Skip to main content

Kovending i praksis for bedre kvalitet

Mette Breinholdt, mb@mediemageriet.dk

19. okt. 2012
6 min.

For to år siden tog de 182 læger, der tilsammen ejer Cornerstone Healthcare i North Carolina, en drastisk beslutning: De ville arbejde efter principperne i

Triple Aim: bedre kvalitet for den enkelte patient, bedre folkesundhed og bedre

økonomi. Grundlæggende indebærer beslutningen, at vi har redesignet alt, hvad

vi foretager os, fortæller administrerende direktør og medejer, Dr. Grace Terrell.

Beslutningen om at arbejde efter målene i Triple Aim indebar en investering på 20 mio. dollars i først og fremmest nye medarbejdere og ny teknologi.

Lungebetændelse

Tre dage om ugen mærker hun forandringerne på sin egen krop, når hun selv er i klinikken og passer sit arbejde som praktiserende læge i intern medicin.

Som eksempel fortæller Grace Terrell om en 85-årig kvinde, der havde fået lungebetændelse. Kvindens søn fulgte hende til klinikken, der har udstyr som minder om en dansk akutklinik: adgang til røntgen og mulighed for intravenøs behandling. Investeringerne i den udvidede, primære service har betydet, at langt flere patienter kan blive behandlet på stedet uden at skulle overføres til hospitalet.

Det gjaldt også den ældre kvinde, som blev grundigt undersøgt og behandlet med antibiotika intravenøst og sat i fortsat behandling, inden hun blev sendt hjem igen.

»Var hun blevet indlagt, havde der været en stor risiko for, at hun ville dø. Gamle mennesker har ikke godt af at komme på hospitalet«, forklarer Grace Terrell.

Men indsatsen havde ikke kun for øje, hvad der ville være bedst for patienten. Grace Terrell havde også et vågent øje på den samlede økonomi. Og den ville heller ikke have haft godt af, at kvinden blev indlagt - forudsat altså, at den primære indsats kunne gøre det lige så godt.

Men dermed var Grace Terrells opgaver som læge, der arbejder med Triple Aim, ikke til ende.

Hun måtte også se på, om hun gjorde nok for at forebygge, at den 85-årige kvinde fik lungebetændelse igen. Derfor havde hun også fat i socialarbejderen og fysioterapeuten og sikrede sig, at der blev fulgt op på sygdomsforløbet.

Let adgang til lægen

Grace Terrell fortæller, at de ændringer, der skal foretages for at kunne arbejde fuldt ud efter Triple Aim, langtfra er til ende. Men en del er der sket. Blandt andet har organisationen satset målrettet på at forbedre patientoplevelsen. Det indebærer blandt andet, at klinikkerne nu er begyndt at have åbent syv dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften. Samtidig bliver personalet undervist i at opfylde patienternes behov.

»Hvis patienterne ikke har let adgang til os, bliver de i stedet indlagt på hospitalet. Og det er meget dyrere og ofte ikke nær så godt«, forklarer Grace Terrell.

Patienttilfredsheden bliver løbende overvåget, og de ansatte får bonus for høj patienttilfredshed.

Og indsatsen har virket. Grace Terrell glæder sig over, at patienttilfredsheden nu er på over 90 pct.

Et andet væsentligt indsatsområde har været oprettelsen af tværfaglige klinikker.

Man begyndte arbejdet med at identificere diagnoseområder, hvor alt for mange patienter blev indlagt alt for ofte. Det har ført til klinikker inden for blandt andet hjerte- og kræftområdet.

I klinikkerne er der både speciallæger, socialarbejdere, farmaceuter, sundhedspædagoger og psykologer. De arbejder med hjemmemonitorering og har et fast øje på, om patienterne passer deres aftaler.

»Den første uge, efter vi åbnede vores hjerteklinik, sparede vi 100.000 dollars på en patient, fordi det med den tværfaglige indsats lykkedes os at holde ham ude af hospitalet. Han havde en historie med adskillige genindlæggelser«, fortæller Grace Terrell.

Socialarbejderne, sundhedspædagogerne, farmaceuterne og psykologerne er nye faggrupper i klinikkerne og er en væsentlig udgift. Men de bidrager med at give et helhedssyn på patienten. Eksempelvis giver de bedre mulighed for at arbejde med de psykologiske og sociale aspekter af sygdommen.

»En konsultation kan godt tage halvanden time, hvis det er det, der skal til for at udrede patientens problemer«, forklarer Grace Terrell.

Massive investeringer i sundhedsteknologi gør det muligt at koordinere indsatsen for den enkelte patient med andre dele af sundhedsvæsenet. Sundheds-teknologien hjælper også med at holde styr på kvaliteten og omkostningerne - og så har Cornerstone programmer, der hjælper med at identificere patienter med særligt behov.

»Vi har udviklet et værktøj, så vi kan søge i vores database efter folk, der ikke holder deres aftaler - eller aldrig laver aftaler. Så har vi nogle medarbejdere, der ringer til dem og hører, om der er noget vi kan hjælpe med«, forklarer Grace Terrell.

Det kan selvfølgelig godt give flere udgifter og mere arbejde i første omgang. Men hun er sikker på, at metoden er både billigere og bedre for patienterne i det lange løb.

»Vi bruger flere penge på de billige indsatser. Til gengæld bruger vi så ikke så mange af de dyre«, forklarer hun.

Fakta om Cornerstone Healthcare

Organisationen er ejet af 182 af de læger, der også arbejder i dens klinikker

I alt har Cornerstone godt 1.670 ansatte.

Organisationen betjener omkring 300.000 patienter.

Cornerstone har over 80 klinikker/konsultationer i den nordvestlige del af North Carolina.

Lønsom lov om patientbeskyttelse

I januar 2010 fik USA's præsident Barak Obama vedtaget sin meget omdiskuterede sundhedsreform: The Patient Protection and Affordable Care Act.

Reformen skal løse en række problemer i det amerikanske sundhedsvæsen:

Først og fremmest koster sundhed alt for meget i USA. Dertil kommer, at sundheden er meget ulige fordelt. Mellem fem og syv procent af amerikanerne er helt uden sundhedsforsikring, andre har en forsikring, men den dækker kun meget lidt.

Forsikring til alle - næsten

Nogle af de mest markante elementer i sundhedsreformen er forskellige indsatser, der skal sikre, at langt de fleste amerikanere har en sundhedsforsikring, når vi når 2019. Og at forsikringerne har et minimumsniveau.

Om et par år bliver det et krav at alle - med få undtagelser - skal have en forsikring, eller de skal betale en særlig skat. Store virksomheder skal betale bøder, hvis de ikke forsikrer deres ansatte.

Resultatet af reformen bliver blandt andet, at 32 mio. amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring i dag, vil have en i 2019. Men andre 23 mio. vil stadig være uforsikrede. Det gælder blandt andet nogle grupper af indvandrere.

Styr på budgetterne

Selvom reformen blandt andet går ud på at sætte prop i de stigende udgifter til sundhed, regner man med, at reformen kommer til at koste 938 mia. dollar over ti år.

Først og fremmest bliver udgiften lagt på sundhedsudbydernes og forsikringsselskabernes skuldre. Blandt andet lægger reformen loft over, hvor meget betalingen til hospitaler, læger og andre sundhedsudbydere må stige for de patienter, der er på en offentlig sundhedsforsikring.

Samtidig sætter de o ffentlige forsikringsordninger Medicare og Medicaid gang i en masse eksperimenter med forskellige måder at betale hospitaler og andre sundhedsudbydere på.

Formålet er at gøre systemet mere effektivt og forbedre kvaliteten.

De fleste af de nye betalingsmåder understøtter udbredelsen af Triple Aim.

Vil du vide mere om sundhedsreformen,

kan du se en meget informativ video og læse

videre her: http://healthreform.kff.org/

the-animation.aspx