Skip to main content

Kræft-boom kræver en samlet plan

De kommende år vil antallet af kræftpatienter stige med omkring 30 procent. De fleste af dem er ældre patienter. En konference i går, torsdag, viste, at sundhedsvæsenet ikke lige nu er klar til den ekstra opgave. Der synes efterhånden at være bred tilslutning til en national plan for at undgå at ventetiderne stiger ligesom i starten af 2000-tallet.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

7. mar. 2014
3 min.

Kræftens Bekæmpelse og kræftlæger efterlyser en kræftplan 4, fordi en samlet national plan kan give en overordnet planlægning, af hvordan sundhedsvæsenet kan rumme de mange nye kræfttilfælde, der vente det kommende tiår. 30 procent flere, siger fremskrivninger. Regionerne har slået sig lidt i tøjret, fordi en kræftplan med det politiske fokus det giver på netop kræften, kan ende med at andre sygdomsområder bliver nedprioriteret. Sundhedsstyrelsen har haft uld i mund om emnet – det er jo en politisk beslutning.

Faktaboks

Fakta

Men på en konference i går, der handlede om den fremtidige stigning i antallet af kræfttilfælde, var der fra alle sider tilslutning til, at det er nødvendigt med en samlet plan.

”Det er meget positivt,” siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen. ”Jeg hørte, at der var en klar vilje til at se ordentlig ind i fremtiden og overveje, hvad det så har af konsekvenser. Ingen turde på nuværende tidspunkt sige ja eller nej til, om det skulle være en decideret kræftplan 4.

Men jeg tror, der er en lærdom om, at man ikke én gang til vil så voldsomt på baghånd i forhold til behov og kapacitet, som vi var i begyndelsen af 2000-tallet, hvor vi kom i en situation med meget lange ventetider på kræftområdet. Og hvis det ikke skal ske, så er vi nødt til at tænke fremad.”

Regionernes formand Bent Hansen, nikkede, da Frede Olesen på konferencen sagde, at 2007 ikke skulle gentage sig. Direkte adspurgt, afviste Bent Hansen heller ikke en samlet plan for kræftbehandlingen, han sagde dog heller ikke klart ja. Han sagde:

”Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer. Det er fristende at sige, at vi godt kan klare den kommende stigning – vi har øget aktiviteten med 20 pct i de seneste tre år. Men spørgsmålet er, om vi kan blive ved. Vi ser en stigning i kræfttilfælde, som skal håndteres. Og jeg er helt sikker på, at ingen politikere vil acceptere længere ventetider eller at kvaliteten falder. ”

Han tilføjede:

”Vi kan klare udfordringen, hvis vi investerer i nyt udstyr, i opkvalificering af personalet og i forskning og teknologi. Men det kræver penge.”

Anny Winther, formand for KL var klar i sin tilslutning. Hun sagde:

”Jeg er enig i det som Frede Olesen siger, at vi skal have en kræftplan. Jeg tror, at det er det, der rykker.”

Sundhedsstyrelsens administrerende direktør Else Smith afviste heller ikke en samlet plan.

Frede Olesen oplyser, at Kræftens Bekæmpelse nu har bedt om et møde med sundhedsminister Nick Hækkerup, hvor de vil tale om håndteringen af stigningerne i kræfttilfælde.

”Og der vil vi bestemt også

Referencer