udføres ved hjælp af udstyr, som i forvejen er tilgængeligt på danske

sygehuse.

Den nye rapport »Tyktarmsundersøgelse med CT-kolografi - en medicinsk teknologivurdering«, der udsendes af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV), belyser teknologiske, patientrelaterede og økonomiske aspekter og giver bud på en hensigtsmæssig organisatorisk indpasning af den nye teknologi på danske sygehuse.

Rapporten er primært baseret på data indsamlet i perioden januar 1999-maj 2002. De danske resultater er perspektiveret i forhold til den internationale litteratur og har fokus på danske forhold, herunder erfaringer fra Århus Amtssygehus og Hillerød Sygehus.

Med udgangspunkt i rapporten anbefales det bl.a.: at CT-kolografi udføres efter inkomplet kikkertundersøgelse i stedet for røntgenundersøgelse af tyktarmen med dobbeltkontrast, at CT-kolografi overvejes hos patienter hvor man har en begrundet mistanke om at kikkertundersøgelse ikke kan gennemføres, og at CT-kolografi varetages af afdelinger og radiologer med den fornødne ekspertise.

Hele rapporten kan læses på: http://www.sst.dk/publ/publ2005 /CEMTV/CT_kolo_rapport/CTkolo_rapport.pdf

Genforskelle øger risiko for lungekræft

> København

Firs procent af alle lungekræfttilfælde kan tilskrives tobaksrygning, men kun én ud af ti rygere udvikler lungekræft. Det må betyde, at der er stor variation i, hvor farlig tobaksrøg er for den enkelte. DNA-skader forårsaget af tobak repareres løbende af enzymer i kroppen. Men risikoen for at få lungekræft er større, hvis man er bærer af flere små, medfødte defekter i DNA's evne til at reparere.

Det fremgår af en ny undersøgelse af almindelige genetiske variationer. Ti procent af den danske befolkning bærer to kopier af de undersøgte genetiske variationer. En procent af befolkningen vil være ekstra udsat, fordi de er bærere af to kopier af »risikovarianter« i to gener. Dette studie viser, at sådanne personer har 4-8 gange så stor risiko for at få lungekræft, som personer med normal DNA-reparationsevne har.

Undersøgelsen baserer sig på 265 lungekræftpatienter og en lige så stor kontrolgruppe.

Læs mere i Cancer Lett 2005;222:67-74.

Økologisk mælk kan forebygge kræft

> København

Forbrugere, der drikker økologisk mælk, mindsker risikoen for at udvikle kræft, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Det viser en undersøgelse fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ifølge Ritzau.

Forskningscentret har indhentet mælk fra 17 forskellige gårde i Jylland - syv konventionelle og ti økologiske. De foreløbige resultater viser, at den økologiske mælk i gennemsnit indeholder op til fem gange så meget fytoøstrogen som konventionel mælk.

Fytoøstrogener forekommer naturligt i planter og kan virke forebyggende på hormonrelaterede sygdomme som bryst- og prostatakræft.