Skip to main content

Første kvindelige formand for FAYL

> Vejle

Kvindelig revolution: Mette Worsøe bliver ny FAYL-formand. Dermed blev posten som formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget (OAU) ledig, og besat med Lisbeth Lintz Christensen. Og Morten Jørgensen, som forlod bestyrelsen, er afløst af Tina Horsted.

FAYL's nye formand hedder Mette Worsøe. Den 35-årige Mette Worsøe var den ene af de tre kandidater til posten og vandt i anden valgrunde, efter en jævnbyrdig valgkamp på FAYL's repræsentantskabsmøde den 29.-30. april.

Modkandidaten Jens Winther Jensen ønskede til lykke og erklærede sig overbevist om, at hun vil blive en god formand.

-- I øvrigt er det en stor styrke, at vi har kunnet skifte ud på formandsposten, uden at der kunne opstå tvivl om den politik, der skal føres i FAYL, sagde Jens Winther Jensen.

Mette Worsøes valgoplæg kunne sammenfattes under overskriften »dialog og samarbejde«. Mette Worsøe havde allerede flere års erfaring som lokal tillidsrepræsentant, reservelægeråds- og amtsreservelægerådsformand, da hun blev indvalgt i FAYL's bestyrelse i 1997. Året efter blev hun formand for OAU og har siden forhandlet to centrale overenskomster og utallige decentrale lønforhandlinger.

På repræsentantskabsmødet kunne hun dog »berolige, trøste og skræmme« forsamlingen med, at hun har andre interesser end overenskomster: Før hun landede på overenskomstarbejdet, var hun stærkt engageret i uddannelsespolitikken. Det område løb et andet nyt bestyrelsesmedlem dengang med -- nemlig Jens Winther Jensen.

Mette Worsøe fortsatte dog med det uddannelsespolitiske arbejde, nu blot i internationale sammenhænge og i forhold til EU-Kommissionen. Den nye formand er ansat i en undervisningsstilling i intern medicin på Odense Universitetshospital. Hendes mål er at blive kardiolog.

Der var valg til to andre poster: Formandsposten for OAU samt en bestyrelsespost efter Morten Jørgensen.

Der var to - kvindelige - kandidater til bestyrelsesposten. Kampvalget blev vundet af Tina Horsted, der med en baggrund som sygeplejerske blev cand.med. i 2001. Hun blev snart fagligt aktiv i Frederiksborg Amt og har, som reservelægerådsformand og siden som formand for amtsreservelægerådet, vundet anerkendelse for en ihærdig indsats og gode resultater. Tina Horsted er introduktionslæge på anæstesiafdelingen i Hillerød.

Der er reception for den afgående formand, Erik Jylling, og den nye, Mette Worsøe, i Domus Medica den 12. maj kl. 15 - 17.

Fødsel forebygger hoftebrud

> USA

Kvinder, som aldrig har født, har en 44 procent højere risiko for at brække en hofte senere i livet. Dvs. fra 65-års-alderen og ti år frem.

Ifølge en amerikansk undersøgelse offentliggjort i the Journal of Bone and Mineral Research fremgår det, at jo flere børn en kvinder føder, jo bedre: risikoen for en fraktur nedsættes med ni procent for hvert barn man har født.

Forskerne forventer ikke, at deres fund vil ændre fødselsmønstret, men håber, at kvinder, som vælger ikke at få børn - eller ikke kan - vil få en læge til at vurdere deres risikofaktorer og finde frem til, hvilke forebyggende tiltag der kan tages i anvendelse. Forskerne har fulgt næsten 10.000 kvinder igennem cirka ti år, og sammenhængen mellem hoftefraktur og børnefødsler er ifølge undersøgelsen ikke påvirket af forskelle i alder, vægt, slægtshistorie om hoftefraktur, fysisk aktivitet eller tilskud af calcium og østrogen.

Forskernes bud er, at de ændringer der sker i hoften og bækkenbunden under graviditeten - samt selve fødslen - på en eller anden måde kan beskytte kvinder mod senere frakturer.

Læs mere på: http://www.jbmr-online.org/

Fra stamceller til hjerneceller

> USA

Amerikanske forskere har påvist, at stamceller fra voksne mus injiceret i mus på embryonalstadiet kan omdannes til hjerneceller. Resultatet af de forsøg, som er udført af forskere ved University of Minnesota Medical School, er en mus, som fremviser tilstedeværelse af både sine egne celler samt de transplanterede stamceller, der altså havde udviklet sig til nerveceller. Yderligere analyser har vist, at disse celler er vokset i områder af hjernen, som generelt er knyttet til en række sygdomme - herunder Parkinsons sygdom, sklerose, Huntingtons chorea og Alzheimers sygdom. Forskernes næste skridt bliver at undersøge, om stamceller kan reparere skader i mus med hjernesygdomme.

Læs mere på: http://www.americanheart.org/presenter.jhtml;?identifier=3011068

Nyt gen forbindes med brystkræft

> USA

Forskere har fundet et nyt gen, der knytter sig til udvikling af brystkræft, hvilket på længere sigt kan føre til en tidligere påvisning og dermed bedre behandling af brystkræft, ligesom opdagelsen kan hjælpe til at forklare, hvorfor sorte kvinder er mere tilbøjelige end hvide kvinder til at dø af sygdommen.

Genet, BP1, er fundet i 80 procent af vævsprøver fra brystkræftpatienter, fremgår det af tidsskriftet Breast Cancer Research.

Mens genet fandtes hos 57 procent af vævsprøver udtaget fra hvide kvindelige brystkræftpatienter, blev det påvist i 89 procent af tilsvarende prøver fra sorte kvindelige brystkræftpatienter.

Forskerne fra the George Washington University Medical Center fandt, at genet er fundet aktivt i alle stadier af brystkræft.

Læs mere på: http://breast-cancer-research.com/

Behandling af hjertesvigt med stamceller

> Brasilien

Amerikanske og brasilianske læger har udført lovende forsøg med stamcellebehandling på hjertesyge patienter. Af en artikel i tidsskriftet Circulation fremgår det, at 14 brasilianske hjertepatienter er blevet behandlet med egne, voksne stamceller. Alle patienter led af svært hjertesvigt og var i højrisiko for at dø, men de havde ingen andre reelle behandlingsalternativer, siger forsøgets leder til BBC.

Patienterne fik injiceret stamceller direkte ind i hjertemuskelen. Hver patient fik i gennemsnit 15 injektioner med omtrent to millioner stamceller i hver dosis. Resultaterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der inkluderede syv patienter, som ikke fik denne behandling.

Test udført to og fire måneder senere tyder på, at forsøgsgruppen havde bedre hjertefunktion.

Forskerne er forbeholdne med hensyn til at drage bastante konklusioner, men hævder at stamcelleterapi udgør en både tryg og effektiv behandling for patienter med alvorligt hjertesvigt.

Læs mere på: http://circ.ahajournals.org/

De små sygehuse får - igen - dødsstødet

> Danmark

Landets mindre sygehuse vil blive tømt for opgaver, fordi dårlig økonomi fortsat plager det danske sundhedsvæsen. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, i Berlingske Tidende: »På sigt vil vi nå et naturligt niveau på en 40-50 stykker«, vurderer Kjeld Møller Pedersen, hvilket er næsten en halvering af de 80 sygehuse Danmark i dag råder over.

En nylig offentliggjort rapport konkluderede, at økonomien i fremtiden vil være så anstrengt i hovedstadens hospitalsvæsen, at det kan koste et af HS' sygehuse livet.

I Nordjylland vurderer amtsborgmester Orla Hav (S), at det bliver »overmåde svært« at opretholde Skagen Sygehus, der tidligere har været i farezonen, men sidste år blev reddet på stregen.

& #187;Men i denne omgang kan jeg godt frygte, at det kunne blive til en lukning - ikke så meget af pengemæssige årsager, som fordi vi ikke kan få besat lægestillingerne på sygehuse«, siger han.

I Vestsjællands Amt er det allerede besluttet at lukke sygehusene i Sæby og Haslev i løbet af i år.

I sidste uge bebudede et politisk flertal i Storstrøms Amt, at de har til hensigt at lukke sygehusene i Stege, Vordingborg og Maribo.

Kjeld Møller Pedersens gæt er ifølge avisen, at de små sygehuse, der overlever, i stigende grad bliver omlagt til filialer under et større sygehus. Dels som ambulante centre, hvor der vil sidde praktiserende læger og sygeplejersker, og dels som genoptræningscentre. Samtidig vil hjemmesygeplejen og sundhedsplejen kunne blive lagt ind under sygehusene.

Op til Amtsrådsforeningens generalforsamling i sidste måned forudså formand for amternes sygehusudvalg, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen (S), at halvdelen af landets knap 80 sygehuse ville lukke i løbet af få år og kapaciteten samlet på cirka 40 sygehuse med i gennemsnit ca. 500 senge. Det skete med afsæt i et notat fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, der gennemgik kapaciteten rundt omkring i landet og udpegede, i hvilke områder der kunne undværes sygehuse.