Kræftkirurger vil efteruddannes og certificeres

Man er ikke kræftkirurg, fordi man er færdig med sin uddannelse som kirurgisk speciallæge. Der skal bygges ovenpå for at blive rigtig dygtig til at operere for kræft.

Langt de fleste af landets kræftkirurger vil gerne have faste rammer, så man bliver kræftkirurg med papir og eksamen.

I alt 82 ud af 90 kræftafdelinger vil gerne have formaliseret efteruddannelse og certificering, viser en rundspørge blandt landets kræftafdelinger som DMCG (Danske Multidisciplinære Cancergrupper) har foretaget. Rundspørgen blev fremlagt på en konference om kræftkirurgi forleden.

»Det er måske der, løsningen til en bedre kvalitet ligger«, vurderer ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, Henrik Harling.

Han uddyber:

»Man bruger fem år på at blive speciallæge i kirurgi. I den tid gennemgår man mange former for kirurgiske indgreb. Men man er ikke klar som kræftkirurg efter de fem år. Der skal to år oveni til at specialisere sig i kræft. Og det skal holdes vedlige og opdateres«.

Der var både kirurger, Sundhedsstyrelse og regionsfolk med, da undersøgelsen blev offentliggjort, så der var en gylden mulighed for en spontan diskussion, hvor klinikere, sundhedsmyndigheder og regionsfolk kom i clinch. Hvem skal for eksempel styre en certificering?

Flere læger mente, at pilen peger på Sundhedsstyrelsen. Således Søren Laurberg, professor på Aarhus Universitetshospital.

»Alle er klar over, at speciallæger i kirurgi ikke er kræftkirurger. Men hvordan skal vi uddanne kræftkirurger? Det er håbløst! Sundhedsstyrelsen siger bare: det må I finde ud af. Men hvordan?« spurgte han.

Søren Brostrøm, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, bider imidlertid ikke på.

»Man skal ikke forvente, at Sundhedsstyrelsen vil certificere enkelte kirurger. Det er ikke en myndighedsopgave«, sagde han meget klart. Han sender i stedet bolden videre: »Efteruddannelse må komme fra sygehusenes afdelingsledelser. Det er deres ansvar at sørge for et veluddannet personale«.

Frede Olesen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse, synes, at det er helt afgørende, at Sundhedsstyrelsen kommer ind og spiller en rolle, bare til at formulere et krav.

»Sundhedsstyrelsen behøver ikke at stå for det. Den skal bare give et vink, f.eks. i form af en formulering af et krav til de højt specialiserede afdelinger om, at der skal være et vist antal certificerede speciallæger. Så er ordet nævnt, og certificering er blevet et krav, som regionerne skal leve op til. Hvordan certificeringen skal fungere, er det op til regioner, selskaber og Lægeforening at finde ud af«.

Ingen formaliseret efteruddannelse

DMCG's undersøgelse graver anbefalingerne fra Kræftplan II frem for at finde ud af, om de er gennemført. En anbefaling siger, at kræftkirurger skal dokumentere relevant efteruddannelse. Men kun omkring en tredjedel af afdelingerne kræver det, viser undersøgelsen. To ud af tre afdelinger har ikke en standardiseret efteruddannelse og stiller heller ikke krav om, at kirurgerne skal dokumentere gennemført efteruddannelse (se også boks).

Det betyder dog ikke, at der i dag slet ikke er nogen kræftkirurger, der får efteruddannelse. Det er der. Afdelinger i Region Midt og Nord har f.eks. en toårig specialisering til kræftkirurger. »Det er nemt nok at lave. Men det kræver tid, penge og stillinger - der skal ansættes en til at tage over, når en læge er på efteruddannelse. Og vi kan ikke få regionerne rigtig med«, siger Søren Laurberg, der er meget aktiv med at få kræftkirurger efteruddannet.

Nogle Lægevidenskabelige Selskaber har også defineret en efteruddannelse. Dansk Gynækologisk og Obstetrisk Selskab har f.eks. dannet en ekspertuddannelse. Det koster afdelingerne mange penge, og der mangler faglig opbakning til det, ifølge ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Rigshospitalet, Lene Lundvall:

»Vi har lavet en ekspertuddannelse. Men det er da mærkeligt, at den ikke anerkendes. Jeg sidder som den ansvarlige og kan konstatere, at det koster 600.000 kr. af afdelingens budget at få en læge gennem den. Der er nok at se til for en overordnet, og jeg synes, at Sundhedsstyrelsen skal gøre det lettere at få læger efteruddannet«, siger hun.

Pengene

Skal en speciallæge gennem en efteruddannelse, må der ekstra mandskab til. Det koster penge. Og det involverer regionerne.

Svend Hartling, der er koncerndirektør på sundhedsområdet i Region Hovedstaden mener ikke, at Sundhedsstyrelsen skal ind over efteruddannelse.

»Efteruddannelse er et kæmpeområde og en udfordring, ikke mindst i logistisk forstand, fordi man skal dække ind, når nogen efteruddanner sig«, siger han. Regionen har et projekt i gang, der skal undersøge lægers kompetencer og give et løft, hvor der er behov for det.

»Men vi mener, at det skal gøres nationalt, derfor har vi opfordret Danske Regioner til at brede det ud. Det er også et spørgsmål om at sætte penge af til det«, siger Svend Hartling.

Lægeforeningen mener, at der er behov for at systematisere efteruddannelsen af læger. Til det årlige Lægemøde i april vil Lægeforeningens bestyrelse fremlægge et forslag til en politik for, hvordan speciallægers kompetenceniveau sikres.

»Når vi har vedtaget en politik, vil vi gå i dialog med de relevante parter om, hvordan formaliseringen konkret skal se ud og hvor den skal forankres«, siger Lars Ribers, der er formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning. Han tilføjer:

»Lægeforeningen finder det afgørende, at vi ikke indfører unødvendige bureaukratiske rutiner. Vi vil også have så meget fleksibilitet, at de enkelte specialers særlige behov bliver tilgodeset«.

Certificering af HPB-kirurgi (Hepato-pankreatisk-biliær)

Michael Bau Mortensen, der er professor på OUH, Kirurgisk Afdeling, har sammen med overlæge Peter Nørgaard Larsen, Rigshospitalet, udarbejdet et forslag til et certificeringsforløb. Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) har blåstemplet det, og alt er klart til at begynde. Hvad der mangler er finansieringen. Region Syddanmark tager det op på et snarligt møde. Det er endnu uvist, om Region Hovedstaden også gør det. Her i punktform:

Det består af

• Et toårigt fellowship, et år som afdelingslæge på OUH og et år på RH. (Det kan dog også foregå i udlandet i stedet for RH - der skal være levertransplantation)

• Dokumentation af opnåede kompetencer i logbog

• En europæisk eksamen

• En europæsik HPB-certicikation

• En DKS-certificering

Pris: En afdelingslæges basisløn - cirka en halv million kr. årligt.

Det skal køre, lige så snart Region Syddanmark giver go, siger Michael Bau Mortensen.

Man kan opnå europæisk certificering, indtil en evt. dansk er oprettet.

»Nej til certificering«

Danske Regioner går imod tanken om en centralisering af efteruddannelser:

»Regionspolitikerne skal ikke gå in d og være overmyndighed på det område. Ansvaret ligger hos sygehusledelserne og afdelingsledelserne. De skal vurdere de ansattes kompetencer og evt. behov for efteruddannelse. Det skal være en lokal prioritering, som ikke skal dikteres af centralt definerede forløb,« siger formand for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astmann. Hun peger på, at sygehusledelser og regionale sundhedsdirektører har fora, hvor de kan udveksle erfaringer og lave aftaler om udvekslinger i forbindelse med efteruddannelse.

Certificering er Ulla Astmann modstander af:

»Jeg vil umiddelbart sige, at det er en amerikanisering, som jeg vil være bekymret for at indføre. Det er dyrt og efter min mening ikke de penge værd. Det er bedre at sørge for løbende efteruddannelse.«