Skip to main content

Kræftpakker - hastværk er måske lastværk

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

8. jun. 2012
2 min.

Pakkeforløbene for kræft i hjernen, som blev indført for to år siden, har betydet en kraftig fremskyndelse af den diagnostiske afklaring, fremgår det af en artikel i Ugeskrift for Læger.

Læger på Neurologisk Afdeling, Hillerød Hospital, har monitoreret forløbstiderne og blandt andet fundet, at udredningstiden fra indlæggelse i kræftpakkeforløbet er faldet fra en middeltid på tre dage til to dage.

"Dette er af væsentlig betydning for prognosen for hjernekræftpatienterne og samtidig en gevinst for de patienter, der hurtigt bliver frikendt for kræftmistanken", konkluderer de.

Analysen omfattede alle patienter,, der blev henvist til afdelingen i de første to år efter indførelsen af pakkeforløb for hjernekræft.

"Man skulle da være et skarn, hvis man ikke stemte med i koret af begejstrede, over at der er taget initiativ til at forbedre forholdene for kræftpatienter", skriver overlæge på Rigshospitalet Michael Kosteljanetz i samme nummer af Ugeskriftet.

Han understreger, at han ser indførelsen af kræftpakkerne som et stort skridt fremad. Men han har også nogle forbehold. For eksempel mener han, at kræftpakkerne er "for firkantede":

"Der er ikke gjort plads til en individuel vurdering af, om nogle tilfælde godt kunne vente en smule længere til fordel for noget andet", siger han til Ugeskriftet.dk og peger blandt andet på, at når noget skal fremskyndes, må andet følgelig vente.

Han taler af erfaring fra Neurokirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor det hænder, at patienter, som ikke har kræft, må have udsat deres operation, fordi kræftpatienterne skal behandles.

"Og nogle af de sygdomme, der kommer til at vente, kan i princippet være lige så akut behandlingskrævende", siger Michael Kosteljanetz.

En anden mulig - utilsigtet - effekt af de accelererede forløb er, at planlægningen af den fremskyndede behandling "måske ikke bliver den optimale, fordi den skal nås inden for nogle fastsatte tidsgrænser", tilføjer han.

Michael Kosteljanetz understreger, at kræftpakkerne endnu er så nye, at erfaringerne med dem er begrænsede. Derfor er han meget tilfreds med, at der nu begynder at komme undersøgelser af kræftpakkernes effekt - selv om Hillerød-undersøgelsen foreløbig står ret alene.

"De erfaringer, som de to artikler videregiver, er nogle af de første, som er publiceret om kræftpakkerne", siger Michael Kosteljanetz, som håber, at man inden alt for længe vil få flere undersøgelser af kræftpakkernes effekt.