Kræftbehandling spændt for den politiske vogn

Nogle har ment, at der var tale om overbud. I hvert fald har kræftbehandlingen været genstand for politikernes løfter hen over sommeren. Både regeringspartierne, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har i diverse udspil sagt, at kræftpatienter skal behandles akut.

Regeringen lover med sin handlingsplan »Kræft kræver akut handling og klar besked,« at kræftpatienter skal føres med blå blink gennem sundhedsvæsenet.

Socialdemokratiet indfører i sit udspil »Velfærd - de næste skridt« de såkaldte velfærdsrettigheder, hvoraf en giver »ret til omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme, f.eks. kræft.«

Det Radikale Venstre vil gøre op med det nuværende system og stryge den generelle behandlingsgaranti. I stedet vil partiet indføre en model a la den norske, hvor kræftpatienter og andre patienter livstruende sygdomme skal til med det samme. Patienter med mindre alvorlige sygdomme får en individuel maksimal ventetidsgaranti.

Alt tyder med andre ord på, at kræftpatienter fremover vil slippe for de lange ventetider. Også selv om finanslovsforslaget, som regeringen fremlagde sidste uge, ikke satte beløb på, hvad det skal koste. Det vil regeringen snakke med regionerne om, fremgår det af finanslovforslaget. I Kræftens Bekæmpelse er der optimisme:

»Jeg er ikke bekymret for, at der ikke er sat beløb på. Der skal nok komme penge til det. Det løfte kan politikerne ikke løbe fra,« siger Frede Olesen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse.

Snuppede en dagsorden

Regeringen kom med sit udspil, da statsministeren vendte hjem fra ferie og skulle tage ordet oven på sommerens heftige debat, der var udløst af avishistorier om, at kræftpatienter stadig ofte venter længe, nogle gange så længe, at sygdommen forværres. Samtidig kom en undersøgelse, der viste, at visse kræftsygdomme kan udvikle sig så drastisk, at relativ få ugers udsættelse af behandling kan få fatale konsekvenser.

Regeringen tog en tendens, der var ved at spire frem, og hamrede den fast med syvtommersøm: Kræftpatienter skal behandles akut. Det vil sige, at de skal prioriteres før patienter, der ikke har livstruende sygdomme.

Sygehusene skal indføre de såkaldte diagnostiske pakker, der er kendt fra Vejle og anbefalet både af kræftstyregruppen og Kræftplan. Hver enkelt kræftsygdom skal gennemgås, og et pakkeforløb skal fastlægges, der indeholder differentierede frister for den tid, der må gå til udredning. Planen er taget med i regeringens endelige udspil om kvalitetsreformen.

Men allerede før sommerferien havde Kræftens Bekæmpel-se og Danske Regioner stukket hovederne sammen og formuleret en intention om akut behandling af kræftpatienter. I midten af august spillede Danske Regioner ud med en syvpunktsplan på kræftområdet, der på flere måder adskiller sig fra regeringens udspil, men har samme mål. Regionerne vil omlægge etapevis med de mest aggressive kræftformer først - allerede i år skal processen speedes op på fire kræftområder, nemlig hoved-hals-kræft, lungekræft, brystkræft og tarmkræft. I den nærmeste fremtid vil regionerne gennemgå hver enkelt kræftform for at finde ud af, hvad der skal til af personale, apparatur, organisatoriske ændringer med videre for at komme unødig ventetid til livs.

Regionernes prøve

I Kræftens Bekæmpelse er der tilfredshed og optimisme. Formanden, Frede Olesen, har i de senere år stædigt argumenteret for, at kræftpatienter skal igennem sundhedsvæsenet som akutte forløb uden ventetider. Først som forsker og professor i Forskningsenheden for Almen Medicin i Århus, siden sidste sommer også som formand for Kræftens Bekæmpelse. Hvad synes han om, at politikerne nu næsten slås om at sætte netop det på dagsordenen?

»Christiansborg-politikernes udmeldinger har haft tendens til at have karakter af overbud. Med regionernes udmeldinger er det driftsherrerne, der er kommet på banen, og de kommer heldigvis med noget konkret og substantielt, som viser, at de virkelig vil gøre noget.«

Der står også meget på spil for regionerne, påpeger han:

»Regionerne får nu chancen for at vise, at de har ledelseskraften, der skal til for at sætte kursen mod et sammenhængende sundhedsvæsen uden for lange ventetider. Omvendt kan man sige, at hvis de ikke leverer varen, har de spillet sig selv af banen.«

Hvis du skal pege på to ting, der skal til, for at kræftpatienter kan blive akutbehandlet, hvilke er det så?

»For det første skal der skabes en ny figur, en forløbsleder, eller forløbskoordinator. Det foreslår regionerne også. Det er en person, der har overblikket over et kræftforløb fra de første symptomer, til behandlingen starter. Forløbslederen skal have ledelsesmæssig ret til at arbejde på tværs af afdelinger og sektorer og ret til at springe ledelseslag over i det ret tunge sygehushierarki, hvis det bliver nødvendigt. Det er meget vigtigt, at når der viser sig problemer, skal forløbslederen kunne gribe ind med det samme. Den anden ting er, at vi skal have en generel udvikling af ledelseskraften i sundhedsvæsenet, for det er den, der skal sætte det hele i gang,« siger Frede Olesen.

Det koster

Der tales meget om penge, hvad kommer til at koste mest i denne omlægning?

»De nuværende flaskehalse skal afhjælpes, og det vil koste. Der skal nye lokaler til, apparatur skal udskiftes, og der skal bruges mere personale. En anden stor post bliver at flytte personale. Vi bruger ikke personaleressourcerne godt nok i dag. Det er rosværdigt, at sundhedsvæsenets personale knokler på, men de kan udnyttes bedre. Der er måske situationer, hvor der står 2-3 højt specialiserede sygeplejersker om en opgave. Måske er det kun nødvendigt med en, som så kan suppleres med specialiserede social- og sundhedsassistenter. For eksempel står det jo ikke skrevet i grundloven, at alle skanninger og endoskopier skal udføres af læger. Her er der sat en opgaveglidning i gang, men jeg tror, at der er meget mere kvalificeret arbejdskraft at finde ved disse processer.«

Sygehuse retter ind

Det er ude på sygehusene, at løfterne skal føres ud i livet.

Torben Mogensen, der er lægelig direktør på Hvidovre Hospi-tal, vurderer, at de fleste sygehuse har sat fokus på at få kræftpatienter hurtigt gennem systemet. På spørgsmålet, om sygehusene har været for langsomme med at komme i gang med at for eksempel indføre diagnostiske pakker, som Vejle Sygehus har haft succes med, svarer han:

»Man kan ikke bebrejde, at det ikke er sket tidligere. Det er et spørgsmål om sygehusledelsernes fokus. Sygehusledelser har altid et fokus, som udvikler sig i dialog med befolkning og politikere. Når de sætter fokus på noget, så retter vi ind. For et par år siden var det mange steder hjertebehandlingen. Det har nu skiftet til kræftbehandlingen, og det vil vise sig mere og mere i den kommende tid.«

Er det svært for en sygehusledelse at sige til sine medarbejdere, at nogle behandlinger skal prioriteres før andre?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er en naturlig udvikling, fordi der er meget bevidsthed om kræftbehandling i befolkningen. Dertil kommer, at der er en faglig udvikling, der nu siger, at kræft skal behandles hurtigt. Selvfølgelig er der medarbejdere, der ikke har syntes, at det var så sjovt, da vi på Hvidovre i foråret lagde om. Men det var ikke et valg, vi havde.«

Det mener partierne

Regeringen:

· patienterne skal have rettigheder bl.a. til en kontaktperson på sygehuset og maks. 15 minutters ventetid ved 112-opkald.

· livstruende kræft skal behandles akut.

· patientforløb skal være bedre, almen praksis skal udvikles, og der skal indføres en patientombudsmand.

· den private sektor skal tage over, når det offentlige ikke kan.

· national handlingsplan for forebyggelse.

· specialisering i sygehussektoren.

Dansk Folkeparti:

· kræftbehandlingen skal opgraderes, ventetiden kortes, og en række patientgrupper tilgodeses - f.eks. medicinske patienter og psykisk syge.

· nærhed og tryghed er kodeord, og mindre sygehuse skal derfor bevares.

· alternativ behandling skal fremmes.

Ny Alliance:

· differentieret moms, så man fremmer sund levevis.

· der stilles spørgsmålstegn ved den kraftige centralisering i sundhedsvæsenet.

· også spørgsmålstegn ved det fornuftige i ventetidsgarantier.

· læger og andre skal lokkes til i højere grad at blive i det offentlige.

Socialistisk Folkeparti:

· modstand mod privathospitaler og forsikringsordninger

· decentralt sundhedsvæsen

· differentieret moms

· kraftig fokus på bedre forhold for psykiatriske patienter

Det Radikale Venstre:

· flere penge til forebyggelse

· flerårige økonomiaftaler, så sygehusene kan få arbejdsro

· opgør med generel ventetidsgaranti. Alvorlige med det samme; de øvrige skal have en maks.-ventetid efter lægens vurdering

· opgør med ensidigt fokus på produktion

· Egentlig eksamen til speciallæger

· Ændring af patientklagesystemet, så patienten involveres med det samme. Mulighed for mægling med sygehus

Socialdemokraterne:

· ret til omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme, fx kræft

· ret til enestue for døende

· ret til en seng på stue ved indlæggelse - senge på gange og i baderum er uacceptable

· ret til genoptræning inden for en uge efter udskrivning fra hospital

· ventetid til konsultation hos vagtlæge må maksimalt vare en time

· Ret til årligt sundhedstjek for alle danskere