Skip to main content

Rekordstort antal kræftpatienter behandles eksperimentelt i Danmark

Halvdelen af de kræftpatienter, der i 2005 henvendte sig til Sundhedsstyrelsens second opinion-panel i håb om, at der et eller andet sted findes en hidtil overset behandlingsmulighed, blev henvist til eksperimentel behandling på en af landets tre onkologiske forskningsenheder.

»Tidligere hed det sig, at danske onkologer var for tilbageholdende med at henvise til eksperimentelle behandlinger, og i dag er der formentlig nogen, der vil synes, at de ikke er tilbageholdende nok. Det vil selvfølgelig altid kunne drøftes, hvor snittet skal ligge«, udtaler Lone de Neergaard, leder af Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning.

Hun medgiver, at der er sket et paradigmeskifte, hvor barmhjertigheden i nogle tilfælde har forrang for evidensen. En udvikling, der bl.a. er betinget af politikernes krav om, at ingen muligheder må være uprøvede. Er det en positiv udvikling? »Ja, det er det da. Der skal være en rimelig evidens, og hvad ,rimelig` er, kan selvfølgelig altid diskuteres. Men vi skal strække os vidt for at give patienterne en ekstra chance.

Succesparametret for, om en behandling bør tilbydes, er, om der er tumorsvind og optimal livsforlængelse. Dertil kommer en afvejning af, om bivirkningerne er så store, at det er værre at være i behandling end ikke at være i behandling. Effekten af de eksperimentelle behandlinger er ikke særligt belyst, og det vil vi derfor tage initiativ til at se nærmere på«, siger Lone de Neergaard.

Second opinion-panelet har siden ordningens start vurderet over 1.548 patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Af de 750 sager, som blev henvist til panelet i 2003 og 2004, rådgav panelet i 401 tilfælde om muligheden for yderligere undersøgelse eller behandling - i 172 tilfælde i udlandet og i 229 tilfælde på et af de danske sygehuse.

Antallet af henvendelser til de to onkologiske professorer i second opinion-panelet - Hans von der Maase og Heine Høj-Hansen - havde i 2005 mere end dobbelt så mange henvendelser som de to foregående år tilsammen, men sidste år blev kun 33 patienter henvist til eksperimentel behandling i udlandet: »Det lave tal skyldes, at vi herhjemme i dag tilbyder nogle af de behandlinger, man tidligere skulle til udlandet for at få. Når den eksperimentelle behandling sker i udlandet, ved vi ikke rigtig, hvad der foregår. Men når de foregår på de eksperimentelle enheder her i landet, kan vi i højere grad måle virkningen. Især der, hvor den samme behandlingstype foregår flere steder«, mener Lone de Neergaard.

Onkologerne skal oplyse om panelet

Second opinion-ordningen er efter at have fungeret i tre år netop blevet evalueret. Og konklusionen er, at den har vist sin berettigelse ved at give sygehusafdelingerne en formaliseret adgang til at sikre, at alle behandlingsmuligheder er overvejet for den enkelte patient. Indenrigs- og sundhedsministeren har talt om skønhedspletter, der skal fjernes - såsom at onkologerne skal blive bedre til at informere om second opinion-ordningens eksistens. Også Lone de Neergaard slår fast, at de onkologiske afdelinger skal oplyse patienterne om muligheden for at få en second opinion af panelet. Men her halter det.

En stor del af patienterne har - ifølge de patientinterview, der indgår i evalueringen - hørt om ordningen andre steder fra end på sygehuset. Derudover udtrykker flere svarpersoner frustration over, at de har fået besked fra panelet om, at sagen er færdigbehandlet, og at sygehuset har modtaget svaret, men patienten har ikke kunnet få fat i sygehusets læge og dermed få svaret fra panelet. Flere svarpersoner efterlyser desuden mere begrundelse for panelets svar.

De fleste af de interviewede patienter og pårørende, der har haft en samtale med en læge om muligheden for at forelægge deres sag for panelet, har selv taget initiativ til samtalen. Ligesom der er eksempler på, at der efter samtalen mellem læge og patient går lang tid, uden at lægen henvender sig til second opinion-panelet eller giver patienterne en klar tilbagemelding på, om han/hun vil henvende sig.

Sundhedsstyrelsen peger i evalueringen på, at »den behandlende sygehuslæge«, som ifølge vejledningen er den, der kan henvise til panelet, ikke er et entydigt begreb. I mange tilfælde har patienter i den sidste fase ikke længere fast tilknytning til en onkologisk afdeling. Henvisningerne indsendes derfor ofte af læger, der kun kender lidt til patientens behandlingsforløb, eller af læger, der aldrig har set patienten, men har forståelse for patientens ønske om at få en second opinion.

Region Midtjylland skal have garantiklinikker

> Århus

Patienterne skal behandles og opereres, når de har behov - ikke først, når der er plads til dem. Det betyder, at sygehusbehandling også skal foregå om aftenen og i weekenderne.

I hvert fald, hvis det står til Århus' amtsborgmester, Johannes Flensted-Jensen (S), som ifølge Århus Stiftstidende mener, at det giver øget tryghed, at garantiklinikker drives af de offentlige sygehuse, som har det fulde overblik over de ansattes arbejdsbelastning. Dermed kan sygehusene ifølge ham stå inde for, at sundhedspersonalet har en arbejdsdag, som er afpasset efter det store ansvar, der følger med opgaven.

Tanken er, at sygehusene i Region Midtjylland - på de områder, hvor der i øjeblikket er længst ventetid - opretter en række garantiklinikker, der drives uden for den normale åbningstid. Klinikkerne skal samtidig dæmpe strømmen af patienter til private klinikker og hospitaler.

Forslaget skal ses i lyset af, at den offentlige ventetidsgaranti nedsættes fra to måneder til en fra 2007. Og forslaget - hvorefter de nye klinikker gerne skulle blive en realitet allerede fra efteråret 2006 - hilses velkommen af regionrådets andet store parti, Venstre: »Det lyder næsten som et forslag fra vores valgprogram. Dette forslag burde vi kunne udvikle i fællesskab. Og jeg er sikker på, at læger og sygeplejersker gerne vil være med«, siger Aleksander Aagaard, gruppeformand for Venstre i regionsrådet, til avisen.

Stor interesse blandt læger for at undervise i industriel medicin

> Aalborg

Enogfyrre ansøgere fra hele Danmark - hvoraf halvdelen er læger - har søgt fem stillinger på den uddannelse i industriel medicin, som Aalborg Universitet efter en svær fødsel er klar til at udbyde efter sommerferien.

Det tal både glæder og overrasker Egon Toft, professor og overlæge samt leder af den nye uddannelse: »Jeg har hele tiden frygtet, at det kunne blive det største problem at finde tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til stillingerne. Og jeg havde ikke forventet, at så mange uddannede læger ville søge. Det store antal ansøgere er ekstra overraskende i og med, at det er vanskeligt at rekruttere læger til teoretiske universitetsstillinger på de andre danske universiteter, hvor der uddannes læger«, siger Egon Toft til Nordjyske Stiftstidende.

Da Aalborg Universitet forleden holdt åbent hus, var interessen for den nye uddannelse ifølge avisen stor: »Lige nu tror jeg på, at vi får alle 50 pladser besat. Og 50 det første år på en ny uddannelse er rigtig mange«, understreger Egon Toft.

Drastisk fald i hormonforbruget til kvinder

> København

Mængdeforbruget af hormoner til behandling af kv inder med gener i forbindelse med overgangsalderen er faldet drastisk efter udmeldinger om øget risiko for brystkræft. Det viser en forbrugsanalyse, Lægemiddelstyrelsen har lavet på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregistret.

Forbruget af hormoner er faldet mere end antal personer, hvilket tyder på, at de, som er i behandling, tager mindre doser eller tager medicinen i en kortere periode. Forbruget af hormoner er faldet, fordi der kommer færre nye brugere, og fordi mange kvinder helt er stoppet med behandlingen. Det er især forbruget af præparater til systemisk anvendelse (f.eks. tabletter, plastre og injektion), der er faldet, hvorimod forbruget af nogle af præparaterne til lokal anvendelse (vaginalt) er steget. Analysen viser også, at forbruget af systemiske præparater i et vist omfang er flyttet fra stærke til svagere styrker. Det er især kvinder i behandling med hormonpræparater til systemisk anvendelse, der er stoppet med behandlingen, og denne udvikling er mest udtalt for yngre kvinder. Over 70 procent af de kvinder, der stopper behandlingen, har været i behandling i mindst fem år i sammenhæng.

Indsigelser mod § 14-ændring

> Foreningen af Speciallæger

I et forslag til en ny lov om autorisation af sundhedspersoner, der samler en lang række love (herunder lægeloven) er den gamle § 14-vurdering »skrevet ud« og lagt over i regionsregi. Overlægeforeningen har gjort indsigelser mod dette, og Poul Jaszczak og Erik Kristensen har været til møde med Folketingets sundhedspolitiske ordførere, hvor kritikken blandt andet blev fremført. Dette medførte en del spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, men desværre ser det ikke ud til, at forslaget bliver trukket tilbage. Foreningen har sammen med Yngre Læger foreslået, at man i det mindste venter med at gennemføre ændringen, til en anden central vurderingsmetode er indført.

Overlægeforeningens årsmøde 2006 afholdes i år den 29.-30. september, og temaet bliver organiseringen af akutbehandlingen i Danmark. Emnet er højaktuelt, dels på baggrund af Sundhedsstyrelsens udmeldinger på området, og dels fordi det forventes, at Lægeforeningen på Lægemødet i Odense til april vedtager et politikpapir om den akutmedicinske indsats.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

Ny gratis valgmulighed

> Infomatum A/S

I oktober 2006 udgiver Infomatum A/S en stor bog (tidligere Lægemiddelkataloget) og en lille kittelbog (tidligere Medicinfortegnelsen).

Hvis du er læge, kan du forvente at modtage begge bøger gratis i oktober 2006. Hvis du ønsker det, kan du dog allerede nu fravælge en af bøgerne og i stedet gratis downloade offline-PDA-versionen*. Du skal blot udfylde bestillingsformularen, som nås via www.lmk.dk's forside, og huske at anføre, at du er læge. Til oktober kan du naturligvis altid købe den variant, du måtte have fravalgt.

Produktet findes i to udgaver:

  • En onlineudgave til PDA'er med (trådløs) internetforbindelse

  • En offlineudgave til PDA'er baseret på Isilo (www.isolo.dk)

*) PDA-løsningen indeholder præparatoplysninger i et layout, som er optimeret til håndholdte enheder.

Bliv abonnent på Overlægeforeningens nyhedsbrev

> Foreningen af Speciallæger

Husk, at du kan abonnere på nyheder fra Overlægeforeningen, så de kommer direkte til din e-mail-adresse.

Det er et led i Overlægeforeningens vedtagne mediepolitik, at vi efter hvert bestyrelsesmøde beskriver særligt vigtige punkter fra dagsordenen for at skabe gennemskuelighed i beslutningsprocesserne og indsigt i bestyrelsesarbejdet for medlemmerne.

På længere sigt håber vi, at nyhedsbrevet fører til en bedre medlemskontakt.

For at abonnere på nyhedsbrevet skal du på www.laeger.dk klikke på boksen »Abonner på nyheder og nyhedsbreve« og sætte kryds ved Overlægeforeningens nyhedsbrev (du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig).

Abonnerer du allerede - så fortæl en kollega om nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet ligger også på www.laeger.dk/politik/nyhedsbreve, hvor der desuden er arkiv, så du kan se samtlige udsendte nyhedsbreve.

Bortfald af point for de obligatoriske generelle vejleder- og kommunikationskurser

> SVADAr

På baggrund af, at alle læger, der har påbegyndt en turnus- eller en introduktionsstilling efter 2003-bestemmelserne, gennemfører obligatoriske kurser i kommunikation og vejledning (pædagogik 2), har SVADA (Sekretariaterne for vurderings- og ansættelsesudvalgene i Danmark) besluttet at opfordre vurderingsudvalgene for hoveduddannelsesforløb til følgende praksis vedrørende 2. kriterium:

Fra og med ansættelsesrunden for hoveduddannelsesforløb til besættelse i 2. halvår 2006 vil der ikke kunne opnås point for obligatoriske vejleder- og kommunikationskurser samt kurser med tilsvarende indhold og niveau. Konsekvensen er, at ansøgeren kan opnå et lavere pointresultat end opnået i en tidligere ansættelsesrunde.

For at opnå point kræves deltagelse på overbygningskurser af en varighed på mindst 20 timer, der bygger videre på indholdet af de generelle obligatoriske kurser. Overbygningskurserne skal certificere, at deltagerne kan undervise på kurser på niveau med de obligatoriske generelle kurser.