Skip to main content

Læger langvarigt berørt af patientklager

> Storbritannien

Patienters klager over læger påvirker sidstnævnte følelsesmæssigt. Lægerne føler ofte, at de er ofre for urimelige krav og oplever afmagt og sårbarhed.

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en ny bog, som med udgangspunkt i erfaringerne fra det britiske sundhedsvæsen undersøger de dynamikker, der er på spil, når en patient klager over en læge.

Ifølge internetportalen Hospitalnet er en af bogens hovedkonklusioner, at patientklager repræsenterer en trussel mod objektiviteten ved ekspertviden og er et symbol på den stigende forbrugermentalitet blandt patienterne i sundhedsvæsenet.

Bogen henviser til, at mange empiriske undersøgelser har vist, at en læges naturlige reaktion på at blive stillet til ansvar er et forsvar - et forsøg på at opretholde sin faglige identitet.

Lægernes reaktionsmønstre skal ifølge bogen forstås ud fra deres uddannelse, som socialiserer dem til at stræbe efter perfektion og en fejlfri praksis. Der bliver under uddannelsesforløbet ikke taget hånd om, hvordan læger skal tackle fejl og klager. Og selv om der er sket forbedringer, konkluderes det i bogen, at man i uddannelsen har været langsomme til at acceptere, at behandling er mere end gode tekniske færdigheder, og at kommunikation ikke kun er lig overførsel af information.

»Disputing Doctors. The socio-legal dynamics of complaints about medical care« af L. Mulcahy kan bestilles online fra Open University Press' hjemmeside via nedenstående link: http://www.mcgraw-hill.co.uk/html/0335212441.html

EU-ja til forskning i stamceller

> Bruxelles

Lang tids uenighed mellem EU's medlemslande om, hvorvidt EU skal finansiere stamcelleforskning, er endt med et ja. 300 parlamentarikere stemte for - 210 imod, fremgår det af EU's forskningsportal, Cordis.

EU Kommissionen havde stillet forslag om regulering af EU-finansieret stamcelleforskning, hvorefter det skal være tilladt at opnå EU-støtte til forskning i voksne stamceller og stamceller fra embryoner, der er tilovers fra fertilitetsbehandling. På den betingelse, at donoren giver lov. Og kun i de EU- lande, hvor national lovgivning tillader det. Parlamentet sagde ja til forslaget med det forbehold, at embryonale stamceller kun må anvendes i de tilfælde, hvor andre stamceller ikke er brugbare.

Da repræsentanter for EU's medlemslande for nylig mødtes til en rundbordssamtale om stamcelleforskning og for at høre ledende stamcelleforskere fortælle om deres resultater, var hovedparten af medlemslandene imod Kommissionens forslag, men ikke nødvendigvis af de samme grunde. Nogle lande mente, at EU under ingen omstændigheder skal finansiere stamcelleforskning, mens andre plæderede for, at betingelserne i forslaget var for restriktive.

EPJ-dækning fordoblet

> København

Ifølge de nyeste tal fra EPJ-Observatoriet er 13 procent af landets sygehussenge i dag dækket af en elektronisk patientjournal (EPJ), hvilket er en fordobling i forhold til sidste år. 100 procent EPJ-dækning skal være nået i 2006.

Af tallene fremgår det endvidere, at der endnu ikke er ét EPJ-system i amterne, der lever fuldt op til den nationale standard for grundstrukturen i G-EPJ, der er en kommunikationsmodel for de væsentligste områder i danske elektroniske journaler. Denne skal være med til at sikre, at informationer kan udveksles sikkert mellem it-systemerne, hvilket er af stor betydning for kvaliteten i patientforløbene. Projektleder Søren Vingtoft, EPJ-Observatoriet, tvivler på, at målet for EPJ-dækningen kan nås med den nuværende hastighed - set i forhold til standardiseringen.

Sygehusene bruger i år over tre gange så meget på drift af og nye investeringer i it, nemlig 3,84 procent mod 1,23 procent sidste år.

Lægeprotest mod ventelister

> Sønderjylland

I Sønderjylland er lægerne nu så utilfredse med amtets forvaltning af sygehusvæsenet, at de ifølge Jydske Vestkysten har sendt et klagebrev til amtet.

Halvfems procent af de 160 praktiserende læger i Sønderjylland er dybt utilfredse med, at patienter ikke kan behandles på grund af ventelister, og at lægerne derfor ser mange rådvilde og syge patienter.

Af det seneste nyhedsbrev, der udsendes til de ansatte på de sønderjyske sygehuse, fremgår det, at sygehusledelserne - modsat politikernes løfter - ikke kommer uden om at måtte afskedige medarbejdere. Hvor mange vides ikke, før den endelige normering er på plads.

Udsigten til endnu færre ansatte end i dag ryster læge Anders Bentzon, talsmand for de praktiserende læger: »Det kan ikke bortforklares, at det sønderjyske sygehusvæsen stille og roligt er ved at krakelere. Det er en alvorlig anklage, men den må komme nu«, udtaler han til avisen.

Sundhedsdirektør i Sønderjyllands Amt, Karsten Hund-borg, har reageret på klagen ved at beslutte, at der skal ske en koordineret henvisning af patienterne.

Database samler oplysninger om førstehjælp

> København

Københavns Amt bliver vært for en database, der samler oplysninger om den førstehjælp, der bliver givet inden ambulancen kommer.

Resultaterne indgår i en statusrapport fra Styregruppen for Dansk Hjertestopregister, hvoraf det fremgår, at der er store regionale forskelle. Det skriver sundhed.dk.

De indsamlede data vil efterfølgende blive parret med oplysninger fra alarmcentralerne, ambulanceorganisationer og offentlige registre. Dermed vil det være muligt at give en detaljeret beskrivelse af, om man kan spare tid et sted i kæden.

Resultaterne er på de fleste områder på niveau med forholdene i andre vestlige lande.

Overlevelsen efter hjertestop uden for sygehus i Danmark er 5 procent efter 14 dage, hvilket er lidt under gennemsnittet for vestlige lande. Overlevelsen er op til 30 procent højere, hvis der er vidner til hjerteanfaldet, hvis man kan bruge defibrillator og behandlingen sættes i gang inden for 5 minutter efter at hjertestoppet er indtruffet.

Rammes man af hjertestop i Danmark, har man - modsat i Norge og Sverige - ikke samme chance for at få hjertemassage eller kunstigt åndedræt før ambulancen kommer.